Lovforslag som fremsat nr. 2025/1 LSF 80 af 20. november 2025

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Formålet med dette lovforslag er at udmønte ”Aftale om frakendelse af førtidspension og skærpelse af karantæneordning pba. alvorlig kriminalitet”, som blev indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti den 18. juni 2025. Aftalepartierne er enige om at stramme reglerne, så det bliver muligt at frakende førtidspension, seniorpension og tidlig pension for personer, der begår rocker- og banderelateret kriminalitet, visse former for særlig grov økonomisk kriminalitet, grov narkokriminalitet og visse typer af kriminalitet relateret til fremmedkrigere, samt at udvide de eksisterende karantæneordninger.

Som følge af aftalen foreslås det at etablere en frakendelsesordning for personer på førtidspension, seniorpension eller tidlig pension, således at de pensionister, der ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af en af de foreslåede bestemmelser, skal frakendes deres førtidspension, seniorpension eller tidlig pension og ikke skal kunne tilkendes pensionen i en 5-årig periode.

Frakendelsesordningen medfører for det første, at den dømte får frakendt sin førtidspension, seniorpension eller tidlig pension, hvis pensionisten ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a, straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d og 114 e for forhold begået i udlandet, eller straffelovens § 191, § 289, stk. 1, § 290, stk. 2, eller § 290 a, stk. 2. For det andet medfører ordningen, at den dømte ikke har ret til at få tilkendt eller modtage førtidspension, seniorpension eller tidlig pension i en 5-årig periode efter udstået straf.

Forslaget betyder, at pensionisten helt mister sin status som pensionist, og derfor skal søge om pension igen, efter udløbet af den 5-årige periode.

Som følge af aftalen foreslås endvidere at udvide den eksisterende karantæneordning for bandekriminelle og personer, der begår vold mod børn i nære relationer, så de også omfatter personer dømt for visse former for særlig grov økonomisk kriminalitet efter straffelovens § 289, stk. 1, § 290, stk. 2, eller § 290 a, stk. 2, og grov narkokriminalitet efter straffelovens § 191. Det foreslås samtidig at forlænge karantæneordningen fra 3 år til 5 år.

Karantæneordningen i ydelsessystemet medfører for det første, at den dømte i en 5-årig karantæneperiode efter udstået straf højst vil kunne modtage følgende ydelser på niveau med kontanthjælp efter § 16, stk. 2, og eventuelle tillæg efter §§ 17 og 18 i lov om aktiv socialpolitik:

– Ydelser efter lov om aktiv socialpolitik.

– Pension efter lov om social pension.

– Pension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

– Fleksløntilskud og tilskud til selvstændig virksomhed efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

For det andet medfører karantæneordningen, at den dømte ikke kan medregne en karantæneperiode på 5 år ved beregning af opholdsperioden efter § 11, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik. Efter denne bestemmelse er retten kontanthjælp bl.a. betinget af, at personen lovligt har opholdt sig her i riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år. Personer, der ikke har opnået ret til kontanthjælp efter § 16, stk. 1, kan, hvis de øvrige betingelser for at modtage hjælp efter § 11, i lov om aktiv socialpolitik er opfyldt, modtage kontanthjælp efter § 16, stk. 2, med eventuelle tillæg efter §§ 17 og 18 i lov om aktiv socialpolitik.

For det tredje vil den dømte blive udelukket fra følgende ydelser i en 5-årig karantæneperiode efter udstået straf:

– Arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge og efterløn efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

– Dagpenge efter barselsloven.

– Sygedagpenge fra kommunen efter lov om sygedagpenge.

– Fleksydelse efter lov om fleksydelse.

– Børne- og ungeydelse efter lov om en børne- og ungeydelse.

Det foreslås derudover at forlænge karantæneordningen for fremmedkrigere fra 3 til 5 år. Endvidere foreslås det, at det ikke længere skal være en betingelse for at ifalde karantæne som fremmedkriger, at den dømte modtog forsørgelsesydelser på tidspunktet for den kriminelle handling.

Der indgår mindre justeringer af de gældende regler i pensionslovene vedr. den eksisterende karantæneordning, herunder ved udeblivelse fra retsmøder, således at reglerne for udbetaling i højere grad tager højde for, at folkepension, førtidspension og seniorpension beregnes for en opgørelsesperiode og ikke månedligt.

Endvidere indgår et forslag om forenkling af regler om indhentelse af personoplysninger efter lov om aktiv socialpolitik og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Dette forslag er besluttet i regi af regeringens flerårige samarbejdsprogram, som er aftalt mellem regeringen og KL i "Aftale om kommunernes økonomi for 2025".

Endelig indgår et forslag om, at når a-kassen har truffet afgørelse om tilbagebetaling af dagpenge, feriedagpenge og efterløn udbetalt i en karantæneperiode, skal medlemmets gæld administreres efter de regler, som gælder for andre former for tilbagebetalingskrav, således at arbejdsløshedskassernes opkrævning af medlemmets gæld kan foregå effektivt.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Tilkendelse og frakendelse af førtidspension, seniorpension og tidlig pension for personer, der har begået visse typer af kriminalitet

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Tilkendelsesregler for førtidspension, seniorpension og tidlig pension

Ret til førtidspension efter regler gældende fra 2003, seniorpension og tidlig pension reguleres i lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1123 af 21. oktober 2024 med senere ændringer.

Ret til førtidspension efter regler gældende indtil 2003 reguleres i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1033 af 2. september 2024 med senere ændringer.

Der er som udgangspunkt tre grundlæggende betingelser, der skal være opfyldt, for at en person kan få ret til pension:

1) Ansøgeren skal have dansk indfødsret,

2) ansøgeren skal have fast bopæl i Danmark, og

3) ansøgeren skal have haft fast bopæl i riget i mindst 3 år mellem det fyldte 15. år og folkepensionsalderen eller det tidspunkt, hvorfra pensionen tilkendes.

Pensionen optjenes som udgangspunkt på baggrund af bopæl i riget i optjeningsperioden mellem det fyldte 15. år og folkepensionsalderen. Hvis der ikke er optjent ret til fuld pension, fastsættes den optjente pension som en brøkpension eller en procentandel af fuld pension.

2.1.1.1.1. Tilkendelse af førtidspension

2.1.1.1.1.1. Tilkendelse af førtidspension (før 2003)

Efter § 1 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., er pension efter loven førtidspension, invaliditetsydelse, bistands- og plejetillæg og øvrige tillæg efter kapitel 2 og 11. Det følger af stk. 2, at reglerne i loven finder anvendelse for personer, der er tilkendt førtidspension, invaliditetsydelse og bistands- og plejetillæg, eller for hvem, der er påbegyndt sag herom før den 1. januar 2003.

Der kan udbetales førtidspension til personer i alderen fra 18 år til folkepensionsalderen i form af højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension.

Højeste førtidspension kunne tilkendes personer i alderen fra 18 til 60 år, der i ethvert erhverv må anses for kun at have ubetydelig erhvervsevne i behold, jf. § 14, stk. 1, i loven.

Mellemste førtidspension kunne tilkendes personer i alderen fra 18 til 60 år, hvis erhvervsevne er nedsat med omkring 2/3, og personer i alderen fra 60 år til folkepensionsalderen, der i ethvert erhverv må anses for kun at have ubetydelig erhvervsevne i behold, jf. § 14, stk. 2, i loven.

Forhøjet almindelig førtidspension eller almindelig førtidspension kunne tilkendes personer i alderen fra 18 år til folkepensionsalderen, hvis erhvervsevne er nedsat på grund af helbredsmæssige forhold med mindst halvdelen, eller hvis erhvervsevne er nedsat med mindst halvdelen, uden at nedsættelsen alene skyldes helbredsmæssige forhold. Personer i alderen fra 50 år til folkepensionsalderen kan tilkendes forhøjet almindelig førtidspension eller almindelig førtidspension, når sociale og helbredsmæssige forhold taler for det, jf. § 14, stk. 3, i loven.

Efter § 15, stk. 2, forudsatte tilkendelse af førtidspension efter § 14, at alle aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger, der kan forbedre erhvervsevnen, har været afprøvet, og at erhvervsevnen ikke varigt kan forbedres.

Det følger af § 15, stk. 3, at ved bedømmelsen af, i hvilket omfang erhvervsevnen var nedsat, skulle der foretages en sammenligning mellem den indtægt, som den pågældende skønnedes at kunne opnå ved et arbejde, der svarede til pågældendes kræfter og færdigheder, og som under hensyn til uddannelse og tidligere virksomhed kunne forlanges af den pågældende, og den indtægt, som personer med lignende uddannelse normalt ville kunne opnå i samme egn. Der skulle endvidere tages hensyn til alder, livsstilling, bopæl og beskæftigelsesmuligheder og til sådanne andre omstændigheder, der i det enkelte tilfælde fandtes at burde tillægges vægt.

Personer, der ikke allerede er omfattet af lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., kan ikke tilkendes ydelser efter denne lov.

2.1.1.1.1.2. Tilkendelse af førtidspension (fra 2003)

Reglerne for tilkendelse af førtidspension, sagsbehandling og afgørelse er reguleret i kapitel 3 i lov om social pension.

Efter lovens § 16, stk. 1, kan førtidspension tilkendes personer i alderen fra 40 år til folkepensionsalderen med en varig og væsentligt nedsat arbejdsevne, hvis de opfylder en række betingelser, herunder om indfødsret, bopæl og optjening.

Personer i alderen 18-39 år skal som udgangspunkt ikke have tilkendt førtidspension. Efter § 16, stk. 2, kan personer i alderen fra 18 til 39 år tilkendes førtidspension, hvis det er dokumenteret, eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres ved deltagelse i relevante jobafklaringsforløb, ressourceforløb eller aktiverings-, revaliderings-, behandlingsmæssige eller andre foranstaltninger.

Efter § 16, stk. 3, er det en betingelse for at få tilkendt førtidspension, at personens arbejdsevne er varigt nedsat, og at nedsættelsen er af et sådant omfang, at den pågældende, uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, herunder beskæftigelse i fleksjob, ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde.

Det afgørende for, om der kan påbegyndes en sag om førtidspension, og om der kan tilkendes førtidspension, er personens arbejdsevne.

Begrebet arbejdsevne fokuserer på personers muligheder for aktuelt eller i fremtiden at blive i stand til at komme i beskæftigelse ved at udføre arbejdsopgaver. Det afgørende er, hvad en person kan – eller kan bringes til at kunne – vurderet i forhold til enhver form for arbejde på arbejdsmarkedet. Der skal derfor ses bredt på nuværende og fremtidige beskæftigelsesmuligheder.

2.1.1.1.2. Tilkendelse af seniorpension

Reglerne om seniorpension fremgår af kapitel 3 a i lov om social pension. Seniorpension sikrer et forsørgelsesgrundlag til personer tæt på folkepensionsalderen, hvis arbejdsevne er varigt nedsat i forhold til deres seneste job.

Efter lovens § 26 a, stk. 1, kan seniorpension tilkendes personer, som har højst 6 år til folkepensionsalderen. Efter stk. 2, er det en betingelse for at få tilkendt seniorpension efter stk. 1, at personen har haft en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet med sammenlagt mindst 20-25 års beskæftigelse og at personens arbejdsevne er varigt nedsat til højst 15 timer om ugen i forhold til seneste job. Seniorpension er således en lempeligere helbredsbetinget tilbagetrækningsordning, hvor arbejdsevnen vurderes efter seneste job uanset branche.

Vurderingen af arbejdsevnen skal foretages med udgangspunkt i personens nuværende arbejdsevne, hvilket betyder, at der ikke skal iværksættes indsatser, der har til formål at udvikle arbejdsevnen.

I bekendtgørelse nr. 2237 af 29. december 2020 om seniorpension er det fastsat i § 3, at seneste job er det job af mindst ca. 12 måneders varighed, som ansøgeren senest har haft. Ved job forstås lønmodtagerbeskæftigelse, beskæftigelse som selvstændig erhvervsdrivende og ansættelse i fleksjob m.v. Det betyder, at personens arbejdsevne skal vurderes efter det job, som personen senest har været i stand til at varetage i en længere periode.

Når en person har ansøgt om seniorpension, skal Seniorpensionsenheden vurdere, om ansøgeren opfylder kravet om alder på ansøgningstidspunktet, de generelle betingelser om ret til seniorpension (indfødsret, bopælstid mv.) samt kravet om langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet. Hvis betingelserne er opfyldt, fortsætter Seniorpensionsenheden oplysningen af sagen i forhold til identifikation af seneste job og vurdering af arbejdsevnen.

2.1.1.1.3. Tilkendelse af tidlig pension

Reglerne om tilkendelse af tidlig pension fremgår af kapitel 3 b i lov om social pension.

Det følger af § 26 g, at en person, som er 3 år eller mindre fra folkepensionsalderen, har ret til tidlig pension, hvis personen opfylder betingelserne i §§ 26 h-26 o og § 26 s.

Tidlig pension adskiller sig fra de øvrige pensionsformer i nærværende lovforslag ved, at tilkendelsen af retten til og udbetalingen af pensionen ikke nødvendigvis følges ad. Således kan en person med 6 år eller mindre til folkepensionsalderen søge om ret til at gå på tidlig pension, men retten til udbetaling kan tidligst træde i kraft 3 år før vedkommendes folkepensionsalder.

§§ 26 h-26 o vedrører kravene for optjening af anciennitet på arbejdsmarkedet.

Ifølge § 26 h er retten til tidlig pension betinget af, at en person har optjent anciennitet på arbejdsmarkedet, jf. §§ 26 i-26 p, mellem det fyldte 16. år og det tidspunkt, hvor personen er 6 år fra at opnå folkepensionsalderen.

Efter stk. 2 bliver retten til tidlig pension, jf. stk. 1, dog for en person, som er født i 1963, 1964, 1967 og 1968, fastlagt, når personen er 7 år fra at opnå folkepensionsalderen.

Efter stk. 3 kan en person, der er født i perioden fra og med den 1. juli 1955 til og med den 31. december 1964, modtage tidlig pension i

1) 1 år ved 42 års anciennitet,

2) 2 år ved 43 års anciennitet og

3) 3 år ved 44 års anciennitet.

Alderen for opgørelse og antallet af år følger udviklingen i folkepensionsalderen.

Ved beskæftigelse som lønmodtager optjenes anciennitet på grundlag af det antal timer med beskæftigelse, som pågældende har haft i de enkelte kalenderår. Til brug for beregningen af anciennitet i det enkelte kalenderår anvendes den årlige bidragssats for månedslønnede, som personens ATP-bidrag indbetales på baggrund af.

En person, der ikke har indbetalt bidrag til ATP, men som kan dokumentere beskæftigelse som lønmodtager i Danmark eller et EU-/EØS-land, Schweiz, Storbritannien, Færøerne eller Grønland, kan dog optjene anciennitet på anden måde.

Det er efter § 26 s en betingelse for ret til tidlig pension, at personen bevarer en tilknytning til arbejdsmarkedet gennem beskæftigelse eller som medlem af en a-kasse, efter at Udbetaling Danmark har truffet afgørelse om ret til tidlig pension. Tilknytningen til arbejdsmarkedet skal være opfyldt i en sammenhængende periode på 9 måneder, der ligger umiddelbart før det tidspunkt, hvor der er 3 måneder til, at personen overgår til tidlig pension, jf. dog stk. 7.

2.1.1.2. Frakendelsesregler for førtidspension, seniorpension og tidlig pension

2.1.1.2.1. Frakendelse af førtidspension

2.1.1.2.1.1. Frakendelse af førtidspension (før 2003)

Efter § 44, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., kan pension tilkendt efter § 14, stk. 1-3, ikke frakendes, og der kan ikke ske overflytning til en lavere pensionsform, jf. dog stk. 4 og 5.

Dog kan kommunalbestyrelsen, jf. § 44, stk. 4, frakende ydelser eller overflytte ydelsesmodtageren til en lavere pension, jf. stk. 1, efter anmodning fra modtageren, medmindre det vurderes at være til skade for pågældende.

Førtidspensionister omfattet af loven har ikke mulighed for at overgå til eller få tilkendt førtidspension efter lov om social pension.

2.1.1.2.1.2. Frakendelse af førtidspension (fra 2003)

Det følger af § 44, stk. 1, i lov om social pension, at kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om frakendelse af førtidspension, hvis der er sket en væsentlig forbedring af arbejdsevnen, som medfører, at pensionisten vedvarende kan være selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde, jf. dog stk. 4. I den forbindelse træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om, hvorvidt pensionen skal bevares i indtil 3 måneder efter det tidspunkt, fra hvilket frakendelse efter 1. pkt. kan ske.

Bestemmelsen medfører, at kommunen skal holde sig orienteret om førtidspensionistens forhold med henblik på at kontrollere, om førtidspensionisten fortsat opfylder betingelserne for retten til den tilkendte pension. Hvis en pensionist mod forventning er blevet i stand til at arbejde i større omfang end forudsat ved tilkendelsen af førtidspension, og pensionisten gennem en længere periode derved har vist, at arbejdsevnen er blevet forbedret, skal kommunen tage sagen op med henblik på en vurdering af pensionistens arbejdsevne. Kommunen skal således foretage en konkret helhedsvurdering af, om pensionisten er blevet i stand til at udføre konkret specificerede arbejdsfunktioner (f.eks. i et fleksjob) og derved vedvarende opnå indtægt til selvforsørgelse.

Pensionisten skal, inden frakendelse kan komme på tale, have vist en arbejdsevne, som kan anvendes enten på det ordinære arbejdsmarked eller i et fleksjob. Det gælder dog ikke fleksjob, hvor pensionistens arbejdsevne aktuelt er så begrænset, at det er en forudsætning, at arbejdsevnen kan forbedres inden for en rimelig periode, jf. § 116, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Der er ikke hjemmel til at lægge vægt på, at pensionisten er dømt for kriminalitet, men hvis en pensionist er dømt for at have foretaget kriminelle handlinger, der efter karakteren ikke ses at stemme overens med den begrænsning af arbejdsevnen, som har dannet grundlag for tilkendelse af førtidspension, vil det være muligt for kommunen at inddrage dette i helhedsvurderingen af pensionistens arbejdsevne.

Efter lov om social pensions § 44, stk. 2, kan pensionisten selv rejse en sag om frakendelse af pension. Pensionisten kan have et ønske om frakendelse af førtidspension, og inden kommunen træffer afgørelse herom, bør kommunen sikre, at pensionisten forstår, hvad frakendelsen betyder, og, hvis det er relevant, vejlede om muligheden for hvilende førtidspension.

Efter § 44, stk. 3, kan pensionen ikke frakendes efter førtidspensionistens fyldte 60. år, medmindre pensionisten samtykker.

Efter § 44, stk. 4, kan kommunalbestyrelsen ikke træffe afgørelse om frakendelse af førtidspension i perioden fra den 1. januar 2023 til og med den 31. december 2025, medmindre der foreligger særlige omstændigheder.

Særlige omstændigheder kan f.eks. være, hvis førtidspensionisten bevidst har afgivet urigtige oplysninger, der har betydning for retten til førtidspension, i forbindelse med tilkendelsen.

Efter § 44, stk. 5, kan der ikke ske frakendelse af pension for tidligere udsendte soldater og andre tidligere udsendte statsansatte med diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion, belastnings- og stressrelaterede tilstande, angst, depression, personlighedsforstyrrelser, misbrug, søvnforstyrrelser, andre psykiatriske lidelser og komorbide lidelser. Personen skal efter anmodning dokumentere, at vedkommende er diagnosticeret med en af de diagnoser, som fremgår af 1. pkt., og at vedkommende er omfattet af personkredsen i 2. pkt.

2.1.1.2.2. Frakendelse af seniorpension

Efter § 26 e, stk. 1, i lov om social pension, kan seniorpension ikke frakendes uden pensionistens samtykke.

Som følge af kriteriet i § 26 a, stk. 1, vil personer, der tilkendes seniorpension, altid være ældre end 60 år, og de hensyn, der gør sig gældende for førtidspensionister over 60 år, gør sig også gældende for seniorpensionister.

2.1.1.2.3. Frakendelse af tidlig pension

Efter de gældende regler kan tidlig pension ikke frakendes. Udbetaling kan dog ikke ske, hvis personen for samme periode får udbetalt anden offentlig forsørgelsesydelse, jf. § 26 v, eller hvis personen får udbetalt en udenlandsk pension, der svarer til folkepension m.v., med mindre andet følger af EU-retten.

2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Som beskrevet under pkt. 2.1.1.1. tilkendes og bevares førtidspension, seniorpension og tidlig pension som udgangspunkt uafhængigt af, om den pågældende pensionist tidligere, eller mens pågældende modtager pension, har modtaget en dom for et strafbart forhold.

Efter bestemmelserne i §§ 46 d og 46 f i lov om social pension og §§ 45 d og 45 f i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. nedsættes ydelsen dog i en 3-årig karantæneperiode for personer, som idømmes ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for lovovertrædelser vedrørende bandekriminalitet, vold mod børn i nære relationer og visse typer af kriminalitet relateret til fremmedkrigere.

De indførte karantæneordninger i ydelsessystemet betyder bl.a., at den dømte efter udstået straf højst vil kunne modtage pension og visse andre ydelser med et niveau svarende til satsen for kontanthjælp efter § 16, stk. 2, samt eventuelle tillæg efter §§ 17 og 18 i lov om aktiv socialpolitik i en 3-årig karantæneperiode.

Med aftale om frakendelse af førtidspension og skærpelse af karantæneordning pba. alvorlig kriminalitet af den 18. juni 2025 ønsker regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti at stramme reglerne, så det bliver muligt at frakende førtidspension for personer, der begår rocker- og banderelateret kriminalitet, grov narkokriminalitet, særlig grov økonomisk kriminalitet og visse typer af kriminalitet relateret til fremmedkrigere. Aftalepartierne er derfor enige om at etablere en frakendelsesordning for personer på førtidspension, seniorpension eller tidlig pension, der bliver dømt for visse typer af grov kriminalitet.

Dette lovforslag har til formål at implementere aftalen, og det vurderes i overensstemmelse med denne, at reglerne om frakendelse og tilkendelse af førtidspension, seniorpension og tidlig pension vil skulle ændres, således at personer, som bliver dømt for visse typer af alvorlig kriminalitet, skal kunne frakendes retten til førtidspension, seniorpension eller tidlig pension i en 5-årig periode fra tidspunktet for udstået fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter.

Det foreslås desuden, at der ikke vil være ret til at få tilkendt førtidspension, seniorpension eller tidlig pension i en 5-årig periode, fra det tidspunkt, hvor pågældende har udstået fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter. Dette vil skulle gælde, uanset om vedkommende tidligere har været tilkendt eller har modtaget pension.

Det foreslås således, at personer, der ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a, straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d eller 114 e for forhold begået i udlandet, straffelovens § 191, § 289, stk. 1, § 290, stk. 2, eller § 290 a, stk. 2, vil skulle frakendes deres førtidspension, seniorpension eller tidlig pension, samt at de ikke vil kunne få tilkendt førtidspension, seniorpension eller tidlig pension i en periode på 5 år efter udstået straf.

Pensionen vil skulle frakendes, hvis personen ved en fejl inden for den 5-årige periode på ny er blevet tilkendt en af de pensionstyper, der er omfattet af lovforslaget.

Straffelovens § 81 a indeholder en bestemmelse om strafforhøjelse og skærpet straf for visse straffelovsovertrædelser med baggrund i rocker- og banderelaterede konflikter m.v. Straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, § 114 d, og § 114 e, er bestemmelser, som på forskellig vis kriminaliserer tilslutning til væbnede styrker, og som efter omstændighederne vil kunne anvendes til strafforfølgning af fremmedkrigere på baggrund af kamphandlinger begået i udlandet. Straffelovens § 191 vedrører grov narkokriminalitet. Straffelovens § 289, stk. 1, (særligt grove overtrædelser af skatte-, told-, afgifts- eller tilskudslovgivningen), § 290, stk. 2, (hæleri af særligt grov beskaffenhed) og § 290 a, stk. 2, (hvidvask af særligt grov beskaffenhed) vedrører særlig grov økonomisk kriminalitet.

Det foreslås, at det vil være hele den tilkendte førtidspension, seniorpension eller tidlig pension efter lov om social pension, der skal frakendes. Det vil sige, at det vil være alle pensionens bestanddele, der efter forslaget vil skulle frakendes. Baggrunden er, at den pågældende person ikke længere vil have status som pensionist og dermed ikke vil have ret til f.eks. boligstøtte, mediecheck og andre tillægsydelser, hvor det er en forudsætning, at man har status som pensionist for at ville være berettiget til disse.

