Forfattere: Peter Lambert og Iben Gjessing
Udgivelsesdato: 02. februar 2014
ISBN: 9788757430868
- Side 71 -
...til et massemedie, der er omfattet af medieansvarslovens § 1, jf. retsplejelovens § 172, stk. 1, 2 og 4. Rettighedssubjekterne med hensyn til kildebeskyttelse efter EMRK artikel 10 er ikke på samme måde begrænset til specifikke medier. I disse tilfælde må retsplejelovens § 172 fortolkes i overensstemmelse med EMRK artikel 10. Se nærmere kapitel 5.3.
Retsplejelovens § 172, stk. 1-3, som affattet ved L 1991 348 (medieansvarsloven) og ændret ved L 1999 362 (stk. 1 og 2) og medieansvarslovens § 1 som affattet ved L 1991 348 og senest ændret ved L 2005 1404. Se også bet. 1205/1990 om medieansvar, s. 43ff.
(...)
...som er omfattet, er for det første indenlandske periodiske skrifter, herunder billeder og lignende fremstillinger, der trykkes eller på anden måde mangfoldiggøres, jf. medieansvarslovens § 1, nr. 1, og retsplejelovens § 172, stk. 1. Et skrift anses for indenlandsk, såfremt udgiverens virksomhed udøves her i landet, jf. medieansvarslovens § 2, stk. 2.
(...)
- Side 72 -
Dernæst omfatter vidnefritagelsesreglerne i retsplejelovens § 172 Danmarks Radio, TV 2, de regionale TV 2-virksomheder og foretagender, der har tilladelse til eller er registrerede til at udøve radio- eller fjernsynsvirksomhed, jf. medieansvarslovens § 1, nr. 2, og retsplejelovens § 172, stk. 2.
(...)
...af det teknologiske niveau, som var gældende i 1990, ment til at gælde for telegrambureauer, teledata, tekst-tv, telefonaviser eller lignende, men gælder i dag næsten udelukkende for internetmedier. Det er en betingelse for, at et sådant medie er omfattet af medieansvarsloven, at det er anmeldt til Pressenævnet, jf. medieansvarslovens § 8, stk. 1.
- Side 73 -
Retsplejelovens §§ 172, stk. 1, nr. 1-2, stk. 2, nr. 1-2, og stk. 3, som affattet ved L 1991 348 og ændret ved L 1999 348 (stk. 1 og 2). Se også bet. 316/1962 om vidner, s. 58ff og bet. 1205/1990 om medieansvar, s. 80 og 278, bet. 1330/1997 vedrørende samarbejdet mellem retterne og pressen, s. 272.
- Side 74 -
...henregnes de til skriftet knyttede »redaktører«, jf. bet. 316/1962 om vidner, s. 59, og bet. 1205/1990, s. 248, må det på baggrund af den anvendte flertalsform antages, at redaktørbegrebet i retsplejelovens § 172, stk. 1, er bredere end redaktørbegrebet i medieansvarsloven. Om forståelsen af journalistbegrebet under EMRK artikel 10, se kapitel 5.3.1.
- Side 75 -
Det blev herefter indsat i retsplejelovens § 172, stk. 1, nr. 2, at vidnefritagelsen gælder:
(...)
- Side 76 -
...drøftelserne var sket i forbindelse med udsendelsen af et program, er det rimeligt at antage, at bestyrelsesformanden deltog i fremstillingen af det pågældende program, og at han derfor kunne påberåbe sig vidnefritagelse. Tilsvarende må gælde, hvis drøftelserne ikke angik et konkret program, men bestyrelsesformanden jævnligt blev involveret i redaktionelle
- Side 77 -
Efter retsplejelovens § 172 er kredsen af vidnefritagne personer afgrænset til den journalistiske medarbejderkreds og andre, som er knyttet til fremstillingen af et skrift eller en udsendelse i et medie, der er omfattet af medieansvarsloven.
