Radiofrekvensloven Kapitel 14

Denne konsoliderede version af radiofrekvensloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om radiofrekvenser

Lov nr. 475 af 12. juni 2009,
jf. lovbekendtgørelse nr. 151 af 27. januar 2021,
som ændret ved lov nr. 698 af 20. juni 2025

Kapitel 14 1 Ikrafttræden m.v.
§ 55

Loven træder i kraft den 1. januar 2010.

§ 56

(Udelades)

§ 57

(Udelades)

§ 58

Tilladelser udstedt i medfør af de love, der er nævnt i § 57, stk. 1, eller lov nr. 468 af 12. juni 1996 om offentlig mobilkommunikation forbliver i kraft.

Stk. 2 Mobiltilladelser udstedt i medfør af lov nr. 468 af 12. juni 1996 om offentlig mobilkommunikation bortfalder, hvis de frekvenstilladelser, der er knyttet til mobiltilladelserne udstedt i medfør af de love, der er nævnt i stk. 1, ikke længere er i kraft.

Stk. 3 Denne lov og regler udstedt i medfør heraf finder anvendelse på tilladelser udstedt i medfør af de love, der er nævnt i stk. 1.

Stk. 4 Tilladelser udstedt efter auktion eller offentligt udbud gennemført i medfør af de love, der er nævnt i stk. 1, løber uden ansøgning videre i perioder fastsat i forbindelse med den enkelte auktion eller offentlige udbud.

Stk. 5 Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at overdragelse eller tilbagelevering af dele af tilladelser udstedt efter auktion eller offentligt udbud i medfør af de love, der er nævnt i stk. 1, eller lov nr. 1266 af 20. december 2000 om auktion over tilladelser til 3. generations mobilnet kun kan ske efter Energistyrelsens forudgående godkendelse.

Stk. 6 Energistyrelsen kan fastsætte regler om varigheden for tilladelser udstedt før den 1. juli 1997, som ikke allerede har en fastsat varighed. Tilladelsesbekendtgørelsen

§ 60

(Udelades)

§ 61

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.