Pension efter lov om højeste, mellemste, almindelig forhøjet og almindelig førtidspension er, jf. lovens § 1, førtidspension, invaliditetsydelse, bistands- og plejetillæg og øvrige tillæg. Som følge af lovens definition af pension vil ovenstående tillæg blive frakendt sammen med førtidspension. Det svarer til de regler, der gælder for personer, hvor udbetaling af pension ophører ved indsættelse til afsoning i fængsel, arresthus m.v.

Målgruppen for forslaget vil være alle førtidspensionister, dvs. førtidspension tilkendt både efter lov om social pension og efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension), herunder også tidligere udsendte med psykiske lidelser og over 60-årige, samt alle personer, der er tilkendt og modtager seniorpension eller tidlig pension. Det er ikke en forudsætning for at træffe afgørelse om frakendelse, at der er en igangværende udbetaling. For tidlig pension gælder, at målgruppen ikke alene omfatter personer, der får udbetalt tidlig pension, men også personer, der alene er tilkendt retten til tidlig pension, men som efter de gældende regler først vil modtage udbetalingen i perioden op til 3 år før folkepensionsalderen.

Det afgørende for, om en person vil skulle være omfattet af reglerne, er, at den pågældende ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en af de omfattede lovovertrædelser.

Karantæneordningen omfatter således personer, der idømmes helt eller delvis ubetinget fængselsstraf for en lovovertrædelse, der er omfattet af den foreslåede ordning.

Karantæneordningen omfatter endvidere personer, der er idømt en anden strafferetlige retsfølge af frihedsberøvende karakter. Dette omfatter anbringelsesdomme og behandlingsdomme efter straffelovens §§ 68 og 69, hvor der sker frihedsberøvelse, forvaring efterstraffelovens § 70 og ungdomssanktion efter straffelovens § 74 a.

Karantæneordningen omfatter derimod ikke dømte personer, hvor straffen alene er bøde eller betinget fængselsstraf. Karantæneordningen omfatter ligeledes ikke situationer, hvor den pågældende er idømt en anden strafferetlige retsfølge, som ikke er af frihedsberøvende karakter, f.eks. dom til ambulant behandling eller til tilsyn efter straffelovens §§ 68 og 69.

Det betyder, at anbringelses- og behandlingsdomme med placering på psykiatriske afdelinger i regionerne samt anbringelsesdomme med placering på Kofoedsminde gennem kommunerne vil være omfattet, da disse domme er af frihedsberøvende karakter. Forslaget betyder også, at personer, der er idømt anden strafferetlig retsfølge, der ikke er af frihedsberøvede karakter, ikke vil være omfattet. Personer, der er dømt til ambulant behandling i psykiatrien (med og uden mulighed for indlæggelse) samt personer, der er dømt til tilsyn (med og uden mulighed for anbringelse), vil ikke være omfattet af målgruppen for lovforslaget.

Ordningen foreslås at skulle omfatte alle, der dømmes efter de omfattede paragraffer, når det af domstolene findes, at det kriminelle forhold er begået fra og med lovens ikrafttræden den 1. februar 2026, uanset om de pågældende dømte personer modtog eller var tilkendt førtidspension, seniorpension eller tidlig pension på tidspunktet for den kriminelle handling.

Det foreslås, at den 5-årige periode vil skulle regnes fra det tidspunkt, hvor personen har udstået fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af en eller flere af de foreslåede bestemmelser i straffeloven. Fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter anses for udstået, når personen bliver løsladt eller udskrevet. Ved løsladelse eller udskrivning forstås første løsladelse eller udskrivning, herunder prøveløsladelse og prøveudskrivning, samt benådning fra den straf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter, den pågældende var idømt.

Det betyder, at hvis personen afsoner sin straf på bopælen i fodlænke eller udslusningsfængsel, vil den 5-årige periode først skulle regnes fra det tidspunkt, hvor personen løslades fra afsoningen i fodlænke eller udslusningsfængslet.

Det foreslås, at det mere præcise tidspunkt for, hvornår en fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter anses for at være udstået, og hvor pensionen vil skulle frakendes, eller der i en femårig periode ikke vil være ret til pension, vil skulle gælde fra det tidspunkt, hvor den dømte ville få pensionen genudbetalt, hvis pensionen er blevet inddraget i forbindelse med indsættelsen efter de gældende regler i lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Det er det samme tidspunkt, som den gældende karantæneperiode regnes i dag.

For personer, der har haft ophold i institutioner under Danmarks Fængsler (tidligere kriminalforsorgen) eller har haft ophold i retspsykiatrien, vil det betyde, at den 5-årige periode vil blive regnet fra en måned før opholdets ophør, medmindre pensionen er forudbetalt, idet pensionsudbetalingen i disse tilfælde genoptages fra opholdets ophør. Har pensionen ikke været inddraget under opholdet, f.eks. fordi der er tale om en person, der afsoner med fodlænke, foreslås frakendelsen og den 5-årige periode at løbe fra den 1. i måneden efter det tidspunkt, hvor personen har udstået fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter.

Hvis personen modtog pension på frakendelsestidspunktet, vil pensionen ikke blive tilkendt automatisk, når den 5-årige periode udløber. Det betyder, at den pågældende person efterfølgende på ny vil skulle søge om tilkendelse af førtidspension, seniorpension eller tidlig pension. Pensionen vil herefter kunne tilkendes, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt. Hvis personen modtog førtidspension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., vil personen skulle søge om tilkendelse på ny efter reglerne i lov om social pension.

Det foreslås, at det skal være Udbetaling Danmark, der skal træffe afgørelse om frakendelse af pensionen, selv om tilkendelse og frakendelse efter de gældende regler i andre tilfælde sker hos kommunen eller Seniorpensionsenheden. Det skyldes, at Udbetaling Danmarks afgørelse er en direkte følge af straffedommen. Udbetaling Danmark udbetaler derudover pensionen og vil som følge af forslaget skulle sikre, at pensionen stoppes i forlængelse af afgørelsen om frakendelse. Der henvises til pkt. 2.3. om opgavefordeling mellem myndighederne og Udbetaling Danmarks administration af ordningen m.v.

Udbetaling Danmark vil i henhold til underretningspligten efter § 7 i lov om Udbetaling Danmark skulle give kommunen besked om frakendelsen med henblik på, at kommunen frakender tillæg til pensionen efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Udbetaling Danmark vil ligeledes skulle tage stilling til, om der skal ske ændringer, hvis pensionisten modtager boligstøtte og børnetilskud efter de særlige regler, der gælder for pensionister.

Pensionister, der får frakendt pensionen, vil kunne ansøge kommunen om at få taget stilling til ret til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.

2.2. Udvidelse af karantæneordninger

2.2.1. Gældende ret

2.2.1.1. Udbetaling af offentlige forsørgelsesydelser i karantæneordningerne

Forslaget om at udvide karantæneordningerne retter sig mod udbetaling af folkepension, førtidspension, seniorpension, tidlig pension, ydelser efter lov om aktiv socialpolitik, fleksløntilskud, støtte i form af tilskud til selvstændig virksomhed til personer med nedsat arbejdsevne, arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge, efterløn, barselsdagpenge, sygedagpenge, fleksydelse samt børne- og ungeydelse.

Som udgangspunkt udbetales disse offentlige forsørgelsesydelser uafhængigt af, om den pågældende ydelsesmodtager tidligere har modtaget dom for et strafbart forhold.

Dette udgangspunkt er fraveget flere gange, bl.a. ved indførelse af 3-årige karantæneordninger i ydelsessystemet.

Første gang ved lov nr. 674 af 8. juni 2017 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Blokering af hjemmesider og stop af offentlige ydelser til fremmedkrigere), hvor der blev indført en 3-årig karantæneordning i ydelsessystemet for fremmedkrigere, som f.eks. har modtaget dom for at have tilsluttet sig væbnede styrker i udlandet, for at have overtrådt et udrejseforbud eller for at have indrejst eller opholdt sig i visse konfliktområder, hvis de samtidig har modtaget en offentlig forsørgelsesydelse under opholdet uden for Danmark.

Anden gang ved lov nr. 1526 af 18. december 2018 om ændring af lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love (Karantæneordning i ydelsessystemet for bandekriminelle m.v.), hvor der blev indført en 3-årig karantæneordning i ydelsessystemet for personer, som idømmes ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en lovovertrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a. Straffelovens § 81 a indeholder en bestemmelse om strafforhøjelse og skærpet straf for visse straffelovsovertrædelser med baggrund i rocker- og banderelaterede konflikter m.v.

Tredje gang ved lov nr. 452 af 20. april 2022 om ændring af udlændingeloven, straffeloven, lov om aktiv socialpolitik, repatrieringsloven og forskellige andre love (Initiativer til beskyttelse af børn imod vold og negativ social kontrol, indførelse af regler om fleksibel udbetaling af hjælp til repatriering og hjemrejsestøtte m.v.), hvor den 3-årige karantæneordning i ydelsessystemet for bandekriminelle m.v. blev udvidet til også at omfatte personer, der er dømt for vold mod børn under 18 år i nære relationer, dvs. dømte efter straffelovens § 244, stk. 2, hvis forholdet er begået mod en person under 18 år, eller § 245, stk. 1, 3. pkt.

Senest blev udgangspunktet fraveget ved lov nr. 665 af 11. juni 2024 om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Gennemførelse af dele af bandepakke IV), hvor der blev indført en 3-årig karantæneperiode for bandekriminelle i lov om børne- og ungeydelse.

De indførte karantæneordninger i ydelsessystemet betyder for det første, at den dømte efter udstået straf højst vil kunne modtage kontanthjælp, pensioner og visse andre ydelser med et niveau svarende til kontanthjælp efter § 16, stk. 2, med eventuelle tillæg efter §§ 17 og 18 i lov om aktiv socialpolitik, i en 3-årig karantæneperiode.

For det andet betyder karantæneordningerne, at den dømte ikke kan medregne en karantæneperiode på 3 år ved beregning af opholdskravet efter § 11, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik.

For det tredje medfører karantæneordningerne, at den dømte bliver udelukket fra arbejdsløshedsdagpenge og visse andre ydelser i en karantæneperiode på 3 år.

Nedenfor redegøres for de gældende regler på de forskellige ydelsesområder samt, hvordan det kontrolleres, at personer, der er omfattet af reglerne, ikke får udbetalt for høje ydelser i perioden.

2.2.1.1.1. Udbetaling af folkepension, førtidspension, seniorpension og tidlig pension

Ret til folkepension og førtidspension efter regler gældende fra 2003 reguleres i lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1123 af 21. oktober 2024 med senere ændringer samt bekendtgørelser udstedt med hjemmel heri. Ret til førtidspension efter regler gældende indtil 2003 reguleres i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1033 af 2. september 2024, samt bekendtgørelser udstedt med hjemmel heri.

Folkepension er en social pension, der sikrer de berettigede en indkomst, når de når folkepensionsalderen. Førtidspension til personer, der her fået tilkendt pensionen efter lov om social pension sikrer et forsørgelsesgrundlag for personer mellem 18 år og folkepensionsalderen, hvis arbejdsevne er varigt og væsentligt nedsat i et sådant omfang, at personen ikke kan blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde, heller ikke i et fleksjob. Førtidspension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., sikrer et forsørgelsesgrundlag for personer, der på grund af nedsat erhvervsevne er tilkendt en af de mulige typer af førtidspension efter denne lov. Personer, der ikke allerede er omfattet af lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., kan ikke tilkendes ydelser efter denne lov.

Der er tre grundlæggende betingelser, der skal være opfyldt, før der kan tilkendes folke- eller førtidspension: 1) Ansøgeren skal have dansk indfødsret, 2) ansøgeren skal have fast bopæl i Danmark og 3) ansøgeren skal have haft fast bopæl i Danmark i mindst 3 år mellem det fyldte 15. år og folkepensionsalderen eller det tidspunkt, hvorfra pensionen tilkendes. Der er en række undtagelser til de grundlæggende betingelser for ret til pension. Disse undtagelser fremgår af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., EF-forordning nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger, nordisk konvention om social sikring eller af overenskomster, som Danmark har indgået med andre lande. Herudover skal en person have nået folkepensionsalderen for ret til udbetaling af folkepension, og en person skal opfylde betingelserne for tilkendelse af førtidspension om nedsat arbejds- eller erhvervsevne for ret til førtidspension.

Folke- og førtidspension optjenes som udgangspunkt på baggrund af bopæl i riget i optjeningsperioden mellem det fyldte 15. år og folkepensionsalderen. Hvis der ikke er optjent ret til fuld pension, fastsættes den optjente pension som en brøkpension eller en procentandel af fuld pension.

Efter reglerne i lov om social pension består folkepensionen af et grundbeløb og et pensionstillæg. Hertil kommer den supplerende pensionsydelse. Grundbeløbet udgør 86.376 kr. (2025-niveau) årligt. Pensionstillægget udgør årligt 99.948 kr.(2025-niveau) for enlige og 51.144 kr. (2025-niveau) for gifte og samlevende. Pensionstillægget nedsættes, hvis pensionisten og dennes ægtefælle eller samlever har supplerende indkomster over en vis størrelse.

Seniorpension og førtidspension tilkendt efter de regler, der var gældende fra 1. januar 2003, beregnes på samme måde, jf. lov om social pension. Førtidspensionen og seniorpension består af én ydelse. Pensionen udgør årligt 253.236 kr. (2025-niveau) for enlige og 215.256 kr. (2025-niveau) for gifte og samlevende. Pensionen sættes ned, hvis pensionisten eller dennes ægtefælle eller samlever har supplerende indkomster over en vis størrelse.

Førtidspension, som er tilkendt efter de regler, der var gældende indtil 2003, beregnes efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Pensionen består af et grundbeløb og et pensionstillæg samt tillæg afhængig af den tilkendte type førtidspension. Grundbeløbet udgør 84.720 kr. (2025-niveau) årligt. Grundbeløbet nedsættes, hvis en enlig eller gift pensionist har supplerende indkomst, der årligt overstiger henholdsvis 386.300 kr. (2025-niveau) og 262.100 kr. (2025-niveau). Pensionstillægget udgør årligt 87.996 kr. (2025-niveau) for enlige og 42.516 kr. (2025-niveau) for gifte og samlevende. Pensionstillægget nedsættes, hvis pensionisten selv eller dennes ægtefælle eller samlever har supplerende indkomster over en vis størrelse.

Ret til tidlig pension reguleres i kapitel 3 b i lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1123 af 21. oktober 2024, samt bekendtgørelser udstedt med hjemmel heri. Tidlig pension er en tilbagetrækningsydelse for personer, der har haft en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet. Ordningen giver ret til at gå 1, 2 eller 3 år tidligere på pension, hvis en række betingelser om bl.a. anciennitet, arbejdsmarkedstilknytning mv. er opfyldt.

Tidlig pension giver ret til en månedlig udbetaling på 14.976 kr. (2025-niveau). Udbetalingen kan blive nedsat, hvis ansøgeren har eller har haft bopæl og/eller arbejde i udlandet efter vedkommendes fyldte 15. år, har pensionsformue af en vis størrelse, eller indtægt fra personligt arbejde samtidig med udbetaling af tidlig pension.

Tidlig pension adskiller sig fra de øvrige pensionsformer i nærværende lovforslag ved, at tilkendelsen af retten til og udbetalingen af pensionen ikke nødvendigvis følges ad. Således kan en person med maksimalt 6 år til folkepensionsalderen søge om ret til at gå på tidlig pension, men retten til udbetaling kan tidligst træde i kraft 3 år før vedkommendes folkepensionsalder.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets pkt. 2.1.1.1.3.for nærmere gennemgang af reglerne om tilkendelse af tidlig pension.

Efter § 46 d, stk. 1, i lov om social pension kan pensionen efter §§ 31, 32 c eller 48 a i en periode på 3 år højst udgøre et beløb, der svarer til kontanthjælp efter § 16, stk. 2, med eventuelle tillæg efter §§ 17 og 18 i lov om aktiv socialpolitik, hvis personen ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. og personen for den periode, som dommen omfatter, har modtaget en af de i bestemmelsen nævnte ydelser.

Nedsættelsen omfatter udbetaling af folkepension, førtidspension, seniorpension og tidlig pension. Efter bestemmelsen omfatter nedsættelsen kun folkepensionens beregnede grundbeløb og pensionstillæg. For udbetaling af tidlig pension samt seniorpension omfatter nedsættelsen den samlede pension.

Der gælder en tilsvarende bestemmelse for førtidspension i § 45 d i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

For udbetaling af førtidspension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., sker nedsættelsen i grundbeløbet og pensionstillægget, jf. lovens § 29.

Efter lovens § 46 f, stk. 1, kan pensionen efter §§ 31, 32 c eller 48 a i en periode på 3 år højst udgøre et beløb, der svarer til kontanthjælp efter § 16, stk. 2, og eventuelle tillæg efter §§ 17 og 18 i lov om aktiv socialpolitik, hvis personen ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a, § 244, stk. 2, hvis forholdet er begået mod en person under 18 år, eller § 245, stk. 1, 3. pkt.

Der gælder en tilsvarende bestemmelse for førtidspension i § 45 f i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

For udbetaling af førtidspension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., sker nedsættelsen i grundbeløbet og pensionstillægget, jf. lovens § 29.

2.2.1.1.2. Udbetaling af ydelser efter lov om aktiv socialpolitik

Efter § 11, stk. 1 og 2, i lov om aktiv socialpolitik yder kommunen hjælp i form af kontanthjælp.

Det er en betingelse for at få hjælpen,

1) at ansøgeren har været ude for ændringer i sine forhold, f.eks. i form af sygdom, arbejdsløshed eller samlivsophør,

2) at ændringerne bevirker, at ansøgeren ikke har mulighed for at skaffe det nødvendige til sin egen eller familiens forsørgelse, og

3) at behovet ikke kan dækkes gennem andre ydelser.

Efter § 11, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik er det endvidere en betingelse for at modtage kontanthjælp med grundsats eller forhøjet sats efter lovens § 16, stk. 1, at personen lovligt har opholdt sig her i riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år. Retten til kontanthjælp med grundsats eller forhøjet sats er efter lovens § 11, stk. 8, tillige betinget af, at personen har haft ordinær beskæftigelse her i riget i en periode, som sammenlagt svarer til fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år.

Kommunen træffer afgørelse om retten til kontanthjælp. Personen har pligt til at bidrage med oplysninger, der er nødvendige for at afgøre, hvilken hjælp ansøgeren er berettiget til.

Kontanthjælp udgøres af en sats efter § 16 og eventuelle tillæg efter §§ 17-20.

Kontanthjælp efter § 16, stk. 1, udgør i 2025 et månedligt beløb med en af følgende satser:

1) En grundsats på 7.205 kr.

2) En forhøjet sats på 12.498 kr.

3) En sats på 2.925 kr. til hjemmeboende personer under 30 år, der bor hos en eller begge forældre og ikke forsørger eget barn i hjemmet.

Kontanthjælp efter § 16, stk. 2, udgør i 2025 et månedligt beløb med en af følgende satser:

1) En mindstesats på 6.789 kr.

2) En sats på 2.925 kr. til hjemmeboende personer under 30 år, der bor hos en eller begge forældre og ikke forsørger eget barn i hjemmet.

Personer, der modtager hjælp efter § 16 kan, hvis de har forsørgerpligt over for et eller flere børn, modtage et børnetillæg efter § 17. Børnetillægget udgør 2.784 kr. i 2025.

Personer, der som enlige forsørgere modtager hjælp efter § 16, stk. 1, nr. 1, eller § 16, stk. 2, nr. 1, kan modtage et forsørgertillæg efter § 18. Tillægget udgør 1.638 kr. i 2025.

Personer, der modtager hjælp efter § 16, stk. 1, nr. 1 eller 2, og som ikke har forsørgelsespligt over for børn, kan modtage et tillæg efter § 18, der i 2025 udgør 1.092 kr.

Efter § 19 ydes der i 2025 et særligt ungetillæg på 1.036 kr. til unge aktivitetsparate under 25 år uden forsørgelsespligt. Til øvrige unge aktivitetsparate under 30 år, herunder forsørgere, ydes det et særligt ungetillæg på 2.590 kr.

I en periode fra den 1. juli 2025 til og med den 30. juni 2027 ydes et midlertidigt tilpasningstillæg med et månedligt beløb på 2.000 kr. til kontanthjælpsmodtagere under 30 år, der opfylder en række betingelser i lovens § 20.

Efter § 10 f, stk. 1, kan en person alene modtage ydelser efter denne lovs kapitel 4, 6 a-6 c eller 7 med et niveau, der svarer til kontanthjælp efter § 16, stk. 2, med eventuelle tillæg efter §§ 17 og 18, i en periode på 3 år, hvis personen ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. og personen for den periode, som dommen omfatter, har modtaget en af de i bestemmelsen nævnte ydelser.

Det følger af § 10 f, stk. 2, at 3-årsperioden i stk. 1 regnes fra det tidspunkt, hvor personen løslades efter afsoning af ubetinget fængselsstraf som følge af en dom. Er personen ikke frihedsberøvet i perioden mellem en dom og afsoningen, medregnes denne periode i den 3-årige periode. Idømmes personen bøde eller betinget fængselsstraf, regnes perioden fra tidspunktet for den endelige dom.

Efter § 10 h, stk. 1, kan en person alene modtage ydelser efter denne lovs kapitel 4, 6 a-6 c eller 7 med et niveau, der svarer til kontanthjælp efter § 16, stk. 2, med eventuelle tillæg efter §§ 17 og 18, i en periode på 3 år, hvis personen ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a, § 244, stk. 2, hvis forholdet er begået mod en person under 18 år, eller § 245, stk. 1, 3. pkt.

Det følger af § 10 h, stk. 2, at den 3-årige periode regnes fra det tidspunkt, hvor personen har udstået fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter.

Personer omfattet af §§ 10 f og h, kan ikke medregne den 3-årige periode i beregningen af opholdstiden efter lovens § 11, stk. 3, jf. § 11, stk. 4-7.

Efter § 26, stk. 1, får ægtepar, der modtager kontanthjælp og eventuelle tillæg efter §§ 16-20, hjælpen beregnet som summen af de beløb, som hver af ægtefællerne er berettiget til efter lovens §§ 16-20.

Er en person, der modtager mindstesats efter § 16, stk. 2, gift eller samlevende med en person, der modtager grundsats eller forhøjet sats efter § 16, stk. 1, nedsættes grundsatsen eller den forhøjede sats, således at de to forsørgelsesydelser sammenlagt svarer til grundsatsen eller den forhøjede sats, dog således at begge mindst modtager det beløb, de hver ville have modtaget i mindstesats. Dette fremgår af § 26, stk. 2.

Hvis en kontanthjælpsmodtager omfattet af karantæne efter §§ 10 f eller 10h er gift med en anden kontanthjælpsmodtager, vil ægteparret efter § 10 g, stk. 1, § 10 i, stk. 1, eller § 10 k, stk. 1, få beregnet hjælp efter § 26, stk. 2, således at ægteparret mindst modtager det beløb, de hver især ville have modtaget efter § 16, stk. 2, med eventuelle tillæg efter §§ 17 og 18.

Af § 68, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik følger det, at personer, der er visiteret til et ressourceforløb efter kapitel 19 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, modtager ressourceforløbsydelse, jf. bestemmelsens stk. 2-5. Personen har ret til ressourceforløbsydelse uden hensyn til egen formue og en eventuel ægtefælles indtægts- og formueforhold. Ressourceforløb foreslås afskaffet i lovforslag om beskæftigelsesreformen.

Efter § 69 j, stk. 1, modtager personer, der har ret til et jobafklaringsforløb efter kapitel 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ressourceforløbsydelse. Retten til ressourceforløbsydelse gælder uden hensyn til egen formue og en eventuel ægtefælles indtægts- og formueforhold.

Det fremgår af § 68, stk. 2, og § 69 j, stk. 2, at ressourceforløbsydelsen og ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb i 2025 udgør et månedligt på

1) 16.972 kr. for personer, der har forsørgelsespligt over for et barn,

2) 12.770 kr. for personer, der ikke har forsørgelsespligt over for et barn,

3) 3.972 kr. for personer under 25 år, der bor hos en eller begge forældre, og som ikke har forsørgelsespligt over for et barn, og

4) 3.972 kr. for personer under 25 år, der bor hos en eller begge forældre, samt et månedligt tillæg pr. barn, som den unge har en dokumenteret bidragspligt over for, som udgør 1.603 kr., idet den samlede ydelse højst kan udgøre 16.972 kr.

