Forfattere: Peter Lambert og Iben Gjessing
Udgivelsesdato: 02. februar 2014
ISBN: 9788757430868
- Side 149 -
Retsplejelovens §§ 172, stk. 5 og 6, som affattet ved L 1991 348 (medieansvarsloven), FT 1990-91 (2. saml.), till. A, sp. 3105f, FT 1990-91 (2. saml.), till. B, sp. 627 og 638, bet. 1205/1990 om medieansvar, s. 57, 273ff, 282ff, bet.1159/1989 om ransagning under efterforksning, s. 59 og 101ff., NOU 1988:2 »Kildevern og offentlighet i rettspleien«.
(...)
...retsplejelovens § 172 i lyset af U.2011.1329 H (Justitia, nr. 1, februar 2013, 36. årg.), Schaumburg-Müller i Festskrift til Peter Blume, 2010, s. 90, Schaumburg-Müller & Sandfeld Jakobsen: Medieretten s. 490f. Vestergaard: Massemediernes kildebeskyttelse – bemærkninger i anledning af Lækagesagen i TfK 2011.520. Se også Eggen, s. 329f og 341f,
(...)
I civile retssager er reglerne om vidnefritagelse absolutte, og personkredsen nævnt i retsplejelovens § 172, stk. 1-4, kan aldrig blive pålagt vidnepligt om kildens identitet.
(...)
I straffesager er retten til vidnefritagelse ikke absolut, men gennembrydes af to undtagelsesregler. Af retsplejelovens § 172, stk. 5 og 6, fremgår, at medarbejdere ved massemediet kan blive forpligtet til at vidne om identiteten på en kilde i straffesager om visse typer af alvorlige lovovertrædelser eller brud på tavshedspligt.
(...)
- Side 150 -
Retsplejelovens § 172, stk. 5 og 6, bygger på et af to mindretals forslag i bet. 1205/1990 om medieansvar. Socialdemokratiet og SF, som fremsatte det ændringsforslag, der med en mindre ændring blev lov, anførte følgende i forbindelse med forslaget (bilag 32 til L132):
(...)
- Side 151 -
De to bestemmelser i retsplejelovens § 172, stk. 5 og 6, må fortolkes i lyset af de beskrevne hensyn til kildebeskyttelsen som en grundlæggende forudsætning for fri informationsformidling og meningsdannelse og mediernes særlige
- Side 161 -
...5, som affattet ved L 1991 348 (medieansvarsloven), FT 1990-91 (2. saml.), till. A, sp. 3105f og 3118, FT 1990-91 (2. saml.), till. B, sp. 627-637, bet. 1205/1990 om medieansvar, s. 282f., bet. 1023/1984 om politiets indgreb i meddelelseshemmeligheden og anvendelse af agenter, s. 89, bet. 1159/1984 om ransagning under efterforskning, s. 59 og 101f.
(...)
...Kommenteret medieansvarslov, s. 216f, Greve mfl.: Kommenteret straffelov, Speciel del, s. 129f, Lokdam: Journalisters ret til kildebeskyttelse (Retfærd, årg. 11, nr. 40, 1988), Prang: Kildebeskyttelse: retsplejelovens § 172 i lyset af U.2011.1329 H (Justitia, nr. 1, februar 2013, 36. årg.), s. 21f, Schaumburg-Müller og Sandfeld Jakobsen: Medieretten, s. 490.
(...)
Retsplejelovens § 172, stk. 5, har følgende ordlyd:
- Side 162 -
Strafferammekriteriet, der er det eneste objektive af de 4 kriterier, er placeret som det andet kriterium i retsplejelovens § 172, stk. 5, men bør behandles først. Er det ikke opfyldt, indebærer betingelsernes kumulative form, at det er unødvendigt at overveje nogen af de 3 subjektive kriterier.
- Side 164 -
Anklagemyndigheden gjorde blandt andet gældende, at der var tale om en alvorlig sag vedrørende seksuelle overgreb på børn, mens Nordisk Film anførte, at en anvendelse af et pålæg efter retsplejelovens § 172, stk. 5, forudsat-
(...)
- Side 165 -
»Ved den vurdering, der herefter skal foretages efter retsplejelovens § 172, stk. 5, tiltrædes det videre, at sagen angår lovovertrædelser af alvorlig karakter. Kravene til strafferammerne efter loven foreligger opfyldt.«
- Side 166 -
Den tredje forudsætning for, at kildebeskyttelsen gennembrydes af vidnepligt efter retsplejelovens § 172, stk. 5, er, at vidneførslen må antages at have afgørende betydning for sagens opklaring.
- Side 170 -
Retsplejelovens § 172, stk. 6, som affattet ved L 1991 348 (medieansvarsloven), FT 1990-91 (2. saml.), till. A, sp. 3105f, bet. 1205/1990 om medieansvar, s. 273f og 292f, NOU 1988:2 s. 14f., bet. 1998/1984 om tavshedspligt s. 179f.
(...)
...Prang: Kildebeskyttelse: retsplejelovens § 172 i lyset af U.2011.1329 H (Justitia, nr. 1, februar 2013, 36. årg.), s. 23, Schaumburg-Müller i Festskrift til Peter Blume, 2010, s. 90ff, Schaumburg-Müller & Sandfeld Jakobsen: Medieretten s. 492ff, Vestergaard: Massemediernes kildebeskyttelse – bemærkninger i anledning af Lækagesagen i (TfK 2011.520).
(...)
Retsplejelovens § 172, stk. 6, har følgende ordlyd:
- Side 173 -
Efter retsplejelovens § 172, stk. 6, skal sagen angå en overtrædelse af §§ 152-152 c. Spørgsmålet er i den forbindelse, om anklagemyndigheden skal påvise, at journalistens oplysninger er fremkommet ved et brud på tavshedspligt, og i givet fald med hvilken styrke.
- Side 176 -
...retsplejelovens § 172, stk. 5, om lovovertrædelser af alvorlig karakter – skal foretages en afvejning af hensynet til sagens opklaring over for massemediernes behov for at kunne beskytte deres kilder. Der skal udelukkende foretages en vurdering af, om forfatteren eller kilden har villet afdække forhold, hvis offentliggørelse er af samfundsmæssig betydning.
- Side 178 -
Hertil kommer det afgørende forhold, at forarbejderne kun giver ganske beskeden støtte for det anførte synspunkt, og mens kildens motiv kan indgå som en blandt flere faktorer under afvejningen i stk. 5, synes der ikke plads til en sådan afvejning i stk. 6. Se også om kildens motiv i relation til retsplejelovens § 172, stk. 1-2, kapitel 6.4.1.3.
- Side 184 -
heller være i strid med retsplejelovens § 172, stk. 6, at pålægge journalisten at oplyse navnet.
Da retten kun kan pålægge vidnepligt efter retsplejelovens § 172, stk. 6, hvis det må antages, at oplysningerne er uden samfundsmæssig betydning, har retten samtidig foretaget den afvejning, der er afgørende for, om EMRK artikel 10 er overholdt. Af den grund er der som udgangspunkt ikke noget problem i forhold til artikel 10.
- Side 185 -
...bære de højeste byrder, og at et højt velfærdsniveau forudsatte et højt skattetryk. Oplysningerne fra agterskrivelsen kunne vise, at en ledende politiker ikke levede op til de idealer, hun forfægtede, og havde samfundsmæssig betydning alene fordi de kunne påvirke hendes omdømme som politiker og ultimativt stemmeadfærden i den forestående valgkamp.