Kapitel 9 Dispensation-, straffe-, ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
Lægemiddelstyrelsen kan i særlige tilfælde og på vilkår, der fastsættes i hvert enkelt tilfælde, dispensere fra bestemmelserne i denne bekendtgørelse eller stille skærpede krav.
Med bøde straffes den, der overtræder § 6, stk. 2-14 og 16-17, §§ 7-8, § 19, § 34, stk. 1-3, § 38, § 59, §§ 60-61, § 62, stk. 1, § 63, § 64, stk. 1, § 65, stk. 3, § 66, § 67, stk. 1, § 68, stk. 1-4, § 69, § 70, stk. 2, §§ 71-72, § 73, stk. 2-3, § 74, stk. 2-3, §§ 76-77, § 78, stk. 2, § 79, stk. 2, §§ 80-81, § 83, §§ 84-93, §§ 98-99, § 101, § 106, stk. 2, §§ 108-110, § 111, stk. 1 og 2, og §§ 112-120.
Stk. 2 Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2024.
Stk. 2 § 1, stk. 1, nr. 1, § 1, stk. 5, nr. 8, § 11, stk. 1, 2.-3. pkt., § 12, stk. 3, nr. 5, § 14, stk. 1, § 18, stk. 3, § 20, stk. 5-6, § 25, stk. 2-3, § 70 og § 97, stk. 3, har virkning for jordemødre og sygeplejersker fra den 1. juli 2025.
Stk. 3 Jordemødre kan skriftligt rekvirere følgende lægemidler til brug i praksis til og med den 30. juni 2025, hvorefter de i stk. 2 nævnte bestemmelser træder i kraft for jordemødre:
-
1) Injektionsvæske indeholdende methylergometrin 0,2 mg/ml.
-
2) Injektionsvæske indeholdende oxytocin 10 i.e. /ml.
-
3) Injektionsvæske indeholdende mepivacain 5 mg/ml og 10 mg/ml.
-
4) Injektionsvæske indeholdende phytomenadion 10 mg/ml i ampuller på 0,2 ml.
-
5) Adrenalin, injektionsvæske 1 mg/ml i ampuller á 1 ml eller injektionsvæske op til 0,3 mg pr. dosis i pen (autoinjektor).
-
6) Infusionsvæske indeholdende natriumchlorid 9 mg/ml.
-
7) Immunoglobulin (humant)(anti-D)) (1500 IE).
-
8) Inhalationsanalgesi dinitrogenoxid-oxygen (N2O-O2) i et blandingsforhold med mindst 50 pct. ilt.
Stk. 4 Rekvisition efter stk. 3 skal afgives som angivet i § 94, stk. 1 og stk. 3. Undtagelsesvist kan jordemødrene rekvirere lægemidlerne telefonisk, når særlige forhold taler for det, og jordemoderen skal her endvidere afgive de oplysninger, som er nævnt § 28, nr. 2 og 3. Apoteket skal forsyne lægemidlet med jordemoderens navn, apotekets navn, dato for ekspedition og påtegningen ”til brug i praksis”.
Stk. 5 Sygeplejersker kan skriftligt rekvirere adrenalin injektionsvæske 1 mg/ml i ampuller eller injektionsvæske op til 0,3 mg pr. dosis i pen (autoinjektor), til brug i praksis til og med den 30. juni 2025, hvorefter de i stk. 2 nævnte bestemmelser træder i kraft for sygeplejersker. Rekvisitionen skal afgives som angivet i § 94, stk. 1 og stk. 3. Apoteket skal forsyne lægemidlet med sygeplejerskens navn, apotekets navn, dato for ekspedition og påtegningen ”til brug i praksis”.
Stk. 6 Kravet om, at der på recepter til brug i dyrlægens praksis skal være anført ”til brug i praksis”, jf. § 43, stk. 2, 1. pkt., finder ikke anvendelse på recepter, der er anvist til brug i dyrlægens praksis inden 1. juli 2024.
Stk. 7 Bekendtgørelse nr. 1703 af 8. december 2023 om recepter og dosisdispensering af lægemidler ophæves.