Det følger af § 69 j, stk. 4, at til selvstændigt erhvervsdrivende, som er delvis uarbejdsdygtige på grund af sygdom, udbetales ressourceforløbsydelse med et beløb svarende til henholdsvis 75 pct. eller 50 pct. af beløbet efter § 69 j, stk. 2, alt efter i hvilket omfang, de har genoptaget arbejdet.

Efter § 69 t har en arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygefravær til en sygemeldt, der påbegynder et jobafklaringsforløb, ret til refusion for det antal timer, som arbejdsgiveren udbetaler løn for. Refusionen udbetales med det beløb, som personen i jobafklaringsforløb ville have fået udbetalt, hvis personen ikke havde haft indtægter, som medfører fradrag i ressourceforløbsydelsen.

§ 69 d, stk. 3, og § 69 o, stk. 3, indeholder satserne for nedsættelse af ressourceforløbsydelsen i forbindelse med, at personen skal have en sanktion, f.eks. fordi personen uden en rimelig grund er ophørt i arbejde, når personen er omfattet af lovens §§ 10 f, 10 h eller 10 j. Efter § 69 d, stk. 3, og § 69 o, stk. 3, er satserne for sanktioner, der medfører fradrag i ressourceforløbsydelsen, fordelt på 3 forskellige sanktionssatser, hvis en person modtager nedsatte ydelser efter §§ 10 f, 10 h eller 10 j.

En person, der får nedsat revalideringsydelsen efter § 10 f, stk. 1, om karantæne i ydelsessystemet for dømte fremmedkrigere, § 10 h, stk. 1, om karantæne i ydelsessystemet for bandekriminelle m.v. eller 10 j, stk. 1, om udeblivelse fra et retsmøde til ydelsesniveauet efter § 16, stk. 2 med eventuelle tillæg efter §§ 17 og 18, vil fortsat modtage revalideringsydelse og være omfattet af de almindelige regler, der gælder for revalideringsydelse efter kapitel 6 c. Det er alene revalideringsydelsens størrelse, der bliver sat ned. Revalidering foreslås afskaffet i lovforslag om beskæftigelsesreformen.

Kapitel 6 c i lov om aktiv socialpolitik omhandler bl.a. revalideringsydelse. Det fremgår af § 71, at revalideringsydelsens størrelse bl.a. afhænger af:

– personens alder,

– for personer under 25 år uden børn - om pågældende selv er ude- eller hjemmeboende,

– forsørgelsespligt over for børn, herunder om barnet er ude- eller hjemmeboende, og

– eventuelle indtægter af et vist niveau i de 6 kalendermåneder, der ligger forud for den måned, hvori beslutningen om revalidering blev truffet.

Revalideringsydelsen udgør et månedligt beløb mellem 3.972 kr. og 21.106 kr. i 2025.

Det fremgår af § 74 a, stk. 1, at personer, der er visiteret til et fleksjob efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har ret til ledighedsydelse, indtil de ansættes i et fleksjob eller under ledighed efter et fleksjob.

Det fremgår videre af § 74 a, stk. 4, at personer, der ikke opfylder betingelserne i stk. 2, får ret til ledighedsydelse efter stk. 2, når de har været ansat i fleksjob i 9 måneder inden for de seneste 18 måneder.

For en person, der er omfattet af nedsættelse af ledighedsydelsen til niveauet for mindstesats efter lovens § 16, stk. 2, med eventuelle tillæg efter §§ 17 og 18, jf. lovens § 10 f, stk. 1, § 10 h, stk. 1, og § 10 j, stk. 1, får § 74 a, stk. 4, først virkning, når personen igen kan modtage ledighedsydelse efter satserne i § 74 a, stk. 2 eller 3.

Det betyder, at en person, der i 3-årsperioden har været ansat i 9 måneder eller mere i et fleksjob, først bliver omfattet af § 74 a, stk. 4, fra det tidspunkt, hvor 3-årsperioden er udløbet. Dette følger af lovens § 10 g, stk. 2, § 10 1, stk. 2, og § 10 k stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik.

Efter § 91, stk. 3, skal kommunen træffe afgørelse om tilbagebetaling af udbetalte ydelser efter lovens kapitel 4, 6 a-6 c og 7, hvis ydelserne overstiger niveauet for kontanthjælp efter § 16, stk. 2, med eventuelle tillæg efter §§ 17 og 18 for den periode, der er nævnt i §§ 10 f, 10 h og 10 j. Kommunen skal således træffe afgørelse om tilbagebetaling af forskellen mellem den fulde ydelse udbetalt efter kapitel 4, 6 a-6 c og 7 og niveauet for kontanthjælp efter § 16, stk. 2, med eventuelle tillæg efter §§ 17 og 18 i den 3-årige periode efter §§ 10 f og 10 h og 12-ugersperioden efter § 10 j. Det er ikke et krav i forbindelse med afgørelsen om tilbagebetaling, at personen skal have modtaget den for meget udbetalte ydelse mod bedre vidende. Udbetaling Danmark skal samkøre eller sammenstille oplysninger for at sikre, at kommunen kan træffe afgørelse om tilbagebetaling efter § 91, stk. 3.

2.2.1.1.3. Udbetaling af fleksløntilskud eller støtte i form af tilskud til selvstændig virksomhed

Efter § 123 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats udgør fleksløntilskud til personer i fleksjob 98 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb svarende til 20.670 kr. i 2025. Fleksløntilskuddet nedsættes med 30 pct. dels af lønindtægten i fleksjobbet, dels af anden lønindtægt, indtil den samlede lønindtægt pr. måned udgør 16.911 kr. (2025-niveau), og herefter med 55 pct. af den løn, som overstiger 16.911 kr.

Det følger af lovens § 124, at personer, der under ferie modtager løn eller feriegodtgørelse, er berettiget til fleksløntilskud under ferien. Fleksløntilskuddet kan udbetales under ferieophold i udlandet.

Efter lovens § 124 er personer, der modtager løn eller dagpenge under sygdom eller barsel, berettiget til fleksløntilskud i sygdoms- eller barselsperioden.

Efter § 126, stk. 1, er tilskuddet til personer, der driver selvstændig virksomhed, fastsat til 162.603 kr. (2025-niveau) om året. Tilskuddet nedsættes med 30 pct., dels af en beregnet årsindtægt i virksomheden, dels af anden arbejdsindkomst. Kommunen udbetaler tilskuddet med 1/12 af det beregnede tilskud pr. måned.

Efter § 131, stk. 1, kan det beregnede tilskud efter §§ 123, 124 og 126 i en periode på 3 år højst udbetales på et niveau, der svarer til kontanthjælp efter § 16, stk. 2, og eventuelle tillæg efter §§ 17 og 18 i lov om aktiv socialpolitik, hvis personen ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet eller straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. og personen for den periode, som dommen omfatter, har modtaget en af de i bestemmelsen nævnte ydelser.

Det følger af § 131, stk. 1, at den 3-årige periode efter stk. 1, regnes fra det tidspunkt, hvor personen løslades efter afsoning af ubetinget fængselsstraf som følge af en dom. Er personen ikke frihedsberøvet i perioden mellem en dom og afsoningen, medregnes denne periode i den 3-årige periode. Idømmes personen bøde eller betinget fængselsstraf, regnes perioden fra tidspunktet for den endelige dom.

Efter § 132, stk. 1, kan det beregnede tilskud efter §§ 123, 124 og 126 i en periode på 3 år højst udbetales på et niveau, der svarer kontanthjælp efter § 16, stk. 2, og eventuelle tillæg efter §§ 17 og 18 i lov om aktiv socialpolitik, hvis personen ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a, § 244, stk. 2, hvis forholdet er begået mod en person under 18 år, eller § 245, stk. 1, 3. pkt.

Det følger af § 132, stk. 2, at den 3-årige periode regnes fra det tidspunkt, hvor personen har udstået fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter.

En person, der har fået nedsat det beregnede tilskud efter §§ 123, 124 eller 126 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til ydelsesniveauet efter § 16, stk. 2, med eventuelle tillæg efter §§ 17 og 18 i lov om aktiv socialpolitik, vil fortsat modtage det pågældende tilskud og vil være omfattet af de almindelige regler, der gælder for tilskud efter hhv. §§ 123, 124 eller 126 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det er alene tilskuddets størrelse, der bliver sat ned.

Kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af udbetalt tilskud efter §§ 123, 124 og 126 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der overstiger kontanthjælp efter § 16, stk. 2, med eventuelle tillæg efter §§ 17 og 18 i lov om aktiv socialpolitik, i den 3-årige periode i § 131, stk. 1, § 132 stk. 1, og § 132 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Hvis kommunen udbetaler fuldt fleksløntilskud eller tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende, mens personen er omfattet af §§ 131, 132 eller 132 a, vil kommunen skulle kræve tilbagebetaling af forskellen mellem det udbetalte fleksløntilskud/tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og det tilskud, som personen skulle have haft. Det er ikke et krav i forbindelse med afgørelsen om tilbagebetaling, at personen skal have modtaget det for meget udbetalte tilskud mod bedre vidende.

På denne måde sikres det, at personer omfattet af §§ 131, 132 og 132 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke ville kunne få et større beregnet tilskud udbetalt, uanset at kommunen ikke på tidspunktet for anmodning om tilskud vil have kendskab til, at pågældende alene vil være berettiget til et beregnet tilskud efter lovens §§ 123, 124 og 126 på niveau med kontanthjælp efter § 16, stk. 2, med eventuelle tillæg efter §§ 17 og 18 i lov om aktiv socialpolitik.

2.2.1.1.4. Udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge eller efterløn

Arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge og efterløn reguleres af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1077 af 28. august 2025 med senere ændringer, samt bekendtgørelser fastsat med hjemmel heri.

Reglerne om arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge og efterløn administreres af arbejdsløshedskasserne.

Efter de gældende regler i lovens §§ 53 og 54 er arbejdsløshedsdagpenge til et ledigt medlem af en a-kasse betinget af, at medlemmet har et forudgående medlemskab af en vis varighed og en forudgående indkomst eller beskæftigelse af en vis størrelse eller kan modtage dagpenge på dimittendvilkår. Det er endvidere efter § 57, stk. 4, og § 62 i loven en betingelse, at medlemmet er tilmeldt hos jobcenteret som arbejdssøgende, og at medlemmet i øvrigt står fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet.

Efter reglerne i § 75 h, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er retten til feriedagpenge betinget af, at medlemmet på ferietidspunktet

– er i et arbejdsforhold som lønmodtager eller er ledigt,

– ville have dagpengeret i tilfælde af ledighed og

– har afholdt sin optjente ferie med feriegodtgørelse eller løn.

Efter reglerne i § 75 h, stk. 10, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er der i bekendtgørelse nr. 750 af 9. juni 2023 om feriedagpenge fastsat nærmere regler om feriedagpenge.

Det fremgår bl.a. heraf, at medlemmet på ferietidspunktet skal holde ferie og som udgangspunkt skal opfylde de samme betingelser, der gælder for at få dagpenge, som hvis man var ledig. Medlemmet skal dog ikke stå til rådighed, jf. § 62 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Efter reglerne i kapitel 11 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. giver efterløn medlemmer af en a-kasse med en længerevarende tilknytning til arbejdsmarkedet mulighed for at trække sig helt eller delvis tilbage fra arbejdsmarkedet på fleksible vilkår i op til 3 år før folkepensionsalderen, jf. lov om social pension.

De grundlæggende betingelser for at få ret til efterløn fremgår af §§ 74 og 74 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det er en betingelse, at medlemmet ved overgangen til efterløn vil kunne opfylde betingelserne for ret til dagpenge ved ledighed, herunder stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Efter overgangen til efterløn er det ikke længere en betingelse, at medlemmet skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Medlemmer, der opfylder de opstillede betingelser for ret til hhv. arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge eller efterløn, har ret til den pågældende ydelse. Dette gælder som udgangspunkt uanset medlemmets forhold i øvrigt.

Et medlem, som ved domstols- eller administrativ afgørelse er berøvet sin frihed, eller som unddrager sig frihedsberøvelse, har ikke ret til arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge eller efterløn. Hvis et medlem under en ferie med feriedagpenge bliver frihedsberøvet, har pågældende stadig ret til feriedagpenge, såfremt pågældende ikke før ferien vidste, at pågældende ville blive frihedsberøvet. Det følger af § 62, stk. 2, nr. 3 (arbejdsløshedsdagpenge), og § 74 n, stk. 9 og 10 (efterløn), i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og § 9, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 760 af 9. juni 2023 om feriedagpenge.

Efter § 87 a, stk. 1, er medlem er udelukket fra at få udbetalt dagpenge, feriedagpenge og efterløn i en periode på 3 år, hvis medlemmet ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. og medlemmet for den periode, som dommen omfatter, har modtaget en af de i bestemmelsen nævnte ydelser.

Den 3-årige periode efter lovens § 87 a regnes fra det tidspunkt, hvor medlemmet løslades efter afsoning af ubetinget fængselsstraf som følge af en dom. Er medlemmet ikke frihedsberøvet i perioden mellem en dom og afsoningen, medregnes denne periode i karantæneperioden. Hvis medlemmet idømmes bøde eller betinget fængselsstraf, regnes karantæneperioden fra tidspunktet for den endelige dom.

Efter § 87 b, stk. 1, er et medlem er udelukket fra at få udbetalt dagpenge, feriedagpenge og efterløn i en periode på 3 år, hvis medlemmet ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a, § 244, stk. 2, hvis forholdet er begået mod en person under 18 år, eller § 245, stk. 1, 3. pkt.

Den 3-årige periode efter lovens § 87 b regnes fra det tidspunkt, hvor medlemmet har udstået fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter.

I tilfælde, hvor Udbetaling Danmark ved samkøring eller sammenstilling af oplysninger konstaterer, at et medlem af en a-kasse har fået udbetalt arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge eller efterløn i den 3-årige karantæneperiode, skal a-kassen træffe afgørelse om, at medlemmet skal betale ydelsesbeløbet tilbage. Det er ikke et krav, at medlemmet skal have modtaget arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge eller efterløn mod bedre vidende.

Det forhold, at et medlem af en a-kasse er udelukket fra arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge eller efterløn i en 3-årsperiode, er ikke til hinder for, at pågældende kan medregne indkomst og beskæftigelse, der ligger i 3-årsperioden, til opfyldelse af betingelserne for ret til dagpenge, når 3-årsperioden er udløbet, eller at pågældende i 3-årsperioden kan optjene anciennitet i forhold til senere at kunne gå på efterløn.

Et medlem, der ikke har ret til arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge eller efterløn i perioden på tre år, jf. ovennævnte, vil kunne modtage kontanthjælp på et niveau, der svarer til kontanthjælp efter § 16, stk. 2, med eventuelle tillæg efter §§ 17 og 18, hvis de almindelige betingelser i § 11, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, er opfyldt.

2.2.1.1.5. Udbetaling af dagpenge efter barselsloven

Ret til dagpenge efter barselsloven reguleres i lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 114 af 29. januar 2025 med senere ændringer, samt bekendtgørelser udstedt med hjemmel heri.

Udbetaling Danmark udbetaler dagpenge til den barslende - eller til arbejdsgiveren, hvis denne udbetaler løn under fraværet.

Ret til dagpenge efter barselsloven under fravær i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption m.v., er bl.a. betinget af, at forælderen opfylder et beskæftigelseskrav, enten som lønmodtager/ledig eller som selvstændig erhvervsdrivende, jf. barselslovens §§ 27 og 28. Det er endvidere i barselsloven forudsat, at retten er betinget af, at den pågældende er sammen med barnet i fraværsperioden.

Som udgangspunkt vil en person, som opfylder betingelserne for at modtage dagpenge efter barselsloven, have ret til dagpengene, uanset personens forhold i øvrigt.

Udbetalingen ophører dog, hvis en person bliver frihedsberøvet eller bevidst unddrager sig strafforfølgning, jf. barselslovens §§ 51 og 52.

Efter § 49 b, stk. 1, har en person ikke ret til dagpenge efter denne lov i en periode på 3 år, hvis personen ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. og personen for den periode, som dommen omfatter, har modtaget en af de i bestemmelsen nævnte ydelser.

Det følger af § 49 b, stk. 2, at 3-årsperioden i stk. 1 regnes fra det tidspunkt, hvor personen løslades efter afsoning af ubetinget fængselsstraf som følge af en dom. Er personen ikke frihedsberøvet i perioden mellem en dom og afsoningen, medregnes denne periode i den 3-årige periode. Idømmes personen bøde eller betinget fængselsstraf, regnes perioden fra tidspunktet for den endelige dom.

Efter § 49 c, stk. 1, har en person har ikke ret til dagpenge efter denne lov i en periode på 3 år, hvis personen ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a, § 244, stk. 2, hvis forholdet er begået mod en person under 18 år, eller § 245, stk. 1, 3. pkt.

Det følger af § 49 c, stk. 2, at 3 års-perioden i stk. 1 regnes fra det tidspunkt, hvor personen har udstået fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter.

Barselslovens §§ 49 b og c gælder alt fravær med dagpenge efter barselsloven, herunder også udskudt orlov og pasning af alvorligt syge børn. Det vil evt. være muligt for den anden forælder at afholde den barsel med barselsdagpenge, som personen dermed evt. ikke kan holde, hvis den anden forælder opfylder barselslovens beskæftigelseskrav og øvrige betingelser. Det forhold, at en person er udelukket fra at få udbetalt dagpenge efter barselsloven i en 3-årsperiode, er ikke til hinder for, at pågældende kan medregne løntimer, der ligger i 3-årsperioden, til at opfylde betingelserne for ret til dagpenge efter barselsloven, for en fraværsperiode efter barselsloven med første fraværsdag efter 3-årsperioden er udløbet.

Det følger af § 49 b, stk. 3, og § 49 c, stk. 3, at Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse om, at en person, der har modtaget dagpenge efter loven, som personen ikke var berettiget til efter § 49 c, stk. 1, skal betale dagpengene tilbage. Udbetaling Danmark samkører eller sammenstiller oplysninger for at kunne træffe afgørelse om tilbagebetaling efter § 49 b, stk. 3, og § 49 c, stk. 3. Det er ikke et krav, at personen skal have modtaget dagpengene mod bedre vidende.

§ 49 b, stk. 3, og § 49 c, stk. 3, retter sig mod dagpenge efter loven udbetalt til personen selv. Hvis en eventuel arbejdsgiver har nået at få udbetalt refusion, afgøres et evt. tilbagebetalingskrav efter lovens almindelige regel i § 49, hvorefter modtageren ud over uberettiget at have modtaget beløbet også skal have modtaget det mod bedre vidende.

En person, der ikke har ret til barselsdagpenge i perioden på tre år, jf. ovennævnte, vil kunne modtage kontanthjælp på et niveau, der svarer til kontanthjælp efter § 16, stk. 2, med eventuelle tillæg efter §§ 17 og 18, hvis de almindelige betingelser i § 11, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik er opfyldt.

2.2.1.1.6. Udbetaling af sygedagpenge

Ret til sygedagpenge reguleres af lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 1221 af 9. oktober 2025 med senere ændringer, samt bekendtgørelser udstedt med hjemmel heri.

For at opnå ret til sygedagpenge skal den sygemeldte være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, jf. sygedagpengelovens § 7.

Kommunen udbetaler sygedagpenge til den sygemeldte eller til arbejdsgiveren, hvis denne udbetaler løn under sygefraværet. Dog udbetaler arbejdsgiveren sygedagpenge i de første 30 kalenderdage (arbejdsgiverperioden), hvis den sygemeldte opfylder beskæftigelseskravet over for arbejdsgiveren og dermed har været ansat hos arbejdsgiveren i de seneste 8 uger og har haft mindst 74 timers beskæftigelse i perioden.

For at opnå ret til sygedagpenge fra kommunen skal den sygemeldte bl.a. opfylde et beskæftigelseskrav som enten lønmodtager/ledig eller selvstændig erhvervsdrivende, jf. sygedagpengelovens §§ 32, 34 og 42.

Som udgangspunkt vil en person, som opfylder betingelserne for at modtage sygedagpenge, have ret til sygedagpenge, uanset personens forhold i øvrigt.

Udbetalingen ophører dog, hvis en person bliver frihedsberøvet eller bevidst unddrager sig strafforfølgning, jf. sygedagpengelovens §§ 74 og 75.

Efter § 71 b, stk. 1, har en person ikke ret til sygedagpenge fra kommunen i en periode på 3 år, hvis personen ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. og personen for den periode, som dommen omfatter, har modtaget en af de i bestemmelsen nævnte ydelser.

Det følger af § 71 b, stk. 2, at 3-årsperioden i stk. 1 regnes fra det tidspunkt, hvor personen løslades efter afsoning af ubetinget fængselsstraf som følge af en dom. Er personen ikke frihedsberøvet i perioden mellem en dom og afsoningen, medregnes denne periode i den 3-årige periode. Idømmes personen bøde eller betinget fængselsstraf, regnes perioden fra tidspunktet for den endelige dom.

Efter § 71 c, stk. 1, har en person ikke ret til sygedagpenge fra kommunen i en periode på 3 år, hvis personen ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a, § 244, stk. 2, hvis forholdet er begået mod en person under 18 år, eller § 245, stk. 1, 3. pkt.

Det følger af § 71 c, stk. 2, at perioden på 3 år, jf. stk. 1, regnes fra det tidspunkt, hvor personen har udstået fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter.

En arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygdom, kan efter sygedagpengelovens § 54 få udbetalt de dagpenge, som lønmodtageren ellers ville have ret til fra kommunen. Da en lønmodtager efter §§ 71 b og c ikke har ret til sygedagpenge fra kommunen i 3-årsperioden, har en arbejdsgiver, der udbetaler løn under fravær til lønmodtageren, ikke ret til refusion af sygedagpengene efter lovens § 54.

Det forhold, at en person er udelukket fra at få udbetalt sygedagpenge fra kommunen i en 3-årsperiode, er ikke til hinder for, at pågældende kan medregne beskæftigelse, der ligger i 3-årsperioden, til at opfylde betingelserne for ret til sygedagpenge fra kommunen ved et sygefravær med første sygefraværsdag efter 3-årsperioden er udløbet.

Efter sygedagpengelovens § 71 b, stk. 3 og § 71 c, stk. 3, skal kommunen træffe afgørelse om, at en person, der har modtaget sygedagpenge fra kommunen, som personen ikke var berettiget til efter stk. 1, skal betale sygedagpengene tilbage. Udbetaling Danmark skal samkøre eller sammenstille oplysninger for at sikre, at kommunen kan træffe afgørelse om tilbagebetaling efter § 71 b, stk. 3 og § 71 c, stk. 3. Det er ikke et krav, at personen skal have modtaget dagpengene mod bedre vidende.

§ 71 b, stk. 3 og § 71 c, stk. 3, retter sig mod sygedagpenge fra kommunen udbetalt til personen selv. Hvis en eventuel arbejdsgiver har nået at få udbetalt refusion, afgøres et evt. tilbagebetalingskrav efter sygedagpengelovens almindelige regel i § 71, hvorefter modtageren ud over uberettiget at have modtaget beløbet også skal have modtaget det mod bedre vidende.

En person, der ikke har ret til sygedagpenge i perioden på tre år, jf. ovennævnte, vil kunne modtage kontanthjælp på et niveau, der svarer til kontanthjælp efter § 16, stk. 2, med eventuelle tillæg efter §§ 17 og 18, hvis de almindelige betingelser i § 11, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, er opfyldt.

2.2.1.1.7. Udbetaling af fleksydelse

Fleksydelse reguleres af lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1083 af 21. august 2025 med senere ændringer, samt af bekendtgørelse nr. 1187 af 5. august 2020 om fleksydelse.

Fleksydelse er en tilbagetrækningsordning for personer, der er visiteret til fleksjob, og som ønsker at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, inden de når folkepensionsalderen. Fleksydelsesordningen administreres af Udbetaling Danmark.

De grundlæggende betingelser for at få ret til fleksydelse fremgår af §§ 1 a-2 a i lov om fleksydelse. Det er herunder en betingelse, at personen har nået fleksydelsesalderen, jf. lovens § 1 a, opfylder et anciennitetskrav og har bopæl her i riget eller i et andet EU/EØS-land, jf. lovens § 2. Det er samtidig en betingelse for at få udbetalt fleksydelse, at personen ikke er varetægtsfængslet.

