Betænkning over lovforslag nr. 2012/1 BTL 53 af 13. december 2012

Link til lovforslaget på Folketingets hjemmeside

Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilag 1
Den fulde tekst

Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 12. december 2012

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og forskellige andre love

(Reform af førtidspension og fleksjob, herunder indførelse af ressourceforløb, rehabiliteringsteam, fleksløntilskud m.v.)

[af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen)]:

1 Ændringsforslag

Der er stillet 67 ændringsforslag til lovforslaget. Beskæftigelsesministeren har stillet ændringsforslag nr. 23, 26, 47, 51-54, 56, 58, 59, 63 og 65. Dansk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 8. Derudover har Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget stillet ændringsforslag nr. 12, 66 og 67, og Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1-11, 13-22, 24, 25, 27-46, 48-50, 55, 57, 60-62 og 64.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 1. november 2012 og var til 1. behandling den 8. november 2012. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Beskæftigelsesudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 6 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og beskæftigelsesministeren sendte den 4. september 2012 dette udkast til udvalget, jf. BEU alm. del – bilag 313, folketingsåret 2011-12. . Den 1. november 2012 sendte beskæftigelsesministeren de indkomne høringssvar, et notat herom og et ligestillingsnotat til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:

3F Fagligt Fælles Forbund,

3F Transport, Logistik og Byg, Århus,

Anne Agerbæk,

Lotte Bay, Hjerm,

Trine Villumsen Berling,

BUPL,

Daghøjskoleforeningen,

Dansk Blindesamfund,

Dansk EL‑Forbund,

Dansk Fibromyalgi‑Forening,

Danske Handicaporganisationer,

FOA ‑ Fag og Arbejde,

Folkets Parlament,

Forsikring & Pension, Hellerup,

Klaus Frederiksen, Aalborg,

Anne Guillouet,

Alexandra Morgana Hansen, Ebeltoft,

HK/Danmark,

Dorte Hummelshøj Jakobsen, Bedsted,

Claus Jansson,

Jan Jensen, Aalborg,

Landsforeningen SIND,

Anita Lanng, Højbjerg,

LO,

LO Horsens-Hedensted,

Lena Michelsen,

Rasmus Michelsen, Nyborg,

Muskelsvindfonden,

privatraadgiver.com,

PROSA,

PTU – Landsforeningen af Polio‑, Trafik‑ og Ulykkesskadede,

Scleroseforeningen,

Vita Kjær Snitgaard, Varde, og

STOP Fleksjobreformen,

Beskæftigelsesministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

Deputationer

Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget:

3F Fagligt Fælles Forbund,

3F Transport, Logistik og Byg, Århus,

Jette Brubaker,

BUPL,

Dansk EL-Forbund,

Dansk Fibromyalgi-Forening,

Danske Handicaporganisationer,

FOA – Fag og Arbejde,

Folkets Parlament,

HK/Danmark,

Jan Jensen, Aalborg,

Anita Lanng, Højbjerg,

LO Horsens-Hedensted,

Muskelsvindfonden,

PROSA,

Scleroseforeningen og

STOP Fleksjobreformen.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 142 spørgsmål til beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger

Et flertal i udvalget (V, S, SF, RV, LA og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af beskæftigelsesministeren stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod de af DF og EL stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (DF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Såfremt de af mindretallet stillede ændringsforslag bliver vedtaget ved 2. behandling, vil mindretallet redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 3. behandling.

Mindretallet vil stemme for de af mindretallet stillede ændringsforslag og de af EL under nr. 1-11, 13, 14, 24, 25, 27-31, 33-40, 44-46, 55, 57, 60-62 og 64 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil redegøre for sin stilling til de af beskæftigelsesministerens stillede ændringsforslag ved 2. behandling.

Et andet mindretal (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Såfremt de af mindretallet stillede ændringsforslag bliver vedtaget ved 2. behandling, vil mindretallet redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 3. behandling.

Mindretallet vil stemme for de af mindretallet stillede ændringsforslag. Hvis det af EL under nr. 11 stillede ændringsforslag bliver forkastet ved 2. behandling, vil mindretallet endvidere stemme for det af DF under nr. 12 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil herudover stemme for de af DF under nr. 66 og 67 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil redgøre for sin stilling til de af beskæftigelsesministeren stillede ændringsforslag ved 2. behandling.

Hvis mindretallets ændringsforslag vedtages, vil mindretallet stille yderligere konsekvensændringsforslag til 3. behandling.

4. Politiske bemærkninger

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget er opmærksomme på, at regeringen prøver at få den nye reform af førtidspension og fleksjob til at fremstå som en hjælp til dem, der står over for en afklaring om, hvorvidt de skal søge om førtidspension eller fleksjob.

Det positive skulle være ressourceforløbet, som Dansk Folkeparti fra starten så positivt på. Desværre ender det jo med, at det bliver meget svært at komme i et ressourceforløb, da det jo først kan ske, når alt andet er afprøvet.

Desuden er det for få, der kan få et ressource forløb. Dansk Folkeparti havde ønsket, at de, der havde problemer ud over ledighed, når det drejer sig om sygdom, skulle kunne komme i et ressourceforløb for at få en afklaring om, hvorvidt de er berettiget til et fleksjob eller førtidspension.

Det primære burde være at få dem tilbage til et almindeligt job, men hvis de først kan komme i et forløb, når alt andet er afprøvet, er det jo ikke en tilbagevenden til et normalt job, der vil være hovedforløbet.

Det vil efter Dansk Folkepartis opfattelse være en placering på kontanthjælp for en stor gruppe, det vil ende med. Det er heller ikke rimeligt, at man kan gå fra det ene ressourceforløb til det andet for at undgå, at der skal laves en hurtig afklaring om førtidspension og fleksjob. Det vil efter Dansk Folkepartis mening kunne betyde, at der vil blive placeret op til 40.000 flere på kontanthjælp, som vil stå i en uafklaret situation.

Fleksjob skulle være nytænkning. Dansk Folkeparti er enig i, at der skal ses på lønningerne, der kan være for høje. Desuden skal der arbejdes for oprettelsen af flere fleksjob. Desværre må vi erkende, at med reformen bliver det vanskeligere at få et fleksjob tilkendt.

Det bliver desuden meget vanskeligt at få arbejdsgiverne til at oprette fleksjob ned til 2 timer om ugen. Hvorfor skulle en arbejdsgiver dog oprette fleksjob på 2 til 12 timer om ugen, have besværet med den fleksjobansatte, som har visse skånehensyn, og betale fuld løn for de timer, når man uden besvær kan ansætte en rask og rørig person, f.eks. en studerende, en efterlønner, en pensionist eller en anden, der kan bruge de få timer.

Det er heller ikke rimeligt, at man skal have afprøvet sit fleksjob efter 5 år med den begrundelse, at man kan være blevet mere rask. En fleksjobber får det normalt ikke ret meget bedre af, at tiden går. Lægerne har normalt erklæret deres situation for stationær, hvilket betyder, at det ikke bliver bedre.

Aftalen om, at man først skal være ansat under en social klausul i den virksomhed, man hidtil har været i, vil efter Dansk Folkepartis mening betyde en kraftig reduktion i fleksjob. I dag er ca. halvdelen af de fleksjob, der oprettes, netop oprettet i den virksomhed, som den, der har brug for et fleksjob, hidtil har været ansat i. Grunden til, at mange virksomheder gerne ansætter deres medarbejdere i et fleksjob er, at de kender personen, og at de får et tilskud til ansættelsen.

Når man fremover først skal ansættes under en social klausul, som det for øvrigt ikke er alle overenskomster, der indeholder, vil det betyde færre fleksjob.

Det vil med reformen også blive vanskeligt for den enkelte, der er tilkendt et fleksjob, at finde et sådant. Med den nye reform skal de enkelte selv være aktivt jobsøgende, og de skal omfattes af sanktioner. Dermed kan de miste deres ledighedsydelse.

Det er langt fra alle, der er gode til selv at finde et fleksjob og forklare deres problemer til en arbejdsgiver.

Der er efter Dansk Folkepartis opfattelse heller ikke taget særligt hensyn til de problemer, som er rejst fra Danske Handicaporganisationer, Scleroseforeningen, Dansk Fibromyalgi-foreningen, samt mange andre foreninger, der har medlemmer med store problemer.

Det virker, som om, at opfattelsen i forligspartierne er, at de nok bliver mere raske med reformen, hvilket absolut ikke er situationen.

Dansk Folkeparti ser reformen som et rent spareforslag, der ikke fører til en hjælp for dem, der virkelig har brug for hjælp. Dansk Folkeparti stemmer derfor imod lovforslaget.

Dansk Folkeparti har stillet 4 ændringsforslag, der vil være med til at forbedre reformen. Skulle de blive vedtaget, vil Dansk Folkeparti redegøre for sin stilling ved 3. behandling.

Enhedslistens medlemmer af udvalget bemærker, at da regeringen i foråret fremlagde sit forslag om en førtidspensions- og fleksjobreform, var afsnittet om ressourceforløb den positive del af reformen. Det var et fremskridt, at der nu skulle ydes en helhedsorienteret tværfaglig indsats over for unge og andre borgere med psykiske, sociale og helbredsmæssige problemer. Men efter at forslaget og forliget er blevet udmøntet i lov, ser virkeligheden helt anderledes ud, end Enhedslisten havde forventet.

Det bliver ganske vanskeligt at få bevilget et ressourceforløb. Først skal man have modtaget offentlig forsørgelse i lang tid, og herefter skal man have deltaget i tilbud eller revalidering. Det er efter EL's opfattelse alt for sent at sætte ind med en helhedsorienteret, håndholdt indsats over for f.eks. psykisk skrøbelige unge, der har svært ved at klare livet.

Både for denne gruppe unge og for mennesker med alvorlige sygdomme og handicap og for mennesker, der bliver ramt af arbejdsulykker og andre sociale begivenheder, er det vigtigt med en tidlig, helhedsorienteret indsats. Som loven er nu, ser det ud til, at ressourceforløbene bliver et ekstra lag oven på en i forvejen alt for lang sagsbehandlingstid. Desuden ser vi gerne, at alle borgere med problemer ud over ledighed får tilbudt én gennemgående, koordinerende sagsbehandler.

Hertil kommer, at ydelsen er alt for lav. Der bør være et anstændigt forsørgelsesgrundlag på dagpengeniveau, i betragtning af at der er tale om en mangeårig forsørgelse for personer under 40 år, der måske skal gennemgå flere ressourceforløb af op til 5 års varighed.

EL kan ikke forstå, hvorfor man ikke har medtaget revalidering som en vigtig del af reformen. En tidlig revalidering er den indsats, der bedst kan sikre, at mange mennesker kan komme tilbage til arbejdsmarkedet og blive varigt selvforsørgende; erfaringsmæssigt er revalidering den socialpolitiske foranstaltning, der har allerstørst effekt.

EL kan støtte forslaget om de nye rehabiliteringsteam i alle kommuner, men disse rehabiliteringsteam bør have beslutningskompetence og ikke kun indstillingsret. Borgerne bør desuden have ret til at få forelagt deres ansøgning om revalidering for teamet.

Personer, der deltager i ressourceforløb, bør være undtaget fra rådighedsregler og sanktioner, som kan umuliggøre et tillidsforhold mellem sagsbehandleren og borgeren, bevirke at ressourceforløbet ikke kan gennemføres og medføre yderligere udstødelse og marginalisering af mennesker, der i forvejen er socialt udsatte.

EL er tilfreds med, at kommunerne skal benytte regionernes sundhedsfaglige rådgivning i sager om fleksjob og førtidspension, men EL mener, at det bør udvides til alle sager om sygedagpenge og revalidering. EL frygter, at vi fortsat vil se mange sager, hvor kommunernes lægekonsulenter erklærer syge mennesker for raske, hvorefter de mister deres forsørgelse.

