Betænkning over lovforslag nr. 2023/1 BTL 54 af 25. november 2023

Link til lovforslaget på Folketingets hjemmeside

Den fulde tekst

Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 23. november 2023

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love

(Fælles opkrævning af arbejdsgiverbidrag, udvidet bemyndigelse til at fastsætte regler om modregningsadgang, nationale særregler for behandling af personoplysninger m.v.)

[af beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)]:

1. Ændringsforslag

Beskæftigelsesministeren har stillet 17 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, V, SF, M, DD, LA, KF, RV og DF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (ALT) vil ved 3. behandling redegøre for sin stilling til lovforslaget . Mindretallet vil ved 2. behandling af lovforslaget redegøre for sin stilling til de stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal i udvalget (NB) vil ved 3. behandling redegøre for sin stilling til lovforslaget. Mindretallet vil ved 2. behandling af lovforslaget redegøre for sin stilling til de stillede ændringsforslag.

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af ALT og NB):

1) I den under nr. 4 foreslåede ændring af § 17 s, stk. 2, ændres »stk. 8« til: »§ 17, stk. 8«.

[Præcisering af henvisning]

Til § 4

2) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 3, stk. 4, ændres i 1. pkt. »§ 3« til: »stk. 1«.

[Præcisering af henvisning]

Til § 5

3) I den under nr. 1 foreslåede ændring af § 19, stk. 4, 2. pkt., ændres »ekspeditionsgebyr« til: »ekspeditionsgebyrer«.

[Korrekturmæssig rettelse]

Til § 9

4) I den under nr. 1 foreslåede ændring af § 85 c, stk. 11, og § 85 d, stk. 6, ændres »stk. 8« til: »§ 17, stk. 8«.

[Præcisering af henvisning]

Til § 10

5) I den under nr. 4 foreslåede ændring af § 66, stk. 11, 1. pkt., der bliver stk. 10, 1. pkt., ændres »ekspeditionsgebyr« til: »ekspeditionsgebyrer«.

[Korrekturmæssig rettelse]

Til § 11

6) I den under nr. 2 foreslåede ændring af § 13, stk. 10, ændres »stk. 8« til: »§ 17, stk. 8«.

[Præcisering af henvisning]

Til § 12

7) I den under nr. 4 foreslåede ændring af § 80 a, stk. 11, 1. pkt., der bliver stk. 10, 1. pkt., ændres »ekspeditionsgebyr« til: »ekspeditionsgebyrer«.

[Korrekturmæssig rettelse]

8) I den under nr. 5 foreslåede ændring af § 80 a, stk. 13, der bliver stk. 12, ændres »ekspeditionsgebyrer« til: »ekspeditionsgebyr«.

[Korrekturmæssig rettelse]

Til § 13

9) Nr. 4 affattes således:

»4. I § 45, stk. 11, 1. pkt., der bliver stk. 10, 1. pkt., ændres »inddrivelsen af skyldige finansieringsbidrag, renter og ekspeditionsgebyrer« til: »inddrivelsen af skyldige finansieringsbidrag og renter«.«

[Korrekturmæssig rettelse]

Til § 14

10) Nr. 2 affattes således:

»2. I § 30, stk. 2, 1. pkt., ændres »borgeren« til: »der«, og »betale« ændres til: »betales«.«

[Korrekturmæssig rettelse]

Til § 16

11) Stk. 3 affattes således:

»Stk. 3. Loven har virkning for indberettede ATP-bidrag for lønperioder, der ophører efter den 1. januar 2024. Loven har dog også virkning for indberettede ATP-bidrag, der vedrører lønperioder før den 1. januar 2024, hvis indberetning sker den 15. februar 2024 eller senere.«

[Præcisering af virkningstidspunktet]

12) Efter stk. 3 indsættes som nye stykker:

»Stk. 4. § 2, nr. 1 og 2, § 3, nr. 2 og 3, § 4, nr. 1 og 2, § 5, nr. 2 og 3, § 6, nr. 2 og 5, § 7, nr. 2, § 8, nr. 2 og 4, § 9, nr. 4 og 7, § 10, nr. 3 og 6, § 11, nr. 4 og 7, § 12, nr. 3 og 6, og § 13, nr. 3 og 6, finder anvendelse fra og med beregning af arbejdsgiverbidrag for første kvartal 2024 med forfald den 1. juli 2024.

