Radiofrekvensloven Kapitel 12

Denne konsoliderede version af radiofrekvensloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om radiofrekvenser

Lov nr. 475 af 12. juni 2009,
jf. lovbekendtgørelse nr. 151 af 27. januar 2021,
som ændret ved lov nr. 698 af 20. juni 2025

Kapitel 12 1 Afgifter og gebyrer
§ 50

Energistyrelsen opkræver frekvensafgifter hos tilladelsesindehavere.

Stk. 2 De afgifter, der er nævnt i stk. 1, fastsættes årligt på finansloven og offentliggøres af Energistyrelsen.

§ 51

Energistyrelsen kan fastsætte regler om gebyrer for

  • 1) afholdelse af prøver og udstedelse af certifikater, herunder genparter af certifikater, jf. § 28,

  • 2) udstedelse af kaldesignaler og identifikationsnumre, jf. § 29,

  • 3) udsendelse af rykkere i tilfælde af manglende betaling af gebyrer, jf. nr. 1 og 2, og frekvensafgift, jf. § 50, og

  • 4) kvartalsopdeling af betaling af frekvensafgift, jf. § 50.

Stk. 2 Energistyrelsen og andre offentlige myndigheder og private, der efter § 45, stk. 1, er bemyndiget til at udføre opgaver, opkræver gebyrer, som er fastsat i medfør af stk. 1.