Forslaget rammer fleksjobbere og visiterede til fleksjob urimeligt hårdt. F.eks. vil en faglært arbejder miste omkring 8.000 kr. om måneden, hvis han eller hun skifter job. Fleksløntilskuddet  bør i stedet fastsættes, så løn og tilskud tilsammen svarer til den overenskomstmæssige fuldtidsløn.

EL finder det helt uacceptabelt, at overenskomsten kan fraviges, uden at det er godkendt af overenskomstparterne, og at løn, arbejdstid og arbejdsforhold kan fastsættes, uden at de faglige organisationer er inddraget. EL finder det ligeledes uacceptabelt, at man indfører helt nye begreber som arbejdseffektivitet/arbejdsintensivitet ved fastsættelse af løn og arbejdstimer. Herved diskrimineres fleksjobbere i forhold til deres raske kolleger. Det er et brud med principperne om ligebehandling og kompensation i dansk handicappolitik.

Når fleksjobberne når pensionsalderen, vil deres pensionsforhold være væsentligt forringet, idet der kun indbetales til arbejdsmarkedspension af lønnen fra arbejdsgiveren og ikke af tilskuddet. For at undgå fattigdom hos fremtidige pensionister bør der indbetales arbejdsmarkedsbidrag af tilskuddet med samme procentsats, som er gældende for overenskomstområdet, således at fleksjobberen betaler 1/3 og staten betaler 2/3 af bidraget. Herudover bør der indbetales almindeligt ATP-bidrag.

Der er 17.000 mennesker, der lige nu venter på et fleksjob. Alligevel vil man lægge store hindringer i vejen for, at folk kan få et fleksjob på deres hidtidige arbejdsplads, som vil være den optimale løsning både for arbejdsgiveren og fleksjobberen. Der er ikke mange arbejdsgivere, der kan eller vil honorere kravet om forudgående 12 måneders ansættelse efter overenskomstens sociale kapitler eller på særlige vilkår, og derved forhindrer man folk i at få det fleksjob, som ellers ville stå åbent for dem.

Hele tanken bag reformen hviler på, at man kan optrænes til at få en større arbejdsevne. Vores erfaringer fra arbejdspladserne og det virkelig liv viser det modsatte. Vi ser, at mange fleksjobbere gennem årene får det dårligere og til sidst ikke længere kan magte at arbejde og må overgå til førtidspension.

Efter EL's opfattelse er det helt urealistisk, at mennesker, der har en så begrænset arbejdsevne, at de kun kan arbejde få timer om ugen, dels kan få et fleksjob og dels kan optrænes til at kunne arbejde flere timer. Det er et skrivebordsarbejde, der ikke har hold i virkeligheden. Det, man opnår, er at fastholde folk på ledighedsydelse i nogle ekstra år, indtil man erkender, at disse mennesker ikke har nogen arbejdsevne og derfor skal have den førtidspension, som de for længst har været berettiget til.

De visiterede til fleksjob oplever også en indtægtsnedgang. For nogle sættes ledighedsydelsen ned fra 91 pct. til 89 pct. af højeste dagpengesats. Men de, der ikke opfylder betingelserne for at få denne »høje« ledighedsydelse, får en ydelse på kontanthjælpsniveau. Det er f.eks. mennesker, der på grund af kommunernes lange sagsbehandlingstid har mistet deres sygedagpenge, før de blev visiteret til fleksjob. Ledighedsydelsen bør være på dagpengeniveau og være ens for alle.

Modtagere af ledighedsydelse bliver ikke alene ramt økonomisk, de bliver også udsat for skrappe rådigheds- og sanktionsbestemmelser. Her tager man overhovedet ikke hensyn til, at drejer sig om mennesker med alvorlige kroniske sygdomme, lidelser og handicap og med betydelig funktionsnedsættelse. Det er urimeligt, at disse mennesker skal udsættes for de samme rådighedskrav og sanktioner, som raske, arbejdsløse dagpengemodtagere.

Al den tid, som sagsbehandlerne nu skal bruge på kontrol og bureaukrati, kan anvendes langt bedre på opsøgende virksomhed for at skaffe fleksjob. Oprindelig var det jo kommunernes pligt at skaffe fleksjob, og det ansvar bør jobcentrene igen påtage sig.

EL forstår ikke grænsen på 40 år for at få førtidspension. Sygdom, ulykker og handicap rammer lige hårdt, hvad enten man er over eller under 40 år. Er det virkelig meningen, at mennesker under 40 år skal gå fra det ene ressourceforløb til det andet, i værste fald i 22 år, indtil de kan få tilkendt en førtidspension? Og at de skal leve af den lave kontanthjælp i al den tid?

Forslaget om ændring af arbejdsskadesikringsloven bør udgå af det samlede lovforslag. Når den tilskadekomne først har fået et fleksjob, er den erhvervsmæssige situation fuldt afklaret, og derfor bør der træffes en endelig afgørelse om erstatning for erhvervsevnetab. At man indfører bestemmelser om midlertidige fleksjob må ikke forringe den tilskadekomnes erstatning og forhindre en kapitalisering af erstatningen.

Lovforslaget er et eksempel på en lovgivning, hvor man lovgiver hen over hovedet på de mange tusinde mennesker, der bliver berørt af forslaget. Alle handicaporganisationer, patientorganisationer og fagforeninger har rejst en sønderlemmende kritik af forslaget. På trods af de mange indvendinger mod forslaget i høringssvarene og fra deputationerne har regeringspartierne og flertallet i beskæftigelsesudvalget ikke ændret på indholdet i forslaget. Forslaget er et rent spareforslag, som rammer de berørte grupper meget hårdt.

Derfor stemmer Enhedslisten imod lovforslaget.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (DF):

1) Det under nr. 34 foreslåede § 68 a, stk. 1, affattes således:

»Personer, der har problemer ud over ledighed, skal tilbydes et ressourceforløb, jf. dog stk. 2.«

[Ændring af målgruppen for ressourceforløb]

2) Det under nr. 34 foreslåede § 68 a, stk. 8, affattes således:

»Stk. 8. Personer under 30 år kan kun tilbydes to ressourceforløb, medmindre personen ønsker at deltage i yderligere ressourceforløb. Personer over 30 år kan kun tilbydes et ressourceforløb, medmindre personen ønsker at deltage i yderligere ressourceforløb.«

[Begrænsning af antallet af ressourceforløb]

3) Det under nr. 34 foreslåede § 68 a, stk. 9, udgår.

[Konsekvensrettelse som følge af nr. 1 og 2]

4) I det under nr. 34 foreslåede § 68 b, stk. 1, udgår »under 40 år«.

[Ændring af målgruppen blandt førtidspensionister for ressourceforløb]

5) I den under nr. 34 foreslåede § 68 c affattes stk. 1, 1. pkt., således:

»Kommunen skal udpege en gennemgående og koordinerende sagsbehandler til personer, der enten deltager i et ressourceforløb efter § 68 a eller § 68 b eller har problemer ud over ledighed.«

[Personer, der har problemer ud over ledighed, har også brug for en helhedsorienteret indsats]

6) I det under nr. 38 foreslåede § 70, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Tilbud gives alene til personer, der anmoder herom.«

[Personer med stærkt begrænset arbejdsevne skal have mulighed for selv at tilvælge et fleksjob]

7) I den under nr. 40 foreslåede affattelse af § 70 a udgår nr. 2 og 4.

Nr. 3 bliver herefter nr. 2.

[De urimelige betingelser for at få tilbudt et fleksjob i § 70 a, nr. 2 og 4, udgår]

Af et mindretal (DF og EL):

8) Den under nr. 41 foreslåede § 70 b udgår.

[En person behøver ikke være ansat efter overenskomstens sociale kapitler eller på særlige vilkår i 12 måneder]

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (DF):

9) Den under nr. 41 foreslåede § 70 c udgår.

[Fleksjob skal være varige]

10) Det under nr. 41 foreslåede § 70 d, stk. 1, affattes således:

»Jobcenteret skal sikre, at den ansatte tilbydes en løbende kontakt med Jobcenteret med henblik på at sikre, at den ansattes skånebehov bliver tilgodeset, og at eventuelle problemer løses hurtigst muligt.«

[Det er vigtigt at sikre, at ansættelsesforholdet fungerer bedst muligt]

11) I den under nr. 41 foreslåede § 70 d udgår stk. 3 og 4.

[Konsekvensændring]

Af et mindretal (DF):

12) I den under nr. 41 foreslåede § 70 d indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. For personer under 40 år, hvor det er helt åbenbart, at deres arbejdsevne ikke kan forbedres, finder stk. 3 ikke anvendelse.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

[Personer, hvor det er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres, skal kunne tilkendes et permanent fleksjob]

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (DF):

13) I det under nr. 41 foreslåede § 70 e, stk. 2, 1. pkt., udgår »arbejdsevnen i fleksjobbet, herunder«, og »af arbejdsintensiteten« ændres til: », hvilke skånebehov der skal tages«.

[Jobcenteret skal alene vurdere, hvor mange timer den fleksjobvisiterede kan arbejde]

14) I det under i nr. 41 foreslåede § 70 e, stk. 2, indsættes som 4.-6. pkt.:

»Jobcenteret skal foretage en ny vurdering af antallet af timer, den fleksjobvisiterede kan arbejde, hvis arbejdsgiveren eller den ansatte anmoder herom. Efter 3-6 måneder skal jobcenteret foretage en mere præcis vurdering af arbejdsevnen i fleksjobbet. Herudover kan den ansatte i fleksjobbet uden arbejdsgiverens accept bede om en sådan vurdering af arbejdsevnen i fleksjobbet, som arbejdsgiveren pålægges at tage højde for i lønfastsættelsen.«

[Den fleksjobvisiterede får en selvstændig mulighed for at påklage jobcenterets vurdering]

Af et mindretal (EL):

15) I det under i nr. 41 foreslåede § 70 e, stk. 3, affattes 2. og 3. pkt., således:

»Overenskomsten kan kun fraviges, hvis de overenskomstbærende parter træffer konkret aftale herom. Den faglige organisation skal inddrages i forbindelse med oprettelsen af og ansættelsen i fleksjob.«

[Overenskomsten kan kun fraviges, hvis de overenskomstbærende parter træffer konkret aftale herom]

16) I det under nr. 41 foreslåede § 70 e, stk. 4, udgår 1. og 2. pkt., og i stedet indsættes:

»På områder, der ikke er dækket af overenskomst, fastsættes løn og øvrige arbejdsvilkår i henhold til de kollektive overenskomster, der gælder inden for den pågældende branche.«

[På områder, der ikke er dækket af overenskomst, fortsætter løn m.v. i henhold til de kollektive overenskomster]

17) I det under nr. 41 foreslåede § 70 e, stk. 5, indsættes efter 1. pkt:

»En ansat i fleksjob, der efter overenskomsten ville være omfattet af vilkår efter funktionærloven ved gennemsnitligt mere end 8 timers ugentlig beskæftigelse, vil tilsvarende være ansat på funktionærlignende vilkår ved beskæftigelse på 8 timer eller derunder.«

[En ansat i fleksjob får ret til at arbejde på funktionærlignende vilkår ved 8 timer eller derunder]

18) I den under nr. 41 foreslåede § 70 e indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. En ansat i fleksjob, der udfører arbejde i 8 timer eller derunder, er omfattet af lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet.«

[Personer, der er ansat i 8 timer eller derunder, omfattes af ansættelsesbevisloven]

19) I det under nr. 41 foreslåede § 70 e indsættes efter det foreslåede stk. 6 som nyt stykke:

»Stk. 7. Den faglige organisation skal inddrages i forbindelse med oprettelsen af og ansættelsen i fleksjob.«

[Inddragelse af faglig organisation ved fleksjob]

20) I det under nr. 41 foreslåede § 70 f, stk. 1, udgår 2. og 3. pkt., og i stedet indsættes:

»Tilskuddet udgør et beløb, som svarer til forskellen mellem den udbetalte løn fra arbejdsgiveren og den overenskomstmæssige løn på området med sædvanlige tillæg. Hvis der ikke er en overenskomst på området, tages udgangspunkt i en overenskomst på et sammenligneligt område eller i den løn, som sædvanligvis udbetales til en person, der er ansat på fuld tid på virksomheden. Fleksløntilskuddet udbetales månedsvis bagud.«

[Fleksløntilskud skal sikre ligebehandling]

Principalt:

21) I den under nr. 41 foreslåede § 70 f udgår stk. 2 og 3.

