Forfattere: Anders Ørgaard
Udgivelsesdato: 27. august 2013
ISBN: 9788757431032
- Side 61 -
...begrænsning er trangsbeneficiet i retsplejelovens § 509, stk. 1. Denne undtagelse behandles i afsnit 4.2. Dernæst findes en begrænsning i § 509, stk. 3, for aktiver med en værdi på højst 3.000 kroner, som skyldneren eller dennes husstand har brug for til erhverv eller uddannelse, hvilket omtales i afsnit 4.3. Udlæg kan endvidere ikke foretages i genstande,
- Side 62 -
...1994.6/2. Som konsekvens heraf gælder trangsbeneficiet også for aktiver, som skyldneren har pantsat. Skyldneren kan påberåbe sig trangsbeneficiet helt frem til tvangsauktion.102102. Jf. Bernhard Gomard: Fogedret s. 36 Trangsbeneficiet er ligeledes præceptivt gældende under en tilbagetagelsesforretning efter kreditaftaleloven, jf. lovens § 36, stk. 2.
- Side 64 -
...er nødvendige til skyldnerens eller hans husstands erhverv eller uddannelse. Hensynet bag reglen er, at eksekutionen ikke bør ødelægge skyldnerens erhvervs- eller uddannelsesmuligheder. Via beløbsbegrænsningen er det markeret, at skyldneren ikke skal binde større summer i sådanne aktiver, da dette strider for meget mod fordringshaverens interesser.
- Side 67 -
...at hævde, at fast ejendom aldrig kan udtages. Det nævnes, at en »lejlighed kan efter omstændighederne også udtages«. Dette udsagn er ikke holdbart, hvis der menes en ejerlejlighed, hvilket placeringen i sammenhængen taler for. De øvrige eksempler, der næves det pågældende sted, er ikke fast ejendom men løsøregenstande, fordringer eller en boligret.
(...)
- Side 70 -
...sjældenhederne), jf. U 1929.530 H. Hensynet til skyldnerens retssikkerhed, som trangsbeneficiet er udtryk for, er således stærkere end hensynet til, at udlægget omfatter disse genstande og dermed sikrer værdi for fordringshaveren. En bestanddel af den faste ejendom kan dog ud fra en værdispildsbetragtning dog næppe friholdes fra at være omfattet af udlæg.
- Side 73 -
...bruge midlerne til betaling af basale udgifter i forbindelse med sin husholdning, herunder til familiens underhold. Sådanne udgifter kan eksempelvis være udgifter til husleje, varme eller el. I så fald kan der ikke foretages udlæg i selv relativt store indeståender, hvis skyldneren således har et behov for disse midler, jf. FM 1994.114/2 og FM 1994.25.