Efter § 22 a, stk. 1, er en person udelukket fra at få udbetalt fleksydelse i en periode på 3 år, hvis personen ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. og medlemmet for den periode, som dommen omfatter, har modtaget en af de i bestemmelsen nævnte ydelser.

Den 3-årige periode efter lovens § 22 a regnes fra det tidspunkt, hvor personen løslades efter afsoning af ubetinget fængselsstraf som følge af en dom. Er personen ikke frihedsberøvet i perioden mellem en dom og afsoningen, medregnes denne periode i karantæneperioden. Hvis personen idømmes bøde eller betinget fængselsstraf, regnes karantæneperioden fra tidspunktet for den endelige dom.

Efter § 22 b, stk. 1, er en person udelukket fra at få udbetalt fleksydelse i en periode på 3 år, hvis personen ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a, § 244, stk. 2, hvis forholdet er begået mod en person under 18 år, eller § 245, stk. 1, 3. pkt.

Den 3-årige periode efter lovens § 22 b regnes fra det tidspunkt, hvor personen har udstået fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter.

I tilfælde, hvor Udbetaling Danmark ved samkøring eller sammenstilling af oplysninger konstaterer, at en person har modtaget fleksydelse i den 3-årige karantæneperiode, skal Udbetaling Danmark træffe afgørelse om tilbagebetaling. Det er ikke et krav, at personen skal have modtaget ydelsen mod bedre vidende.

En person, der ikke har ret til fleksydelse i perioden på tre år, jf. ovennævnte, vil kunne modtage kontanthjælp på et niveau, der svarer til mindstesats eller hjemmeboende sats efter § 16, stk. 2, med eventuelle tillæg efter §§ 17 og 18, hvis de almindelige betingelser i § 11, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, er opfyldt.

2.2.1.1.8. Udbetaling af børne- og ungeydelse

Der udbetales for børn og unge under 18 år en skattefri børne- og ungeydelse, jf. § 1, stk. 1 og 2, i lov om en børne- og ungeydelse, hvis betingelserne i lovens § 2 er opfyldt, herunder, at den person, der har forældremyndigheden over barnet eller har taget barnet i pleje med henblik på adoption, er fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1.

For børn under 15 år udbetales børneydelsen med en fjerdedel i hvert kvartal, jf. § 5, stk. 3, i lov om en børne- og ungeydelse. Ydelsen udbetales første gang for det kvartal efter det kvartal, hvori barnet er født. Børneydelsens størrelse afhænger af barnets alder. For børn under 3 år er beløbet 21.480 kr. årligt (2026-niveau), for børn mellem 3 og 6 år er beløbet 17.004 kr. årligt (2026-niveau), og for børn og unge mellem 7 og 14 år er beløbet 13.380 kr. årligt (2026-niveau).

For unge mellem 15 og 17 år sker udbetalingen månedsvist og sidste gang for den måned, hvor den unge fylder 18 år. I den måned, hvor den unge fylder 18 år, udbetales ydelsen forholdsmæssigt, svarende til antallet af dage fra månedens begyndelse til og med fødselsdagen i forhold til antallet af dage i måneden, jf. § 5, stk. 4, i lov om en børne- og ungeydelse. For unge mellem 15 og 17 år er beløbet 13.380 kr. årligt (2026-niveau).

Udbetalingen af børne- og ungeydelsen sker som udgangspunkt til forældremyndighedsindehaveren. For forældremyndighedsindehavere med fælles forældremyndighed over barnet udbetales børne- og ungeydelsen som udgangspunkt med halvdelen til hver af forældremyndighedsindehaverne, jf. § 4, stk. 1, i lov om en børne- og ungeydelse.

Er forældremyndighedsindehaverne ikke bopælsregistreret i CPR på samme bopælsadresse, vil børne- og ungeydelsen som udgangspunkt blive udbetalt med halvdelen til hver af forældremyndighedsindehaverne. Hele ydelsen kan dog udbetales til den ene forældremyndighedsindehaver når betingelserne herfor er opfyldt, jf. § 4, stk. 1.

Ved § 8 i lov nr. 665 af 11. juni 2024 om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Gennemførelse af dele af bandepakke IV), blev der indsat en ny bestemmelse § 4 e i lov om en børne- og ungeydelse, hvorefter en person bliver udelukket fra at få udbetalt børne- og ungeydelse i en periode på 3 år, hvis personen ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 81 a.

2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Som det fremgår af lovforslagets pkt. 1, indgår det i aftalen mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Danmarksdemokraterne, Liberal alliance, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti fra 18. juni 2025 bl.a., at der skal indføres sanktioner i ydelsessystemet for personer, der er straffet for særlig grov økonomisk kriminalitet og grov narkokriminalitet. Endvidere fremgår det af aftalen, at de nuværende karantæneordninger for bandekriminelle, fremmedkrigere og personer dømt for vold mod børn i relationer forlænges fra tre til fem år.

Som følge af aftalen foreslås det derfor, at en person dømt for særlig grov økonomisk kriminalitet og grov narkokriminalitet i en 5-årig periode efter udstået straf højst vil kunne modtage hjælp på et niveau med kontanthjælp efter § 16, stk. 2, med eventuelle tillæg efter §§ 17 og 18 i lov om aktiv socialpolitik. Det gælder for personer, der modtager kontanthjælp, ressourceforløbsydelse og ledighedsydelse m.v. Den dømte bliver desuden udelukket fra arbejdsløshedsdagpenge og visse andre ydelser i en karantæneperiode på fem år.

Samtidig skærpes perioden for de gældende karantæneordninger for fremmedkrigere, bandekriminelle og vold børn i nære relationer fra tre til fem år.

Den foreslåede ordning om, at førtidspension, seniorpension eller tidlig pension frakendes og ikke skal kunne tilkendes i en 5-årig periode, foreslås ikke at omfatte personer, der dømmes for vold mod børn i nære relationer og visse typer af kriminalitet relateret til fremmedkrigere. Denne målgruppe vil alene blive ramt af den 5-årige karantæne.

Karantæneordningerne bør, i lighed med den gældende karantæneordning for bandekriminelle og vold mod børn i nære relationer, ikke omfatte dømte personer, hvor straffen alene er bøde, betinget fængselsstraf, anden strafferetlige retsfølge, som ikke er af frihedsberøvende karakter, f.eks. dom til ambulant behandling eller til tilsyn efter straffelovens §§ 68 og 69.

Det foreslås således, at den gældende karantæneordning i ydelsessystemet, som gælder for personer, der ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a, § 244, stk. 2, hvis forholdet er begået mod en person under 18 år, eller § 245, stk. 1, 3. pkt., udvides til også at omfatte personer, som ved endelig dom idømmes ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 191, § 289, stk. 1, § 290, stk. 2, eller § 290 a, stk. 2.

Det foreslås endvidere, at karantæneordningen for fremmedkrigere i en række ydelseslove, som gælder for personer, der ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. (karantæneordningen for fremmedkrigere) og som for den periode, som dommen omfatter, har modtaget barselsdagpenge, sygedagpenge, social pension efter lov om social pension, førtidspension efter regler før 2003, arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge, efterløn, fleksydelse, kontanthjælpsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, fleksløntilskud, Statens uddannelsesstøtte (SU) eller Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), ændres, således at man vil blive omfattet af karantænen, uanset om man på tidspunktet for den periode, som dommen omfatter, modtog en ydelse. Det vil således ikke længere være en betingelse for at blive omfattet af karantæneordningen for fremmedkrigere, at personen modtog en ydelse i den periode, som dommen omfatter.

Det foreslås samtidig, at de gældende karantæneordninger i ydelsessystemet, som gælder for personer, der ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a, § 244, stk. 2, hvis forholdet er begået mod en person under 18 år, eller § 245, stk. 1, 3. pkt. samt karantæneordningen for fremmedkrigere, udvides fra tre til fem år.

Forslaget om ændringer af karantæneordningerne medfører for det første, at den dømte i en 5-årig karantæneperiode efter udstået straf højst vil kunne modtage følgende ydelser på niveau med kontanthjælp efter § 16, stk. 2, med eventuelle tillæg efter §§ 17 og 18 i lov om aktiv socialpolitik:

– Kontanthjælp, revalideringsydelse (afskaffes i forbindelse med beskæftigelsesreformen), ressourceforløbsydelse i ressourceforløb (afskaffes i forbindelse med beskæftigelsesreformen), ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb og ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik.

– Folkepension efter lov om social pension.

– Andre pensionstyper efter lov om social pension, hvis der er tale om overtrædelser omfattet af visse regler om fremmedkrigere eller vold mod børn i nære relationer.

– Pension omfattet af lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv., hvis der er tale om overtrædelser omfattet af visse regler om fremmedkrigere eller vold mod børn i nære relationer.

– Fleksløntilskud efter § 123 og tilskud til selvstændig virksomhed efter § 126 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

For det andet medfører forslaget, at den dømte ikke vil kunne medregne en karantæneperiode på 5 år ved beregningen af opholdsperioden efter § 11, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik. Efter denne bestemmelse er retten kontanthjælp bl.a. betinget af, at personen lovligt har opholdt sig her i riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år. Personer, der ikke har opnået ret til kontanthjælp efter § 16, stk. 1, kan, hvis de øvrige betingelser for at modtage hjælp efter § 11, i lov om aktiv socialpolitik er opfyldt, modtage kontanthjælp efter § 16, stk. 2, med eventuelle tillæg efter §§ 17 og 18 i lov om aktiv socialpolitik.

For det tredje vil den dømte blive udelukket fra følgende ydelser i en 5-årig karantæneperiode efter udstået straf:

– Arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge og efterløn efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

– Dagpenge efter barselsloven.

– Sygedagpenge fra kommunen efter lov om sygedagpenge.

– Fleksydelse efter lov om fleksydelse.

– Børne- og ungeydelse.

Hvis en kommune, Udbetaling Danmark eller en arbejdsløshedskasse udbetaler ydelser til en person omfattet af den 5-årige karantæne, som den pågældende ikke er berettiget til i karantæneperioden, vil beløbet ligesom efter de gældende regler skulle kræves tilbagebetalt. Det er ikke et krav, at personen har modtaget ydelsen mod bedre vidende.

2.2.2.1. Nedsættelse af visse ydelser til niveauet for kontanthjælp i 5 år

2.2.2.1.1. Nedsættelse af folkepension, førtidspension, seniorpension og tidlig pension

Det foreslås at forlænge karantæneperioden fra 3 til 5 år i § 46 d, stk. 1, og § 46 f, stk. 1, i lov om social pension, og § 45 d stk. 1, og § 45 f, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Personer omfattet af karantæne efter de nævnte bestemmelser er dømt for kriminalitet relateret til fremmedkrigere efter straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v., bandekriminalitet efter § 81 a eller for vold mod børn i nære relationer efter § 244, stk. 2, hvis forholdet er begået mod en person under 18 år, og § 245, stk. 1, 3. pkt.

Det vil sige, at ydelsen i en periode på 5 år højst vil kunne udgøre et beløb, der svarer til kontanthjælp efter § 16, stk. 2, med eventuelle tillæg efter §§ 17 og 18 i lov om aktiv socialpolitik.

Endvidere foreslås det, at karantæneordningen i § 46 f, stk. 1, i lov om social pension, nyaffattes og opdeles i et 1. pkt., der omhandler folkepension, og 2. pkt., der omhandler førtidspension, seniorpension og tidlig pension.

Det foreslås at karantæneordningen i § 46 f, stk. 1, 1. pkt., i lov om social pension, for personer, der modtager folkepension, skal omfatte bandekriminelle efter straffelovens § 81 a, personer dømt for grov narkokriminalitet efter straffelovens § 191, personer dømt for vold mod børn i nære relationer efter straffelovens § 244, stk. 2, hvis forholdet er begået mod en person under 18 år, og § 245, stk. 1, 3. pkt., og visse former for grov økonomisk kriminalitet efter straffelovens § 289, stk. 1, § 290, stk. 1, og § 290 a, stk. 2. Med forslaget udvides den allerede eksisterende karantæneordning for personer, der modtager folkepension, til også at omfatte personer dømt for grov narkokriminalitet og visse former for økonomisk kriminalitet. Med forslaget vil personer, som ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens §§ 81 a, 191, § 244, stk. 2, hvis forholdet er begået mod en person under 18 år, § 245, stk. 1, 3. pkt., § 289, stk. 1, § 290, stk. 2, eller § 290 a, stk. 2., jf. lovforslagets § 1, nr. 15, fremover alene have ret til at modtage folkepension svarende til niveauet for kontanthjælp efter § 16, stk. 2, med eventuelle tillæg efter §§ 17 og 18 i lov om aktiv socialpolitik i en 5-årig karantæneperiode.

Det foreslås endvidere, at der i § 46 f, stk. 1, 2. pkt., i lov om social pension alene vil blive henvist til straffelovens § 244, stk. 2, hvis forholdet er begået mod en person under 18 år, eller § 245, stk. 1, 3. pkt., der omhandler personer dømt for vold mod børn i nære relationer.

Det foreslås derudover, at henvisningen til straffelovens § 81 a udgår af § 45 f i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv.

Baggrunden for, at der i § 46 f, stk. 1, 2. pkt., i lov om social pension, alene henvises til bestemmelserne om vold mod børn i nære relationer, og at § 81 a udgår af § 45 f i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. er, at personer, der er tilkendt eller modtager førtidspension, seniorpension eller tidlig pension, og som bliver omfattet af straffelovens §§ 81 a, 191, § 289, stk. 1, § 290, stk. 1, og § 290 a, stk. 2, fremadrettet vil få frakendt deres pension og dermed for disse ordninger ikke vil være omfattet af karantæne. Personer, der er tilkendt eller modtager førtidspension, seniorpension eller tidlig pension, foreslås således fremadrettet alene at være omfattet af karantæneordningerne i den udstrækning, de er dømt for vold mod børn i nære relationer efter straffelovens § 244, stk. 2, hvis forholdet er begået mod en person under 18 år, eller § 245, stk. 1, 3. pkt.

For personer, der modtager førtidspension, seniorpension og tidlig pension foreslås, at pensionen frakendes og ikke vil kunne tilkendes, hvis pensionisten ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a, straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d eller 114 e for forhold begået i udlandet, straffelovens § 191, § 289, stk. 1, § 290, stk. 2, eller § 290 a, stk. 2, dvs. bandekriminalitet, grov narkokriminalitet, visse former for kriminalitet relateret til fremmedkrigere og visse former for grov økonomisk kriminalitet.

Der henvises til lovforslagets pkt. 2.1. om tilkendelse og frakendelse af førtidspension, seniorpension og tidlig pension samt § 1, nr. 20, og § 2, nr. 13, om frakendelse og mistet mulighed for tilkendelse af pensionen.

Det foreslås endvidere, at karantæneordningen i § 46 d, stk. 1, i lov om social pension, som omhandler fremmedkrigere, ændres, således at de dømte, der omfattes af bestemmelsen, vil blive omfattet af karantænen, uanset om man på tidspunktet for den periode, som dommen omfatter, modtog en ydelse. § 46 d, stk. 1, vedrører personer, der ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. og som for den periode, som dommen omfatter, har modtaget en række ydelser.

Personer, der er tilkendt førtidspension, seniorpension eller tidlig pension foreslås at være omfattet af karantæneordningerne i den udstrækning, de er dømt for visse typer af kriminalitet relateret til fremmedkrigere, jf. straffelovens § 114 g for forhold begået i udlandet, § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforhold fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere. Domme for ovenstående forhold foreslås at medføre karantæne således, at ydelsen nedsættes, men vil ikke føre til, at personen frakendes retten til ydelsen.

Det foreslås, at karantæneordningen i § 45 d, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. tilsvarende ændres således, at personer, der ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v., omfattes af karantæneordningen uanset, om de på tidspunktet for den periode, som dommen omfatter, modtog en af ovenstående ydelser.

Det foreslås, at den 5-årige karantæneperiode som den gældende 3-årige karantæneperiode vil skulle regnes fra det tidspunkt, hvor personen har udstået fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter.

2.2.2.1.2. Nedsættelse af ydelser efter lov om aktiv socialpolitik

Det foreslås at ændre karantæneperioden i §§ 10 f og 10 h i lov om aktiv socialpolitik fra 3 år til 5 år. Personer omfattet af karantæne efter de nævnte bestemmelser er dømt for visse typer af kriminalitet relateret til fremmedkrigere, bandekriminalitet eller vold mod børn i nære relationer.

Det foreslås endvidere at udvide karantæneordningen til at omfatte personer dømt for narkokriminalitet og visse former for grov økonomisk kriminalitet. Med forslaget vil personer, som ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 191, § 289, stk. 1, § 290, stk. 2, eller § 290 a, stk. 2, jf. lovforslagets § 3, nr. 4, alene kunne modtage ydelser efter lov om aktiv socialpolitik med et niveau, der svarer til kontanthjælp efter § 16, stk. 2, med eventuelle tillæg efter §§ 17 og 18 i en 5-årig karantæneperiode.

Kommunen skal som hidtil træffe afgørelse om tilbagebetaling af udbetalte ydelser efter kapitel 4, 6 a-6 c og 7, hvis ydelserne overstiger niveauet for kontanthjælp efter § 16, stk. 2, med eventuelle tillæg efter §§ 17 og 18 i den 5-årige karantæneperiode.

Det foreslås endvidere, at karantæneordningen i § 10 f, stk. 1, for personer, der ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. og som for den periode, som dommen omfatter, har modtaget barselsdagpenge, sygedagpenge, social pension efter lov om social pension, førtidspension efter regler før 2003, arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge, efterløn, fleksydelse, kontanthjælpsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, fleksløntilskud, Statens uddannelsesstøtte (SU) eller Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), ændres, således at man omfattes af karantænen, uanset om man på tidspunktet for den periode, som dommen omfatter, modtog en ydelse.

Der henvises til pkt. 2.2.1.1.2 for en nærmere beskrivelse af gældende ret, samt til lovforslagets § 3, nr. 2-6.

2.2.2.1.3. Nedsættelse af fleksløntilskud eller støtte i form af tilskud til selvstændig virksomhed

Det foreslås at ændre karantæneperioden i §§ 131 og 132, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fra 3 år til 5 år. Personer omfattet af karantæne efter de nævnte bestemmelser er dømt for visse typer af kriminalitet relateret til fremmedkrigere, bandekriminalitet eller vold mod børn i nære relationer.

Det foreslås endvidere at udvide karantæneordningen til at omfatte personer dømt for narkokriminalitet og visse former for grov økonomisk kriminalitet. Med forslaget vil personer, som ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 191, § 289, stk. 1, § 290, stk. 2, eller § 290 a, stk. 2, jf. lovforslagets § 4, nr. 3, alene kunne modtage ydelser efter lov om aktiv socialpolitik med et niveau, der svarer til kontanthjælp efter § 16, stk. 2, med eventuelle tillæg efter §§ 17 og 18 i en 5-årig karantæneperiode.

Kommunen skal som hidtil træffe afgørelse om tilbagebetaling af udbetalt fleksløntilskud eller tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende i 5-årsperioden, hvis det udbetalte tilskud i denne periode overstiger niveauet for kontanthjælp efter § 16, stk. 2, med eventuelle tillæg efter §§ 17 og 18 i lov om aktiv socialpolitik. Udbetaling Danmark skal samkøre eller sammenstille oplysninger for at sikre, at kommunen kan træffe afgørelse om tilbagebetaling efter loven.

Det foreslås endvidere, at karantæneordningen i § 131, stk. 1, for personer, der ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. og som for den periode, som dommen omfatter, har modtaget barselsdagpenge, sygedagpenge, social pension efter lov om social pension, førtidspension efter regler før 2003, arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge, efterløn, fleksydelse, kontanthjælpsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, fleksløntilskud, Statens uddannelsesstøtte (SU) eller Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), ændres, således at man omfattes af karantænen, uanset om man på tidspunktet for den periode, som dommen omfatter, modtog en ydelse.

Der henvises til pkt. 2.2.1.1.3. for en nærmere beskrivelse af gældende ret, samt til lovforslagets § 4, nr. 2 og 3.

2.2.2.2. Karantæneperiode på 5 år ved beregning af ret til kontanthjælp med satser efter § 16, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik

Det foreslås at ændre den karantæneperiode, der ikke kan medregnes ved beregning af lovligt ophold her i riget, fra 3 år til 5 år. Personer omfattet af karantæne er dømt for visse typer af kriminalitet relateret til fremmedkrigere, bandekriminalitet eller vold mod børn i nære relationer.

Det foreslås endvidere at udvide karantæneordningen til at omfatte personer, som ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 191 (narkokriminalitet), § 289, stk. 1, § 290, stk. 2, eller § 290 a, stk. 2 (særlig grov økonomisk kriminalitet).

Personer omfattet af den foreslåede karantæneordning skal ikke have medregnet en karantæneperiode på 5 år ved beregningen af kravet om lovligt ophold her i riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år, der gælder for at kunne modtage kontanthjælp med grundsats, forhøjet sats eller hjemmeboende sats efter § 16, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik.

Er opholdskravet ikke opfyldt, yder kommunen mindstesats eller hjemmeboende sats efter lovens § 16, stk. 2, jf. § 11, stk. 13.

Udbetaling Danmark skal samkøre eller sammenstille oplysninger for at sikre, at kommunen kan træffe afgørelse om tilbagebetaling efter loven.

Der henvises til pkt. 2.2.1.1.2. for en nærmere beskrivelse af gældende ret samt til lovforslagets § 3, nr. 3-6.

2.2.2.3. Udelukkelse fra visse ydelser i 5 år

2.2.2.3.1. Udelukkelse fra udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge eller efterløn

Det foreslås at ændre karantæneperioden i §§ 87 a og 87 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fra 3 år til 5 år. Personer omfattet af karantæne efter de nævnte bestemmelser er dømt for visse typer af kriminalitet relateret til fremmedkriger, bandekriminalitet eller vold mod børn i nære relationer.

Det foreslås endvidere at udvide karantæneordningen efter lovens § 87 b til at omfatte personer dømt for narkokriminalitet og visse former for grov økonomisk kriminalitet. Med forslaget vil personer, som ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 191, § 289, stk. 1, § 290, stk. 2, eller § 290 a, stk. 2, jf. lovforslagets § 5, nr. 3, være udelukket fra at få udbetalt dagpenge, feriedagpenge og efterløn i en periode på 5 år.

A-kassen skal som hidtil i tilfælde, hvor Udbetaling Danmark ved samkøring eller sammenstilling af oplysninger konstaterer, at et medlem af en a-kasse har fået udbetalt arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge eller efterløn i den 5-årige karantæneperiode, træffe afgørelse om, at medlemmet skal betale ydelsesbeløbet tilbage. Det er ikke et krav, at personen har modtaget ydelsen mod bedre vidende.

Det foreslås endvidere, at karantæneordningen i § 87 a, stk. 1, for personer, der ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. og som for den periode, som dommen omfatter, har modtaget barselsdagpenge, sygedagpenge, social pension efter lov om social pension, førtidspension efter regler før 2003, arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge, efterløn, fleksydelse, kontanthjælpsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, fleksløntilskud, Statens uddannelsesstøtte (SU) eller Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), ændres, således at man omfattes af karantænen, uanset om man på tidspunktet for den periode, som dommen omfatter, modtog en ydelse.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets pkt. 2.2.1.1.4. for en nærmere beskrivelse af gældende ret og til lovforslagets § 5, nr. 1.

2.2.2.3.2. Udelukkelse fra udbetaling af dagpenge efter barselsloven

Det foreslås at ændre karantæneperioden i §§ 49 b og 49 c i barselsloven fra 3 år til 5 år. Personer omfattet af karantæne efter de nævnte bestemmelser er dømt for visse typer af kriminalitet relateret til fremmedkrigere, bandekriminalitet eller vold mod børn i nære relationer.

Det foreslås endvidere at udvide karantæneordningen til at omfatte personer dømt for narkokriminalitet og visse former for grov økonomisk kriminalitet. Med forslaget vil personer, som ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 191, § 289, stk. 1, § 290, stk. 2, eller § 290 a, stk. 2, jf. lovforslagets § 6, nr. 2, udelukkes fra udbetaling af dagpenge i en 5-årig karantæneperiode.