Stk. 5. Ikkeindbetalte ATP-bidrag, der er indberettet før den 1. januar 2024, vil efter lovens ikrafttræden danne beregningsgrundlag for bidrag efter § 20, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som ændret ved denne lovs § 2, nr. 1, § 55, stk. 2, i lov om arbejdsskadesikring som ændret ved denne lovs § 3, nr. 2, og § 9, stk. 7, i lov om Lønmodtagernes Garantifond som ændret ved denne lovs § 6, nr. 2, og bidrag til finansiering af ATP-bidrag af arbejdsløshedsdagpenge, jf. § 85 c, stk. 19, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som ændret ved denne lovs § 9, nr. 4, bidrag til finansiering af ATP-bidrag af sygedagpenge, jf. § 66, stk. 10, i lov om sygedagpenge som ændret ved denne lovs § 10, nr. 3, bidrag til finansiering af ATP-bidrag af VEU-godtgørelse, jf. § 13, stk. 16, i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse som ændret ved denne lovs § 11, nr. 3 og 4, bidrag til finansiering af ATP-bidrag af ressourceforløbsydelse under jobafklaring, jf. § 80 a, stk. 10, i lov om aktiv socialpolitik som ændret ved denne lovs § 12, nr. 3, og bidrag til finansiering af ATP-bidrag af dagpenge efter barselsloven, jf. § 45, stk. 10, i barselsloven som ændret ved denne lovs § 13, nr. 3.«

Stk. 4-16 bliver herefter stk. 6-18.

[Præcisering af virkningstidspunktet]

13) I stk. 12, 1. pkt., der bliver stk. 14, 1. pkt., ændres »§ 4, stk. 2« til: »§ 4, stk. 4«.

[Korrektion af henvisning]

14) I stk. 14, 1. pkt., der bliver stk. 16, 1. pkt., udgår »finder ikke anvendelse for bidrag,«.

[Korrekturmæssig rettelse]

15) Stk. 15, der bliver stk. 17, affattes således:

»Stk. 17. Regler udstedt i medfør af § 9, stk. 6, i lov om Lønmodtagernes Garantifond, jf. lovbekendtgørelse nr. 686 af 20. juni 2011, § 85 c, stk. 17, i lov om arbejdsløshedsforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 503 af 11. maj 2023, § 66, stk. 8, i lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 1179 af 21. september 2023, § 13, stk. 16, i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 601 af 22. maj 2019, § 80 a, stk. 8, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 1031 af 22. juni 2023, og § 45, stk. 8, i barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1180 af 21. september 2023, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 9, stk. 5, jf. lov om Lønmodtagernes Garantifond, jf. denne lovs § 6, nr. 1, § 85 c, stk. 16, i lov om arbejdsløshedsforsikring, jf. denne lovs § 9, nr. 2, § 66, stk. 7, i lov om sygedagpenge, jf. denne lovs § 10, nr. 1, § 13, stk. 15, i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. denne lovs § 11, nr. 3, § 80 a, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik, jf. denne lovs § 12, nr. 1, og § 45, stk. 7, i barselsloven, jf. denne lovs § 13, nr. 1.«

[Bekendtgørelser med historiske satser forbliver i kraft]

16) I stk. 16, der bliver stk. 18, udgår »og 23«.

