Forfattere: Peter Lambert og Iben Gjessing
Udgivelsesdato: 02. februar 2014
ISBN: 9788757430868
- Side 229 -
...blive pålagt en handlepligt. Dette gør sig gældende, hvis begæringen angår vidnepligt i medfør af retsplejelovens § 168, stk. 1, eller editionspligt i medfør af retsplejelovens §§ 298-299 eller 804. I praksis har redaktionelle medarbejdere ofte valgt ikke at efterkomme denne handlepligt. Journalistens modvilje kan typisk antage tre forskellige former:
- Side 233 -
...men i et tilfælde, hvor journalisten nægtede at opfylde sin almindelige vidnepligt, jf. retsplejelovens § 168. Ikke desto mindre er pålægget og tvangsmidlet et indgreb over for pressen, som skal opfylde EMRK artikel 10, stk. 2, også selvom kildebeskyttelsen ikke måtte finde anvendelse. Af denne grund giver kendelsen nogen vejledning om bødeniveauet.
- Side 236 -
...for overtrædelse af sandhedspligten er fængsel indtil 4 år. Var journalisten berettiget til at nægte at afgive forklaring, jf. § 172, stk. 5-6, kan straffen dog nedsættes eller bortfalde under i øvrigt formildende omstændigheder, jf. straffelovens § 159, stk. 2. Se i øvrigt Rammeskow Bang-Pedersen og Højlund Christensen: Den civile retspleje, s. 478.
...for omfattet af retten til vidnefritagelse efter retsplejelovens § 172. Udebliver et vidne uden lovligt forfald, eller forlader vidnet uretmæssigt det sted, hvor retsmødet afholdes, jf. retsplejelovens § 177, kan retten pålægge vidnet tvangsmidler svarende til dem, der kan pålægges ved vidnets uretmæssige vægring mod at vidne, jf. kapitel 9.1.1.1.
- Side 246 -
...journalist benytter magthavere eller i øvrigt personer med et vildledende formål som anonyme kilder, vedrører næppe i første række et spørgsmål om kildebeskyttelsen efter retsplejelovens § 172, stk. 1-2, er anvendelig, men derimod om journalistens faglighed og ansvar, herunder om journalisten har handlet tilstrækkeligt omhyggeligt ved sit kildearbejde, og
- Side 247 -
For journalisten er der ikke knyttet forpligtelser til den processuelle vidnefritagelsesret, jf. retsplejeloven § 172, stk. 1-2. Af denne grund kan kilden ikke støtte ret på retsplejelovens § 172 i tilfælde, hvor journalisten vælger at afsløre kildens identitet over for retten.
- Side 250 -
Kildebeskyttelse efter retsplejelovens § 172 forudsætter som udgangspunkt tilstedeværelse af en verserende retssag eller efterforskning. Se herved bet. 1997/1330 om samarbejdet mellem retterne og pressen, s. 175. Der kan imidlertid forekomme tilfælde, hvor en journalist ønsker at påberåbe sig kildebeskyttelse også uden for retsplejens rammer.
Reglerne om kildebeskyttelse i retsplejelovens § 172 finder direkte anvendelse på undersøgelseskommissioner.
(...)
Redaktionelle medarbejdere mv., som indkaldes som vidner i en undersøgelseskommission, kan derfor påberåbe sig retsplejelovens § 172 om kildebeskyttelse på lige fod med adgangen i en retssag ved de almindelige domstole.
(...)
...til at afgive forklaring, jf. § 12, stk. 3, jf. retsplejelovens § 172, er personen også fritaget fra pligten til at udlevere materiale til undersøgelseskommissionen, jf. § 9. Nægter vidnet at efterkomme en vidnepligt, finder de almindelige tvangsmidler i retsplejelovens § 178 tilsvarende anvendelse, jf. §§ 13 og 20 i lov om undersøgelseskommissioner.
(...)
- Side 251 -
at udspringe af et tavshedsbrud, jf. straffelovens §§ 152-152c, vil sagen for kommissionen være så konkret begrundet, at retsplejelovens § 172, stk. 6, vil være anvendelig.
(...)
...Skattesagskommissionens afgørelse af 1. november 2012, hvor kommissionen fandt, at kildebeskyttelsen for fire journalister fra dagbladet BT ikke kunne gennembrydes efter retsplejelovens § 172, stk. 6, da kilden eller kilderne til BT’s artikel efter kommissionens opfattelse havde villet afdække forhold af samfundsmæssig interesse. Sagen er refereret i kapitel 7.3.3.4.1.