Stk. 4-11 bliver herefter nr. 2-9.

[Ændring af størrelsen af fleksløntilskuddet]

Subsidiært:

22) I det under nr. 41 foreslåede 70 f, affattes stk. 2, 2. og 3. pkt., således:

»Ved lønindtægt forstås A-indkomst, hvoraf der skal betales AM-bidrag. Bidraget til en pensionsordning, der er oprettet som led i ansættelsen, indgår ikke i lønindtægten.«

[Bidrag til arbejdsmarkedspension indgår ikke i beregning af fleksløntilskuddet]

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af flertal (udvalget med undtagelse af DF og EL):

23) I det under nr. 41 foreslåede § 70 f, stk. 11, indsættes efter »fleksløntilskuddet«: », herunder regler om, at kommunen skal anvende oplysninger om løn m.v., som fremgår af indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, ved beregning af og fradrag i fleksløntilskuddet«.

[Præcisering]

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (DF):

24) Det under nr. 41 foreslåede § 70 g, stk. 1, nr. 5, udgår.

[Det skal være muligt for mennesker med nedsat arbejdsevne at starte selvstændig virksomhed]

25) I det under nr. 41 foreslåede § 70 g, stk. 5, 1. pkt. ændres »125.000 kr. (2012-niveau)« til: »den overenskomstmæssige mindsteløn på området«.

[Det foreslåede beløb er så lavt, at det umuliggør drift af selvstændig virksomhed]

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af DF og EL):

26) Efter nr. 41 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 71, stk. 4, indsættes efter »lov om sygedagpenge«: »og lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel«.«

[Der er tale om en ændring som følge af en fejl i § 4 i lov nr. 1545 af 20. december 2006]

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (DF):

27) I den under nr. 42 foreslåede ændring af § 71 indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. For en person, der den 31. december 2012 er ansat i et fleksjob, og som skifter til et nyt fleksjob den 1. januar 2013 eller senere, finder stk. 1-5 fortsat anvendelse.«

[Personer, som er i fleksjob, fortsætter på gammel ordning]

28) Nr. 45 udgår.

[Bestemmelsen om, at visiterede til fleksjob skal være aktivt jobsøgende, udgår]

29) I den i nr. 47 foreslåede § 73 d indsættes i stk. 1 efter »(cv’er)«: »kan«.

[Tilbud om at lægge cv i Jobnet]

30) I den i nr. 47 foreslåede § 73 d udgår stk. 2, 3 og 4.

Stk. 5 og 6 bliver herefter til stk. 2 og 3.

[Konsekvensændring]

31) I den under nr. 53 foreslåede kapiteloverskrift indsættes efter »Bidrag«: »til pensionsopsparing og«.

[Konsekvensændring]

Af et mindretal (EL):

32) De under nr. 53 foreslåede §§ 114 og 115 affattes således:

»§ 114. For en person, der modtager tilskud fra kommunen under ansættelse i fleksjob, jf. § 70 f, indbetales et bidrag til den pensionsordning, der er oprettet som led i ansættelsen. Bidraget indbetales med den samme procentsats, der følger af overenskomsten på det pågældende område.

Stk. 2. Den ansatte betaler 1/3 af bidraget, og kommunen betaler 2/3 af bidraget.

§ 115. For en person, der modtager tilskud fra kommunen under ansættelse i fleksjob, jf. § 70 f, indbetales et bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, der svarer til det bidrag, der er fastsat i § 15 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 2. Bidraget indbetales efter bestemmelserne i § 15 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Antallet af timer med fleksløntilskud beregnes på grundlag af forskellen mellem 37 timer om ugen og antallet af løntimer, som er indberettet fra ansættelsen i fleksjobbet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister.

Stk. 3. Den ansatte betaler 1/3 af bidraget, og kommunen betaler 2/3 af bidraget.«

[Indbetaling af bidrag til arbejdsmarkedspension og til ATP af fleksløntilskuddet]

Til § 2

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (DF):

33) I det under nr. 3 foreslåede § 15, stk. 3, affattes 2. pkt. således:

»Den gennemgående og koordinerende sagsbehandler fra en anden enhed end jobcenteret har den samme kompetence til at træffe afgørelser som jobcenterets sagsbehandlere.«

[Den gennemgående og koordinerende sagsbehandler skal have samme kompetence til at træffe afgørelser som jobcenterets sagsbehandlere]

34) I den under nr. 4 foreslåede § 25 a ændres i stk. 1, 2. pkt., »afgiver en indstilling« til: »træffer beslutning«.

[Rehabiliteringsteamet bør kunne afgøre sager]

35) I den under nr. 4 foreslåede § 25 a udgår stk. 1, 3. pkt.

[Konsekvensændring]

36) I den under nr. 4 foreslåede § 25 a ændres i stk. 3, »skal drøfte og give indstilling« til: »træffer beslutning«.

[Konsekvensændring]

37) I den under nr. 4 foreslåede § 25 a udgår stk. 6.

[Konsekvensændring]

38) I den under nr. 4 foreslåede § 25 a ændres i stk. 7, der bliver stk. 6, »indstilling« til: »afgørelse«.

[Konsekvensændring]

Til § 3

39) Nr. 3 udgår.

[Hvis kontakten med deltageren i ressourceforløbet genetableres og der er et godt samarbejde med deltageren i ressourceforløbet, er rådighedsvurderinger overflødige]

40) Nr. 7 udgår.

[Konsekvensændring, jf. § 3, nr. 3]

Af et mindretal (EL):

41) I det under nr. 10 foreslåede § 68, stk. 1,1. pkt., ændres »jf. stk. 2-5« til: »jf. stk. 2«.

[Konsekvensændring]

42) Det under nr. 10 foreslåede § 68, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Ressourceforløbsydelsen udgør et månedligt beløb svarende til arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb.«

[Ressourceforløbsydelsen skal være på dagpengeniveau]

43) I den under nr. 10 foreslåede § 68 udgår stk. 3-5.

Stk. 6-8 bliver herefter stk. 3-5.

[Konsekvensændring]

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (DF):

44) I det under nr. 10 foreslåede § 69, stk. 1, udgår ordene »at personen ikke har et rimeligt tilbud om arbejde, og«.

[Konsekvensændring]

45) I den under nr. 10 foreslåede § 69 udgår stk. 2 og 3.

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 2 og 3.

[Konsekvensændring]

46) De under nr. 10 foreslåede §§ 69 a-69 i udgår.

[Ændringerne skal sikre, at deltagere i ressourceforløb ikke udsættes for rådighedsvurderinger og sanktioner]

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af DF og EL):

47) I den under nr. 10 foreslåede § 69 d udgår stk. 1, nr. 2.

Nr. 3-5 bliver herefter nr. 2-4.

[Præcisering af anvendelsen af sanktioner]

Af et mindretal (EL):

48) I den under nr. 11 foreslåede § 74 a udgår stk. 2-5, og i stedet indsættes:

»Stk. 2. Ledighedsydelsen udgør arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring.«

[Alle bør have den samme ledighedsydelse]

49) I den under nr. 13 foreslåede affattelse af § 74 b ændres i stk. 1 »herunder står til rådighed, jf. § 75« til: »herunder står til rådighed for et rimeligt tilbud om fleksjob«.

[Konsekvensændring]

50) I den under nr. 13 foreslåede affattelse af § 74 b udgår stk. 2.

[Bestemmelse om, at man kun kan få den højeste ledighedsydelse i 6 måneder, fjernes]

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af DF og EL):

51) I den under nr. 14 foreslåede affattelse af § 74 d, stk. 2, udgår i 1. pkt. »og anden indkomst, der træder i stedet for løn«.

[Konsekvensændring]

52) I den under nr. 14 forslåede affattelse af § 74 d, stk. 3, ændres i 1. pkt. »i fleksjobbet, dels af anden lønindtægt« til: », dels af anden indtægt, der træder i stedet for løn«.

[Konsekvensændring]

53) I den under nr. 14 foreslåede affattelse af § 74 d, stk. 3, indsættes som 3. pkt.:

»Kommunen udbetaler ledighedsydelsen månedsvis bagud.«

[Der er tale om en præcisering]

54) I den under nr. 14 foreslåede affattelse af § 74 d, stk. 5, indsættes efter »regler om«: »beregning af og«, og efter »ledighedsydelse« indsættes: », herunder regler om, at kommunen skal anvende oplysninger om løn m.v., som fremgår af indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, ved beregning af og fradrag i ledighedsydelsen«.

[Der er tale om en præcisering]

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (DF):

55) Nr. 20 udgår.

[Modtagere af ledighedsydelse skal ikke udsættes for de samme rådigheds- og sanktionsbestemmelser som raske modtagere af arbejdsløshedsdagpenge]

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af flertal (udvalget med undtagelse af DF og EL):

56) Efter nr. 28 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 104, stk. 3, der bliver stk. 2, udgår »og stk. 2,«.«

[Teknisk korrektion]

Til § 5

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (DF):

57) Nr. 3 udgår.

[Sygemeldte fleksjobbere skal ikke miste sygedagpengene, hvis de bliver opsagt i sygdomsperioden]

Til § 7

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af DF og EL):

58) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 17 ændres i stk. 4 »stk. 9« til: »stk. 13«.

[Teknisk korrektion]

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af flertal (udvalget med undtagelse af DF og EL):

59) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 17 ændres i stk. 5 »stk. 6 og 9« til: »stk. 6 og 13«.

[Teknisk korrektion]

Til § 9

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (DF):

60) Det under nr. 2 foreslåede § 17 a, stk. 3, der bliver stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Arbejdsskadestyrelsen træffer midlertidig afgørelse efter stk. 1, når tilskadekomne modtager ledighedsydelse.«

[Den tilskadekomnes erstatning for erhvervsevnetab må ikke forringes]

Til § 11

61) I det under nr. 2 foreslåede § 16, stk. 1, ændres »40 år« til: »18 år«.

[Førtidspension skal tilkendes efter gældende regler til alle over 18 år]

62) Det under nr. 2 foreslåede § 16, stk. 2, udgår.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

[Konsekvensændring]

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af DF og EL):

63) I det under nr. 7 foreslåede § 33 c, stk. 5, 1. pkt., ændres »jf. stk. 5« til: »jf. stk. 4«.

[Teknisk korrektion]

Til § 12

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (DF):

64) Det under nr. 1 foreslåede § 100, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Tilskud til nødvendige merudgifter kan ydes, når de skønnede merudgifter udgør mindst 2.424 kr. pr. år. Tilskuddet beregnes med et basisbeløb på 1.500 kr. pr. måned. Basisbeløbet øges første gang med 500 kr. pr. måned til 2.000 kr. pr. måned, når de skønnede merudgifter overstiger 21.000 kr. pr. år, svarende til 1.750 kr. pr. måned. Herefter øges basisbeløbet med 500 kr. pr. måned, hver gang merudgifterne stiger henholdsvis 2.424 kr. pr. år og 500 kr. pr. måned. Tilskuddet afrundes til nærmeste hele beløb, der er deleligt med 500.«

[Den nuværende lovs § 100, stk. 3, opretholdes, dog således at bagatelgrænsen nedsættes til bagatelgrænsen efter servicelovens § 41]

Ny paragraf

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af DF og EL):

65) Efter § 19 indsættes som ny paragraf:

Ȥ 01

I lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 606 af 14. juni 2007, som ændret ved § 15 i lov nr. 483 af 12. juni 2009, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 2, nr. 3, udgår »eller«.