(...)
Retsplejelovens § 172 og medieansvarsloven har imidlertid ikke et identisk materielt anvendelsesområde, jf. også kapitel 4.2.2, og der kan forekomme tilfælde, hvor det synes hensigtsmæssigt, at kildebeskyttelsen ikke er afgrænset til medieansvarslovens anvendelsesområde.
(...)
- Side 78 -
De hensyn, som begrunder kildebeskyttelse, synes derimod alene varetaget, hvis reglerne kan omfatte udtryksformer, som er formålsmæssigt sammenlignelige med de i retsplejelovens § 172 anførte. Som eksempel herpå kan følgende betragtninger fremhæves:
...journalisterne imidlertid senere at belyse emnet i en bog, har journalisterne ikke ret til kildebeskyttelse i medfør af retsplejelovens § 172, idet det offentliggørende medie ikke er omfattet af medieansvarslovens § 1. Dette må i hvert fald gøre sig gældende, hvor udgivelsen ikke kan siges at falde inden for journalistens redaktionelle arbejde for mediet.
- Side 79 -
Medarbejdere ved produktionsselskaber, der producerer programmer til medier, der er omfattet af medieansvarsloven, navnlig DR og TV 2, er omfattet af vidnefritagelsen i retsplejelovens § 172, stk. 3, jf. bet. 1205/1990 om medieansvar, s. 278:
(...)
...udsendelse med henblik på salg til DR og TV 2. Såfremt en medarbejder fra produktionsselskabet på et sådant tidspunkt, hvor udsendelsen endnu ikke er solgt til et medie, kræves afhørt indenretligt af anklagemyndigheden, er det tvivlsomt, om vidnefritagelsesreglen i retsplejelovens § 172, stk. 3, finder anvendelse. Tilsvarende gælder produktionsselskaber,
(...)
- Side 80 -
De hensyn, som ligger bag beskyttelse af produktionsselskaber, som har indgået entrepriseaftale med DR og TV 2, synes imidlertid ikke at være væsensforskellige fra de kildebeskyttelseshensyn, som bør udvises over for de her beskrevne produktionsselskaber, som ikke er omfattet af retsplejelovens § 172, stk. 3.
...videreformidles i fora, der ved deres karakter minder om traditionelle medier, men som ikke omfattes umiddelbart af medieansvarsloven. Af denne grund kan man betvivle det hensigtsmæssige i, at retsplejelovens § 172 afgrænses i overensstemmelse med medieansvarslovens regler. Forholdet og emnets kompleksitet kan illustreres ved følgende overvejelser:
- Side 82 -
...EMRK artikel 10, der fokuserer på tilstedeværelse af en journalistisk virksomhed, mens der næppe er noget til hinder for, at også enkeltstående værker kan omfattes af beskyttelsen efter EMRK artikel 10, jf. nærmere kapitel 5.3. Af denne grund yder EMRK artikel 10 en særskilt beskyttelse, der må tages i betragtning ved siden af retsplejelovens § 172.
- Side 83 -
...om nyhedsformidling ligger inden for lovens materielle anvendelsesområde, er ikke omfattet af medieansvarsloven, hvis det ikke er anmeldt til Pressenævnet. I sådanne tilfælde kan redaktionelle medarbejdere ikke påberåbe retsplejelovens § 172, og anmeldelsessystemet for mediet kan af denne grund komme den enkelte journalist og dennes kilde til skade.
(...)
Efter EMD’s praksis kan den materielle kildebeskyttelse næppe afgrænses af en formel anmeldelsespligt, og en redaktionel medarbejders kildebeskyttelse vil i disse tilfælde derfor typisk være omfattet af EMRK artikel 10, der derfor yder en særskilt beskyttelse i tillæg til retsplejelovens § 172.