Udbetaling Danmark skal som hidtil i tilfælde, hvor Udbetaling Danmark ved samkøring eller sammenstilling af oplysninger konstaterer, at en person har modtaget dagpenge efter barselsloven i den 5-årige karantæneperiode, træffe afgørelse om tilbagebetaling.

Det foreslås endvidere, at karantæneordningen i § 49 b, stk. 1, for personer, der ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. og som for den periode, som dommen omfatter, har modtaget barselsdagpenge, sygedagpenge, social pension efter lov om social pension, førtidspension efter regler før 2003, arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge, efterløn, fleksydelse, kontanthjælpsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, fleksløntilskud, Statens uddannelsesstøtte (SU) eller Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), ændres, således at man omfattes af karantænen, uanset om man på tidspunktet for den periode, som dommen omfatter, modtog en ydelse.

Der henvises til pkt. 2.2.1.1.5. for en nærmere beskrivelse af gældende ret, samt til lovforslagets § 6, nr. 1.

2.2.2.3.3. Udelukkelse fra udbetaling af sygedagpenge fra kommunen

Det foreslås at ændre karantæneperioden i §§ 71 b og 71 c i lov om sygedagpenge, fra 3 år til 5 år. Personer omfattet af karantæne efter de nævnte bestemmelser er dømt for visse typer af kriminalitet relateret til fremmedkrigere, bandekriminalitet eller vold mod børn i nære relationer.

Det foreslås endvidere at udvide karantæneordningen til at omfatte personer dømt for narkokriminalitet og visse former for grov økonomisk kriminalitet. Med forslaget vil personer, som ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 191, § 289, stk. 1, § 290, stk. 2, eller § 290 a, stk. 2, jf. lovforslagets § 7, nr. 2., udelukkes fra udbetaling af sygedagpenge i en 5-årig karantæneperiode.

Kommunen skal som hidtil i tilfælde, hvor Udbetaling Danmark ved samkøring eller sammenstilling af oplysninger konstaterer, at en person har modtaget sygedagpenge fra kommunen i den 5-årige karantæneperiode, træffe afgørelse om tilbagebetaling.

Det foreslås endvidere, at karantæneordningen i § 49 b, stk. 1, for personer, der ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. og som for den periode, som dommen omfatter, har modtaget barselsdagpenge, sygedagpenge, social pension efter lov om social pension, førtidspension efter regler før 2003, arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge, efterløn, fleksydelse, kontanthjælpsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, fleksløntilskud, Statens uddannelsesstøtte (SU) eller Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), ændres, således at man omfattes af karantænen, uanset om man på tidspunktet for den periode, som dommen omfatter, modtog en ydelse.

Der henvises til pkt. 2.2.1.1.6. for en nærmere beskrivelse af gældende ret, samt til lovforslagets § 7, nr. 1.

2.2.2.3.4. Udelukkelse fra udbetaling af fleksydelse

Det foreslås at ændre karantæneperioden i §§ 22 a og 22 b i lov om fleksydelse m.v. fra 3 år til 5 år. Personer omfattet af karantæne efter de nævnte bestemmelser er dømt for visse typer af kriminalitet relateret til fremmedkrigere, bandekriminalitet eller vold mod børn i nære relationer.

Det foreslås endvidere at udvide karantæneordningen efter lovens § 22 b til at omfatte personer dømt for narkokriminalitet og visse former for grov økonomisk kriminalitet. Med forslaget vil personer, som ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 191, § 289, stk. 1, § 290, stk. 2, eller § 290 a, stk. 2, jf. lovforslagets § 8, nr. 2., være udelukket fra at få udbetalt fleksydelse i en periode på 5 år.

Det foreslås endvidere, at Udbetaling Danmark som hidtil i tilfælde, hvor Udbetaling Danmark ved samkøring eller sammenstilling af oplysninger konstaterer, at en person har modtaget fleksydelse i den 5-årige karantæneperiode, skal træffe afgørelse om tilbagebetaling.

Det foreslås endvidere, at karantæneordningen i § 49 b, stk. 1, for personer, der ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. og som for den periode, som dommen omfatter, har modtaget barselsdagpenge, sygedagpenge, social pension efter lov om social pension, førtidspension efter regler før 2003, arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge, efterløn, fleksydelse, kontanthjælpsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, fleksløntilskud, Statens uddannelsesstøtte (SU) eller Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), ændres, således at man omfattes af karantænen, uanset om man på tidspunktet for den periode, som dommen omfatter, modtog en ydelse.

Der henvises til pkt. 2.2.1.1.7. for en nærmere beskrivelse af gældende ret, samt til lovforslagets § 8, nr. 1.

2.2.2.3.5. Udelukkelse fra udbetaling af børne- og ungeydelse

Det foreslås at ændre karantæneperioden i § 4 e, i lov om en børne- og ungeydelse fra 3 år til 5 år.

Det foreslås endvidere at udvide karantæneordningen for bandekriminelle til at omfatte personer dømt for narkokriminalitet, visse former for grov økonomisk kriminalitet og vold mod børn i nære relationer.

Med forslaget vil personer, som ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 191, § 289, stk. 1, § 290, stk. 2, eller § 290 a, stk. 2, jf. lovforslagets § 9, nr. 1, først kunne modtage ydelser efter lov om en børne- og ungeydelse efter en 5-årig karantæneperiode.

Det foreslås endvidere, at indføre en 5-årig karantæneordning for personer som, ved endelig dom findes at have overtrådt § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v., jf. lovforslagets § 9, nr. 2. De bestemmelser i straffeloven og lov om pas til danske statsborgere m.v., der foreslås at medføre karantæne, omhandler visse aktiviteter relateret til fremmedkrigere.

Den foreslåede 5-årige karantæneperiode for fremmedkrigere vil skulle regnes fra det tidspunkt, hvor personen løslades efter afsoning af ubetinget fængselsstraf som følge af en dom. Hvis personen idømmes bøde eller betinget fængselsstraf, regnes den 5-årige periode fra tidspunktet for den endelige dom. Det foreslås endvidere, at i tilfælde, hvor udbetalingen af børne- og ungeydelsen til en dømt ophører, udbetales børne- og ungeydelsen til den anden forældremyndighedsindehaver eller til den eller de personer, der har taget barnet i pleje. Udbetaling Danmark kan bestemme, at den dømtes del af børne- og ungeydelsen skal udbetales til barnet eller den unge selv, hvis det skønnes bedst for barnet eller den unge.

Der henvises til pkt. 2.2.1.1.8. for en nærmere beskrivelse af gældende ret samt bemærkningerne til lovforslagets § 9.

2.3. Opgavefordelingen mellem myndighederne og Udbetaling Danmarks administration af ordningen m.v.

2.3.1. Gældende ret

Efter § 56 a i lov om social pension tilkender og udbetaler Udbetaling Danmark bl.a. tidlig pension og varetager alle opgaver vedrørende beregning og udbetaling af seniorpension og førtidspension tilkendt efter reglerne i lov om social pension. Efter § 52 b i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. udbetaler Udbetaling Danmark førtidspension samt visse tillæg til pensionen for førtidspensionister, der har fået tilkendt pension efter de regler, der var gældende indtil 2003, f.eks. varmetillæg og mediecheck.

Seniorpension tilkendes af Seniorpensionsenheden for personer med fast bopæl i Danmark, jf. § 26 d i lov om social pension.

Kommunen tilkender førtidspension både efter regler i lov om social pension og efter reglerne i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. for personer med fast bopæl i Danmark. Desuden tilkender og udbetaler kommunen tillæg efter lov om aktiv socialpolitik til førtidspensionister på den nye ordning samt seniorpension efter lov om social pension. Kommunen tilkender og udbetaler efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. også en række tillæg til pensionen til førtidspensionister, der har fået tilkendt førtidspension efter reglerne før 2003, f.eks. helbredstillæg og personligt tillæg.

Opgavefordelingen mellem kommunerne, Seniorpensionsenheden og Udbetaling Danmark i forhold til tilkendelse og udbetaling af pension har baggrund i, at Udbetaling Danmark primært træffer afgørelser i sager, der afgøres ud fra objektive kriterier, mens kommunen og Seniorpensionsenheden primært varetager opgaver, der i beror på skønsmæssige vurderinger.

Efter § 7 i lov om Udbetaling Danmark skal Udbetaling Danmark uden samtykke fra borgeren videregive oplysninger, herunder oplysninger om rent private forhold, til kommunen om borgere, der søger om eller modtager kontante ydelser og økonomiske tilskud fra Udbetaling Danmark, hvis oplysningerne er nødvendige for at foretage efterregulering, omberegning, fradrag eller modregning, for at frakende eller stoppe kontante ydelser og økonomiske tilskud eller for at foretage anden opfølgning i sager på kommunens sagsområde.

Udbetaling Danmark skal efter § 12 i, stk. 1, i lov om Udbetaling Danmark, samkøre eller sammenstille oplysninger om personer, der har modtaget en afgørelse om tilbagebetaling efter § 46 c, stk. 2, i lov om social pension, § 45 c, stk. 2, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., § 62, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., § 49 a, stk. 2, i barselsloven, § 71 a, stk. 2, i lov om sygedagpenge, § 22, stk. 7, i lov om fleksydelse, § 91, stk. 1, nr. 5, i lov om aktiv socialpolitik, § 125, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, regler fastsat i medfør af § 139, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, § 2 f i SU-loven og § 14 c i lov om statens voksenuddannelsesstøtte, med oplysninger fra indkomstregisteret og med nødvendige indtægtsoplysninger fra andre registre, herunder fra andre myndigheder, med henblik på kontrol af, om personerne uberettiget har fået udbetalt en offentlig ydelse i den 3-årige periode, hvor de som følge af afgørelsen om tilbagebetaling er udelukket fra at modtage eller har en begrænset ret til at modtage offentlige ydelser.

Efter § 12 i, stk. 2, i lov om Udbetaling Danmark skal Udbetaling Danmark samkøre eller sammenstille oplysninger om personer, der ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a, § 244, stk. 2, hvis forholdet er begået mod en person under 18 år, eller § 245, stk. 1, 3. pkt., med oplysninger fra indkomstregisteret og med nødvendige indtægtsoplysninger fra andre registre, herunder fra andre myndigheder, med henblik på kontrol af, om personerne uberettiget har fået udbetalt en offentlig ydelse i den 3-årige periode, hvor de som følge af dommen er udelukket fra at modtage eller har en begrænset ret til at modtage offentlige ydelser.

Endvidere skal Udbetaling Danmark efter § 12 i, stk. 3, i lov om Udbetaling Danmark i en 13-årig periode samkøre eller sammenstille oplysninger om personer, der modtager kontanthjælp efter § 16, stk. 2 og eventuelle tillæg efter §§ 17 og 18, i lov om aktiv socialpolitik, og som har modtaget en afgørelse om tilbagebetaling efter § 91, stk. 1, nr. 5, i lov om aktiv socialpolitik eller ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a, § 244, stk. 2, hvis forholdet er begået mod en person under 18 år, eller § 245, stk. 1, 3. pkt., med oplysninger fra indkomstregisteret og med nødvendige indtægtsoplysninger fra andre registre, herunder fra andre myndigheder, med henblik på kontrol af, at personerne ikke modtager hjælp i form af uddannelseshjælp eller kontanthjælp uden at opfylde opholdskravet, jf. § 11, stk. 3-5, i lov om aktiv socialpolitik.

Efter § 12 i, stk. 4, skal den arbejdsløshedskasse eller myndighed, der har truffet en afgørelse om tilbagebetaling efter de bestemmelser, der er nævnt i stk. 1 og 3, videregive oplysninger om afgørelsen til Udbetaling Danmark. Omgøres afgørelsen efterfølgende, skal arbejdsløshedskassen eller myndigheden straks underrette Udbetaling Danmark om omgørelsen.

Efter § 12 i, stk. 5, 1. og 2. pkt., skal Udbetaling Danmark videregive oplysninger om afgørelser, jf. stk. 4, til kriminalforsorgen (nu Danmarks Fængsler), hvis afgørelsen er truffet på baggrund af en dom, hvor den pågældende er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse. Endvidere skal Danmarks Fængsler underrette Udbetaling Danmark, når den dømte, jf. 1. pkt., løslades.

Efter § 12 i, stk. 5, 3. pkt., i lov om Udbetaling Danmark skal Danmarks Fængsler underrette Udbetaling Danmark ved løsladelse af en person, der afsoner ubetinget fængselsstraf eller udstår forvaring i Danmarks Fængsler institutioner for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a, § 244, stk. 2, hvis forholdet er begået mod en person under 18 år, eller § 245, stk. 1, 3. pkt.

Efter § 12 i, stk. 5, 4. pkt., skal Anklagemyndigheden underrette Udbetaling Danmark, hvis en person ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a, § 244, stk. 2, hvis forholdet er begået mod en person under 18 år, eller § 245, stk. 1, 3. pkt., og den pågældende på tidspunktet for den endelige dom har udstået fængselsstraffen.

Beskæftigelsesministeren kan efter § 12 i, stk. 5, 5. pkt. efter forhandlinger med vedkommende minister fastsætte nærmere regler om underretning af Udbetaling Danmark om oplysninger om løsladelse eller udskrivning af en person, der udstår anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a, § 244, stk. 2, hvis forholdet er begået mod en person under 18 år, eller § 245, stk. 1, 3. pkt. Der er ikke udstedt regler i henhold til bemyndigelsen.

Det følger af § 12 i, stk. 6, at hvis Udbetaling Danmark konstaterer, at en person, der er omfattet af en udelukkelses- eller karantæneperiode, får udbetalt en offentlig ydelse, skal Udbetaling Danmark videregive resultaterne af samkøringen eller sammenstillingen til den udbetalende myndighed. Hvis ydelsen er udbetalt af en a-kasse, skal Udbetaling Danmark ifølge § 12 i, stk. 7, videregive resultaterne af samkøringen eller sammenstillingen til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, som herefter videregiver oplysningen til a-kassen.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan efter § 12 i, stk. 8, anmode Udbetaling Danmark om oplysninger om, hvilke myndigheder der har modtaget resultatet af en registersamkøring, med henblik på at styrelsen evt. kan indhente en redegørelse om den foretagne sagsbehandling på baggrund af resultatet af registersamkøringen, jf. § 12 f i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Samkøring, sammenstilling og videregivelse af oplysninger efter § 12 i i lov om Udbetaling Danmark kan ske uden samtykke fra borgeren, jf. § 12 i, stk. 9.

2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det findes hensigtsmæssigt, at én myndighed samler oplysninger om alle domfældte efter straffelovens bestemmelser, der indebærer en karantæneperiode, og løbende følger med i, om personerne får udbetalt offentlige ydelser, og i givet fald orienterer den udbetalende myndighed eller a-kasse.

Det vurderes, at opgaven med at samle og formidle oplysninger om personer, der ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 191, § 289, stk. 1, § 290, stk. 2, eller § 290 a, stk. 2, bør placeres hos Udbetaling Danmark, som i forvejen, jf. § 12 i i lov om Udbetaling Danmark, varetager den tilsvarende opgave vedrørende domfældte fremmedkrigere og personer, som ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a, § 244, stk. 2, hvis forholdet er begået mod en person under 18 år, eller § 245, stk. 1, 3. pkt., der er udelukket fra eller har en begrænset ret til offentlige ydelser. Nærværende forslag til administration af karantæneordningerne, herunder monitoreringsopgaven, lægger sig dermed op ad allerede gældende regler både for så vidt angår opgavens art og udførende myndighed. Det er endvidere foreslået, at Udbetaling Danmark på baggrund af oplysninger om domfældte skal have kompetence til at frakende pension, jf. pkt. 2.1.2.

2.3.2.1. Karantæneordningerne

De gældende regler i § 12 i i lov om Udbetaling Danmark om samkøring eller sammenstilling af oplysninger vedrørende afgørelser om udelukkelse fra eller begrænset ret til offentlige ydelser tager ikke højde for den foreslåede udvidelse af straffelovsovertrædelser, der kan medføre karantæne, jf. forslaget i pkt. 2.2.2.

Reglerne i § 12 i tager heller ikke højde for, at karantæneperioden forlænges fra 3 til 5 år eller, at personer, der er idømt straf efter straffelovens § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. (fremmedkrigere) også foreslås omfattet af den skærpede karantæneordning, selv om de ikke har modtaget ydelser for den periode, som dommen omfatter. Sidstnævnte er en betingelse efter de gældende regler for, at fremmedkrigere kan omfattes af karantæneordningen.

Det foreslås, at de gældende regler om, at det er Udbetaling Danmark, der samkører eller sammenstiller oplysninger med henblik på kontrol af, om myndighederne udbetaler ydelser til en person i en karantæneperiode med udelukkelse fra eller begrænset ret til offentlige ydelser, udvides, således at Udbetaling Danmark også skal samkøre eller sammenstille oplysninger om personer, som er dømt for de straffeovertrædelser, der som noget nyt foreslås omfattet af karantæneordningen.

Udbetaling Danmark skal således som noget nyt modtage og samkøre eller sammenstille oplysninger om domme for overtrædelse af straffelovens § 191 (narkokriminalitet) og § 289, stk. 1, § 290, stk. 2, § 290 a, stk. 2 (særlig grov økonomisk kriminalitet) med oplysninger fra indkomstregisteret og med nødvendige indtægtsoplysninger fra andre registre, herunder fra andre myndigheder, med henblik på kontrol af, om de dømte personer uberettiget har fået udbetalt offentlige ydelser i den periode, hvor de som følge af dommen er udelukket fra at modtage eller har en begrænset ret til at modtage offentlige ydelser.

Det foreslås videre - som konsekvens af, at karantæneperioden forlænges fra 3 til 5 år - at samkøringen og samstillingen af oplysningerne kan ske i en tilsvarende længere periode, det vil sige i yderligere 2 år. Denne forlængelse vil også skulle omfatte alle de typer af domme, der efter de gældende regler er omfattet af samkøringen eller samstillingen – det vil sige domme efter straffeloven § 81 a, § 244, stk. 2, eller § 245, stk. 1, 3. pkt. (bandekriminalitet og vold mod børn i nære relationer).

Som konsekvens af forslaget om, at fremmedkrigere bliver omfattet af en karantæne alene som følge af, at de er dømt for overtrædelse af visse bestemmelser i straffeloven, uden at der er truffet afgørelse om tilbagebetaling, foreslås reglerne i § 12 i ændret, således at der ikke længere vil skulle ske udveksling af oplysninger om afgørelser om tilbagebetaling efter § 46 c, stk. 2, i lov om social pension, § 45 c, stk. 2, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., § 62, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., § 49 a, stk. 2, i barselsloven, § 71 a, stk. 2, i lov om sygedagpenge, § 22, stk. 7, i lov om fleksydelse, § 91, stk. 1, nr. 5, i lov om aktiv socialpolitik, § 125, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, regler fastsat i medfør af § 139, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, § 2 f i SU-loven og § 14 c i lov om statens voksenuddannelsesstøtte.

Det foreslås som følge heraf, at samkøringerne eller sammenstillingen af oplysninger for disse personer sker på baggrund af dom for overtrædelse af straffelovens § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v.

Underretningerne mellem de relevante myndigheder og instanser vil i øvrigt ske på samme måde som efter de gældende regler. Det betyder blandt andet, at det vil være Danmarks Fængsler (tidligere kriminalforsorgen), som vil skulle give besked til Udbetaling Danmark om løsladelse af en person, der afsoner ubetinget fængselsstraf eller udstår forvaring i Danmarks Fængslers institutioner for en overtrædelse af straffelovens § 191 (grov narkokriminalitet), § 289, stk. 1, § 290, stk. 2, eller § 290 a, stk. 2 (særlig grov økonomisk kriminalitet).

Det foreslås videre, at anklagemyndigheden som hidtil skal underrette Udbetaling Danmark, hvis en person ved endelig dom er idømt bødestraf eller betinget straf for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller § 114 g for forhold begået i udlandet, § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. (fremmedkrigere). Forslaget skyldes, at fremmedkrigere, der modtager bødestraf eller betinget straf for de nævnte straffelovsovertrædelser, som hidtil vil blive omfattet af karantænen i ydelsessystemet. Udbetaling Danmark har derfor brug for underretningen fra anklagemyndigheden for at kunne administrere ordningen korrekt.

Det foreslås videre, at beskæftigelsesministeren vil fastsætte regler om underretning af Udbetaling Danmark om løsladelse eller udskrivning af personer, der udstår anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter, med henblik på, at disse personer også vil blive en del af monitoreringen som følge af forslaget om at udvide karantæneordningen.

Det foreslås videre, at perioden hvorefter lov om Udbetaling Danmark i en 13-årig periode samkører eller sammenstiller oplysninger med henblik på at monitorere overholdelse af opholdskravet i § 11 i lov om aktiv socialpolitik udvides fra 13 år til 15 år som konsekvens af, at karantæneperioden foreslås udvidet fra 3 til 5 år. Der vil med forslaget ske en udvidelse af persongruppen, der vil blive samkørt eller sammenstillet oplysninger om, da karantæneordningerne udvides.

Der vil fortsat i en periode være behov for at opretholde de gældende regler om samkøring eller sammenstilling af oplysninger om de personer, der indtil lovens ikrafttræden har fået et tilbagebetalingskrav, hvis de uberettiget har modtaget ydelser. Udbetaling Danmark foreslås som følge heraf at skulle udveksle oplysninger med de relevante myndigheder om personer, der har fået en dom, der vedrører forhold begået før lovens ikrafttræden, efter de gældende bestemmelser i § 12 i, stk. 1-9. Der henvises til bemærkningerne til ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelserne i lovforslagets § 11.

2.3.2.2. Frakendelsesordningen

Der vil endvidere være brug for løbende kontrol af, at der ikke udbetales pension til en person, der er omfattet af de foreslåede regler om frakendelse af førtidspension, tidlig pension og seniorpension, og den 5-årige periode, hvori der ikke vil kunne tilkendes pension.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 20, § 2, nr. 13, samt bemærkningerne hertil.

Det skal således sikres, at personer, der har fået frakendt en tilkendt pension, og personer, der er idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a, straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d og 114 e for forhold begået i udlandet, straffelovens § 191, § 289, stk. 1, § 290, stk. 2, eller § 290 a, stk. 2, og ikke tidligere er tilkendt retten til eller har modtaget pension, ikke får pension i den 5-årige periode.

De gældende regler i § 12 i i lov om Udbetaling Danmark, giver mulighed for, at Udbetaling Danmark kan samkøre eller sammenstille oplysninger om personer, der er dømt for visse straffelovsovertrædelser, med oplysninger om ydelser fra indkomstregistret med henblik på kontrol af, om personerne uberettiget har fået udbetalt en offentlig ydelse, i en periode, hvor de som følge af dommen vil være udelukket fra at modtage eller vil have en begrænset ret til at modtage offentlige ydelser. Bestemmelsen tager dermed ikke eksplicit stilling til situationer, hvor pensionen helt vil skulle frakendes og i en periode ikke ville skulle kunne tilkendes på ny, som følge af forslaget om frakendelse og mistet mulighed for tilkendelse af pension, jf. pkt. 2.1.2.

Det vurderes ikke at være hensigtsmæssigt, at kommunerne og Udbetaling Danmark i alle sager, hvor der søges om pension, forud for afgørelsen skal kontrollere, om en person er omfattet af reglerne om, at der i en 5-årig periode ikke er ret til pension. En sådan kontrol ville medføre deling af oplysninger om domme for overtrædelse af straffeloven til alle kommuner, hvilket ikke vurderes hensigtsmæssigt ud fra princippet om dataminimering efter de databeskyttelsesretlige regler. Derudover vil det være administrativt tungt at administrere.

Det foreslås derfor, at Udbetaling Danmark i en 5-årig periode vil skulle sammenstille eller samkøre oplysninger om modtagere af førtidspension, seniorpension og tidlig pension med oplysninger fra indkomstregistret med henblik på at kontrollere, om der sker fejludbetalinger fra kommunen eller Udbetaling Danmark til personer, der har fået frakendt pension eller ikke har ret til at få tilkendt pension. Det svarer til den monitorering, der i dag foretages hos Udbetaling Danmark af personer, der er omfattet af den gældende karantæneordning, jf. § 12 i, stk. 2, jf. nærmere pkt. 2.3.1., hvorefter der sker nedsættelse af pensionen og andre ydelser for personer, der er dømt for visse strafovertrædelser.