2. I § 1, stk. 2, nr. 4, ændres ».« til: », eller«.

3. I § 1, stk. 2, indsættes som nr. 5:

»5) § 2, nr. 11, og som modtager ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a i lov om aktiv socialpolitik.««

[Konsekvens af udvidelse af personkredsen i § 2 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats]

Til § 20

Af et mindretal (DF), tiltrådt af et mindretal (EL):

66) I stk. 1 ændres »1. januar 2013« til: »1. juli 2013«.

[Lovens ikrafttræden udskydes 6 måneder]

Til § 21

67) I stk. 2 indsættes efter »et nyt fleksjob«: », medmindre den pågældende påbegynder det nye fleksjob senest 8 uger efter fratrædelsen af det tidligere fleksjob«.

[Personer skal kunne fortsætte i fleksjob, hvis de finder et nyt fleksjob inden 8 uger efter ophøret af det hidtidige fleksjob]

Bemærkninger

Til nr. 1-4

Det foreslås, at målgruppen for ressourceforløb ændres, så det omfatter alle personer, der har problemer ud over ledighed.

Det foreslås endvidere, at en person under 30 år kun kan tilbydes to ressourceforløb, medmindre personen ønsker at deltage i yderligere ressourceforløb. En person over 30 år kan kun tilbydes ét ressourceforløb, medmindre personen ønsker at deltage i yderligere ressourceforløb.

Endelig foreslås det, at alle førtidspensionister kan deltage i et ressourceforløb, hvis de selv ønsker et.

Tilbuddet om ressourceforløb skal gælde alle uanset alder. Der skal ikke være skrappe betingelser for at kunne deltage i det. Hvis man først skal opfylde betingelserne om at have modtaget offentlig forsørgelse i lang tid og at have deltaget i virkningsløse aktiveringstilbud, er der stor risiko for, at det er blevet for sent og formålet med indsatsen forspildes. Samtidig skal der være en begrænsning i antallet af ressourceforløb, så kommunerne ikke kan spekulere i at parkere mennesker i det ene ressourceforløb efter det andet, men samtidig skal der være en mulighed for, at den pågældende selv kan tilvælge yderligere ressourceforløb.

Til nr. 5

Alle, der har problemer ud over ledighed, har brug for en helhedsorienteret indsats, der helt fra start varetages af én gennemgående og koordinerende sagsbehandler.

Til nr. 6

Det er helt urealistisk at tro, at der vil være ret mange med så stærkt begrænset arbejdsevne, at de kun kan arbejde få timer om ugen, som vil være i stand til at få et fleksjob eller vil være i stand til at arbejde flere timer. Disse mennesker bør tilkendes førtidspension, da de har brug for den økonomiske tryghed og sikkerhed for fremtiden, som en førtidspension giver. Men de skal have muligheden for selv at tilvælge et fleksjob.

Til nr. 7

I det foreslåede § 70, stk. 1, nr. 2 og 4, stilles urimelige betingelser for, at en person kan få tilbudt fleksjob, nemlig de betingelser, at alle andre indsatser og foranstaltninger har været afprøvet, og at man har været ansat under sociale kapitler i mindst 12 måneder. Der er et påtrængende behov for, at sagsbehandlingen forud for visitation til fleksjob forenkles og forkortes. Derfor skal der ikke stilles specifikke krav om, at alle indsatser og foranstaltninger først skal være afprøvet. Det må være tilstrækkeligt, at der kræves dokumentation for, at der er sket en afklaring af personens ressourcer, og at arbejdsevnen er varigt og væsentligt begrænset.

Til nr. 8

Enhedslistens medlemmer af udvalget bemærker, at ca. halvdelen af alle fleksjob er besat af personer, der har fået fleksjob på deres hidtidige arbejdsplads. Mange af disse fleksjob er specielt oprettet til den tidligere medarbejder og vil forsvinde, hvis kravet om forudgående 12 måneders ansættelse efter overenskomstens sociale kapitler eller på særlige vilkår vedtages. Derved vil disse personer, der var sikret et fleksjob, blive ledige og forøge køen af de 17.000 personer, der venter på fleksjob. Derfor må § 70 b enten slettes eller kravene til de 12 måneders ansættelse efter sociale kapitler/særlige vilkår opblødes.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at det med ændringsforslaget ikke længere vil være et krav, at en person skal være ansat efter overenskomstens sociale kapitler eller på særlige vilkår i 12 måneder, inden der kan bevilges et fleksjob hos den hidtidige arbejdsgiver.

Det vil være skadeligt for ordningen, at reglen med sociale kapitler skal træde i kraft. I dag er det over halvdelen af nye fleksjob, der oprettes på den hidtidige arbejdsplads. Da der er mange overenskomster, der ikke har sociale kapitler, og det langt fra er en ordning, som arbejdsgiverne vil benytte, vil det betyde, at der er færre, der kan få et fleksjob i den virksomhed, de hidtil har været ansat i. Det vil gøre det vanskeligere for fleksjobbere at finde et fleksjob, og dermed øge ledigheden.

Til nr. 9

Fleksjob skal være varige. En fleksjobber har brug for tryghed i sit job. Midlertidige fleksjob skaber uro og usikkerhed om fremtiden hos fleksjobberen.

Til nr. 10

Det er vigtigt at sikre, at ansættelsesforholdet fungerer bedst muligt.

Til nr. 11

Ændringerne er en konsekvens af, at det foreslåede § 70 c udgår.

Til nr. 12

Med den foreslåede ændring vil personer, hvor det er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres, blive tilkendt et permanent fleksjob ved visitationen til fleksjob.

Det vil være urimeligt, at mennesker med et handicap, der ikke bedres, skal leve i en usikkerhed om, hvorvidt de nu også er berettiget til et fleksjob om 5 år. Derfor er det vigtigt, at de oplagte tilfælde, uanset deres sygdom, kan få en varig tilkendelse af fleksjob.

Begge ordninger vil – i modsætning til regeringens forslag – sikre, at mennesker med handicap ikke diskrimineres løn- og ansættelsesmæssigt, og fastholde det kompensationsprincip, som Danmark har tilsluttet sig ved ratifikation af FN´s handicapkonvention. Den arbejdsgiverfinansierede ordning vil være udgiftsneutral for staten.

Til nr. 13

Med ændringsforslaget skal jobcenteret alene vurdere, hvor mange timer den fleksjobvisiterede kan arbejde.

Til nr. 14

Med ændringsforslaget får den fleksjobvisiterede en selvstændig mulighed for at påklage jobcenterets vurdering af, hvor mange timer den pågældende er i stand til at arbejde. Endvidere skal jobcenteret efter 3-6 måneder foretage en mere præcis vurdering af arbejdsevnen. Den fleksjobansatte får mulighed for uden arbejdsgiverens accept at bede om en vurdering, som arbejdsgiveren pålægges at tage højde for ved lønfastsættelsen.

Til nr. 15

Med ændringsforslaget fastsættes, at overenskomsten kun kan fraviges, hvis de overenskomstbærende parter træffer konkret aftale herom.

Til nr. 16

Med ændringsforslaget fastsættes, at på områder, der ikke er dækket af overenskomst, fastsættes løn og øvrige arbejdsvilkår i henhold til de kollektive overenskomster, der gælder inden for den pågældende branche.

Til nr. 17

Med ændringsforslaget udgår bestemmelsen om, at enkeltpersoner og udenforstående ikkeoverenskomstdækkede virksomheder kan rejse sager ved Arbejdsretten. Som konsekvens heraf udgår 5.-7. pkt.

Til nr. 18

Med ændringsforslaget får en ansat i fleksjob, der efter overenskomsten ville være omfattet af vilkår efter funktionærloven ved gennemsnitligt mere end 8 timers ugentlig beskæftigelse, en tilsvarende ret til at være ansat på funktionærlignende vilkår ved beskæftigelse på 8 timer eller derunder.

Til nr. 19

Med ændringsforslaget sikres det, at personer, der er ansat i 8 timer eller derunder, er omfattet af ansættelsesbevisloven.

Til nr. 20

Med ændringsforslaget til § 70 f, stk. 1, 2.-4. pkt., får en ansat i fleksjob udbetalt et samlet beløb, der består af løn og fleksløntilskud, der svarer til den overenskomstmæssige løn på området. Hvis der ikke er en overenskomst, finder overenskomsten på et sammenligneligt område anvendelse.

Til nr. 21

§ 70 f, stk. 2 og 3, udgår som følge af ændringsforslag nr. 20.

Til nr. 22

Det foreslås, at den ansattes og arbejdsgiverens bidrag til en arbejdsmarkedspension, der er knyttet til ansættelsen i fleksjobbet, ikke indgår i beregningen af fleksløntilskuddet.

Til nr. 23

Der er tale om en præcisering, således at det direkte fremgår af forslaget til § 70 f, stk. 11, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at kommunen skal anvende oplysninger om løn m.v., som fremgår af indkomstregisteret, når kommunen skal beregne og foretage fradrag i fleksløntilskuddet.

Til nr. 24

Den foreslåede bestemmelse gør det umuligt for mennesker med nedsat arbejdsevne at starte selvstændig virksomhed, idet retten forbeholdes personer, der har haft selvstændig virksomhed i forvejen i det beskrevne tidsrum.

Til nr. 25

Det foreslåede beløb på 125.000 kr. er så lavt, at det umuliggør drift af selvstændig virksomhed.

Til nr. 26

Efter de gældende regler i § 71, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats nedsættes arbejdsgiverens tilskud til lønnen til den ansatte i fleksjob med det beløb, som arbejdsgiveren har ret til efter sygedagpengeloven.

I 2006 (ved L 73 – folketingsåret 2006-07) blev § 71, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ændret, som følge af at lov om dagpenge ved sygdom og barsel blev opsplittet i to særskilte love: lov om sygedagpenge og lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselloven).

Det fremgik inden lovændringen i 2006 af den dagældende § 71, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at der skulle ske nedsættelse af løntilskuddet til arbejdsgiveren med både sygedagpenge og barseldagpenge, som blev udbetalt efter lov om dagpenge ved sygdom og fødsel.

Ved en fejl blev barselloven ved ændringen ikke nævnt i bestemmelsen. Ordlyden i det gældende § 71, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er herefter således: »tilskuddet efter stk. 3 nedsættes med det beløb, som arbejdsgiveren har ret til efter lov om sygedagpenge. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler herom«.

Det har ikke på noget tidspunkt været hensigten, at tilskuddet til arbejdsgiveren ikke skulle nedsættes med det beløb, som arbejdsgiveren havde ret til henholdsvis efter lov om sygedagpenge og efter barselloven. I praksis har kommunerne således også administreret efter, at der skulle ske nedsættelse af løntilskuddet både for de sygedagpenge og for de barseldagpenge, som arbejdsgiveren har ret til, jf. også bekendtgørelse om fleksjob § 3 (tidligere § 2).