[Lovteknisk ændring]

17) Som stk. 19 indsættes:

»Stk. 19. Regler udstedt i medfør af § 13, stk. 23, i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 601 af 22. maj 2019, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 13, stk. 22, i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. denne lovs § 11, nr. 3.«

[Lovteknisk ændring]

Bemærkninger

Til nr. 1, 4 og 6

Ændringsforslagene præciserer, at henvisningen vedrører regler udstedt i medfør af § 17, stk. 8, idet den tidligere formulering kunne give anledning til tvivl om, hvilken paragraf stk. 8 refererede til.

Til nr. 2

Ændringsforslaget præciserer, at henvisningen vedrører bestemmelsens stk. 1.

Til nr. 3, 5, 7 og 8

Ændringsforslagene retter en korrekturmæssig fejl, idet der i bestemmelsen ved en fejl var anført »ekspeditionsgebyr« i stedet for »ekspeditionsgebyrer«.

Til nr. 9

Ændringsforslaget retter en korrekturmæssig fejl, idet der manglede et »og« i bestemmelsen.

Til nr. 10

Ændringsforslaget retter en korrekturmæssig fejl, idet »betale« i bestemmelsen skulle være ændret til »betales«.

Til nr. 11

Det følger af § 16, stk. 1, i det fremsatte lovforslag, at loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2024.

Det foreslås med ændringsforslaget, at det i det fremsatte lovforslags § 16, stk. 3, præciseres, at loven har virkning for indberettede ATP-bidrag for lønperioder, der ophører efter den 1. januar 2024.

Videre har loven virkning for indberettede ATP-bidrag, der vedrører lønperioder før den 1. januar 2024, hvis indberetning sker fra den 15. februar 2024. Arbejdsmarkedets Tillægspension vil således ikke skulle administrere opkrævning og indbetaling efter to regelsæt efter denne skæringsdato.

Reglerne i § 17, stk. 2, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1110 af 10. oktober 2014 som ændret ved lov nr. 1159 af 6. juni 2021 og bekendtgørelse nr. 1385 af 25. november 2015, finder således anvendelse for ATP-bidrag indberettet indtil den 14. februar 2024 for lønperioder, der slutter før den 1. januar 2024.

Til nr. 12

Det foreslås med ændringsforslaget, at der i det fremsatte lovforslags § 16 indsættes et nyt stk. 4, der præciserer, at loven har virkning for beregning af arbejdsgiverbidrag fra og med første kvartal 2024. Arbejdsgiverbidragene for 1. kvartal 2024 opkræves med forfaldsdato den 1. juli 2024.

Lovforslagets § 2, nr. 1 og 2 (om uddannelsesbidrag og VEU-bidrag efter § 18, stk. 1 og 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil skulle beregnes kvartalsvis på grundlag af de samlede bidrag, som arbejdsgiveren har indberettet til Arbejdsmarkedets Tillægspension i en forudgående 3-månedersperiode), § 3, nr. 2 og 3 (om bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring efter § 55, stk. 1, i lov om arbejdsskadesikring), § 4, nr. 1 og 2, (om bidrag til Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede) efter § 3, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede § 5, nr. 2 og 3, (om bidrag til Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler efter § 19, stk. 2, i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler), § 6, nr. 2 og 5, (om finansieringsbidrag til Lønmodtagernes Garantifond efter § 9, stk. 1, i lov om Lønmodtagernes Garantifond), § 7, nr. 2, (om betaling for FerieKontos administration efter § 35, stk. 2, jf. § 35, stk. 1, i lov om ferie), § 8, nr. 2 og 4, (om bidrag til Barsel.dk efter § 4, stk. 1 og 2, i lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked), § 9, nr. 4 og 7, (om finansieringsbidrag vedrørende arbejdsløshedsdagpenge efter § 85 c, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.), § 10, nr. 3 og 6 (om finansieringsbidrag vedrørende sygedagpenge efter § 66, stk. 3 og 5, i lov om sygedagpenge), § 11, nr. 4 og 7, (om, at finansieringsbidraget vil skulle beregnes af Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af den samlede indberetning af bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget fra arbejdsgiveren i en forudgående periode, hvis længde svarer til den periode, som betaling af finansieringsbidrag vedrører, og at bidraget årligt vil udgøre det af beskæftigelsesministeren fastsatte finansieringsbidrag, for hver gang arbejdsgiveren indberetter et beløb, der svarer til årsbidraget efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension), § 12, nr. 3 og 6, (om finansieringsbidrag vedrørende ressourceforløbsydelse under jobafklaring efter § 80 a, stk. 3 og 5, i lov om aktiv socialpolitik) og § 13, nr. 3 og 6, (om finansieringsbidrag vedrørende barselsdagpenge efter § 45, stk. 3 og 5, i barselsloven), vil efter ændringsforslaget skulle finde anvendelse fra og med beregning af arbejdsgiverbidrag for 1. kvartal 2024.

