Skriftlig fremsættelse af lovforslag nr. 2023/1 SF.L L 54 af 26. oktober 2023

Skriftlig fremsættelse (25. oktober 2023)

Beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love (Fælles opkrævning af arbejdsgiverbidrag, udvidet bemyndigelse til at fastsætte regler om modregningsadgang, nationale særregler for behandling af personoplysninger m.v.)

(Lovforslag nr. L 54)

ATP administrerer en lang række velfærds- og sikringsordninger for staten, kommunerne og arbejdsmarkedets parter. ATP løfter dermed en stor samfundsmæssig opgave. Det er vigtigt, at vi sikrer rammerne for ATP’s opgavevaretagelse med henblik på en fortsat sikker og effektiv administration.

ATP’s bestyrelse, hvor arbejdsmarkedets parter er repræsenterede, og bestyrelserne for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og Udbetaling Danmark har foreslået en række ændringer, der særligt har til formål at forenkle administrationen i Arbejdsmarkedets Tillægspension og hos arbejdsgiverne.

Det foreslås for det første, at arbejdsgivernes indbetaling af ATP-bidrag vil kunne i en fælles opkrævning med andre arbejdsgiverbidrag, der i dag allerede indgår i Arbejdsmarkedets Tillægspensions tekniske opkrævningsløsning Samlet Betaling. Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræver i dag otte arbejdsgiverfinansierede bidrag i den fælles opkrævning. Bidragene opkræves fire gange årligt.

Med lovforslaget lægges der op til, at der indsættes lovhjemmel til, at ATP-bidraget også kan opkræves i den fælles opkrævning. Forslaget vil medføre en halvering af antallet af årlige opkrævninger hos arbejdsgiverne.

Det foreslås for det andet at indføre en lovhjemmel til at fastsætte regler om modregningsadgang mellem ind- og udbetalinger fra ordninger i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, ind- og udbetalinger efter lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked samt de ordninger, der opkræves i den fælles opkrævning.

De udvidede regler om modregningsadgangen vil bl.a. sikre, at en arbejdsgiver ikke kan undlade at indbetale bidrag til den fælles opkrævning og samtidig modtage udbetalinger fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag eller refusion fra Barsel.dk.

Med lovforslaget lægges der således op til at udvide beskæftigelsesministerens eksisterende bemyndigelse til at fastsætte regler om modregning. Bemyndigelsen foreslås udvidet til, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om modregning mellem ordningerne i den fælles opkrævning og evt. udbetalinger til arbejdsgiverne i ydelser udbetalt efter lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse samt lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked. Der er i dag lovhjemmel til at fastsætte regler om modregningen mellem ordningerne i den fælles opkrævning.

For det tredje foreslås det at indføre nationale særregler for behandling af personoplysninger, der vil skulle sikre udsendelse af færre oplysningsbreve.

Med lovforslaget lægges der op til, at Arbejdsmarkedet Tillægspension på vegne af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler, Lønmodtagernes Garantifond og FerieKonto i nogle tilfælde skal undtages pligten efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 om beskyttelse af personoplysninger (databeskyttelsesforordningen) til at oplyse registrerede personer om, at der behandles oplysninger om dem, herunder i de tilfælde, hvor de registrerede personer i forvejen er bekendt med, at der behandles oplysninger om dem. Det foreslås gennemført ved at indføre nationale særregler om behandling af personoplysninger fra f.eks. CPR-registret eller CVR-registret.

Særreglerne foreslås indført, så de vil gælde for ordningerne i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om arbejdsskadesikring, lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, lov om forvaltning af tilgodehavende feriemidler, lov om ferie, lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og lov om Lønmodtagernes Garantifond.

For det fjerde foreslås det at give Udbetaling Danmark hjemmel til at pålægge juridiske personer et gebyr ved afsendelse af erindringsskrivelser samt mulighed for at tillægge rentekrav ved for sen betaling af ydelser.

For det femte foreslås det, at tilpasse Finanstilsynets bemyndigelse til at fastsætte de nærmere regler vedrørende ATP’s årsrapport, så der vil være klarhed om, at dette omfatter indregning og måling af de pensionsmæssige forpligtelser, og at Finanstilsynet i fastsættelsen vil skulle inddrage de lovgivningsmæssige rammer, der gælder for ATP’s produkt bl.a. i forhold til at udmønte den ændrede afdækningsstrategi, som bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension kan beslutte.

Lovforslaget skal træde i kraft den 1. januar 2024.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.