Det fremgår af bemærkningerne til L 73 – folketingsåret 2006-07, til § 4, nr. 1, om ændring af § 2, nr. 5, § 38, stk. 2, § 45, stk. 2, og § 71, stk. 4: »Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel er blevet afløst af lov om sygedagpenge og lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel. Sygedagpengemodtagere er omfattet af beskæftigelsesindsatsen, mens personer på orlov eller barsel ikke er. Det betyder, at der alene skal henvises til lov om sygedagpenge og ikke til lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel i bestemmelserne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.«

Den dagældende § 71, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats handlede imidlertid ikke om beskæftigelsesindsatsen over for personer, der er visiteret til fleksjob, men derimod om regulering af tilskuddet til arbejdsgiveren, når denne modtog refusion efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Konsekvensændringen af § 71, stk. 4, burde derfor have indeholdt en henvisning til både lov om sygedagpenge og barselloven, således at den dagældende retstilstand vedrørende nedsættelse af arbejdsgiverens tilskud med det beløb, som arbejdsgiveren kan modtage i refusion, når der udbetales løn under sygdom eller barsel, blev opretholdt.

Med forslaget til ændring af § 71, stk. 4, fremgår det, at der skal ske en nedsættelse af løntilskuddet til arbejdsgiveren efter § 71, stk. 3, med både sygedagpenge og barseldagpenge. Med forslaget vil den praksis, som er blevet fulgt før og efter lovændringen i 2006, kunne fortsætte.

Til nr. 27

Med forslaget til et nyt § 71, stk. 6, fortsætter personer ansat i fleksjob pr. 31. december 2012 under de hidtidige regler for tilskud og lønfastsættelse, selv om de skifter til et nyt fleksjob efter denne dato.

Som en lang række fagforbund og handicaporganisationer har påpeget, vil den af regeringen foreslåede model indebære, at det store flertal af de nuværende fleksjobbere vil få deres vilkår væsentligt forringet, hvis de efter den 1. januar skifter til et nyt fleksjob. Det vil samtidig sætte dem i en meget svag position ved forhandlinger om løn og arbejdsvilkår med deres nuværende arbejdsgiver. Reglen vil samtidig gå ud over fleksibiliteten på arbejdsmarkedet og hæmme nuværende fleksjobberes tilskyndelse til at søge nyt job.

Til nr. 28

Formålet er at slette bestemmelsen om, at visiterede til fleksjob skal være aktivt jobsøgende. Mange af dem har det så dårligt helbredsmæssigt, at de ikke er i stand til selv at søge fleksjob. Det bør være jobcenterets ansvar at tilvejebringe de nødvendige fleksjob til de personer, der ikke selv kan finde et fleksjob. De, der har overskud til at søge job, vil gøre det af sig selv, da de netop har sagt ja til fleksjob, fordi de gerne vil ind på arbejdsmarkedet. Hertil kommer, at de ledige fleksjob, er mere »skjulte« end andre job. DH har således foretaget en stikprøveundersøgelse i foråret 2012, der over en 10-ugersperiode viste, at der kun var opslået 18 fleksjob på landsplan. Det er derfor ikke rimeligt at stille strenge krav om jobsøgning til fleksjobbere.

Til nr. 29

Med ændringsforslaget får den fleksjobvisiterede mulighed for at lægge sit cv i Beskæftigelsesministeriets database (Jobnet), som kan hjælpe den pågældende til at få et fleksjob. Der er alene tale om et tilbud for den fleksjobvisiterede og ikke en pligt.

Til nr. 30

Der er med ændringsforslaget tale om en konsekvensændring som følge af, at der, jf. nr. 29, alene er tale om et tilbud for den fleksjobvisiterede.

Til nr. 31

Ændringsforslaget er en konsekvens af ændringsforslag nr. 29, hvorefter det foreslås, at der både skal indbetales bidrag til den pensionsopsparing, der er oprettet som led i ansættelsen i fleksjob, og bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Til nr. 32

Det foreslås, at der af fleksløntilskuddet indbetales et bidrag til den pensionsopsparing, der er oprettet som led i ansættelsen i fleksjob. Bidraget indbetales med den procentsats, der er fastsat i den overenskomst, som personen er ansat under. Den ansatte betaler selv 1/3 af pensionsbidraget og kommunen betaler de resterende 2/3 af bidraget.

Det foreslås også, at der af fleksløntilskuddet indbetales et bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Bidraget svarer til det bidrag, der er fastsat efter § 15 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Endvidere indbetales bidraget efter bestemmelserne i § 15 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det vil sige, at der indbetales et fuldt ATP-bidrag på 270 kr. om måneden, hvis der udbetales fleksløntilskud for 117 timer om måneden (27 timer om ugen),

2/3 ATP-bidrag på 180 kr. om måneden, hvis der udbetales fleksløntilskud for under 117, men mindst 78 timer om måneden (under 27 timer, men mindst 18 timer om ugen), 1/3 ATP-bidrag på 90 kr. om måneden, hvis der udbetales fleksløntilskud for under 78 timer, men mindst 39 timer om måneden (under 18 timer, men mindst 9 timer om ugen), og intet ATP-bidrag, hvis der udbetales fleksløntilskud for under 39 timer om måneden (under 9 timer om ugen).

Det foreslås, at antallet af timer med fleksløntilskud beregnes på grundlag af forskellen mellem 37 timer om ugen og antallet af løntimer, som er indberettet fra ansættelsen i fleksjobbet til indkomstregister, jf. lov om et indkomstregister.

Det foreslås, at den ansatte betaler 1/3 af bidraget og kommunen betaler de resterende 2/3 af bidraget.

Med regeringens forslag vil fleksjobbernes pensionsopsparing og pensionsforhold blive voldsomt forringede. Formålet med ændringsforslagene er at sikre fuld pensionsindbetaling, subsidiært opblødning af de foreslåede bestemmelser. Herudover skal der indbetales ATP-bidrag efter § 15 i ATP-loven.

Til nr. 33

Hvis den gennemgående og koordinerende sagsbehandler ikke har kompetence til at træffe afgørelser på lige fod med jobcenterets sagsbehandlere, vil sagsbehandlingen blive unødigt kompliceret og forsinket. Man kan i øvrigt forestille sig, at sagsbehandlere fra socialforvaltningen vil være de bedst egnede til at være gennemgående og koordinerende.

Til nr. 34-38

Rehabiliteringsteamet er ifølge regeringens forslag bemandet med fagpersoner, der har den fornødne indsigt til at tage stilling til, om personen skal gives ressourceforløb, fleksjob, anden beskæftigelesrettet indsats eller førtidspension. Teamet bør derfor også kunne afgøre sagen, hvilket vil afkorte sagsbehandlingen og i højere grad sikre, at der tages rent saglige og ikke økonomiske hensyn ved afgørelsen.

Til nr. 39

Det vigtigste må være at sikre, at kontakten med deltageren i ressourceforløbet genetableres, og at sikre et godt tillidsforhold til og samarbejde med deltageren i ressourceforløbet. Hvis det er på plads, er rådighedsvurderinger overflødige.

Til nr. 40

Der henvises til bemærkningerne vedrørende § 3, nr. 3. Fradrag i ydelser og sanktioner er ikke befordrende for et godt og tillidsfuldt samarbejde mellem sagsbehandleren og deltageren i ressourceforløbet.

Til nr. 41-43

Ressourceforløbsydelse skal være på dagpengeniveau, fordi der kan være tale om en mangeårig ydelse, og fordi det er vigtigt, at deltagerne har et rimeligt forsørgelsesgrundlag, således at man forebygger økonomiske problemer, hvilket er en af forudsætningerne for, at ressourceforløbet bliver vellykket gennemført.

Til nr. 44-46

Ændringerne skal sikre, at deltagere i ressourceforløb ikke udsættes for rådighedsvurderinger og sanktioner. Bestemmelserne om rådighed og sanktioner passer ikke til deltagere i ressourceforløb og vil modvirke vellykkede forløb. Målgruppen er mennesker, der ellers ville få tilkendt førtidspension. En del af denne målgruppe er unge med store psykiske og sociale problemer. De har brug for et tæt samarbejde med og tillidsforhold til deres sagsbehandler. Strikse rådighedskrav og sanktioner vil modvirke dette tillidsforhold og kan medføre, at ressourceforløbet ikke kan gennemføres, og det vil igen medføre yderligere marginalisering og udstødelse af mennesker, der i forvejen er socialt udsatte.

Til nr. 47

Det foreslås at lade § 69 d, stk. 1, nr. 2, udgå, idet situationen, hvor personen undlader at møde op til et tilbud, allerede er indeholdt i forslaget til § 69 b, stk. 1.

Baggrunden for ændringsforslaget er, at en person, som udebliver fra et tilbud, kan sanktioneres efter forslaget til § 69 b, stk. 1, og efter forslaget til § 69 d, stk. 1, nr. 2. Dette utilsigtede regelsammenstød fjernes ved at lade § 69 d, stk. 1, nr. 2, udgå af forslaget.

Med ændringsforslaget sikres fortsat størst mulig parallelitet mellem reglerne om sanktioner for modtagere af kontanthjælp med andre problemer end ledighed og modtagere af ressourceforløbsydelse ved udeblivelse fra tilbud.

Til nr. 48

Alle bør have den samme ledighedsydelse. Vi mangler en begrundelse for, at syge ledige skal have en lavere ydelse end raske ledige, og vi mangler en begrundelse for, at langvarigt syge, der har mistet sygedagpengene, ofte på grund af kommunernes mangelfulde og langvarige sagsbehandling, skal straffes, ved at ydelsen nedsættes til kontanthjælpsniveau.

Til nr. 49

Ændringsforslaget er en konsekvens af nedenstående ændringsforslag nr. 55.

Til nr. 50

Som følge af efterløns- og fleksydelsesreformen samt den skattefri udbetaling af efterløns- og fleksydelsesbidrag vil der fremover være et betydeligt antal fleksjobbere og modtagere af ledighedsydelse, der ikke vil være berettiget til fleksydelse. På denne baggrund er det urimeligt at opretholde en bestemmelse om, at man kun kan få den højeste ledighedsydelse i 6 måneder, når man har fleksydelsesalderen, og herefter skal overgå til en ydelse på kontanthjælpsniveau.

Til nr. 51

Der er tale om en konsekvensændring, således at det klart fremgår, at lønindtægt ved arbejde af kortere varighed medfører nedsættelse af ledighedsydelse.

Til nr. 52

Der er tale om en konsekvensændring, idet en person ikke har indtægter fra et fleksjob, når personen modtager ledighedsydelse.

Det følger af ændringen i § 74 d, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, at der i lighed med tidligere skal ske fradrag i ledighedsydelsen for lønindkomst, når personen har arbejde af kortere varighed, og at der sker fradrag for anden indkomst, der træder i stedet for løn. Det foreslås, at beregningen af fradraget i ledighedsydelsen sker efter de samme principper, som anvendes ved beregningen af det tilskud, der udbetales til personer, der er ansat i fleksjob. Det betyder, at der foretages et fradrag på 30 pct. op til en lønindkomst (løn, som er A-indkomst, hvoraf der skal betales AM-bidrag), herunder personens eget og arbejdsgiverens pensionsbidrag m.v., før skat på 13.000 kr. pr. måned (2012-pl) og derefter et fradrag på 55 pct., hvis den samlede arbejdsindkomst før skat overstiger 13.000 kr. inklusive pension pr. måned (2012-pl).

Hvis en person har arbejde samtidig med udbetaling af ledighedsydelse, skal kommunen i samarbejde med borgeren og arbejdsgiveren undersøge, om arbejdet kan omdannes til et fleksjob.

Til nr. 53

Det følger nu af forslaget til et nyt punktum til lovens § 74 d, stk. 3, at kommunen udbetaler ledighedsydelse månedsvis bagud. Udbetalingen sker på baggrund af oplysninger om løn og pensionsudbetaling fra indkomstregister, jf. lov om et indkomstregister, og oplysninger om modtageren af ledighedsydelses eget og arbejdsgiverens pensionsbidrag, lønindkomst, indkomst fra selvstændig bibeskæftigelse eller pensionsudbetaling fra udlandet.

Ved udbetaling af pension, som er led i et ansættelsesforhold f.eks.fra en tidligere arbejdsgiver, skal kommunen tage stilling til, om der er tale om en pension, der medfører fradrag, eller om pensionen kan karakteriseres som en arbejdsfri indtægt.