Som følge af forslaget om, at visse fremmedkrigere skal være omfattet af ordningen om frakendelse og mistet mulighed for tilkendelse af pensionen i en 5-årig periode, foreslås det, at monitoreringen for så vidt angår fremmedkrigere fremadrettet ikke længere sker på baggrund af tilbagebetalingskrav som følge af ophold i udlandet, der udelukker ret til ydelser, men i stedet alene som følge af, at personen ved endelig dom findes at have overtrådt de straffebestemmelser for forhold begået i udlandet, der efter forslaget vil medføre, at der ikke vil være ret til pension i en 5-årige periode.

Det foreslås derudover, at de gældende bestemmelser om udveksling af oplysninger mellem myndighederne, Danmarks Fængsler og anklagemyndigheden om den gældende karantæneordning, som medfører nedsættelse af eller udelukkelse fra en række ydelser, udvides, så der også vil skulle kunne ske udveksling af relevante og nødvendige oplysninger om domme for de overtrædelser, der er omfattet af forslaget om frakendelse og mistet mulighed for tilkendelse af pension i den 5-årige periode.

Det betyder blandt andet, at det vil være Danmarks Fængsler og i visse tilfælde anklagemyndigheden, som vil skulle give besked til Udbetaling Danmark om løsladelse af en person, der afsoner ubetinget fængselsstraf eller udstår forvaring i Danmarks Fængslers institutioner for de overtrædelser, der efter forslaget vil skulle medføre frakendelse og mistet mulighed for tilkendelse af pension i en 5-årig periode.

Der henvises til pkt. 2.1.2. og 2.2.2. for en nærmere beskrivelse af, hvad der er omfattet af begrebet ”afsoning”.

Det foreslås videre, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler om underretning af Udbetaling Danmark om oplysninger om løsladelse eller udskrivning af personer, der udstår anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter med henblik på, at disse personer også vil blive en del af monitoreringen som følge af forslaget om frakendelse og mistet mulighed for tilkendelse af pension i en 5-årig periode.

Udbetaling Danmark skal som følge heraf videregive resultaterne af samkøringen eller sammenstillingen til den kommune, der tilkender og udbetaler tillæg til pensionen, f.eks. personlige tillæg eller helbredstillæg, til en person i perioden, hvor pensionen skal frakendes og ikke skal kunne tilkendes.

2.4. Indhentelse af oplysninger om sanktioner og nedsættelse af ydelser eller tilskud

2.4.1. Gældende ret

Efter de gældende regler i § 10 e i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 1004 af 30. juni 2025 kan en handlekommune forlange, at en tidligere handlekommune giver oplysninger om afgørelser om nedsættelse af ydelser og tilskud efter §§ 10 b og 10 c samt §§ 127 og 128 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, når en person søger om kontanthjælp efter §§ 16-20, eller hvis en person anmoder om ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a eller 6 b, revalideringsydelse efter kapitel 6 c eller ledighedsydelse efter kapitel 7. Dette kan ske uden forudgående samtykke fra ansøgeren. Handlekommunen skal uanset muligheden for at indhente oplysningerne uden samtykke forsøge at få samtykke til at indhente oplysningerne.

Efter de gældende regler i § 44 a i lov om aktiv socialpolitik, kan handlekommunen uden forudgående samtykke fra den, der søger om eller får kontanthjælp, forlange, at en tidligere handlekommune giver oplysninger om afgørelser om sanktioner efter §§ 36-40 a, 42 og 43, hvis oplysningerne herom er nødvendige for handlekommunens behandling af sagen. Handlekommunen skal uanset muligheden for at indhente oplysningerne uden samtykke forsøge at få samtykke til at indhente oplysningerne.

Efter de gældende regler i § 69 h i lov om aktiv socialpolitik, kan handlekommunen uden forudgående samtykke fra den, der søger om eller får ressourceforløbsydelse, forlange, at en tidligere handlekommune giver oplysninger om afgørelser om sanktioner efter §§ 69 b-f, hvis oplysningerne herom er nødvendige for handlekommunens behandling af sagen. Handlekommunen skal uanset muligheden for at indhente oplysningerne uden samtykke forsøge at få samtykke til at indhente oplysningerne.

Efter de gældende regler i § § 69 r i lov om aktiv socialpolitik, kan handlekommunen uden forudgående samtykke fra den, der søger om eller får ressourceforløbsydelse, forlange, at en tidligere handlekommune giver oplysninger om afgørelser om sanktioner efter §§ 69 m-69 q, hvis oplysningerne herom er nødvendige for handlekommunens behandling af sagen. Handlekommunen skal uanset muligheden for at indhente oplysningerne uden samtykke forsøge at få samtykke til at indhente oplysningerne.

Efter de gældende regler i § 130 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 280 af 1. marts 2024, kan handlekommunen forlange, at en tidligere handlekommune giver oplysninger om afgørelser efter §§ 127 og 128 i denne lov og §§ 10 b og 10 c i lov om aktiv socialpolitik, når en person anmoder om tilskud efter §§ 123, 124 eller 126. Dette kan ske uden forudgående samtykke fra ansøgeren. Handlekommunen skal uanset muligheden for at indhente oplysningerne uden samtykke forsøge at få samtykke til at indhente oplysningerne.

Bestemmelserne er en fravigelse af § 11 a, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven), hvor en handlekommune kun med samtykke fra den person, der søger om ydelser efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik, kan forlange, at en tidligere handlekommune skal videregive oplysninger om ophør af hjælpen og baggrunden herfor. Hvis personen ikke giver samtykke til indhentning af oplysningerne, kan handlekommunen ikke nødvendigvis gå ud fra, at personen har været genstand for en afgørelse om sanktioner. Dette gælder uanset bestemmelsen om processuel skadevirkning i retssikkerhedslovens § 11 b.

Bestemmelserne indebærer således, at hvis en person ikke giver samtykke til, at oplysningerne kan indhentes, kan handlekommunen uden personens samtykke anmode om, at den tidligere handlekommune videregiver oplysninger om afgørelser om sanktioner, der fortsat er relevante i forhold til den aktuelle handlekommunes sagsbehandling i forhold til den konkrete afgørelse, som handlekommunen skal træffe. Det vil kunne være oplysninger om, at personen tidligere har fået en afgørelse om sanktion og dermed oplysninger om, at personen f.eks. tidligere har modtaget kontanthjælp eller en anden ydelse.

Den tidligere handlekommune er forpligtet til at videregive oplysninger til brug for den aktuelle handlekommunes behandling af f.eks. en ansøgningssag i den aktuelle handlekommune, uanset om personen har givet samtykke.

Formålet med bestemmelserne er at sikre, at den aktuelle handlekommune i alle relevante sager kan tage stilling til, om der skal ydes hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller lov om en aktiv beskæftigelsesindsats på et korrekt grundlag.

Det drejer sig bl.a. om reglerne om, at f.eks. fremmedkrigere ikke har ret til de fulde ydelser, hvis de er dømt efter visse bestemmelser i straffeloven samt om oplysninger om sanktioner i forbindelse med manglende rådighed og i tilfælde, hvor en person ikke har oplyst om arbejde eller ophold i udlandet og har fået en sanktion.

2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Kommunernes Landsforening (KL) har henvendt sig om, at det er administrativt besværligt og forlænger sagsbehandlingstiden i kommunerne, når der skal indhentes samtykke fra personen til at indhente oplysninger fra en tidligere handlekommune. Det betyder bl.a., at kommunerne må vente 5-10 dage, og at personernes svar eller manglende svar skal registreres i kommunernes fagsystemer.

Dette vurderes uhensigtsmæssigt, når handlekommunen, hvis der ikke gives samtykke, alligevel kan indhente oplysningerne hos den tidligere handlekommune.

Beskæftigelsesministeriet vurderer derfor, at det vil være ubetænkeligt at afskaffe bestemmelsen om, at kommunerne skal forsøge at indhente samtykke til at modtage oplysninger om sanktioner i forbindelse med bl.a. bandekriminelle og personer, der har opholdt sig uberettiget i f.eks. udlandet.

Det foreslås på denne baggrund, at ændre i bestemmelserne i §§ 10 e, 44 a, 69 h og 69 r i lov om aktiv socialpolitik og § 130 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats således, at der ikke længere vil blive stillet krav om, at kommunerne skal forsøge at indhente samtykke fra personen forud for indhentelses af oplysninger fra den tidligere handlekommune.

Kommunerne vil herefter kunne indhente oplysninger efter §§ 10 e, 44 a, 69 h og 69 r i lov om aktiv socialpolitik og § 130 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats uden forinden at have forsøgt at få personens samtykke til indhentelsen af oplysninger hos den tidligere handlekommune.

Baggrunden for at indsætte bestemmelserne i lov om aktiv socialpolitik og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er, at det vurderes at være nødvendigt at fravige samtykkekravet efter retssikkerhedslovens § 11 a, stk. 1, for personer, der er omfattet af de nævnte bestemmelser. Endvidere vil bestemmelsen om processuel skadevirkning i retssikkerhedslovens § 11 b ikke medføre, at den aktuelle handlekommune vil kunne gå ud fra, at personen ikke tidligere har modtaget en sanktion eller er blevet omfattet af bestemmelserne i § 10 b og c i lov om aktiv socialpolitik. Det vil derfor være nødvendigt, at oplysningerne vil kunne indhentes uden samtykke for at sikre, at personen vil få udbetalt de korrekte ydelser eller vil få en gentagelsesvirkning i forhold til sanktioner om manglende oplysning om arbejde eller ophold i udland.

Den nye handlekommune må alene indhente oplysninger, som er nødvendige, tilstrækkelige og relevante i forhold til den nye handlekommunes sagsbehandling i forhold til konkrete afgørelser efter de nævnte bestemmelser.

Med bestemmelsen bliver den tidligere handlekommune forpligtet til at videregive oplysningerne til brug for den nye handlekommunes behandling af sager efter §§ 10 b og 10 c, §§ 36-40 a, 42 og 43, §§ 69 b-f og §§ 69 m-69 q i lov om aktiv socialpolitik og §§ 123, 124 og 126-128 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats uanset om personen har givet samtykke.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at den nye handlekommune i alle relevante sager vil kunne tage stilling til, om der kan ydes hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Handlekommunen skal oplyse personerne om, at oplysningerne bliver indhentet fra den tidligere handlekommune.

2.5. Konsekvenser ved omregning af pension ved nedsættelse som følge af karantæne

2.5.1. Gældende ret

Pension (folkepension, ny og gammel førtidspension og seniorpension) beregnes, udbetales og opgøres i overensstemmelse med principperne bag kalenderårsmodellen, som blev indført ved lov nr. 574 af 10. juni 2014 og trådte i kraft den 1. januar 2015. Formålet var at effektivisere og forenkle pensionsadministrationen, at forbedre mulighederne for digital selvbetjening og at muliggøre en mere præcis og korrekt indtægtsregulering af social pension og boligstøtte. Kalenderårsmodellen medfører, at folkepension, førtidspension (ny og gammel førtidspension) og seniorpension som udgangspunkt beregnes på grundlag af den samlede indkomst i kalenderåret på baggrund af forskudsopgørelsen og oplysninger fra indkomstregisteret, hvor al personlig indkomst indberettes til hver måned. Når der beregnes og udbetales en foreløbig pension i løbet af kalenderåret baseret på forskudsopgørelsen foretages der en symmetrisk efterregulering efter årets udgang på baggrund af årsopgørelsen. At efterregulering er symmetrisk betyder, at der skal ske henholdsvis tilbagebetaling eller efterbetaling af ydelsen, hvis den faktiske indkomst viser sig at være henholdsvis højere eller lavere end forudsat ved udbetalingen i løbet af året.

Når pensionen beregnes, sker det for en opgørelsesperiode, der som udgangspunkt svarer til kalenderåret. Opgørelsesperioden er karakteriseret ved, at pensionen i denne periode beregnes på baggrund af de samme indkomster, satser og fradragsbeløb. Opgørelsesperioden er som udgangspunkt hele kalenderåret. Opgørelsesperioden kan være kortere end kalenderåret, f.eks. når der er tale om en ny pensionist, eller når pensionen skal omregnes som følge af ændrede personlige forhold, som har betydning for beregningen af pensionen. Ændring af personlige forhold kan f.eks. være ændringer i samliv, eller at en ægtefælle eller samlever bliver pensionist. Formålet med omregningen er at sikre pensionisterne en pension, der så vidt muligt afspejler de faktiske indtægtsforhold og personlige forhold. Samtidig sikrer omregning og dermed en ny opgørelsesperiode, at beregningen inden for en opgørelsesperiode sker efter de samme beregningsregler.

Opgørelsesperioden bliver også kortere end kalenderåret, hvis pensionsudbetalingen genoptages, f.eks. efter et fængselsophold eller en periode med opsat pension. Opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget, når pensionsudbetalingen genoptages eller omregnes på grund af personlige forhold, er fra tidspunktet for genudbetaling eller omregning og indtil kalenderårets udgang.

Ved omregning i løbet af året vil pensionen i den resterende del af året udgøre differencen mellem den nu beregnede pension fratrukket den pension, som hidtil er udbetalt i opgørelsesperioden. Beregningen foretages særskilt for hvert pensionsbeløb. Det vil sige grundbeløb og pensionstillæg m.v.

Når pensionen omregnes, vil resten af årets udbetalinger således afspejle, om der er udbetalt for meget eller for lidt i månederne forud for omregningen. Derfor er den månedlige udbetaling ikke udtryk for, hvad pensionisten beregningsmæssigt har ret til i den pågældende måned, men udtryk for en fordeling af den pension, som pensionisten mangler at få udbetalt samlet set for opgørelsesperioden ud fra det nye indkomstgrundlag.

Det fremgår af § 39, stk. 1, i lov om social pension, at pensionen fastsættes hver 1. januar på grundlag af indtægten opgjort efter §§ 29 og 32 a.

Det fremgår af lovens § 39, stk. 2, at pensionen i kalenderåret omregnes i løbet af året, hvis 1) det månedligt opgjorte indtægtsgrundlag afviger fra det hidtil anvendte indtægtsgrundlag og en beregning på grundlag af det opgjorte indtægtsgrundlag fører til en ændring af pensionens størrelse eller 2) der sker en ændring af de personlige forhold, som har betydning for beregningen af pensionen, eller 3) pensionistens ægtefælle eller samlever dør, og dødsfaldet har betydning for beregningen af pensionen.

Det fremgår ligeledes af § 38, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., at pensionen fastsættes hver 1. januar på grundlag af indtægten opgjort efter §§ 25 og 26.

Det fremgår af lovens § 38, stk. 2, at pensionen i kalenderåret omregnes i løbet af året, hvis 1) det månedligt opgjorte indtægtsgrundlag afviger fra det hidtil anvendte indtægtsgrundlag, og en beregning på grundlag af det opgjorte indtægtsgrundlag fører til en ændring af pensionens størrelse 2) der sker en ændring af de personlige forhold, som har betydning for beregningen af pensionen, eller 3) pensionistens ægtefælle eller samlever dør, og dødsfaldet har betydning for beregningen af pensionen.

Det er således pensionen i kalenderåret, det vil sige det aktuelle år, der omregnes. Hvis en ændring, der medfører omregning af pensionen i det aktuelle kalenderår, er indtruffet i et tidligere kalenderår, kan virkningen af ændringen i tidligere kalenderår kun få betydning for pensionen som følge af den årlige efterregulering af pension for det foregående kalenderår.

Bestemmelserne om karantæne i lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. om, at pensionen højst må udgøre et vist beløb i en periode, er ikke en ændring i de personlige forhold, som har betydning for beregningen af pensionen. Derfor omregnes pensionen ikke i dag, når udbetalingen omfattes af udbetalingsloftet. Det betyder også, at der ikke dannes en ny opgørelsesperiode. Dermed kan pensionen i samme opgørelsesperiode være underlagt flere forskellige udbetalingslofter.

Det fremgår af § 46 d i lov om social pension og tilsvarende bestemmelse i § 45 d i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., at pensionen efter i en periode på 3 år højst kan udgøre et beløb, der svarer til kontanthjælp efter § 16, stk. 2, med eventuelle tillæg efter §§ 17 og 18 i lov om aktiv socialpolitik, hvis personen ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. og personen for den periode, som dommen omfatter, har modtaget barselsdagpenge, sygedagpenge, social pension efter lov om social pension, førtidspension efter regler før 2003, arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge, efterløn, fleksydelse, kontanthjælpsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, fleksløntilskud, Statens uddannelsesstøtte (SU) eller Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU).

Det fremgår af § 46 f i lov om social pension og tilsvarende bestemmelse i § 45 f i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., at pensionen i en periode på 3 år højst kan udgøre et beløb, der svarer til kontanthjælp efter § 16, stk. 2, med eventuelle tillæg efter §§ 17 og 18 i lov om aktiv socialpolitik, hvis personen ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a, § 244, stk. 2, hvis forholdet er begået mod en person under 18 år, eller § 245, stk. 1, 3. pkt.

Det fremgår af § 46 g i lov om social pension og tilsvarende bestemmelse i § 45 g i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., at pensionen i en periode på 12 uger højst kan udgøre et beløb, der svarer til kontanthjælp efter § 16, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, hvis modtageren er tiltalt i en straffesag og er udeblevet fra et retsmøde trods lovlig indkaldelse og uden dokumenteret lovligt forfald, og retten har truffet anholdelsesbeslutning i sagen, jf. retsplejelovens § 757.

2.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Reglerne om omregning af pension i løbet af kalenderåret, herunder reglerne om omregning som følge af ændring af personlige forhold, blev ikke ændret i forbindelse med indførelse af karantænereglerne. Det betyder, at pensionen ikke omregnes efter reglerne om ændringer i personlige forhold, når en person omfattes af en karantæneperiode med nedsat pension. Det medfører administrative udfordringer.

For en person, der omfattes af en karantæne i §§ 46 d og 46 f i lov om social pension eller de tilsvarende bestemmelser i §§ 45 d og 45 f i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., vil pensionen skulle svare til niveauet efter § 16, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik tillagt eventuelle tillæg efter §§ 17 og 18, som er henholdsvis børnetillæg og tillæg til enlige forsørgere. For en person, der omfattes af en karantæne i § 46 g i lov om social pension eller den tilsvarende bestemmelse i § 45 g i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., vil pensionen skulle svare til niveauet efter § 16, stk. 2, med eventuelle tillæg efter §§ 17 og 18 i lov om aktiv socialpolitik.

Når der ikke dannes en ny opgørelsesperiode i forbindelse med karantæne, vil det betyde, at pensionen skal beregnes, omregnes og efterreguleres for hele perioden (kalenderåret), men at der samtidig i en del af perioden vil skulle tages hensyn til forskellige udbetalingslofter eller perioder med eller uden udbetalingsloft, idet karantæneperioden ikke er isoleret beregningsmæssigt. Efter de gældende regler sikrer en ny opgørelsesperiode, at beregning sker efter samme regler i den pågældende periode.

Det medfører administrative udfordringer, at ændring af pensionen som følge af karantæne ikke tilsvarende medfører, at der skal dannes en ny opgørelsesperiode. Denne uhensigtsmæssighed skyldes, at pensionen i de måneder, hvor der er loft over pensionen, efterfølgende kan ændre sig, fordi en omregning sker med virkning for hele opgørelsesperioden og derfor også for den tidsperiode i opgørelsesperioden, hvor pensionen er eller har været nedsat. Det betyder samtidigt, at det faktiske beløb, som pensionen tidligere er blevet korrigeret med, også kan ændre sig. Eksempelvis kan pensionen blive omregnet efter karantæneperiodens udløb, hvilket vil kunne få konsekvens for udbetalingen hen over måneder, hvor karantænereglerne finder anvendelse og måneder, hvor karantænereglerne ikke finder anvendelse. Dette er vanskeligt at håndtere både systemmæssigt og i forhold til kommunikationen med personerne.

Det foreslås på denne baggrund, at § 39, stk. 2, i lov om social pension og i § 38, stk. 2, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., affattes på ny, og at der indsættes en bestemmelse, som medfører, at der sker omregning af pensionen i forbindelse med en karantæneperiode, hvor der er loft over pensionen til kontanthjælpsniveau. Det vil betyde, at der dannes en ny opgørelsesperiode, og at pensionen i kalenderåret skal omregnes i løbet af året, når en person omfattes af en bestemmelse om karantæne, som betyder, at pensionen i en periode højst vil kunne udgøre et beløb, der svarer til kontanthjælpsniveau efter § 16, stk. 2, med eventuelle tillæg efter §§ 17 og 18 i lov om aktiv socialpolitik.

Det foreslås endvidere, at en ændring i karantæneperioden af satsen for loftet over pensionen eksempelvis som følge af forsørgerstatus eller lignende vil medføre en omregning af pensionen og dermed en ny opgørelsesperiode. Der vil således blive dannet en ny opgørelsesperiode, både når pensionen omfattes af udbetalingsloftet, når satsen for udbetalingsloftet ændrer sig, og når pensionen ikke længere omfattes af et udbetalingsloft som følge af, at karantæneperioden er udløbet. Formålet er, at der inden for den enkelte opgørelsesperiode vil gælde samme udbetalingsloft for hele perioden.

En ny opgørelsesperiode vil omfatte alle dele af pensionen (bortset fra folkepensionens grundbeløb og tillæg, der udbetales med en fast sats), og pensionen vil blive omregnet uanset, om det har betydning for pensionens størrelse eller ej. Det vil også gælde for tillægsprocenten, selvom karantænereglerne ikke omfatter tillæg, som beregnes på baggrund af tillægsprocenten. Det skyldes dog, at pensionstillæg og tillægsprocent altid beregnes på samme indtægtsgrundlag, jf. § 29 i lov om social pension og § 26 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Ændringen betyder ikke, at tillæg, der beregnes på baggrund af tillægsprocenten, omfattes af karantænereglerne. Det vil dog kunne have en indirekte virkning på tillægsprocenten og dermed tillæggene, når der dannes en ny opgørelsesperiode. Det skyldes, at beregningen herefter vil ske på baggrund af de indkomster pensionisten og dennes eventuelle ægtefælle/samlever har fra den nye opgørelsesperiodes start og resten af året og under anvendelse af forholdsmæssige satser og fradragsbeløb svarende til opgørelsesperioden. Dette vil kunne have en betydning i såvel opadgående som nedadgående retning, hvis indkomsterne fordeler sig skævt hen over året. Reglerne svarer til de øvrige regler om omregning.

Det foreslås, at der i §§ 46 d og 46 f i lov om social pension og i de tilsvarende bestemmelser i §§ 45 d og 45 f i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., indsættes en bestemmelse om, at stk.1 i de nævnte bestemmelser finder anvendelse indtil udløb af den måned, hvor karantæneperioden udløber. Karantæneperioden foreslås forhøjet fra 3 år til 5 år, jf. forslaget til §1, nr. 12 og 15 og § 2, nr. 5 og 8.

Det vil betyde, at perioden med pension på kontanthjælpsniveau vil have virkning i karantæneperioden og i et antal dage frem til den første i måneden efter udløb af karantænen. Det foreslåede er i overensstemmelse med kalenderårsmodellen og vil svare til reglerne generelt, idet ændringer i personlige forhold, f.eks. en samlivsophævelse, der ændrer i pensionen først har virkning fra den efterfølgende første i måneden.

2.6. Karantæne i pensioner ved udeblivelse fra retsmøde

2.6.1. Gældende ret

Det fremgår af § 46 g, stk. 1, i lov om social pension, at pensionen efter §§ 31, 32 c og 48 a i en periode på 12 uger højst kan udgøre et beløb, der svarer til kontanthjælp efter § 16, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, hvis modtageren er tiltalt i en straffesag og er udeblevet fra et retsmøde trods lovlig indkaldelse og uden dokumenteret lovligt forfald, og retten har truffet anholdelsesbeslutning i sagen, jf. retsplejelovens § 757.

Det fremgår af den tilsvarende bestemmelse i § 45 g, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., at det beregnede grundbeløb og pensionstillæg, jf. § 29, i en periode på 12 uger højst kan udgøre et beløb, der svarer til kontanthjælp efter § 16, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, hvis modtageren er tiltalt i en straffesag og er udeblevet fra et retsmøde trods lovlig indkaldelse og uden dokumenteret lovligt forfald, og retten har truffet anholdelsesbeslutning i sagen, jf. retsplejelovens § 757.

Bestemmelsen finder anvendelse for udbetaling af folkepension, ny og gammel førtidspension, tidlig pension og seniorpension.

Det fremgår af bestemmelsernes stk. 2, at perioden i stk. 1 regnes fra det tidspunkt, hvor retten har truffet beslutning om anholdelse, jf. retsplejelovens § 757.