...2.1.1-2.1.4, kan kildebeskyttelsens formål og indhold tale til støtte for, at kildebeskyttelsens anvendelsesområde ikke i alle tilfælde bør være afhængig af medieansvarslovens afgrænsning. Det bør af denne grund overvejes, om en korrigerende eller analog fortolkning af retsplejelovens § 172 kan føre til en udvidelse af kildebeskyttelsens anvendelsesområde.
- Side 86 -
I dansk ret er det tvivlsomt, om retsplejelovens § 172 kan fortolkes udvidende, jf. bet. 1205/1990 om medieansvar, s. 249:
(...)
...Landsret ved kendelse af 10. september 1984 (Våbentransporter til Sydafrika) fundet, at reglerne om kildebeskyttelse var analogt anvendelige på journalister ved Danmarks Radio. Af samme opfattelse var Vestre Landsret i sagen om Kurt Madsen. Ved kendelse af 18. juli 1985 fandt landsretten, at retsplejelovens § 172 var analogt anvendelig på journalister
(...)
- Side 87 -
...på, at en til presseloven svarende ordning ikke var sikret ved radio og fjernsyn. En udvidet kildebeskyttelse kunne derfor føre til, at der intet ansvarssubjekt var at bebrejde for en krænkelse. Af denne grund afviste Højesteret, at retsplejelovens § 172 var analogt anvendelig på medarbejdere ved radio- og fjernsynsforetagender. Højesteret anførte
(...)
»Vidnefritagelsen modsvares således af redaktørens strafansvar for unavngivne artikler. En tilsvarende ansvarsordning er ikke gennemført ved lovgivningen om radio- og fjernsynsvirksomhed. På denne baggrund findes der ikke at være grundlag for at anvende retsplejelovens § 172, stk. 1, analogt på journalister ved radio og fjernsyn.«
(...)
...effektiv beskyttelse af anonymitetsretten forudsætter klare regler om, hvem der bærer ansvaret for radio- og tv-udsendelser, dvs. indførelse af et tillempet presseretligt ansvarssystem for sådanne udsendelser. En udvidelse af den i retsplejelovens § 172 omhandlede personkreds kan efter det anførte alene have karakter af et supplement hertil [...].«
(...)
...hvorimod ingen er ansvarlig på rent objektivt grundlag. En udvidelse af retsplejelovens § 172 uden samtidig ændring af ansvarssystemet kan føre til det resultat, at ingen kan tilpligtes at røbe identiteten på den, der er ansvarlig efter almindelige ansvarsregler, og at retsstridige indslag i radio- og fjernsynsudsendelser derfor kan passere ustraffet.«
- Side 89 -
Den vidnefritagne persongruppe efter EMRK artikel 10 er ikke som i retsplejeloven afgrænset ved formelle krav til mediets karakter. Af denne grund kan beskyttelsesværdige persongrupper, jf. afsnit 2.1.1-2.1.4, som ikke omfattes af retsplejelovens § 172 påberåbe sig kildebeskyttelse efter EMRK artikel 10.
- Side 90 -
I den forklarende tekst (explanatory memorandum) er kontorpersonale, journalistkolleger, trykkere, redaktøren og journalistens arbejdsgiver nævnt som eksempler på sådanne personer, og denne personkreds synes således i vidt omfang at falde sammen med den redaktionelle medarbejderkreds i retsplejelovens § 172.
- Side 94 -
I medfør af EMRK artikel 10 er kildebeskyttelse ikke som retsplejelovens § 172 bundet af formelle kriterier. Det afgørende er således ikke personens karakter af journalist, ligesom de omfattede medier ikke på forhånd er afgrænsede, som det er tilfældet ved medieansvarsloven.
(...)
EMRK artikel 10 kan således påberåbes af personer, som ikke nødvendigvis er omfattet af retsplejelovens § 172, og EMRK artikel 10, der er en del af dansk ret, yder derfor en selvstændig beskyttelse ved siden af retsplejelovens § 172.