Til nr. 54

Det er i forslaget til § 74 d, stk. 5, præciseret, at beskæftigelsesministeren både kan fastsætte regler om beregning af og fradrag i ledighedsydelsen.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 14.

Der vil endvidere blive fastsat regler om, hvordan den tid, der anvendes ved selvstændig bibeskæftigelse, mindre byggearbejde i egen bolig og ulønnet frivilligt arbejde over 4 timer om ugen i gennemsnit kan omregnes til en arbejdsindtægt. Arbejdsindtægten fastsættes på baggrund af det antal timer, der er anvendt til aktiviteten ganget med omregningssatsen, som er fastsat efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Herefter foretages fradrag i ledighedsydelsen på samme måde som for anden lønindtægt, jf. forslaget til § 74 d, stk. 3.

Det præciseres i § 74 d, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen skal anvende oplysninger om løn m.v., som fremgår af indkomstregisteret, når kommunen skal beregne og foretage fradrag i ledighedsydelsen.

Til nr. 55

Formålet med ændringen er at sikre, at modtagere af ledighedsydelse ikke udsættes for de samme rådigheds- og sanktionsbestemmelser, som raske modtagere af arbejdsløshedsdagpenge. Disse rådighedskrav og sanktioner vil medføre yderligere belastninger for mennesker, der i forvejen er belastet af alvorlige kroniske sygdomme, handicap, betydelige funktionsnedsættelser og for manges vedkommende daglige kroniske smerter. Herudover vil sagsbehandlernes tid være bedre anvendt til opsøgende arbejde for at skaffe fleksjob end til pligtsamtaler og kontrol.

Til nr. 56

Der er tale om en teknisk korrektion, som følge af at § 104, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik bliver ophævet.

Til nr. 57

Formålet med ændringen er at sikre, at sygemeldte fleksjobbere ikke mister sygedagpengene, hvis de bliver opsagt i sygdomsperioden.

Den af regeringen foreslåede bestemmelse medfører en urimelig diskrimination af syge fleksjobbere i forhold til mennesker, der bliver syge i deres ordinære arbejde, og som fortsætter med at modtage sygedagpenge, efter at arbejdet er ophørt. Det er i det hele taget helt urimeligt, at man kan miste sygedagpengene, når man stadig er syg, blot fordi andre bestemmelser gør, at man ikke er berettiget til revalidering, ressourceforløb eller visitation til fleksjob eller førtidspension.

Til nr. 58 og 59

Der er tale om en teknisk ændring. Der er i de foreslåede § 17, stk. 4 og 5, fejlagtigt henvist til § 17, stk. 9, som vedrører satsregulering af den beregnede fleksydelse. Henvisningen skal rettelig være til § 17, stk. 13, som hjemler, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte særlige regler om beregning af fleksydelse for selvstændige erhvervsdrivende.

Til nr. 60

Den erhvervsmæssige situation er fuldt afklaret, når den tilskadekomne først er startet i et fleksjob. At man i en helt anden lovgivning gør alle fleksjob midlertidige for under40-årige og det første fleksjob midlertidigt for over40-årige, må ikke forringe den tilskadekomnes erstatning for erhvervsevnetab. Når erstatningen er midlertidig, kan den ikke kapitaliseres, og det er en helt urimelig konsekvens af lovændringen om, at fleksjob skal være midlertidige.

Til nr. 61

Aldersgrænsen på 40 år giver ingen mening. Sygdom, ulykker og handicap kender ingen alder og rammer lige hårdt, hvad enten man er over eller under 40 år, og nedsættelsen af arbejdsevnen er ligeledes den samme uanset alder. Hvis regeringens ændringsforslag opretholdes, efterlyser vi svar på, hvor mange ressourceforløb en person under 40 år skal gennemgå, før der kan tilkendes førtidspension.

Til nr. 62

Ændringsforslaget er en konsekvens af nr. 61.

Til nr. 63

Det foreslås, at en forkert henvisning bliver rettet. Der er tale om en teknisk korrektion.

Til nr. 64

De nuværende regler om tilskud til nødvendige merudgifter fungerer fint og gør tilværelsen lettere for mange førtidspensionister, og samtidig er reglerne enkle og lette at administrere. Det er gode regler, som er værd at bevare. Ændringerne i udmåling af tilskud vil medføre forringelser for modtagerne af merudgiftsydelse og øget administration i kommunerne.

Til nr. 65

Ad nr. 1

Der er tale om en konsekvens af, at der indsættes et nyt nr. 5 i § 1, stk. 2.

Ad nr. 2

Der er tale om en konsekvens af, at der indsættes et nyt nr. 5 i § 1, stk. 2.

Ad nr. 3

Forslaget til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og forskellige andre love rummer i § 1, stk. 3, en bestemmelse, som foreslår at tilføje en ny målgruppe til § 2 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Denne nye målgruppe, som omfatter personer, der modtager ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 A i lov om aktiv socialpolitik, kan få tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 10-12, herunder om uddannelse.

En række af de andre målgrupper, der er nævnt i § 2 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, er omfattet af lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. (betalingsloven). Betalingsloven fastsætter nærmere regler om, i hvilket omfang kommunerne skal betale for uddannelse af personer, der som led i en aktiv beskæftigelsesindsats får tilbud om uddannelse. I de tilfælde, hvor kommunen skal betale i henhold til betalingsloven, modtager uddannelsesinstitutionerne under Ministeriet for Børn og Undervisning ikke aktivitetsafhængige tilskud eller bevillinger fra ministeriet, uanset tilskudsbestemmelserne i ministeriets lovgivning.

Da den nye målgruppe i § 2 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan få de samme tilbud om uddannelse som de målgrupper, der allerede er omfattet af betalingsloven, foreslås det i § 19 a, nr. 3, at den nye målgruppe også bliver omfattet. Der er således alene tale om en konsekvensrettelse af betalingsloven.

Til nr. 66

Med ændringsforslaget udskydes lovens ikrafttræden med 6 måneder. Ønsket om udskydelse af ikrafttrædelsestidspunktet skyldes, at kommunerne med ikrafttræden pr. 1. januar ikke har tid nok til at implementere loven. Det vil betyde, at fleksjobbere vil gå i uvished, indtil kommunerne har implementeringen på plads. En udskydelse vil betyde, at der kommer en rimelig overgang for de kommunale ansatte og for fleksjobbere. Vedtages ændringsforslaget, vil forslagsstillerne stille de nødvendige konsekvensændringsforslag til 3. behandling.

Til nr. 67

Med den foreslåede ændring vil personer, der ophører i et fleksjob, kunne fortsætte på de hidtidige betingelser for fleksjob, hvis den pågældende finder et nyt fleksjob og påbegynder det inden 8 uger efter ophøret i det hidtidige fleksjob. Da fleksjobbere under den hidtidige ordning har fået stillet i udsigt, at de kunne blive i ordningen, uden at de skulle risikere ændringer, er det rimeligt, at de får en karensperiode, der betyder, at de kan blive under samme vilkår, hvis de finder et nyt fleksjob inden for 8 uger.

Ane Halsboe-Larsen (S) Bjarne Laustsen (S) Jens Joel (S) Jan Johansen (S) Leif Lahn Jensen (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) fmd. Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Nadeem Farooq (RV) Andreas Steenberg (RV) Eigil Andersen (SF) Jesper Petersen (SF) Ole Sohn (SF) Finn Sørensen (EL) Christian Juhl (EL) Jørgen Arbo-Bæhr (EL) Hans Andersen (V) Louise Schack Elholm (V) Claus Hjort Frederiksen (V) Jacob Jensen (V) Peter Juel Jensen (V) Inger Støjberg (V) Ulla Tørnæs (V) Fatma Øktem (V) Bent Bøgsted (DF) nfmd. Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) René Christensen (DF) Pia Adelsteen (DF) Joachim B. Olsen (LA) Mai Henriksen (KF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)47
Socialdemokratiet (S)44
Dansk Folkeparti (DF)22
Radikale Venstre (RV)17
Socialistisk Folkeparti (SF)16
Enhedslisten (EL)12
Liberal Alliance (LA)9
Det Konservative Folkeparti (KF)8
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Siumut (SIU)1
Sambandsflokkurin (SP)1
Javnaðarflokkurin (JF)1


Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 53

Bilagsnr.

Titel

1
Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2
Henvendelse af 23/9-12 fra Landsforeningen SIND
3
Henvendelse af 24/9-12 fra Dansk EL-Forbund
4
Henvendelse af 5/11-12 fra 3F Fagligt Fælles Forbund
5
Henvendelse af 6/11-12 fra FOA – Fag og Arbejde og BUPL
6
Henvendelse af 2/11-12 fra PROSA
7
Henvendelse af 4/11-12 fra Anne Agerbæk
8
Henvendelse af 31/10-12 fra Danske Handicaporganisationer
9
Henvendelse af 4/11-12 fra Trine Villumsen Berling
10
Bilaget er taget tilbage
11
Henvendelse af 7/11-12 fra 3F Fagligt Fælles Forbund i forlængelse af 3Fʼs fortræde for udvalget
12
Henvendelse af 9/11-12 fra Dansk Blindesamfund.
13
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
14
Henvendelse af 9/11-12 fra Lotte Bay, Hjerm
15
Henvendelse af 11/11-12 fra Dorte Hummelshøj Jakobsen, Bedsted
16
Henvendelse af 13/11-12 fra STOP Fleksjobreformen
17
Henvendelse af 13/11-12 fra Rasmus Michelsen, Nyborg
18
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
19
Henvendelse af 14/11-12 fra Anita Lanng, Højbjerg
20
Henvendelse af 15/11-12 fra Lotte Bay, Hjerm
21
Henvendelse af 16/11-12 fra FOA – Fag og Arbejde
22
Henvendelse af 16/11-12 fra Lotte Bay, Hjerm
23
Henvendelse af 15/11-12 fra Anne Guillouet
24
Henvendelse af 19/11-12 fra STOP Fleksjobreformen.
25
Henvendelse af 19/11-12 fra Anita Lanng, Højbjerg
26
Henvendelse af 19/11-12 fra Muskelsvindfonden
27
Henvendelse af 19/11-12 fra Folkets Parlament
28
Henvendelse af 19/12-12 fra STOP Fleksjobreformen
29
Supplerende høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
30
Henvendelse af 20/11-12 fra Rasmus Michelsen, Nyborg
31
Henvendelse af 21/11-12 fra Klaus Frederiksen, Aalborg
32
Henvendelse af 21/11-12 fra Anita Lanng, Højbjerg
33
Henvendelse af 21/11-12 fra privatraadgiver.com
34
Henvendelse af 22/11-12 fra Folkets Parlament
35
Henvendelse af 26/11-12 fra Lotte Bay, Hjerm
36
Henvendelse af 23/11-12 fra Forsikring & Pension.
37
Henvendelse af 25/11-12 fra Folkets Parlament
38
Henvendelse af 26/11-12 fra LO Horsens-Hedensted
39
Henvendelse af 26/11-12 fra Scleroseforeningen
40
Henvendelse af 27/11-12 fra Jette Brubaker (intern)
41
Henvendelse af 27/11-12 fra PTU – Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulukkesskadede
42
Henvendelse af 11, 16 - 19/11-12 fra Lotte Bay, Hjerm
43
Henvendelse af 28/11-12 fra HK/Danmark
44
Henvendelse af 30/11-12 fra Vita Kjær Snitgaard, Varde
45
Henvendelse af 30/11-12 fra Jan Jensen, Aalborg
46
Henvendelse af 30/11-12 fra Scleroseforeningen
47
Henvendelse af 21/11-12 fra Dansk Fibromyaligt-Forening
48
Henvendelser af 29/11-12 fra Anita Lanng, Højbjerg
49
Henvendelse af 2/12-12 fra Jan Jensen, Aalborg
50
Henvendelse af 3/12-12 fra Claus Jansson
51
Henvendelse af 28/11-12 fra LO
52
Bilaget er taget tilbage
53
Udkast til betænkning
54
Ændringsforslag, fra beskæftigelsesministeren
55
Henvendelse af 10/12-12 fra Alexandra Morgana Hansen, Ebeltoft
56
Henvendelse af 10/12-12 fra Daghøjskoleforeningen
57
Henvendelse af 11/12-12 fra Lotte Bay, Hjerm
58
Henvendelse af 11/12-12 fra Jan Jensen, Aalborg
59
Henvendelse af 11/12-12 fra 3F Transport, Logistik og Byg, Århus
60
2. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 53

