Retsplejeloven § 30

Denne konsoliderede version af retsplejeloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om rettens pleje

Lov nr. 90 af 11. april 1916,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1298 af 7. november 2025,
som ændret ved lov nr. 538 af 8. juni 2006, lov nr. 1621 af 26. december 2013 og lov nr. 1446 af 10. december 2024

§ 30

Retten kan i straffesager forbyde offentlig gengivelse af forhandlingen (referatforbud),

  • 1) når en sigtet (tiltalt) er under 18 år,

  • 2) når offentlig gengivelse må antages at bringe nogens sikkerhed i fare,

  • 3) når offentlig gengivelse kan skade sagens oplysning, eller

  • 4) når offentlig gengivelse vil udsætte nogen for en unødvendig krænkelse.