Det fremgår af bestemmelsernes stk. 3, at Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af udbetalt pension i perioden nævnt i stk. 1, hvis den udbetalte pension overstiger kontanthjælp efter § 16, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik i 12-ugersperioden.

Det fremgår endvidere af bestemmelsernes stk. 4, at ophæves en anholdelsesbeslutning, jf. retsplejelovens § 757, under en efterfølgende domstolsprøvelse, efterbetales den del af pensionen, der ikke er udbetalt, jf. stk. 1, hvis de øvrige betingelser for udbetaling af pensionen var opfyldt i perioden.

Det fremgår endelig af bestemmelsernes stk. 5, at anklagemyndigheden underretter Udbetaling Danmark, hvis anklagemyndigheden får formodning om, at en person, der er tiltalt i en straffesag og er udeblevet fra et retsmøde trods lovlig indkaldelse og uden dokumenteret lovligt forfald, og hvor retten har truffet anholdelsesbeslutning i sagen, jf. retsplejelovens § 757, modtager pension efter §§ 31, 32 c eller 48 a i lov om social pension eller tilsvarende efter § 29 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Anklagemyndigheden underretter endvidere Udbetaling Danmark, hvis rettens anholdelsesbeslutning, jf. retsplejelovens § 757, for de i 1. pkt. nævnte personer efterfølgende ophæves.

2.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at reglerne om nedsættelse af folkepension, tidlig pension, førtidspension og seniorpension i 12 uger til et beløb, der svarer til kontanthjælp som konsekvens af udeblivelse i en straffesag fra lovligt indkaldt retsmøde, ændres, idet det ikke vurderes at være hensigtsmæssigt, at karantænen er 12 uger. Det skyldes, at pension er en månedsvis udbetaling, og det vil være i bedre overensstemmelse med kalenderårsmodellen og dermed mere hensigtsmæssigt, at en karantæne tælles i hele måneder.

Det foreslås på denne baggrund at ændre § 46 g, stk. 1, i lov om social pension, og § 45 g, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., således at karantænen vil være 3 måneder i stedet for 12 uger, og at karantænen først regnes fra den 1. i måneden efter, at retten har truffet beslutning om anholdelse i sagen i stedet for fra selve tidspunktet for anholdelsesbeslutningen.

2.7. Beregning og opgørelse af pension ved karantæne

2.7.1. Gældende ret

Reglerne om nedsættelse af pension som følge af karantæne fremgår af §§ 46 d, 46 f og 46 g i lov om social pension og de tilsvarende bestemmelser i §§ 45 d, 45 f og 45 g i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

§ 46 d i lov om social pension og den tilsvarende bestemmelse i § 45 d i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., vedrører karantæne med nedsat pension til kontanthjælpsniveau i 3 år ved dom efter visse straffelovsbestemmelser for forhold begået i udlandet eller ved overtrædelse af udrejseforbud og ved samtidig modtagelse af visse forsørgelsesydelser.

§ 46 f i lov om social pension og den tilsvarende bestemmelse i § 45 f i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., vedrører karantæne med nedsat pension til kontanthjælpsniveau i 3 år ved dom efter § 81 a om bandekriminalitet samt visse straffelovsbestemmelser for forhold begået mod en person under 18 år.

§ 46 g i lov om social pension og den tilsvarende bestemmelse i § 45 g i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., vedrører karantæne med nedsat pension til kontanthjælpsniveau i 12 uger ved udeblivelse fra lovligt indkaldt retsmøde i en straffesag uden lovligt forfald.

Pensionister, der får nedsat pension (folkepension, seniorpension, gammel og ny førtidspension og tidlig pension) efter forholdet mellem bopælstid og optjeningsperiode (brøkpension), fordi de ikke opfylder optjeningskravet til fuld pension, får beregnet pensionens størrelse først, hvorefter pensionen nedsættes med procentandelen på baggrund af forholdet mellem bopælstiden og 9/10 af optjeningsperioden.

Det fremgår af § 5 i lov om social pension, at ret til fuld folkepension er betinget af fast bopæl her i riget i mindst 9/10 af optjeningsperioden fra det fyldte 15. år til folkepensionsalderen. Er betingelsen for fuld pension ikke opfyldt, fastsættes pensionen efter forholdet mellem bopælstiden og 9/10 af optjeningsperioden fra det fyldte 15. år til folkepensionsalderen.

Det fremgår af lovens § 6, at ret til fuld førtidspension, seniorpension og tidlig pension er betinget af fast bopæl her i riget i mindst 9/10 af optjeningsperioden fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes. Er betingelsen for fuld pension efter ikke opfyldt, fastsættes pensionen efter forholdet mellem bopælstiden og 9/10 af optjeningsperioden fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes.

Videre fremgår af lovens § 7, at ved beregning af en procentandel af fuld pension beregnes først en fuld pension ved anvendelse af reglerne i kapitel 2 a, 4, 4 a og 4 b. Det beregnede pensionsbeløb nedsættes ved at gange beløbet med den beregnede procent efter § 5, stk. 3, og § 6, stk. 3. Tillæg efter §§ 14, 14 a og 14 e nedsættes dog ikke.

Folkepensionen kan opsættes til udbetaling senere end ved folkepensionsalderen. Mens folkepensionen er opsat, optjenes ret til at få forhøjet den senere folkepension med en procentdel – venteprocenten. Venteprocenten forhøjes jo længere tid pensionen opsættes. Ventetillægget bliver beregnet som en procentdel (venteprocenten) af den beregnede pension (pensionens grundbeløb og pensionstillæg). Pensionisten kan også vælge at få ventetillægget for grundbeløbet udbetalt som et engangstillæg og et højere månedligt tillæg til den del af pensionen, der udgør pensionstillæg.

Det fremgår af § 15 e, stk. 1, i lov om social pension, at Udbetaling Danmark ved opsætningens ophør opgør venteprocenten for opsætningsperioden, jf. dog stk. 3. Ved livsvarigt tillæg opgøres venteprocenten som forholdet mellem antallet af hele måneder, pensionen har været opsat, og middellevetiden i hele måneder for personer på pensionistens alder på ophørstidspunktet. Ved tillæg udbetalt over 120 måneder opgøres venteprocenten som forholdet mellem antallet af hele måneder, pensionen har været opsat, og middellevetiden over en 10-årig periode i hele måneder for personer på pensionistens alder på ophørstidspunktet. Venteprocenten afrundes til to decimaler.

Det fremgår af lovens § 15 f, stk. 1, at Udbetaling Danmark fra opsætningens ophør udbetaler et månedligt tillæg sammen med folkepensionen, jf. stk. 2. Det fremgår af lovens § 15 f, stk. 2, at tillægget beregnes som venteprocenten ganget med den beregnede folkepension efter kapitel 4 for den pågældende måned. Videre fremgår af stk. 3, at personer, der har ret til tillæg efter stk. 1, kan vælge at få udbetalt et højere månedligt tillæg til pensionen i 120 måneder, eller i stedet vælge at få udbetalt et engangstillæg og et højere månedligt tillæg til den del af pensionen, der udgør pensionstillæg, i 120 måneder. Videre fremgår det af stk. 5, at engangstillæg beregnes som antallet af hele måneder, pensionen har været opsat, ganget med grundbeløbets fulde beløb, jf. § 49, delt med 12. Er betingelsen for fuld pension efter § 5, stk. 1, ikke opfyldt, nedsættes tillægget ved at gange med den beregnede procent efter § 5, stk. 3.

Pensionister, der skal have udbetalt et ventetillæg opgjort på grundlag af venteprocenten, har efter reglerne valgmulighed i forhold til, hvordan de vil have udbetalt ventetillæg.

Det fremgår af § 5 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., at ret til fuld pension for personer under folkepensionsalderen er betinget af, at bopælstiden udgør mindst ⅘ af årene fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes. Er betingelsen for fuld pension ikke opfyldt, fastsættes pensionen efter forholdet mellem bopælstiden og ⅘ af tiden fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes. Den beregnede del af fuld pension nedsættes til nærmeste antal fyrretyvendedele af fuld pension.

Det fremgår af § 7 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., at ved beregning af brøkpension, som er pension, der ydes med et antal fyrretyvendedele af fuld pension, beregnes først en fuld pension ved anvendelse af reglerne i kapitel 4. Det således beregnede pensionsbeløb nedsættes til de beregnede antal fyrretyvendedele. Tillæg efter §§ 17, 18 og 20 a nedsættes dog ikke.

2.7.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Når en person får karantæne efter §§ 46 d, 46 f og 46 g i lov om social pension eller de tilsvarende bestemmelser i §§ 45 d, 45 f og 45 g i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., og får nedsat ydelse til kontanthjælpsniveau, er der en række situationer, hvor der ikke er taget stilling til, hvad det betyder for beregningen af pension. Det gælder i forhold til beregning og opgørelse af pension ved karantæne, herunder hvad nedsat ydelse i en karantæneperiode vil betyde for pensionister, der ikke opfylder optjeningskravet og derfor får udbetalt pension med en brøk eller optjeningsprocent og for beregning af ventetillæg.

Det foreslås, at der indsættes en bemyndigelsesbestemmelse i lov om social pensions kapitel 6 om årlig fastsættelse, omregning, bortfald, tilbagebetaling m.v. af folkepension, førtidspension og seniorpension. I bemyndigelsen foreslås, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om beregning og opgørelse af pension ved karantæne, herunder om tillæg efter pensionslovens § 15 f for folkepensionister.

Tilsvarende foreslås, at der i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. indsættes en bemyndigelsesbestemmelse i kapitel 6 om årlig fastsættelse, omregning, bortfald, tilbagebetaling m.v. af førtidspension tilkendt før 2003.

Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler i bekendtgørelse om, at pensionen først udregnes med brøken eller optjeningsprocenten. Dernæst nedsættes pensionen til kontanthjælpsniveau efter karantæneordningen.

Bemyndigelsen i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension foreslås ligeledes anvendt til at fastsætte regler for beregning af pensionens grundbeløb og pensionstillæg, hvis en pensionist ikke har optjent ret til fuld pension. Der vil således blive fastsat regler om, at grundbeløbet og pensionstillægget først udregnes med brøken/optjeningsprocenten, inden pensionen eventuelt nedsættes til kontanthjælpsniveau efter karantæneordningen. Der forventes ligeledes fastsat regler om, at nedsættelsen sker først i pensionstillægget og dernæst i grundbeløbet.

Derudover vil bemyndigelsen i forslaget til § 46 i i lov om social pension blive anvendt til at fastsætte regler om beregning af ventetillægget efter lovens § 15 f for folkepensionister i karantæneperioder. Det drejer sig om, hvornår venteprocenten skal anvendes, når pensionen nedsættes i en karantæneperiode. Det foreslås, at der fastsættes regler om, at venteprocenten til ventetillæg ganges på folkepensionen efter nedsættelsen af ydelsen som følge af karantænen. Denne rækkefølge i beregning vil følge beregningsprincippet i kalenderårsmodellen. Det vil betyde, at ventetillægget bliver lavere, fordi venteprocenten til ventetillægget ganges på den lavere ydelse. Derudover vil der blive fastsat regler om rækkefølgen af, hvilken del af pensionen (grundbeløb eller pensionstillæg), der skal nedsættes først. Det foreslås, at nedsættelse af pensionen som følge af karantæne først vil ske i pensionstillægget og derefter i grundbeløbet. Når rækkefølgen for nedsættelse på forhånd er fastlagt, vil det forhindre usikkerhed omkring sagernes behandling.

2.8. Tilbagebetaling af dagpenge, efterløn og feriedagpenge udbetalt efter dom

2.8.1. Gældende ret

Det følger af § 87 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at et medlem er udelukket fra at få udbetalt arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge eller efterløn i en periode på 3 år, hvis medlemmet ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller for at have været i udlandet i strid med et udrejseforbud fastsat i medfør af paslovens § 2 b i lov om pas til danske statsborgere m.v., og medlemmet for den periode, dommen omfatter, har fået udbetalt en eller flere af 10 udtrykkeligt nævnte lovbestemte ydelser.

Det fremgår af lovens § 87 a, stk. 3, at a-kassen skal træffe afgørelse om, at et medlem, der har modtaget dagpenge, feriedagpenge eller efterløn, som medlemmet ikke var berettiget til efter stk. 1, skal betale ydelsesbeløbet tilbage. Det er ikke et krav i forbindelse med afgørelsen om tilbagebetaling, at medlemmet skal have modtaget den for meget udbetalte ydelse mod bedre vidende.

Efter § 87 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., er et medlem udelukket fra at få udbetalt dagpenge, feriedagpenge og efterløn i en periode på 3 år, hvis medlemmet ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a, § 244, stk. 2, hvis forholdet er begået mod en person under 18 år, eller § 245, stk. 1, 3. pkt.

Det fremgår af lovens § 87 b, stk. 3, at kassen skal træffe afgørelse om, at et medlem, der har modtaget dagpenge, feriedagpenge eller efterløn, som medlemmet ikke var berettiget til efter stk. 1, skal betale ydelsesbeløbet tilbage. Det er ikke et krav i forbindelse med afgørelsen om tilbagebetaling, at personen skal have modtaget den for meget udbetalte ydelse mod bedre vidende.

Det fremgår af lovens § 86, stk. 1, 1. pkt., at et medlem, som uberettiget har modtaget dagpenge eller andre ydelser fra kassen, herunder ydelser, som er udbetalt med forbehold, skal betale ydelsesbeløbet tilbage, hvis medlemmet har givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til ydelserne, eller hvis medlemmet i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet var uberettiget.

Det fremgår videre af lovens § 86, stk. 3, at beløb, der tilbagebetales efter lovens § 86, stk. 1, skal forrentes med den aktuelt gældende morarente efter rentelovens § 5. Renten beregnes fra udbetalingstidspunktet. Der tillægges dog ikke rente, hvis tilbagebetalingsbeløbet ikke overstiger 20 gange dagpengesatsen, jf. § 47, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., på opgørelsestidspunktet.

Det fremgår videre af lovens § 86, stk. 4, at hvis dagpenge eller andre ydelser, jf. stk. 1 og 12, er udbetalt med urette, har kassen ikke krav på refusion fra statskassen og skal betale udbetalt refusionsbeløb for den fejludbetalte ydelse tilbage fuldt ud, medmindre den fejlagtige udbetaling skyldes medlemmets svigagtige forhold, eller udbetalingen er sket med forbehold. Tilbagebetaling skal ske, uanset om staten har lidt økonomisk tab. Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan dog i ganske særlige tilfælde give tilladelse til, at kassen helt eller delvis får ret til refusion, hvis staten ikke har lidt et økonomisk tab af samme størrelse som det fejludbetalte beløb. Direktørens afgørelse herom kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Det fremgår videre af lovens § 86, stk. 5, at skyldes en a-kasses fejlagtige udbetaling urigtige eller mangelfulde oplysninger fra en anden kasse, kan direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering bestemme, at denne kasse skal være ansvarlig for fejludbetalingen.

Det fremgår videre af lovens § 86, stk. 6, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om administrationen af stk. 4, 1. og 2. pkt., og stk. 5, og beskæftigelsesministeren kan herunder bestemme, at kassen skal have ret til refusion i ganske særlige situationer, selv om fejludbetalingen ikke skyldes medlemmets svigagtige forhold.

Det fremgår videre af lovens § 86, stk. 7, at renter efter lovens § 86, stk. 3, tilfalder statskassen, hvis a-kassen har krav på refusion for det fejludbetalte beløb. Det samme gælder renter af beløb, for hvilke kassen ikke har krav på refusion, indtil det tidspunkt, hvor kassen har tilbagebetalt refusionsbeløbet. Renter, der påløber efter dette tidspunkt, tilfalder a-kassen.

Det fremgår videre af lovens § 86, stk. 8, at tilbagebetaling af beløb efter lovens § 86, stk. 1 og 2, med påløbne renter, kan ske ved hel eller delvis modregning i den løbende udbetaling af dagpenge og andre ydelser samt i andre krav, medlemmet har mod kassen. Modregning kan også ske, efter at medlemmet har skiftet a-kasse.

Det fremgår videre af lovens § 86, stk. 9, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at et medlem, der ikke har tilbagebetalt beløb efter lovens § 86, stk. 1 eller 2, med påløbne renter inden en frist, som kassen har fastsat, skal slettes som medlem af kassen. Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsætte regler om genoptagelse i kassen som nyt medlem.

Det fremgår videre af lovens § 86, stk. 10, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om kassernes opkrævning af beløb, som skal betales tilbage efter stk. 1 og 2 med påløbne renter, herunder om, at kassen ikke har krav på refusion fra statskassen, og at udbetalte refusionsbeløb skal betales tilbage, hvis disse regler ikke overholdes.

Det fremgår videre af lovens § 86, stk. 11, at beløb, som skal tilbagebetales efter stk. 1 og 2, med tillæg af påløbne renter og omkostninger kan inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, hvis kassen har ret til refusion fra statskassen.

Der er fastsat regler efter lovens § 86, stk. 9 og 10, i bekendtgørelse nr. 995 af 29. juni 2016 om a-kassernes opkrævning af tilbagebetalingsbeløb og slettelse af medlemskab på grund af gæld. Bekendtgørelsen regulerer, når et medlem skal tilbagebetale dagpenge eller andre ydelser efter § 86, og i forbindelse med regulering af ydelser, jf. lovens § 85 e, stk. 4, og § 7, stk. 6, i bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge, herunder a-kassens pligt til at bære udgifter til opkrævningen, hvis udgifterne ikke betales af skyldneren, tilskrivning af renter, transport i tilbagebetaling af skat og indgåelse af frivilligt forlig, modregning i udbetalinger til medlemmet, slettelse af medlem og oversendelse til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden (Gældsstyrelsen), hvis medlemmet ikke medvirker til afvikling af gælden m.v.

Det fremgår af lovens § 79, stk. 1, at staten yder hver kasse refusion af de udgifter, som kassen i det foregående regnskabsår har afholdt efter lovens kapitel 9 og 9 a, § 55, stk. 3, § 57, stk. 2, kapitel 11 a og b, § 75 i, § 77 a og § 84, stk. 6, jf. dog §§ 38, 79, stk. 3, 80, stk. 1, og 86, stk. 4, samt efter § 175 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det betyder, at når a-kassen har truffet afgørelse om tilbagebetaling af dagpenge, feriedagpenge og efterløn udbetalt i en karantæneperiode, vil a-kassen have ret til refusion fra statskassen.

Det fremgår videre af § 79, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at til dækning af en kasses løbende udgifter til dagpenge m.v. kan der ydes forskudsbetaling eller acontorefusion. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler herom.

Det fremgår videre af lovens § 79, stk. 3 og 4, at krav på refusion bortfalder, og udbetalte beløb skal tilbagebetales i det omfang, kassen ikke efter anmodning forelægger dokumentation i overensstemmelse med regler, der fastsættes af beskæftigelsesministeren og at beskæftigelsesministeren kan tillade, at stk. 3 fraviges, når ganske særlige omstændigheder taler herfor.

Det fremgår videre af lovens § 79, stk. 5, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, at refusion af udgifter, jf. stk. 1, helt eller delvis bortfalder, hvis en a-kasse har begået fejl i forbindelse med sagsbehandlingen.

Med hjemmel i lovens § 79, stk. 5, og § 86, stk. 6, er fastsat regler i bekendtgørelse om a-kassernes ret til refusion for udbetalte ydelser om blandt andet a-kassens ret til refusion fra statskassen for ydelser udbetalt med urette, jf. lovens § 86. Herunder fremgår det, at en a-kasse ikke har ret til refusion, hvis kassen med urette har udbetalt ydelser, dog har a-kassen ret til refusion i de i §§ 5-9 anførte tilfælde, herunder hvis udbetalingen skyldes, at medlemmet har udvist svig eller oplysninger fra arbejdsgivere, offentlige myndigheder m.v., men retten til refusion falder væk i det omfang, udbetalingen kan tilskrives fejl i a-kassen.

2.8.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og regler udstedt i medfør heraf er ikke fastsat regler om, hvordan a-kassen skal opkræve medlemmets gæld, eller hvordan medlemmets gæld i øvrigt skal administreres, når a-kassen har truffet afgørelse om tilbagebetaling af dagpenge, feriedagpenge og efterløn udbetalt i en karantæneperiode efter §§ 87 a eller b. Det medfører blandt andet, at undlader medlemmet at betale sin gæld, har a-kassen ikke pligt til at bære udgifter til opkrævningen, som medlemmet ikke betaler, og a-kassen kan hverken slette medlemmet eller sende gælden til inddrivelse i restanceinddrivelsesmyndigheden (Gældsstyrelsen). Det betyder, at a-kassens opkrævning af medlemmets gæld ikke kan foregå effektivt.

Derudover er det almindelige udgangspunkt, at a-kassen ikke har ret til refusion fra statskassen af ydelser, som et medlem uberettiget har modtaget og skal tilbagebetale, når kassen har begået fejl i forbindelse med sagsbehandlingen. Der er imidlertid ikke fastsat regler om bortfald af a-kassens refusion, hvis a-kassen har begået fejl i forbindelse med sagsbehandlingen ved afgørelser om tilbagebetaling af ydelser udbetalt i en karantæneperiode. Det betyder, at a-kassen i disse sager har ret til refusion fra statskassen, selv hvis a-kassen er skyld i, at en ydelse er fejludbetalt til medlemmet.

I praksis har problemstillingerne haft et meget begrænset omfang. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har kun oplysninger om ét tilfælde, hvor a-kassen har truffet afgørelse om tilbagebetaling af dagpenge, feriedagpenge og efterløn udbetalt i en karantæneperiode.

Med nærværende lovforslags § 6, nr. 2, om udvidelse af målgruppen for bestemmelserne må det dog forventes, at arbejdsløshedskasserne vil skulle træffe flere afgørelser om tilbagebetaling af ydelser udbetalt i en karantæneperiode.

Det foreslås, at der i loven fastsættes regler om, at medlemmets gæld skal administreres efter lovens § 86, stk. 3 og 5-11, når a-kassen har truffet afgørelse om tilbagebetaling af dagpenge, feriedagpenge og efterløn udbetalt i en karantæneperiode. Det vil fortsat ikke være en betingelse for tilbagebetaling, at medlemmet har modtaget ydelsen mod bedre vidende.

Forslaget vil betyde, at arbejdsløshedskasserne vil skulle administrere krav om tilbagebetaling af dagpenge, feriedagpenge og efterløn, der er udbetalt i en karantæneperiode efter en dom, efter de samme regler som almindeligvis anvendes, når a-kassen træffer afgørelse om tilbagebetaling af dagpenge, feriedagpenge og efterløn, som medlemmet har modtaget uberettiget, jf. lovens § 86, stk. 1, 1. pkt.

Forslaget vil videre betyde, at medlemmets gæld vil skulle forrentes med den aktuelt gældende morarente efter rentelovens § 5, at renten vil skulle beregnes fra udbetalingstidspunktet, og at der ikke vil skulle tillægges rente, hvis tilbagebetalingsbeløbet ikke overstiger 20 gange dagpengesatsen, jf. § 47, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., på opgørelsestidspunktet, jf. lovens § 86, stk. 3.

Forslaget vil videre betyde, at direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil kunne bestemme, at hvis en a-kasses fejlagtige udbetaling skyldes urigtige eller mangelfulde oplysninger fra en anden a-kasse, vil denne kasse være ansvarlig for fejludbetalingen, jf. lovens § 86, stk. 5.

Forslaget vil videre betyde, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler om, at direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan gøre en a-kasse ansvarlig for en fejludbetaling foretaget af en anden kasse, fordi fejludbetalingen skyldes a-kassens urigtige eller mangelfulde oplysninger, jf. lovens § 86, stk. 6.

Forslaget vil videre betyde, at tilskrevne renter vil skulle tilfalde statskassen, hvis a-kassen har krav på refusion for det fejludbetalte beløb. Det samme vil gælde renter af beløb, for hvilke kassen ikke har krav på refusion, indtil det tidspunkt, hvor kassen vil have tilbagebetalt refusionsbeløbet. Renter, der påløber efter dette tidspunkt, vil tilfalde a-kassen, jf. lovens § 86, stk. 7.

Forslaget vil videre betyde, at tilbagebetalingen af medlemmets gæld med påløbne renter vil kunne ske ved hel eller delvis modregning i den løbende udbetaling af dagpenge og andre ydelser samt i andre krav, medlemmet har mod kassen. Modregning vil også kunne ske efter, at medlemmet har skiftet a-kasse, jf. lovens § 86, stk. 8.