Spm.nr.
Titel
1
Spm. om kommentar til henvendelse af 23/11-12 fra Landsforeningen SiND, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm. om kommentar til henvendelse af 24/9-12 fra Dansk EL-Forbund, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm. om kommentar til henvendelse af 5/11-12 fra 3F Fagligt Fælles Forbund, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm. om kommentar til henvendelse af 6/11-12 fra FOA og BUPL, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
5
Spm. om kommentar til henvendelse af 2/11-12 fra PROSA, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
6
Spm. om kommentar til henvendelse af 31/10-12 fra Danske Handicaporganisationer, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
7
Spm. om kommentar til henvendelse af 4/11-12 fra Anne Agerbæk, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
8
Spm. om kommentar til henvendelse af 4/11-12 fra Trine Villumsen Berling, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
9
Spm. om kommentar til henvendelse af 7/11-12 fra 3F Fagligt Fælles Forbund, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
10
Spm. om kommentar til henvendelse af 8/11-12 fra Dansk Blindesamfund, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
11
Spm. om kommentar til henvendelse af 9/11-12 fra Lotte Bay, Hjerm, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
12
Spm. om kommentar til henvendelse af 12/11-12 fra Dorte Hummelshøj Jakobsen, Bedsted, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
13
Spm. om kommentar til henvendelse af 13/11-12 fra STOP Fleksjobreformen, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
14
Spm. om kommentar til henvendelse af 13/11-12 fra Rasmus Michelsen, Nyborg, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
15
Spm. om mulighed for revurdering af fleksjobberes arbejdsevne, hvis arbejdsgivere ønsker, jobcenteret foretager en revurdering og fleksjobberen modsætter sig denne, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
16
Spm. om, at oplyse, hvor lang tid »hurtigst muligt« i forhold til, at jobcenteret skal komme med en vurdering af arbejdsevnen i fleksjobbet, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
17
Spm. om at oplyse, hvilken afskedigelsesbeskyttelse en fleksjobber har, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
18
Spm. om betydningen af »at tage udgangspunkt i« en relevant sammenlignelig overenskomst på områder, der ikke er overenskomstdækket, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
19
Spm. om, hvad løn og øvrige arbejdsvilkår i § 70 e, stk. 4, betyder, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
20
Spm. om, hvilke personer der vil kunne forblive på den hidtidige virksomhed i et fleksjob uden at skulle være ansat i 1 år uden offentligt tilskud, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
21
Spm. , om det efter reformen bliver muligt at blive visiteret til fleksjob på mere end 18,5 effektive arbejdstimer, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
22
Spm. om kommentar til henvendelse af 14/11-12 fra Anita Lanng, Højbjerg, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
23
Spm. om kommentar til henvendelse af 15/12-12 fra Lotte Bay, Højbjerg, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
24
Spm. om, hvad det indebærer, at arbejdsevne også skal være søgt udviklet, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
25
Spm. om, hvor ringe arbejdsevnen hos en borger helt uden udviklingspotentiale skal være, før der kan bevilges førtidspension, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
26
Spm. , om det er korrekt, at fleksjobbere med fremadskridende handicap og deraf gradvis faldende arbejdsevne med den nye reform også vil få en gradvis faldende indtægt, idet fleksløntilskuddet ikke helt kompenserer for den mistede arbejdsevne, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
27
Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at ingen risikerer at ende med tre, fire eller fem ressourceforløb, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
28
Spm. om, hvorvidt en fremtidig fleksjobber med meget få timer kan risikere at ende med en månedlig indtægt, der er lavere end indtægten for en førtidspensionist efter 2003-ordningen, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
29
Spm. om, hvad hurtig sagsbehandling af tilkendelse af hhv. førtidspension eller fleksjob vil sige i dag, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
30
Spm. om, hvorledes ministeren vil sikre, at sagsbehandlingen sker hurtigt, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
31
Spm. om, hvordan det gavner tilknytningen til arbejdsmarkedet at tvinge unge mennesker til at få deres fleksjob bevilget forfra mindst hver 5. år, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
32
Spørgsmål om, hvordan ministeren vil sikre, at en i forvejen udsat borger ikke kommer i klemme mellem arbejdsgivers interesser og kommunens interesser, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
33
Spm. , om løn plus et tilskud skal opfattes som en overførselsindkomst, der ligger under for samme afdæmpede regulering, som skattereformen har pålagt f.eks. kontanthjælp, selv om der er tale om en borger i arbejde, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
34
Spm. , om en fleksjobber fremover, juridisk set, vil skulle betragtes som en person på overførselsindkomst, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
35
Spm. om rationalet bag, at fleksjobbere fremover vil blive tvunget til at indbetale en del af fleksløntilskuddet til ATP frem for til deres almindelige pensionsselskab, hvorved der opstår klatpensioner, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
36
Spørgsmål om, hvordan og på hvilket grundlag man kan vurdere, at en meget begrænset arbejdsevne kan udvikles inden for en rimelig periode, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
37
Spm. om, på hvilket grundlag man kan vurdere, om der fortsat er mulighed for at udvikle arbejdsevnen, når en person med meget begrænset arbejdsevne har modtaget ledighedsydelse i 12 måneder efter visitation til fleksjob, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
38
Spm. om, hvor længe en person med meget begrænset arbejdsevne kan være på ledighedsydelse, før kommunen rejser sag om førtidspension, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
39
Spm. om begrundelsen for, at ikke alle skal modtage den samme ledighedsydelse på 89 pct. af højeste dagpenge, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
40
Spm. om, hvorfor ministeren opretholder en bestemmelse om, at man kun kan få ledighedsydelse på 89 pct., i 6 måneder efter at man har nået fleksydelsesalderen, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
41
Spm. , om ministeren ikke mener, at der er fare for, at man taber mange unge på gulvet, når der stilles betingelse om længevarende offentlig forsørgelse samt forudgående deltagelse i tilbud, før de kan få bevilget ressourceforløb, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
42
Spm. , om ministeren ikke mener, at det vil være fornuftigt at bevare de mange fleksjob på fleksjobbernes hidtidige arbejdspladser, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
43
Spm. om, hvorfor en fleksjobbers sygedagpenge skal standses, hvis fleksjobbet ophører i sygeperioden, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
44
Spm. om, hvilke begrundelser der er for, at deltagere i ressourceforløb skal pålægges sanktioner, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
45
Spm. om, hvilke begrundelser der er for, at modtagere af ledighedsydelse skal underlægges rådigheds- og sanktionsbestemmelser, da disse bestemmelser vil medføre yderligere belastninger for disse mennesker, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
46
Spm. om, hvorfor revalidering ikke er medtaget i lovforslaget, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
47
Spm. om kommentar til henvendelse af 15/11-12 fra FOA – Fag og Arbejde, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
48
Spm. om kommentar til henvendelse af 16/11-12 fra Lotte Bay, Hjerm, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
49
Spm. om kommentar til henvendelse af 15/11-12 fra Anne Guillouet, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
50
Spm. om kommentar til henvendelse af 19/11-12 fra STOP Fleksjobreformen, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
51
Spm. om kommentar til henvendelse af 19/11-12 fra Anita Lanng, Højbjerg, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
52
Spm. , om at nye fleksjobregler er i overensstemmelse med kompensationsprincippet på handicapområdet, når fleksjobbere med fremadskridende handicap vil få en gradvis faldende indtægt, efterhånden som deres arbejdsevne falder, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
53
Spm. om, at ressourceforløb ikke udnyttes til at trække afklaringssager i langdrag, når kommunerne har økonomisk incitament til at visitere folk til ressourceforløb til lav ydelse frem for at bevilge dyrere førtidspension eller fleksjob, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
54
Spm. om, hvilken forskning og viden og hvilke erfaringer antagelsen om, at fleksjobbere kan optrænes til at udvikle en større arbejdsevne, bygger på, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
55
Spm. om, hvorfor den højeste ledighedsydelse skal nedsættes fra 91 pct. til 89 pct., til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
56
Spm. , om fleksjobbere, der skifter job, umiddelbart kan visiteres til det nye job, eller om de skal gennemgå en ny sagsbehandling med tilbud, arbejdsprøvning, ressourceforløb m.v., til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
57
Spm. , om der er planlagt initiativer til at kompensere for forringelsen af de nye fleksjobberes pensionsopsparing, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
58
Spm. om, hvor skillelinjen mellem fleksjob og førtidspension går, herunder hvor få ugentlige arbejdstimer en borgers arbejdsevne skal være på, før der kan bevilges førtidspension og ikke skal visiteres til fleksjob, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
59
Spm. om kommentar til henvendelse af 19/11-12 fra Muskelsvindfonden, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
60
Spm. om kommentar til henvendelse af 19/11-2012 fra Folkets Parlament, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
61
Spørgsmålet er taget tilbage
62
Spm. om, hvilken begrundelse der er for, at der med lovforslaget indføres et helt nyt princip i dansk arbejdsmarkedslovgivning, hvor lovgivningsmagten bestemmer, at lønnen skal fastsættes på baggrund af arbejderens »arbejdsintensitet«, at overenskomsternes bestemmelser om løn og arbejdstid kan fraviges, og at fagforeningerne ikke er forhandlingsberettigede, når det drejer sig om fastsættelse af løn- og arbejdsvilkår for fleksjobbere, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
63
Spm. om lovforslagets afsnit om løn- og arbejdsvilkår i fleksjobbet, hvoraf det fremgår, at overenskomstbestemmelser om løn og arbejdstid kan fraviges »i det omfang, det er nødvendigt for at fastsætte en løn, der er i overensstemmelse med den ansattes arbejdsevne i fleksjobbet«, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
64
Spm. om, at fleksjobbere individuelt og virksomheder, der ikke er omfattet af en overenskomst, kan rejse sager ved Arbejdsretten om dette spørgsmål, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
65
Spm. om kommentar tilhenvendelse af 20/11-12 fra Rasmus Michelsen, Nyborg, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
66
Spm. om kommentar til henvendelse af 21/11-12 fra Klaus Frederiksen, Aalborg, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
67
Spm. om kommentar til henvendelse af 21/11-12 fra Anita Lanng, Højbjerg, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
68
Spm. om kommentar til henvendelse af 21/12-12 fra privatrraadgiver.com, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
69
Spm. , om der, på baggrund af at pensionsopsparing vedr. fleksjob opdeles i to og fordi nogle fleksjob er på få timer ugentlig, er tilfælde, hvor pensionsopsparingen bliver »spist op« af administrationsomkostninger, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
70
Spm. om der er fleksjobbere, der tjener mindre end førtidspensionister, og i givet fald hvor mange, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
71
Spm. om ønske om en uddybende redegørelse for snitfladen mellem førtidspension og fleksjob, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
72
Spm. om udgivelse af et samlet kompendium indeholdende samtlige spørgsmål og svar, der er afgivet i forbindelse med reformen og selve lovforslaget, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
73
Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
74
Spm. om at kommentere henvendelsen af 22/11-12 fra Folkets Parlament, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
75
Spm. om kommentar til henvendelse af 26/11-12 fra Lotte Bay, Hjerm, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
76
Spm. om kommentar til henvendelse af 23/11-12 fra Forsikring & Pension, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
77
Spm. om kommentar til intern henvendelse af 25/11-12 fra Folkets Parlament, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
78
Spm. om kommentar til henvendelse fra LO-Hedensted, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
79
Spm. om kommentar til henvendelse af 28/11-12 fra Scleroseforeningen, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
80
Spm. om kommentar til den interne henvendelse fra Jette Brubaker, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
81
Spm. om, på hvilke punkter fagforeningerne fratages forhandlingsret på fleksjobberens vegne i henhold til den foreslåede § 70 e, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
82
Spm. om, at det i forslaget til § 70 e, stk. 2, og af bemærkningernes pkt. 2.2.2.3 om forholdet til persondataloven fremgår, at udleveringen af oplysninger til fleksjobbernes faglige organisation om løn- og ansættelsesvilkår kræver udtrykkeligt samtykke fra den pågældende fleksjobber, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
83
Spm. om kommentar til henvendelse af 27/11-12 fra PTU livet efter ulykken, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
84
Spm. om kommentar til henvendelse af 11., 16. og 29/11-12 fra Lotte Bay, Hjerm, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
85
Spm. , om der i den nye reform er noget i vejen for, at man kan arbejde 100 pct. effektivt f.eks. 22 timer om ugen og stadig være i fleksjob set i forhold til, at mange kommuner hidtil har haft en praksis, hvorefter de har afvist at godkende den enkelte person til fleksjob, hvis den pågældende har kunnet arbejde 100 pct. effektivt i mindst 19 timer om ugen, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
86
Spm. om kommentar til henvendelse af 28/11-12 fra HK/Danmark, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
87
Spm. om kommentar til henvendelse af 30/11-12 fra Vita Kjær Snitgaard, Varde, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
88
Spm. om kommentar til henvendelse af 30/11-12 fra Jan Jensen, Aalborg, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
89
Spm. , om det skal dokumenteres skriftligt fra virksomhedens side, hvilke forsøg der er gjort på at fastholde en ansat i ordinær beskæftigelse forud for fastholdelsesfleksjob, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
90
Spm. om, at kriteriet for tilkendelse af fleksjob til personer med meget begrænset arbejdsevne er, at arbejdsevnen skal kunne udvikles inden for en rimelig periode, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
91
Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at udvikling fortolkes på samme måde i Ringkøbing som i Ringsted, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
92
Spm. om, hvilken produktivitetsgrad der skal benyttes, så lønnen kan regnes ud i det nævnte eksempel, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
93
Spm. , om vedkommende i det nævnte eksempel skal aflønnes med 120 pct. af timelønnen, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
94
Spm. , om en fleksjobber, der er visiteret til 20 timers effektiv arbejdstid under den nuværende ordning, skal forvente, at hendes kommune efter den 1. januar 2013 vil fratage hende fleksjobbevillingen, fordi den mener, at hun kan leve af et deltidsjob, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
95
Spm. om følgende fire punkter har indflydelse på en fleksjobbers effektivitetsgrad og dermed på dennes løn:
a. Fleksjobberens begrænsninger
b. Opgavernes art/funktion
c. Arbejdspladsens fysiske indretning
d. Kollegernes (fuldt arbejdsføre) effektivitet, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
96
Spm. om, at en fleksjobber ikke i fremtiden vil kunne gifte sig med en udlænding og slå sig ned i Danmark, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
97
Spm. om, hvor mange/få timer en person effektivt skal kunne præstere, før man ikke er fleksjobberettiget, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
98
Spm. om, hvorvidt lovens bestemmelser om, at nuværende fleksjobbere overgår til ny ordning ved jobskifte, bidrager til at sikre geografisk og kompetencemæssig mobilitet for personer i fleksjob, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
99
Spm. om, hvordan det skal vurderes, om en person med meget begrænset arbejdsevne kan udvikle sin arbejdsevne, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
100
Spm. , om der ved beslutningen om at visitere til minifleksjob tages højde for realistiske jobmuligheder på et konkret, lokalt arbejdsmarked, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
101
Spm. , om minifleksjob reelt kan anvendes som en ny arbejdsprøvning, som skal dokumentere behov for førtidspension, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
102
Spm. om, at der skal ske en konkret, individuel vurdering af muligheden for at forbedre arbejdsevnen hos personer, der visiteres til fleksjob med meget begrænset arbejdsevne, således at en vurdering ikke foretages på baggrund af en standardvurdering af en diagnose og forløb for denne, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
103
Spm. , om der i fleksjobreformen lægges vægt på det økonomiske incitament for fleksjobbere til at arbejde mere, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
104
Spm. , om en person med meget begrænset arbejdsevne, der visiteres til fleksjob, ikke vil blive stillet økonomisk ringere end, hvis personen havde fået førtidspension, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
105
Spm. om det medfører sanktion, hvis en ledig fleksjobber afviser et anvist fleksjob, med henvisning til uenighed om fastsættelsen af »arbejdsintensiteten«, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
106
Spm. , om det medfører sanktion, hvis en ledig fleksjobber afviser et anvist fleksjob, med henvisning til at virksomheden afviser at inddrage fleksjobberens fagforening i forhandlingerne om fastsættelsen af løn- og arbejdsvilkår, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
107
Spm. , om ministeren vil følge Scleroseforeningens forslag om, at den fleksjobansatte har ret til efter de første 3 måneders ansættelse at få vurderet arbejdsintensiteten mhp. en ny lønfastsættelse, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
108
Spm. , om vedtagelsen af lovforslaget vil medføre, at ressourceforløb ikke tilbydes som led i en tidlig, forebyggende indsats, men først på et tidspunkt, hvor alle andre sociale og beskæftigelsesmæssige indsatser er afprøvet, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
109
Spm. , om ministeren kan bekræfte, at ressourceforløb ikke tilbydes som led i en tidlig forebyggende indsats, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
110
Spm. om, hvorfor man stiller samme krav til fleksjobbere som til fuldt arbejdsføre med hensyn til aktiv jobsøgning, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
111
Spm. om, at et af formålene med den nye tilskuds- og lønfastsættelsesmodel er at tilskynde fleksjobbere til at arbejde mere, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
112
Spm. , om man har foretaget en grundig juridisk vurdering af, om lovforslaget er i overensstemmelse med FNʼs handicapkonvention, som Danmark har ratificeret, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
113
Spm. om, hvor mange kommuner ministeren forventer, vil have etableret de administrative strukturer, som forudsættes i reformen, på det foreslåede tidspunkt for ikrafttræden, nemlig den 1. januar 2013, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
114
Spm. , om ministeren vil være indstillet på, såfremt det ikke kan bekræftes, at de administrative strukturer er på plads, at udsætte reformens ikrafttræden til den 1. juli 2013, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
115
Spm. om, hvor mange sager om tilkendelse af førtidspension og visitering til fleksjob der er er sat i bero rundt omkring i landets kommuner, efter at ministeren bebudede sin reform i februar 2012, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
116
Spm. , om vurdering af, en person kan udvikle sin arbejdsevne, bliver baseret på en vurdering af personens arbejdsevne og ikke blot en vurdering af personens funktionsevne, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
117
Spm. om, hvordan begrebet »meget begrænset arbejdsevne« konkret skal forstås, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
118
Spm. om, med hvilken arbejdsevne man er i stand til at forsørge sig selv og dermed tilkendes fleksjob frem for førtidspension, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
119
Spm. om, i hvilket omfang arbejdsevnen skal være vurderet at kunne udvikles, for at der skal visiteres til fleksjob frem for førtidspension, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
120
Spm. , om førtidspensionister, der ønsker at forsøge et genetablere en tilknytning til arbejdsmarkedet via ressourceforløb, får en garanti for, at pensionen kan genoptages på uændrede vilkår, hvis det ikke lykkes, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
121
Spm. om begrundelsen for, at man gennemfører en så grundlæggende ændring af førtidspension og fleksjobordningerne, førend man har nogle konkrete erfaringer at bygge på, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
122
Spm. om oversendelse af den juridiske vurdering af, om L 53 er i overensstemmelse med FNʼs handicapkonvention, hvis en sådan vurdering findes, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
123
Spm. om kommentar til henvendelse af 30/11-12 fra Scleroseforeningen, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
124
Spm. om kommentar til henvendelse fra Dansk Fibromyalgi-Forening, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
125
Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
126
Spørgsmål om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
127
Spørgsmål om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
128
Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
129
Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
130
Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
131
Spm. om kommentar til henvendelse af 2/12-12 fra Jan Jensen, Aalborg, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
132
Spm. om kommentar til henvendelse af 3/12-12 fra Claus Jonsson, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
133
Spm. om kommentar til henvendelse af 28/11-12 fra LO, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
134
Spm. om, hvorfor der i lovforslaget tages udgangspunkt i indtægten før renter i forbindelse med fleksjobtilskud til selvstændige, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
135
Spm. om, hvor mange af de nuværende fleksjobbere, der arbejder mere end 18½ time, og hvor mange der har gjort det i fleksjobordningens levetid, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
136
Spm. , om ministeren vil indskærpe, at der ikke må træffes en beslutning, som er i modstrid med en foreliggende lægefaglig vurdering af mulighederne for en forbedret arbejdsevne, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
137
Spm. om, hvorfor der ikke fremgår noget om bindende retningslinjer for lægekonsulenterne i sygedagpenge- og kontanthjælpssager i den kommende førtids-/fleksjobreform i det udsendte materiale til kommunerne, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
138
Spm. , om intentionen med den ændrede formulering i § 70 e er at ændre gældende ret. Såfremt det er tilfældet, bedes ministeren beskrive, hvori den ændrede retstilstand består, dens konsekvenser for fleksjobberens rettigheder samt begrundelsen for, at man har fundet denne ændring nødvendig, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
139
Spm. om kommentar til henvendelse fra Alexandra Morgana Hansen, Ebeltoft, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
140
Spm. om kommentar til henvendelse fra Daghøjskoleforeningen, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
141
Spm. om kommentar til henvendelse fra Jan Jensen, Aalborg, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
142
Spm. om kommentar til henvendelse af 11/12-12 fra 3F Transport, Logistik og Byg, Århus, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

