Forfattere: Peter Lambert og Iben Gjessing
Udgivelsesdato: 02. februar 2014
ISBN: 9788757430868
- Side 39 -
...1991 348 (medieansvarsloven) og ændret ved L 1999 362 (stk. 1 og 2). Se også bet. 316/1962 om vidner, s. 57ff, bet. 1205/1990 om medieansvar, s. 288ff, bet. 1330/1997 vedrørende samarbejdet mellem retterne og pressen, s. 174ff, NOU 1988:2 om kildevern og offentlighet i rettspleien, s. 14, og NOU 2011:12 om ytringsfrihet og ansvar i en ny mediehverdag.
- Side 43 -
...hensyn til kildernes og de medvirkendes mulighed for at gøre brug af ytringsfriheden, idet garantien for anonymitet kan være en afgørende forudsætning for at betro en journalist oplysninger. Reglerne om vidnefritagelse har således navnlig til formål at beskytte personer, der i tillid til tilsagn om anonymitet indvilger i at medvirke i en udsendelse.«
(...)
- Side 45 -
»Den gældende bestemmelse i retsplejelovens § 172 om vidnefritagelse for journalister m.fl., som er en undtagelse fra den ellers gældende almindelige pligt til at afgive vidneforklaring, er begrundet i hensynet til at sikre informationstilgangen til pressen.«
...anonyme kilder, der fik anonymitet som et resultat af kildebeskyttelse, s. 62. I en juridisk kontekst forekommer Wiens terminologi ikke ganske præcis. Anonymitet gives således ikke som et resultat af kildebeskyttelse. Kildebeskyttelse, jf. retsplejelovens § 172, kan som udgangspunkt påberåbes over for anonyme kilder uanset baggrunden for, at kilden
- Side 46 -
Forholdet er afspejlet direkte ved udformningen af retsplejelovens § 172, stk. 5-6, hvor de modhensyn, der ifølge lovgiver bør kunne fortrænge kildebeskyttelse, er fremhævet. Af retsplejelovens §§ 172, stk. 5 og 6, fremgår, at kildebeskyttelsen alene kan gennembrydes af vidnepligt i visse straffesager.
(...)
...straffesager er endvidere karakteriseret relativt præcist i retsplejelovens § 172, stk. 5-6, idet der enten skal være tale om tavshedsbrud, jf. straffelovens § 152-152 c, eller lovovertrædelser, der har en strafferamme på fængsel i 4 år eller derover, og som kan karakteriseres som alvorlige. Se nærmere om modifikationer til kildebeskyttelsen i kapitel 7.
- Side 48 -
...periodiske skrifter, der udelukkende eller overvejende har underholdning som formål, og de spalter i dagspressen, der alene eller overvejende har underholdende karakter. Bestemmelsen dækker således – af praktiske grunde – et område, der går ud over det, der er dækket af dens begrundelse: den samfundsmæssigt betydningsfulde sikring af informationstilgangen.«
Denne afvejning er i retsplejeloven reguleret forholdsvis nærgående, idet retsplejelovens § 172, stk. 5 og 6, opstiller en ramme for de forudsætninger, der må være til stede for, at afvejningen tipper til fordel for enten den ytringsfrihedsbårne kildebeskyttelse eller en modstående vægtig samfundsinteresse.
(...)
...imidlertid adgangen [i retsplejelovens § 172] til å gjøre unntak i noe større grad forhåndsdefinert ved at vitneplikt bare kan pålegges i straffesaker, og bare der det dreier seg om alvorlige lovovertredelser som kan gi mer enn fire års fængsel. Vitneplikt kan også pålegges ved overtrædelse av visse bestemmelser om taushetsplikt i offentlig tjeneste.«
(...)
De kvalifikationer, som opstilles i retsplejelovens § 172, stk. 5 og 6, er imidlertid alene en indledende udskillelse af sagstyper og overordnede forudsætninger, som er forhåndskvalificerede til at tilsidesætte kildebeskyttelse. Om
(...)
- Side 49 -
...tilsidesættes til fordel for vidnepligt, jf. § 172, stk. 5. Har mediets indhold alene en underordnet samfundsmæssig betydning, der tangerer det bagatelagtige eller alene angår en persons privatsfære, skal der omvendt mindre til at fastslå, at hensynet til opklaringen klart overstiger hensynet til kildebeskyttelse i medfør af retsplejelovens § 172, stk. 5.
(...)
Ved sager om brud på tavshedspligt, jf. straffelovens §§ 152-152 c, fremgår det af retsplejelovens § 172, stk. 6, at lovovertrædelsen aldrig er tilstrækkelig grov til at tilsidesætte kildebeskyttelse, hvis de afdækkede forhold er af samfundsmæssig betydning.
(...)
- Side 51 -
...lovovertrædelsen, for at kildebeskyttelsen kan gennembrydes. Derimod forudsætter en fortrængning af kildebeskyttelsen også, at hensynet til opklaringen klart overstiger hensynet til mediets behov for kildebeskyttelse. Om den nærmere afgrænsning af, hvornår dette vil være tilfældet, henvises der til behandlingen af retsplejelovens § 172, stk. 5 og 6, i kapitel 7.
(...)
...baggrund af betingelserne i retsplejelovens § 172, stk. 5 og 6, dog mere rammende at vende argumentationen fra bet. 1330/1997 vedrørende samarbejdet mellem retterne og pressen om: Kildebeskyttelsen bør alene gennembrydes i tilfælde, hvor kildebeskyttelsens tilsidesættelse ikke er en hindring for beskyttelsen af en åben informationskanal for pressen.