Forfattere: Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen, Lasse Højlund Christensen og Kim Sommer Jensen
Udgivelsesdato: 03. februar 2020
ISBN: 9788757441024
- Side 153 -
...påberåbe sig reglerne i retsplejelovens §§ 169-172 om vidneudelukkelse eller -fritagelse, jf. f.eks. U 2000.1201 H (hvor et vidne blev fritaget for at afgive forklaring, idet det ville udsætte ham for straf, jf. retsplejelovens § 171, stk. 2, nr. 1).328328. Se generelt om reglerne Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen m.fl.: Den civile retspleje, s. 523 ff.
...regler særligt advokaters tavshedspligt, der har givet problemer i retspraksis. En advokat må efter retsplejelovens § 170, stk. 1, som udgangspunkt ikke afgive forklaring om sit arbejde, men retten kan – såfremt kurator har fremsat en nærmere begrundet anmodning herom, jf. U 2014.226 Ø – gennembryde tavshedspligten efter retsplejelovens § 170, stk. 2.
(...)
- Side 154 -
Da forbuddet mod selvinkriminering begrænser oplysningspligten, kan der måske særligt være behov for at anvende retsplejelovens § 170, stk. 2, over for skyldnerens advokat, såfremt de omhandlede oplysninger kan inkriminere skyldneren.
(...)
En advokat kan endelig ikke påberåbe sig retsplejelovens § 170, stk. 1, såfremt kurator ønsker at afhøre ham om arbejdet som bestyrelsesmedlem i det konkursramte selskab. Han har i så fald oplysningspligt efter KL § 105, jf. § 100, og tavshedspligten viger formentlig for oplysningspligten.
(...)
- Side 155 -
...advokaten i skifteretten om selskabets forhold. Kurator kunne ikke afgive et samtykke, der var bindende for advokaten, idet anpartshaverne protesterede mod afhøringen – og der var ikke grundlag for at pålægge advokaten vidnepligt efter retsplejelovens § 170, stk. 2 (idet et pålæg ville gribe ind i den bevisførelse, der skulle foretages i omstødelsessagen).