Oversigt over samrådsspørgsmål vedrørende L 53

Samråds-spm.nr.
Titel
A
Samrådsspm. om at forhindre, at unge mennesker parkeres på kontanthjælpsniveau, til beskæftigelsesministeren
B
Samrådsspm. om at sikre sig imod, at borgere med så ringe arbejdsevne, alligevel visiteres til ressourceforløb, til beskæftigelsesministeren
C
Samrådsspm. om at ressourceforløbene ikke – som lovet – sikrer en forebyggende helhedsorienteret indsats i forhold til unge under 40 år, til beskæftigelsesministeren
D
Samrådsspm. om, at »Fastsættelse af løn og øvrige arbejdsvilkår skal ske i samarbejde med de faglige organisationer«, til beskæftigelsesministeren
E
Samrådsspm. om, at løn- og ansættelsesforhold fremover skal aftales individuelt mellem fleksjobberen og arbejdsgiveren, til beskæftigelsesministeren
F
Samrådsspm. , om den enkelte fleksjobber og arbejdsgiveren uden om fagforeningen kan aftale fravigelser fra overenskomsten, til beskæftigelsesministeren
G
Samrådsspm. om advarslerne fra en lang række handicaporganisationer og forbund om den nye bestemmelse, til beskæftigelsesministeren
H
Samrådsspm. om faldende lønindtægt og pensionsopsparing i kraft af lovforslagets bestemmelser om fastsættelse af løn og pension, til beskæftigelsesministeren
I
Samrådsspm. om at sikre, at der skabes flere fleksjob, til beskæftigelsesministeren