Beregning af disse arbejdsgiverbidrag for tidligere bidragsår, dvs. til og med beregning af arbejdsgiverbidrag for fjerde kvartal 2023, vil skulle beregnes efter de hidtil gældende regler. Arbejdsgiverbidrag for fjerde kvartal 2023 opkræves med forfaldsdato den 1. april 2024.

Det foreslås videre med ændringsforslaget, at der i det fremsatte lovforslags § 16 indsættes et nyt stk. 5, der præciserer, at ATP-bidrag, der er indberettet til Arbejdsmarkedets Tillægspension før den 1. januar 2024, men ikke var indbetalt ved lovens ikrafttræden, vil danne grundlag for beregning og opkrævning af de arbejdsgiverfinansierede bidrag.

Arbejdsgiverbidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Lønmodtagernes Garantifond og bidrag til finansiering af ATP-bidrag af arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, VEU-godtgørelse, ressourceforløbsydelse under jobafklaring og dagpenge efter barselsloven beregnes på baggrund af ATP-bidraget.

Til nr. 13

Ændringsforslaget retter en forkert henvisning, idet bestemmelsen ved en fejl henviste til »§ 4, stk. 2« i stedet for »§ 4, stk. 4«.

Til nr. 14

Ændringsforslaget retter en korrekturmæssigt fejl, idet »finder ikke anvendelse for bidrag,« ved en fejl fremgik af bestemmelsen.

Lovforslaget ændrer på, at de arbejdsgiverfinansierede bidrag, der i dag beregnes på baggrund af de indbetalte ATP-bidrag, med forslaget vil skulle beregnes på baggrund af det indberettede ATP-bidrag. Beregningen af arbejdsgiverbidragene foretages efter lovens ikrafttræden.

Til nr. 15

Det foreslås med ændringsforslaget, at det i en ny affattelse af stk. 15, der bliver stk. 17, bestemmes, at bekendtgørelserne om fastsættelse af bidrag for 2015-2023 fra private arbejdsgivere til finansiering af ATP-bidraget for modtagere af forskellige arbejdsmarkedsydelser forbliver i kraft, indtil de ophæves.

Arbejdsgivere betaler et finansieringsbidrag, der dækker en del af udgifterne til ATP-bidraget for forskellige arbejdsmarkedsydelser. Satserne herfor er fastsat ved bekendtgørelse, og ATP har behov for at anvende de historiske satser ved inddrivelse af finansieringsbidrag for tidligere år.

Det vil sige, at bekendtgørelse nr. 1415 af 16. december 2014, bekendtgørelse nr. 1269 af 19. november 2015, bekendtgørelse nr. 1429 af 1. december 2016, bekendtgørelse nr. 1382 af 1. december 2017, bekendtgørelse nr. 1361 af 29. november 2018, bekendtgørelse nr. 1267 af 2. december 2019, bekendtgørelse nr. 1823 af 7. december 2020, bekendtgørelse nr. 2085 af 23. november 2021 og bekendtgørelse nr. 1466 af 29. november 2022 vil forblive i kraft, indtil de ophæves.

Med det foreslåede vil bekendtgørelserne om fastsættelse af bidrag for 2015-2023 fra private arbejdsgivere til finansiering af kommunernes og Udbetaling Danmarks indbetaling af ATP-bidrag ved udbetaling af sygedagpenge, ressourceforløbsydelse under jobafklaring og barselsdagpenge desuden forblive i kraft, indtil de ophæves.

Det vil sige, at bekendtgørelse nr. 1416 af 16. december 2014, bekendtgørelse nr. 1270 af 19. november 2015, bekendtgørelse nr. 1428 af 1. december 2016, bekendtgørelse nr. 1383 af 1. december 2017, bekendtgørelse nr. 1362 af 29. november 2018, bekendtgørelse nr. 1266 af 2. december 2019, bekendtgørelse nr. 1822 af 7. december 2020, bekendtgørelse nr. 2086 af 23. november 2021 og bekendtgørelse nr. 1467 af 29. november 2022 vil forblive i kraft, indtil de ophæves.

Med det foreslåede vil bekendtgørelserne om fastsættelse af størrelsen af bidrag for 2013-2023 til Lønmodtagernes Garantifond til dækning af fondens udgifter endelig forblive i kraft, indtil de ophæves.

Det vil sige, at bekendtgørelse nr. 1233 af 24. november 2014, bekendtgørelse nr. 1339 af 26. november 2015, bekendtgørelse nr. 1330 af 15. november 2016, bekendtgørelse nr. 1199 af 9. november 2017, bekendtgørelse nr. 1279 af 14. november 2018, bekendtgørelse nr. 1127 af 14. november 2019, bekendtgørelse nr. 1596 af 5. november 2020, bekendtgørelse nr. 2052 af 12. november 2021 og bekendtgørelse nr. 1418 af 26. oktober 2022 vil forblive i kraft, indtil de ophæves.

Til nr. 16 og 17

Det foreslås med ændringsforslagene at fordele indholdet af det fremsatte lovforslags § 16, stk. 16, i to stykker. Med det foreslåede vil indholdet således blive fordelt på henholdsvis § 16, stk. 18, og § 16, stk. 19.

4. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 25. oktober 2023 og var til 1. behandling den 3. november 2023. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Beskæftigelsesudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 1 møde.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og beskæftigelsesministeren sendte den 28. juni 2023 dette udkast til udvalget, jf. BEU alm. del – bilag 211 (folketingsåret 2022-23, 2. samling). Den 25. oktober 2023 sendte beskæftigelsesministeren høringssvarene, høringsnotat og et ligestillingsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 5 bilag på lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 3 spørgsmål til beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Bjarne Laustsen (S) fmd. Bjørn Brandenborg (S) Henrik Møller (S) Jens Joel (S) Kasper Roug (S) Tanja Larsson (S) Rasmus Stoklund (S) Thomas Monberg (S) Thomas Skriver Jensen (S) Christoffer Aagaard Melson (V) nfmd. Ken Kristensen (V) Hans Andersen (V) Anni Matthiesen (V) Karin Liltorp (M) Nanna W. Gotfredsen (M) Charlotte Munch (DD) Betina Kastbjerg (DD) Sólbjørg Jakobsen (LA) Steffen Larsen (LA) Helle Bonnesen (KF) Niels Flemming Hansen (KF) Kim Edberg Andersen (NB) Nick Zimmermann (DF) Karsten Hønge (SF) Astrid Carøe (SF) Kirsten Normann Andersen (SF) Victoria Velasquez (EL) Katrine Robsøe (RV) Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen (ALT)

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S) 50
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 23
Socialistisk Folkeparti (SF) 15
Moderaterne (M) 15
Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD) 14
Liberal Alliance (LA) 14
Det Konservative Folkeparti (KF) 10
Enhedslisten (EL) 9
Radikale Venstre (RV) 7
Dansk Folkeparti (DF) 7
Alternativet (ALT) 5
Nye Borgerlige (NB) 3
Siumut (SIU) 1
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Sambandsflokkurin (SP) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
Uden for folketingsgrupperne (UFG) 3