Forslaget vil videre betyde, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler om, at et medlem, der ikke har tilbagebetalt sin gæld med påløbne renter inden en frist, som kassen har fastsat, vil skulle slettes som medlem af kassen. Beskæftigelsesministeren vil endvidere kunne fastsætte regler om genoptagelse i kassen som nyt medlem, jf. lovens § 86, stk. 9.

Forslaget vil videre betyde, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om kassernes opkrævning af beløb, som skal betales tilbage med påløbne renter, herunder om, at kassen ikke vil have krav på refusion fra statskassen, og at udbetalte refusionsbeløb vil skulle betales tilbage, hvis disse regler ikke overholdes, jf. lovens § 86, stk. 10.

Forslaget vil endelig betyde, at medlemmets gæld med tillæg af påløbne renter og omkostninger, vil skulle inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden (Gældsstyrelsen), hvis a-kassen har ret til refusion fra statskassen, jf. lovens § 86, stk. 11.

Det forventes, at der i bekendtgørelse om opkrævning af tilbagebetalingsbeløb og slettelse af medlemskab på grund af gæld vil blive fastsat regler om a-kassens opkrævning med udgangspunkt i de gældende regler i bekendtgørelsen, om blandt andet a-kassens pligt til at bære udgifterne til opkrævning, frivilligt forlig, modregning, slettelse af medlemmet og oversendelse til restanceinddrivelsesmyndigheden (Gældsstyrelsen).

Lovforslaget vil ikke ændre ved, at arbejdsløshedskasser, der træffer afgørelse om tilbagebetaling af dagpenge, feriedagpenge og efterløn udbetalt i en karantæneperiode, vil have ret til refusion fra statskassen efter lovens § 79, og at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, at refusion af udgifter helt eller delvis bortfalder, hvis en a-kasse har begået fejl i forbindelse med sagsbehandlingen.

Det forventes, at der i bekendtgørelse om a-kassernes ret til refusion for udbetalte ydelser vil blive fastsat regler om, at a-kassens refusion helt eller delvis bortfalder, hvis en a-kasse har begået fejl i forbindelse med sagsbehandlingen, når medlemmet skal tilbagebetale dagpenge, feriedagpenge og efterløn udbetalt i en karantæneperiode, jf. lovens § 87 a, stk. 3 og § 87 b, stk. 3.

2.9. Forholdet til grundloven, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og FN’s Handicapkonvention

2.9.1. Forholdet til grundlovens § 73 og Tillægsprotokol 1 artikel 1 til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

Efter grundlovens § 73 kan ingen tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning. Det er almindeligt antaget, at fuldt ud skattefinansierede sociale ydelser ikke er omfattet af beskyttelsen i grundlovens § 73, medmindre de er forfaldne.

Den del af forslaget, som vedrører tilkendelse og frakendelse af førtidspension, seniorpension og tidlig pension omhandler fuldt ud offentligt finansierede forsørgelsesydelser, og er derfor ikke omfattet af beskyttelsen i grundlovens § 73.

Efter artikel 1 i 1. Tillægsprotokol (TP 1, artikel 1) til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) må ingen berøves sin ejendom undtagen i samfundets interesse og i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat ved lov og følger af folkerettens almindelige principper. Det følger af Domstolens praksis, at krav på sociale ydelser, der er baseret på national lovgivning, udgør ejendom, der er beskyttet af artikel 1, uanset om ordningen er fuldt ud skattefinansieret, når den pågældende i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage sådanne ydelser. Formålet med den foreslåede ordning er at sikre, at personer, der begår grov kriminalitet, ikke kan oppebære sociale ydelser, der udgør mere end et eksistensminimum.

Ved indretningen af staternes sociale politik nyder staterne en vid skønsmargin med hensyn til, hvad der er i samfundets interesse, og det spiller i den forbindelse en afgørende rolle, at de omfattede personer ikke efterlades uden et socialt sikkerhedsnet, jf. bl.a. Domstolens afgørelse af 7. juli 2011 i sagen Stummer mod Østrig.

De personer, der som følge af lovforslaget vil kunne få frakendt førtidspension, seniorpension eller tidlig pension, vil fortsat kunne have ret til visse andre offentlige forsørgelsesydelser. De vil eksempelvis kunne få forsørgelse efter reglerne om kontanthjælp i lov om aktiv socialpolitik, hvis de opfylder betingelserne, herunder om ægtefælle- og formueafhængighed, eller blive visiteret til fleksjob, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Dermed vil de personer, der får frakendt deres førtidspension, seniorpension eller tidlig pension og dermed mister deres status som pensionister, fortsat have et forsørgelsesgrundlag, f.eks. gennem kontanthjælp, fleksløntilskud eller ledighedsydelse. Ordningen finder desuden kun anvendelse på kriminalitet, der begås efter lovens ikrafttræden, hvorfor der ikke vil være tale om frakendelse af sociale ydelser, der er forfaldne, eller hvor de faktiske forhold går forud for ikrafttrædelsen af de foreslåede regler om frakendelse som følge af kriminalitet.

Den foreslåede ordning vurderes på den baggrund at kunne gennemføres inden for rammerne af EMRK TP 1, artikel 1.

2.9.2. Forholdet til FN’s Handicapkonvention

FN's Konvention om rettigheder for personer med handicap (Handicapkonventionen) omfatter personer med handicap. Personer med handicap omfatter efter konventionens artikel 1 personer, der har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre.

EU har tiltrådt Handicapkonventionen og er derfor part i denne, herunder artikel 1.

Det er en konkret og individuel vurdering, hvorvidt en person er omfattet af konventionens definition af handicap.

Det er vurderingen, at flere af de personer, der modtager førtids- eller seniorpension, er omfattet af FN’s Handicapkonventions definition af handicap, da de har nedsat arbejdsevne og derfor har fået tildelt pension. Det samme vil typisk ikke gælde for modtagere af tidlig pension. Den foreslåede ordning indebærer imidlertid, at såvel førtidspension, seniorpension og tidlig pension frakendes, hvis personen er idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en af de af forslaget omfattede bestemmelser.

Danmark er efter handicapkonventionens artikel 28 forpligtet til tage passende skridt til at sikre og fremme virkeliggørelsen af, at personer med handicap uden diskrimination på baggrund af handicap har en levefod, som er tilstrækkelig for dem selv og deres familie. Konventionen specificerer imidlertid ikke, hvad der kræves for, at deltagerstaterne opfylder kravet om at tage ”passende skridt”.

De personer, der efter forslagets indhold, mister retten til pensionen, vil fortsat have et forsørgelsesgrundlag, f.eks. gennem modtagelse af kontanthjælp, fleksløntilskud eller ledighedsydelse, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Det vurderes derfor, at Danmark med forslaget fortsat vil tage passende skridt for at sikre en tilstrækkelig levefod for personer med handicap, og at forslaget dermed ikke er i strid med konventionens artikel 28.

2.10. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

Lovforslaget vil medføre behandling af personoplysninger, som er omfattet af reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Med de foreslåede § 46 h i lov om social pension og § 45 i i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., foreslås etableret en frakendelsesordning for personer på førtidspension, seniorpension eller tidlig pension, således at de pensionister, der ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af en de foreslåede straffebestemmelser, skal frakendes deres pension og ikke have ret til at få tilkendt pension i en 5-årig periode.

Med lovforslaget foreslås videre en udvidelse af karantæneordningen i ydelsessystemet i form af en tilføjelse af flere strafbestemmelser end dem, der er omfattet af den nuværende karantæneordning i ydelsessystemet samt at karantæneperioden generelt forlænges fra 3 til 5 år. Udvidelsen vil omfatte personer, der ved endelig dom er idømt bøde, betinget straf samt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter. Med lovforslaget vil de allerede etablerede sagsgange i den nuværende karantæneordning blive udvidet og anvendt til at udveksle de nødvendige personoplysninger til brug for administration af reglerne.

Det foreslås således, at de gældende regler i § 12 i, stk. 1, i lov om Udbetaling Danmark om, at det er Udbetaling Danmark, der samkører eller sammenstiller oplysninger med henblik på kontrol af, om myndighederne udbetaler ydelser til en person i en karantæneperiode med udelukkelse fra eller begrænset ret til offentlige ydelser, udvides, således at Udbetaling Danmark også monitorerer domme for de straffeovertrædelser, der som noget nyt foreslås omfattet af karantæneordningen.

Som følge af forslaget om, at visse fremmedkrigere skal være omfattet af ordningen om frakendelse og mistet mulighed for tilkendelse af pensionen i en 5-årig periode, foreslås det, at monitoreringen for så vidt angår fremmedkrigere fremadrettet ikke længere vil ske på baggrund af tilbagebetalingskrav som følge af ophold i udlandet, der udelukker ret til ydelser, men i stedet alene som følge af, at personen ved endelig dom findes at have overtrådt de straffebestemmelser, der efter forslaget vil medføre, at der ikke er ret til pension i en 5-årige periode, jf. også forslaget til affattelsen af § 12 i i lov om Udbetaling Danmark.

Det foreslås med affattelsen af § 12 i, stk. 2, at Udbetaling Danmark, som en del af forlængelsen af karantæneperioden til fem år, i en 15-årig periode skal samkøre eller sammenstille oplysninger om personer omfattet af § 12 i, stk. 1, med oplysninger fra indkomstregisteret og med nødvendige indtægtsoplysninger fra andre registre, herunder fra andre myndigheder, med henblik på kontrol af, at personerne ikke modtager hjælp i form af kontanthjælp efter § 16, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, uden at opfylde opholdskravet, jf. § 11, stk. 3-5, i lov om aktiv socialpolitik.

Lovforslaget indebærer således, at de etablerede sagsgange for udveksling af oplysninger videreføres, men at der vil ske behandling af yderligere personoplysninger, da flere straffeovertrædelser efter straffeloven vil medføre, at ydelsesmodtagere vil være omfattet af den eksisterende karantæneordning. Derudover vil forslaget om, at visse overtrædelser medfører frakendelse og mistet ret til at modtage pension ligeledes medføre behandling af yderligere personoplysninger efter de allerede etablerede sagsgange. Og endelig vil der – også med udgangspunkt i de etablerede sagsgange – ske databehandling i længere tid, som følge af forslaget om den generelle forlængelse af karantæneperioden fra tre til fem år.

Der henvises til pkt. 2.3.2 for en nærmere beskrivelse af forslagene.

Med de foreslåede bestemmelser til § 12 i, vil anklagemyndigheden og Danmarks Fængsler (tidligere kriminalforsorgen) skulle videregive almindelige personoplysninger om navn, fortrolige oplysninger om personnummer, og oplysninger om strafbare forhold til Udbetaling Danmark om de relevante domme til brug for Udbetaling Danmarks monitorering af reglerne om frakendelse og karantæne.

Med den foreslåede § 12 i, stk. 5, i lov om udbetaling Danmark vil psykiatriske behandlingssteder mv. skulle give følsomme personoplysninger til Udbetaling Danmark, herunder oplysninger om udskrivelse af patienter i retspsykiatrien, der har fået anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for overtrædelse af de foreslåede domme om strafovertrædelser. Der vil ikke blive videregivet oplysninger om diagnoser m.v.

Udbetaling Danmark vil efter modtagelsen af oplysninger fra Danmarks Fængsler, anklagemyndigheden eller psykiatriske behandlingssteder skulle samkøre eller sammenstille personnumre vedrørende de relevante personer med almindelige oplysninger fra indkomstregistret om, hvorvidt vedkommende modtager de relevante ydelser og give kommunen eller arbejdsløshedskasser besked, hvis der bliver udbetalt en ydelse til en person, der er omfattet af en karantæne eller har fået frakendt eller har mistet retten til at få tilkendt pension med henblik på at myndigheden følger op på de konkrete sager.

Behandling af almindelige oplysninger er lovlig, hvis én af betingelserne i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a-f, er opfyldt, herunder hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som led i myndighedsudøvelse (litra e).

Behandling i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, skal have et såkaldt supplerende retsgrundlag, som forpligter eller berettiger myndigheden til at udføre en bestemt myndighedsopgave. Det følger af forordningens artikel 6, stk. 3.

Behandling af personoplysninger vedrørende straffedomme og lovovertrædelser eller tilknyttede sikkerhedsforanstaltninger på grundlag af artikel 6, stk. 1, må kun foretages under kontrol af en offentlig myndighed, eller hvis behandling har hjemmel i EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret, som giver passende garantier for registreredes rettigheder og frihedsrettigheder. Ethvert omfattende register over straffedomme må kun føres under kontrol af en offentlig myndighed.

Oplysninger om, at en person er anbragt i retspsykiatrien, herunder oplysninger om adresse som følge af en dom for behandling, vurderes at være en helbredsoplysning, som har karakter af at være en følsom personoplysning, der er omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1 og databeskyttelseslovens § 7.

I følge databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra f, kan behandling af følsomme oplysninger finde sted, hvis behandlingen er nødvendig for, at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, f.eks. i en forsikrings- eller pensionssag.

Det er vurderingen, at databehandlingen, herunder monitorering af ordningen via samkøring eller sammenstilling er oplysninger hos Udbetaling Danmark, er nødvendig af hensyn til såvel kommunernes, arbejdsløshedskassernes, anklagemyndighedens, Danmarks Fængsler og Udbetaling Danmarks myndighedsudøvelse, idet databehandlingen er nødvendig for at kunne administrere reglerne om frakendelse og mistet ret til at få tilkendt pension samt karantæne. De foreslåede bestemmelser udgør endvidere det supplerende retsgrundlag for behandling i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e og artikel 10.

Det er endvidere Beskæftigelsesministeriets vurdering, at behandlingen, herunder monitorering af ordning via samkøring eller sammenstilling af oplysninger er nødvendig, for at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, jf. artikel 9, litra f, idet databehandlingen har til formål, at efterleve reglerne om frakendelse, udelukkelse og nedsættelse af ydelser i karantæneperioden.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at behandlingen af personnumre efter de foreslåede bestemmelser er i overensstemmelse med databeskyttelseslovens § 11.

Beskæftigelsesministeriet skal afslutningsvis bemærke, at det forudsættes, at de øvrige bestemmelser i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, herunder de grundlæggende principper i databeskyttelsesforordningens artikel 5 og oplysningspligten efter databeskyttelsesforordningens artikel 14 iagttages, når der behandles personoplysninger i medfør af de foreslåede bestemmelser.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

De økonomiske konsekvenser af lovforslaget skønnes blandt andet at indebære statslige og kommunale mindreudgifter til forsørgelse og pension. Hertil kommer statslige og kommunale merudgifter til administration af hhv. frakendelses- og karantæneordningerne.

Lovforslaget skønnes at medføre statslige og kommunale mindreudgifter til udbetaling af bl.a. førtidspension, da lovforslaget indebærer, at førtidspensionister mv. efter udstået straf på baggrund af bestemte former for kriminalitet, får frakendt sin pension i en 5-årig periode.

Lovforslaget skønnes desuden at medføre statslige og kommunale mindreudgifter til forsørgelse, herunder kontanthjælp m.v., som følge af, at karantæneordningen udvides til at omfatte flere straffebestemmelser, samt at perioden for karantæneordningen udvides til at gælde i 5 år frem for 3 år.

Lovforslaget skønnes at medføre øget administration og midlertidige merudgifter til implementering, jf. afsnit 3.2.1. Implementeringskonsekvenser.

Samlet set skønnes lovforslaget at indebære statslige merudgifter på 0,3 mio. kr. i 2025, hvorefter lovforslaget skønnes at medføre statslige mindreudgifter på 0,1 mio. kr. i 2026, 2,3 mio. kr. i 2027, 5,2 mio. kr. i 2028, 8,0 mio. kr. i 2029 og 13,2 mio. kr. varigt (2025-pl), jf. tabel 1.

Lovforslaget skønnes samlet at medføre kommunale merudgifter på 0,3 mio. kr. i 2025 og 1,0 mio. kr. i 2026, hvorefter forslaget forventes at medføre kommunale mindreudgifter på 4,4 mio. kr. i 2027, 17,1 mio. kr. i 2028, 27,3 mio. kr. i 2029 og 45,1 mio. kr. varigt (2025-pl), jf. tabel 1.

Forslaget medfører ikke økonomiske konsekvenser for regionerne.

De kommunaløkonomiske konsekvenser af lovforslaget forhandles med de kommunale parter.

3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige

3.2.1 Implementeringskonsekvenser

Lovforslaget skønnes endvidere at medføre kommunale merudgifter til implementering i Udbetaling Danmark. Det omfatter udgifter til IT-understøttelse af administrationen af frakendelses- og karantæneordningerne. Der skønnes udgifter til implementering på i alt 4,2 mio. kr. i 2025-2027 i Udbetaling Danmark.

Foruden dette skønnes forslaget at medføre statslige merudgifter på 0,3 mio. kr. til implementering i Danmarks Fængsler (tidligere kriminalforsorgen) i 2025 til justering af IT-systemer mhp. at administrere regelændringerne til karantæneordningen.

3.2.2 Digitaliseringsklar lovgivning

Lovforslaget er udformet under hensyntagen til ambitionen i aftale om en digitaliseringsklar lovgivning, så loven så vidt muligt kan understøttes digitalt.

Ved udarbejdelse af lovforslaget er der taget højde for, at den foreslåede ordning så vidt muligt understøttes af eksisterende digitale løsninger, og at behandlingen af borgernes oplysninger kan finde sted inden for rammerne af databeskyttelsesregler. Det er ministeriets vurdering, at lovforslaget så vidt muligt følger principperne 1-7 for digitaliseringsklar lovgivning, dog således, at princip nr. 3 (automatiseret sagsbehandling), princip nr. 4 (genbrug af data) og princip nr. 7 (forebyggelse af fejl) vurderes kun at være opfyldt delvist.

Det er ministeriets vurdering, at lovforslaget tilgodeser princip nr. 1 om enkle og klare regler. Reglerne om frakendelse af pension samt karantæne bygger på objektive kriterier og vil omfatte pensionister, der er idømt specifikke domme efter straffeloven.

Ministeriet vurderer endvidere, at lovforslaget lever op til princip nr. 2 om digital kommunikation, da loven er formuleret teknologineutralt. Der vil alene blive tale om kommunikation mellem myndigheder (anklagemyndigheden, Danmarks Fængsler (tidligere kriminalforsorgen), behandlingssteder, kommuner og Udbetaling Danmark).

Lovforslaget opfylder kun delvist princip nr. 3 om automatisk sagsbehandling. Dette skyldes, at det er nødvendigt, at de involverede myndigheder behandler hver sag individuelt. Den foreslåede ordning indebærer f.eks. manuel håndtering af oplysninger om pensionister, der er idømt specifikke domme. Det vil kunne udgøre risiko for fejl.

Der forventes som noget nyt at blive fastsat regler om behandlingssteders kommunikation om pensionister, der afslutter endt behandling, hvis de er idømt anden strafferetlig retsfølge. Det forventes at denne kommunikation også vil skulle ske mere håndholdt.

Det bemærkes dog, at de foreslåede udvidelser af karantæneordningen, hvorefter der skal ske nedsættelse af ydelser i en periode på baggrund af specifikke domme, bygger på et allerede etableret system og sagsgange.

Princip nr. 4 om genbrug af data er i mindre grad imødekommet, da der vil skulle ske manuel videregivelse af oplysninger om specifikke domme.

Lovforslaget understøtter princip nr. 5 om tryg og sikker datahåndtering, idet lovforslaget er udformet under iagttagelse af de databeskyttelsesretlige regler. Det forudsættes desuden at myndighederne vil skulle overholde de eksisterende krav til datasikkerhed.

Endelig understøtter lovforslaget delvist princip nr. 7 om forebyggelse mod snyd og fejl. Det er de gældende regler og principper for indhentning af oplysninger og kontrol der vil blive anvendt i sagsbehandlingen i forbindelse med frakendelse af pension baseret på indberetninger fra andre myndigheder. Der vil kunne opstå fejl som følge af fejlindberetninger eller manglende indberetninger.

For så vidt angår den del af lovforslaget, hvor Udbetaling Danmark skal monitorere, om en person, der er omfattet af en karantæne (nedsættelse eller udelukkelse), får udbetalt ydelser, bygges på en allerede etableret ordning, hvor der sker udsøgning ud fra oplysninger i indkomstregistret fra skattemyndighederne. Udbetaling Danmark kan ved registersamkøring kontrollere, om der udbetales en ydelse til en person, som Udbetaling Danmark er bekendt med, er omfattet af karantænereglerne, og myndigheden orienteres herefter. Denne kontrol vil først kunne ske på bagkant og der vil således kunne forekomme fejludbetalinger. Det skyldes, at der ikke findes et register, og det vurderes ikke foreneligt med de databeskyttelsesretlige regler at etablere et register med oversigt over personer, der har fået karantæne, som alle myndigheder kan tilgå, inden en ydelse udbetales. Det er derfor vurderet, at det mest hensigtsmæssige er, at det er Udbetaling Danmark, som i forvejen håndterer en stor mængde data, der får til opgave at monitorere evt. udbetalinger hos andre myndigheder og give dem besked, hvis der bliver udbetalt ydelser til en borger, der er omfattet af karantæne.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Det vurderes, at forslaget medfører, at borgere, der er omfattet af lovforslaget og får frakendt førtidspension, seniorpension eller tidlig pension, i øget omfang selv skal være opmærksomme på, om de ville kunne have ret til visse andre offentlige forsørgelsesydelser, og herefter søge dem. Tilsvarende gælder borgere, der udelukkes fra at modtage f.eks. sygedagpenge mv., jf. lovforslagets §§ 5-8.

Når den 5-årige periode for frakendelse og mistet mulighed for tilkendelse udløber, skal de omfattede borgere, selv være opmærksomme på at søge om pensionen på ny.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget indeholder ingen klimamæssige aspekter.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget indeholder ingen miljø- og naturmæssige aspekter.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 9. september til den 7. oktober (28 dage) og et udkast til delene vedrørende børne- og unge ydelsen har i perioden fra den 23. september til 7. oktober (14 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademikerne, Akademikernes Centralorganisation (AC), Ankestyrelsen, Arbejdsmarkedsrådet, ATP, Bedre Psykiatri, Boligselskabernes Landsforening, Business Danmark, Børnerådet, Børns Vilkår, Cabi, Danmarks Almene Boliger, Danmarks Frie Fagforening, Danmarks Lejerforeninger, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk Metal, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Psykolog Forening, Dansk Psykoterapeutforening, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk Selskab for Retsmedicin, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Standard, Dansk Sygeplejeråd, Danske A-kasser, Danske Advokater, Danske Erhvervsakademier, Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske Regioner, Danske Seniorer, Dataetisk Råd, Datatilsynet, Deloitte, Den Danske Dommerforening, Den Nationale Videnskabsetiske Komité, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH), Det Centrale Handicapråd, Det Etiske Råd, Dignity – Dansk Institut mod Tortur, Ejendomsforeningen Danmark Ergoterapeutforeningen, Erhvervsstyrelsen, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH,) Faglige Seniorer, Finans Danmark, Finansforbundet, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, FOA, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Foreningen af Speciallæger, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Forhandlingsfællesskabet, Forsikring og Pension (F&P), Frivilligrådet, FSR – Danske Revisorer, HK Danmark, HK Kommunal, HORESTA, Ingeniørforeningen (IDA), Institut for Menneskerettigheder, Kommunale Velfærdschefer, Kommunernes Landsforening (KL), LAFS – Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere, Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade (LMS), Landsforeningen for Førtidspensionister (LFP), Landsforeningen LEV, Lederne, Lejernes Landsorganisation i Danmark, Lægeforeningen Mødrehjælpen, Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber, Patientforeningen, PensionDanmark, Praktiserende Lægers Organisation, Psykiatrifonden, Psykolognævnet, Red Barnet, Region Hovedstaden, Region Midtjylland, Region Nordjylland, Region Sjælland, Region Syddanmark, Retspolitisk Forening, Rigsrevisionen Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte, SAND – De Hjemløses Landsorganisation, SIND – Landsforeningen for Psykisk Sundhed, Skizofreniforeningen, SMV Danmark, Socialpædagogernes Landsforbund, Sundhedskartellet, Udbetaling Danmark, Yngre Læger, Ældre Sagen og 3F.

Høringen vedrørende lovforslagets § 9 om karantæne i børne- og ungeydelsen har været forkortet til 14 dage, idet denne del af lovforslaget ikke var endeligt afklaret på tidspunktet for den oprindelige høring.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser