Lovforslag som fremsat nr. 2023/1 LSF 54 af 26. oktober 2023

Ifølge den gældende § 17, stk. 1 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, tilbageholder arbejdsgiverne medlemmets del af ATP-bidraget ved lønudbetaling og indbetaler det samlede bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det følger af § 17, stk. 2, at beskæftigelsesministeren efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter de nærmere regler om betaling af bidrag, herunder om frist, henstand og eftergivelse.

Det følger af § 17, stk. 3, at såfremt indbetaling af bidrag ikke sker rettidigt, skal arbejdsgiveren betaler renter af bidraget med 1½ pct. for hver påbegyndt måned fra kvartalets udløb.

Det følger af § 17, stk. 4, at Arbejdsmarkedets Tillægspension har udpantningsret for bidrag og renter.

Det følger af § 17, stk. 5, at reglerne i § 17, stk. 2-4, tilsvarende finder anvendelse for bidrag for medlemmer, der i medfør af § 15, stk. 7, selv betaler det samlede bidrag.

Det følger af § 17, stk. 6, at såfremt der ikke opnås dækning hos arbejdsgiveren for skyldige bidrag eller disse eftergives, tillægges der lønmodtagere pensionsret for det manglende bidrag.

Det foreslås, at § 17 affattes på ny.

Det foreslås i stk. 1, at arbejdsgiveren tilbageholder medlemmets del af bidraget, jf. § 15, stk. 6, ved lønudbetaling og indbetaler det samlede bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at arbejdsgiveren er ansvarlig for rettidig indbetaling af det samlede ATP-bidrag. Det foreslåede vil være en videreførelse af gældende ret i § 17, stk. 1 dog med ændring af indbetalingstidspunktet, der ikke længere vil være ved et kvartals udløb, idet ATP-bidrag fremover vil kunne opkræves i en fælles opkrævning med andre arbejdsgiverbidrag. Herved vil indbetalingstidspunktet blive ændret, jf. det foreslåede stk. 2.

Det foreslås i stk. 2, at bidraget kan opkræves sammen med de øvrige bidrag som Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræver fra arbejdsgiverne. Restancer for manglende betaling af bidrag kan indgå i den fælles opkrævning.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ATP-bidrag vil kunne opkræves i en fælles opkrævning med andre arbejdsgiverbidrag, der varetages af Arbejdsmarkedets Tillægspensions tekniske opkrævningsløsning Samlet Betaling.

Det vil fortsat være muligt for arbejdsgivere at indbetale ATP-bidraget særskilt uden forudgående opkrævning via eget lønsystem eller et servicebureau ved brug af Informationsservice eller via Skattestyrelsens LetLøn. Arbejdsgivere vil således fortsat kunne vælge ikke at modtage en fælles opkrævning, hvor ATP-bidraget indgår, men vil fortsat kunne indbetale ATP-bidraget og bidrag til de øvrige arbejdsgiverfinansierede ordninger hver for sig.

Det foreslås i stk. 3, at såfremt indbetaling af bidrag efter denne lov ikke sker rettidigt, skal der fra forfaldstidspunktet betales renter af bidraget med den rentesats, der fastsættes i § 5 i renteloven.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil kunne opkræve renter fra forfaldstidspunktet i medfør af § 5 i renteloven, såfremt bidraget ikke betales rettidigt. Den foreslåede vil finde anvendelse på samtlige indbetalinger af ATP-bidrag.

Arbejdsmarkedets Tillægspension vil således kunne opkræve en årlig rente, der vil svare til den fastsatte referencesats med et tillæg på 8 pct., hvor referencesats vil være den officielle udlånsrente, som Nationalbanken har fastsat henholdsvis pr. 1. januar og den 1. juli det pågældende år. Herved vil rentesatsen ved for sen indbetaling af ATP-bidraget bringes i overensstemmelse med rentesatsen for de øvrige ordninger, der opkræves i Samlet Betaling.

Det foreslås i stk. 4, at Arbejdsmarkedets Tillægspension har udpantningsret for bidrag, renter og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, Arbejdsmarkedets Tillægspension vil have en lovbestemt udpantningsret for bidrag, renter og de omkostninger, der er forbundet med at inddrive skyldige fordringer ved fogedretten. Arbejdsmarkedets Tillægspension vil således kunne foretage udlæg umiddelbart og uden dom.

Det foreslåede vil videreføre den eksisterende adgang for Arbejdsmarkedets Tillægspension til at foretage udpantning efter den gældende § 17, stk. 4, men Arbejdsmarkedets Tillægspension vil få en udvidet adgang til at foretage udpantning, idet omkostninger forbundet med inddrivelse af bidrag og renter også vil blive omfattet af udpantningsretten. Den udvidede udpantningsret vil med ændringen også omfatte f.eks. rets- og fogedretsgebyrer samt eventuelle advokatomkostninger forbundet med, at sagen bringes for retten.

Det foreslås i stk. 5, at såfremt der ikke opnås dækning hos arbejdsgiveren for skyldige bidrag eller disse eftergives, vil der tillægges lønmodtageren pensionsret for det manglende bidrag.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en lønmodtager vil optjene pensionsret, selvom en arbejdsgiver ikke betaler ATP-bidraget. Lønmodtagere vil således ikke lide et tab uagtet den manglende eller delvist manglende betaling fra arbejdsgiveren. Lønmodtageren vil i disse tilfælde blive godskrevet den fulde pensionsret. Kravet mod arbejdsgiveren vil blive forfulgt af Arbejdsmarkedets Tillægspension, og samtlige personer, der vil have indbetalt til Arbejdsmarkedets Tillægspension (medlemskollektivet), vil overtage kravet. Det foreslåede vil videreføre den gældende § 17, stk. 6 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension uændret.

Det foreslås i stk. 6, at krav på bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension vil skulle dækkes forud for øvrige bidrag med samme forfaldsdato, der indgår i den fælles opkrævning.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ATP-bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension vil blive dækket forud for øvrige bidrag med samme forfaldsdato, der indgår i den fælles opkrævning.

ATP-bidraget adskiller sig i sin finansieringsform fra øvrige bidrag, der i dag indgår i den fælles opkrævning, idet bidraget består af 1/3 lønmodtagerindbetaling og 2/3 arbejdsgiverindbetaling. Øvrige arbejdsgiverbidrag betales alene af arbejdsgiveren. Som følge af denne grundlæggende forskel i betalingskilden, vil den foreslåede bestemmelse medføre, at ATP-bidrag vil blive dækket forud for de øvrige bidrag med samme forfaldsdato.

Det foreslås i stk. 7, at reglerne i stk. 3 og 4 samt regler fastsat i medfør af stk. 8 finder tilsvarende anvendelse på bidrag for medlemmer, der i medfør af § 15, stk. 7, selv betaler det samlede bidrag.

Bestemmelsen vil medføre, at personer, der lever op til lønmodtagerkravene efter den gældende § 2, stk. 1 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, og som har været medlemmer af tillægspensionsordningen i sammenlagt mindst 3 år, efter eget ønske kan bevare deres medlemskab til tillægspensionsordningen, hvis den pågældende overgår til selvstændig erhvervsvirksomhed. Det foreslåede vil videreføre gældende ret, jf. den nuværende § 17, stk. 5.

Det foreslåede vil således ikke ændre på, at selvstændigt erhvervsdrivende efter § 2, stk. 1 vil skulle stilles lige med arbejdsgivere, der indbetaler ATP-bidrag for deres ansatte.

Bestemmelsen vil betyde, at bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension ved fastsættelse af regler om selvstændigt erhvervsdrivende efter den nuværende lovs § 2, stk. 2 vil skulle tage hensyn til den foreslåede § 17, stk. 3, 4 og regler fastsat i medfør af stk. 8.

Det foreslås i stk. 8, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om opkrævning, modregning og betaling af bidrag, der indgår i en fælles opkrævning, jf. stk. 2. Der kan endvidere fastsættes regler om beløbsgrænser for opkrævning og tilbagebetaling af bidrag, og regler om at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling samt eftergive bidrag, renter og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler om, at ATP-bidraget opkræves sammen med øvrige bidrag, der indgår i en fælles opkrævning, jf. stk. 2.

Bestemmelsen vil – så vidt muligt – på tværs af lovgivningsområder etablere en enslydende hjemmel til at etablere et fælles regelsæt ved bekendtgørelse om beregning af bidrag, opkrævning, indbetaling og tilbagebetaling for de bidrag, der vil indgå i den fælles opkrævning.

Det er intentionen med bemyndigelsen i stk. 8, at beskæftigelsesministeren – i det omfang det er muligt – vil fastsætte regler om opkrævning af den fælles opkrævning svarende til de gældende reger i bekendtgørelse nr. 1360 af 2. december 2019 om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag m.v.

De gældende forfaldsdatoer for bidrag til den fælles opkrævning vil forventeligt blive videreføre med forfald hhv. den 1. juli (for 1. kvartal), 1. oktober (for 2. kvartal), 1. januar (for 3. kvartal) og 1. april (for 4. kvartal), jf. § 2 i bekendtgørelse nr. 1360 af 2. december 2019 om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag m.v.

Den foreslåede bestemmelse vil desuden betyde, at der vil kunne fastsættes regler om modregning mellem de bidrag m.v., der opkræves i den fælles opkrævning. Ved disse regler vil der skulle tages hensyn til det foreslåede i stk. 6 ved fastsættelse af regler om modregning.

Den foreslåede bestemmelse vil endvidere medføre, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler om særskilt indbetaling af ATP-bidrag uden forudgående opkrævning via eget lønsystem eller et servicebureau ved brug af Informationsservice eller via Skattestyrelsens LetLøn. Arbejdsgivere vil således også fremadrettet kunne vælge ikke at modtage en fælles opkrævning, hvor ATP-bidraget indgår, men vil fortsat kunne indbetale ATP-bidraget og bidrag til de øvrige arbejdsgiverfinansierede ordninger hver for sig. Der vil dog uagtet indbetalingsformen kunne fastsættes regler om, at eventuelt overskydende indbetalinger af ATP-bidrag kan indgå og modregnes i den fælles opkrævning.

Den foreslåede bestemmelse vil også medføre, at der vil kunne fastsættes regler om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke opkræver eller tilbagebetaler mindre beløb, herunder renter, til arbejdsgivere. Eventuelle overskydende beløb vil kunne modregnes i det følgende kvartals forventede krav på bidrag.

Den foreslåede bestemmelse vil endelig medføre, at der vil kunne fastsættes regler om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetalingen samt eftergive bidrag m.v. Bestemmelsen vil kunne anvendes, når særlige omstændigheder taler herfor som f.eks., at det vil være åbenlyst formålsløst at opkræve bidrag m.v. Bestemmelsen vil videreføre gældende ret, jf. den nuværende § 17, stk. 2, 2. pkt. Fastsættelsen af de nærmere regler om opkrævning, modregning m.v. vil ske efter forudgående dialog med Arbejdsmarkedets Tillægspension og de relevante selvejende institutioner og fonde for hvem, der fastsættes regler for.

Den gældende overskrift til kapitel V d i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, er i dag kaldt »supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister«.

Det foreslås i overskriften til kapitel V d, at »for førtidspensionister« udgår.

Den foreslåede ændring vil indebære, at overskriften vil være mere retvisende, da både førtidspensionister og seniorpensionister i dag indbetaler til den Supplerende Arbejdsmarkedspension, jf. § 33 b i lov om social pension.

Efter § 17 r, stk. 1, 5, 7 og 8, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, finder den supplerende arbejdsmarkedspension alene anvendelse for førtidspensionister.

Efter § 33 b i lov om social pension kan både førtidspensionister og seniorpensionister i dag indbetale til den Supplerende Arbejdsmarkedspension.

Det foreslås, at »for førtidspensionister« udgår af § 17 r, stk. 1, 5, 7 og 8 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Den foreslåede ændring vil indebære, at § 17 r, stk. 1, 5, 7 og 8 vil dække over både førtidspensionister og seniorpensionister.

Den gældende § 17 s i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension regulerer administrationen af den obligatoriske pensionsordning. Det følger af § 17 s, stk. 2 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, at såfremt der ikke indbetales bidrag rettidigt, finder den gældende § 17, stk. 2, 3 og 7 tilsvarende anvendelse.

Det foreslås i § 17 s, stk. 2 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, at »§ 17, stk. 2, 3 og 6« ændres til »§ 17, stk. 3, 5 og regler udstedt i medfør af stk. 8«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil kunne opkræve renter og have udpantningsret ved for sen betaling af bidrag for så vidt angår administrationen af den obligatoriske pensionsordning. Herudover vil reglerne om opkrævning, modregning og betaling m.v. fastsat i medfør af stk. 8 som affattet efter denne lovs § 1, nr. 1 finde tilsvarende anvendelse. Det foreslåede vil videreføre gældende ret med de ændringer, der følger af de foreslåede ændringer efter denne lovs § 1, nr. 1.

Den gældende bestemmelse i § 25 m, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension bemyndiger Finanstilsynet til ved bekendtgørelse at fastsætte de nærmere regnskabsregler for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det foreslås, at § 25 m, stk. 1 nyaffattes, så Finanstilsynet bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for årsrapporten, herunder regler om indregning og måling af aktiver, forpligtelser, pensionsmæssige forpligtelser, indtægter og omkostninger, opstilling af resultatopgørelse og balance samt krav til noter og ledelsesberetning.

Den foreslåede nyaffatning vil sikre klarhed om regnskabsreglerne for Arbejdsmarkedets Tillægspension og Finanstilsynets bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler herom, herunder at de nærmere regnskabsregler skal afspejle de relevante lovgivningsmæssige rammer, der gælder for Arbejdsmarkedets Tillægspensions produkt.

Finanstilsynet vil efter det foreslåede stk. 1 blive bemyndiget til at kunne fastsætte nærmere regler for Arbejdsmarkedets Tillægspensions årsrapport, herunder regler om indregning og måling af aktiver, forpligtelser, pensionsmæssige forpligtelser, indtægter og omkostninger, opstilling af resultatopgørelse og balance samt krav til noter og ledelsesberetning.

Formuleringen af stk. 1 viderefører gældende ret, således at Finanstilsynet fortsat vil kunne fastsætte de nærmere regler om Arbejdsmarkedets Tillægspensions årsrapport. Det omfatter regler om indregning og måling af aktiver, forpligtelser, indtægter og omkostninger, opstilling af resultatopgørelse og balance samt krav til noter og ledelsesberetning.

Finanstilsynet vil i fastsættelsen af regnskabsreglerne desuden kunne tage højde for opgørelsen af Arbejdsmarkedets Tillægspensions pensionsmæssige forpligtelser og de særlige forhold, der lovgivningsmæssigt gør sig gældende for dem.

Herunder vil Finanstilsynet kunne tage højde for de muligheder Arbejdsmarkedets Tillægspension har i forhold til den nye afdækningsstrategi, som bestyrelsen i Arbejdsmarkedets Tillægspension vil kunne beslutte, og som blev mulige med lov nr. 1159 af 8. juni 2021 om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Med ændringen vil der være klarhed over, at Finanstilsynets bemyndigelse vil udnyttes på en måde, der tager højde for de lovgivningsmæssige rammer for Arbejdsmarkedets Tillægspensions produkt og forretningsmodel, herunder de pensionsmæssige hensættelser.

Det følger f.eks. af de lovgivningsmæssige rammer for ATP’s produkt, at pensionsrettighederne renteafdækkes på indbetalingstidspunktet, så renterisikoen i udgangspunktet ikke belaster bonuspotentialet.

Arbejdsmarkedets Tillægspension vil i valget af den rentekurve, som Arbejdsmarkedets Tillægspension anvender til opgørelsen af de pensionsmæssige hensættelser kunne lægge vægt på mulighederne for at kunne afdække forpligtelserne på langt sigt på en for Arbejdsmarkedets Tillægspension hensigtsmæssig måde.

Hermed vil Arbejdsmarkedets Tillægspension, som det fremgår af ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension i 2021, jf. lov nr. 1159 af 8. juni 2021, i tillæg til den eksisterende renteafdækning af de garanterede pensioner fremover kunne beslutte at tilføre en af Arbejdsmarkedets Tillægspensions bestyrelse fastsat mængde aktiver med en højere risiko og et højere forventet afkast til afdækningen med henblik på at øge afkastet i afdækningsporteføljen, så resultaterne herfra over tid kan bidrage til en forøgelse af bonuspotentialet og dermed bonustildelingen.

Bestyrelsen i Arbejdsmarkedets Tillægspension vil herefter have mulighed for at benytte et illikviditetsspænd som tillæg til den diskonteringskurve, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har valgt til opgørelsen af de pensionsmæssige hensættelser, baseret på illikviditeten i Arbejdsmarkedets Tillægspensions forpligtigelser.

Arbejdsmarkedets Tillægspension vil i den sammenhæng f.eks. kunne gøre brug af en af bestyrelsen besluttet model, hvor Arbejdsmarkedets Tillægspension i fastsættelsen af illikviditetsspændet anvender markedsdata, der udjævner markedsbevægelser målt over en flerårig periode. Modellen vil gøre det muligt at tage højde for, at det med den ændrede strategi vil være nødvendigt for Arbejdsmarkedets Tillægspensions bestyrelse at kunne fastholde den foreslåede relative eksponering af afdækningsporteføljen mod risikofyldte aktiver med højere forventet afkast, selv på tidspunkter hvor markedsafkastene vil være negative.

De nærmere regnskabsregler, der forventes at blive udstedt i medfør af bestemmelsen, vil dermed muliggøre en udmøntning af den nye afdækningsstrategi, som var tiltænkt med ændringen af ATP-loven i 2021.

Derudover vil reglerne som i dag kunne tage højde for øvrige relevante lovgivningsmæssige rammer for Arbejdsmarkedets Tillægspensions produkt. Det vil eksempelvis indebære at tage højde for medlemmernes ufordelte midler i bonuspotentialet, dvs. den reserve, der udtrykker forskellen mellem værdien af Arbejdsmarkedets Tillægspensions samlede aktiver og Arbejdsmarkedets Tillægspensions øvrige hensættelser, dvs. garanterede ydelser, livrente med markedseksponering, risikojustering, den nye langsigtede supplerende hensættelse og øvrige forpligtelser som eksempelvis anden gæld.

Med de ufordelte midler i bonuspotentialet vil der som i dag være et udgangspunkt for, at fællesskabet vil kunne dække f.eks. udgifter forbundet med investering af bonuspotentialet samt uforudsete udgifter ved levetidsforbedringer og operationelle risici. Arbejdsmarkedets Tillægspension vil ved indregning og måling af risikojusteringen kunne tage højde for de lovgivningsmæssige rammer, hvorefter bonuspotentialet vil kunne dække udgifter forbundet med eksempelvis uforudsete levetidsforbedringer. Risikojusteringen vil derfor kunne afgrænses til at afspejle levetidsrisikoens og øvrige ikke-finansielle risicis betydning for den investeringsmæssige risikotagning i bonuspotentialet.

Bonuspotentialet vil som i dag herudover understøtte den tilsigtede realværdisikring af de livslange garanterede pensioner.

Ifølge den gældende § 29, 1. pkt. i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension kan krav på ydelser efter denne lov, bortset fra udbetalinger som nævnt i § 17 i, stk. 2, 2. og 3. pkt., ikke gøres til genstand for arrest, eksekution eller anden retsforfølgning.

Det foreslås, at i § 29, 1. pkt. udgår », bortset fra udbetalinger som nævnt i § 17 i, stk. 2, 2. og 3. pkt.«

Den foreslåede ændring vil medføre, at der i bestemmelsen ikke vil være en henvisning til § 17 i, der blev ophævet ved lov nr. 1263 af 16. december 2009 om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, lov om beskatning af pensionsordninger m.v. og lov om pensionsafkastbeskatning.

Det følger af § 18, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at alle arbejdsgivere årligt betaler et bidrag på 2.890 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2023-pris- og lønniveau til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det følger af § 18, stk. 1, 2. pkt., at bidraget dækker udgifter i medfør af lovens kapitel 2 (lønrefusion og pensionsrefusion) bortset fra § 5, stk. 2 (de udgifter til lønrefusion, som vedrører supplerende undervisning, der er studieforberedende, i en erhvervsuddannelses grundforløb og hovedforløb) og udgifter i medfør af kapitel 2 a (udgifter til elevers og lærlinges ophold på kostafdelinger), kapitel 2 b (tilskud til kommuner vedrørende lønudgifter til visse elever og lærlinge mellem grund- og hovedforløbet), kapitel 3 (tilskud til befordringsudgifter m.v.), kapitel 4 (mobilitetsfremmende ydelser m.v.), kapitel 4 a (skoleoplæringsydelse m.v.) og kapitel 4 b (tilskud til lærepladsunderstøttende tiltag, søgning og kvalitet på erhvervsuddannelserne m.v.), herunder administrationsudgifter.

Det følger af § 18, stk. 1, 3. pkt., at bidraget endvidere dækker udviklings- og administrationsudgifter i medfør af §§ 21 a – 21 k (merbidrag, fritagelsesordninger, tilskud for praktikårselever, overskudsdeling m.v.), § 26 b (Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags uddannelsesregister) og § 26 c (virksomhedsdata til skoler og faglige udvalg).

Det følger af § 18, stk. 2, 1. pkt., at alle arbejdsgivere årligt betaler et bidrag på 111 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i 2023-pris- og -lønniveau.

Det følger af § 18, stk. 2, 2. og 3. pkt., at bidraget dækker hel eller delvis finansiering af godtgørelse m.v. ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. lovens § 15 b, og at bidraget endvidere dækker merudgifter til administrationen af ordningen, som overstiger det beløb, der er fastsat på finansloven.

Det følger af § 18, stk. 3, at bidragene nævnt i stk. 1 og 2 opkræves samlet.

Efter § 18, stk. 4, kan bidrag opkræves sammen med bidrag, der af Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræves fra arbejdsgiverne. De beføjelser, der tilkommer Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vedrørende opkrævning af bidrag i medfør af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, kan udøves af Arbejdsmarkedets Tillægspension i forbindelse med en fælles opkrævning. Restancer for bidrag kan indgå i en fælles opkrævning.

Det følger af § 20, stk. 1, at bidrag efter § 18 beregnes kvartalsvis på grundlag af de samlede bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget fra arbejdsgiveren i en forudgående 3-måneders-periode.

Det følger videre af § 20, stk. 2, at i det kvartalsvis beregnede arbejdsgiverbidrag fratrækkes for hver arbejdsgiver et beløb, der svarer til ¼ af det årlige bidrag for en lønmodtager. Dette gælder, uanset hvor mange kvartaler det ATP-bidrag, der danner grundlag for beregningen, vedrører. Herudover fratrækkes et beløb, der svarer til ¼ af det årlige bidrag for en lønmodtager, for hver gang der er modtaget et ATP-bidrag svarende til 50 fuldtidsansatte lønmodtagere.

Det følger af § 21, stk. 1, at bidrag efter § 18 indbetales til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fire gange årligt.

Efter § 21, stk. 3, 1. pkt., fastsætter beskæftigelsesministeren efter forhandling med børne- og undervisningsministeren og efter indstilling fra bestyrelserne for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og Arbejdsmarkedets Tillægspension regler om opkrævning, modregning og betaling af bidrag, der indgår i en fælles opkrævning, jf. § 18, stk. 4. Bemyndigelsen er benyttet til at udstede bekendtgørelse nr. 1360 af 29. december 2019 om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag m.v.

Efter § 21, stk. 4, kan børne- og undervisningsministeren efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsætte særlige regler om beregningen af bidraget til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Bemyndigelsen er benyttet til at udstede bekendtgørelse nr. 1801 af 27. december 2018 om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag med senere ændringer.

Det følger af bekendtgørelsens § 3, stk. 3, at bidrag opkræves af Arbejdsmarkedets Tillægspension sammen med finansieringsbidrag, bidrag til barselsudligning på det private arbejdsmarked og bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. bekendtgørelse om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag.

Det følger videre af bekendtgørelsens § 4, stk. 2, at bidraget for hvert kvartal udgør 1/4 af årsbidraget, for hver gang Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget, hvad der svarer til fuldt ATP-bidrag for medlemmer, der aflønnes månedsvis, jf. § 4 a og § 15 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, i følgende perioder:

Det bemærkes i den forbindelse, at ATP-bidrag forfalder til betaling den 1. maj, 1. august, 1. november og 1. februar med sidste rettidige betalingsdag den 7. i forfaldsmåneden, jf. § 11 i bekendtgørelse nr. 1385 af 25. november 2015 om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Endelig følger det af § 26, stk. 2, at der til brug for beregning, opkrævning og behandling af bidrag som led i en fælles opkrævning, jf. § 18, stk. 4, i nødvendigt omfang kan videregives oplysninger om arbejdsgiveren fra de ordninger, der er omfattet af en fælles opkrævning, til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Denne videregivelse kan ske i elektronisk form.

Det foreslås i § 20, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at ændre »Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget fra arbejdsgiveren« til »arbejdsgiveren har indberettet til Arbejdsmarkedets Tillægspension«.

Efter det foreslåede vil bidrag efter § 18 skulle beregnes kvartalsvis på grundlag af de samlede bidrag, som arbejdsgiveren har indberettet til Arbejdsmarkedets Tillægspension i en forudgående 3-måneders-periode.

Bidragene efter § 18, stk. 1 og 2, opkræves som nævnt samlet med andre arbejdsgiverbidrag i en fælles opkrævning.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at bidrag efter § 18 vil skulle beregnes på baggrund af det ATP-bidrag, som arbejdsgivere har indberettet til indkomstregistret fremfor som tidligere på baggrund af ATP-bidrag, som arbejdsgiveren har indbetalt. Forslaget vil dermed indebære en forskydning i kadencen for hvilke ATP-bidrag, som bidrag efter § 18 i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag beregnes på baggrund af.

Det foreslåede § 20, stk. 1, har en sammenhæng med dette lovforslags § 1, nr. 1, hvorefter indbetalingstidspunktet for ATP-bidrag forslås rykket til at følge den fælles opkrævning. Med lovforslagets § 1, nr. 1, og § 2, nr. 1, vil indbetalingstidspunktet for ATP-bidrag og bidrag efter § 18 i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag derefter falde samtidig. Baggrunden er, at bidrag, der indgår i den fælles opkrævning, opkræves samlet af Arbejdsmarkedets Tillægspension fire gange årligt, jf. den gældende § 2 i bekendtgørelse nr. 1360 af 2. december 2019 om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag m.v. Som det fremgår af bemærkningerne ovenfor til lovforslagets § 1, nr. 1, om den foreslåede § 17, stk. 2, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, forventes de nærmere regler for opkrævning i den fælles opkrævning fastsat ved bekendtgørelse, og der lægges i den forbindelse op til, at de nuværende indbetalingstidspunkter for Samlet Betaling bibeholdes, jf. den nævnte bekendtgørelse.

Det bemærkes, at lovforslagets § 1, nr. 1, med den foreslåede affattelse af § 17, stk. 6, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension vil indebære, at bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension dækkes forud for øvrige bidrag – herunder bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag – med samme forfaldsdato, der indgår i den fælles opkrævning.

Efter § 21, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsætter beskæftigelsesministeren efter forhandling med børne- og undervisningsministeren og efter indstilling fra bestyrelserne for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og Arbejdsmarkedets Tillægspension regler om opkrævning, modregning og betaling af bidrag, der indgår i en fælles opkrævning, jf. § 18, stk. 4. Det kan ved disse regler bestemmes, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med betalingen og eftergive bidrag og renter.

Det fremgår af forarbejderne til § 21, stk. 3, 1. pkt., at bestemmelsen indebærer en udtrykkelig hjemmel i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til fastsættelse af regler om modregning mellem ind- og udbetalinger i de arbejdsgiverfinansierede ordninger, der bliver administreret ved Samlet Betaling, herunder i evt. udbetalinger til en arbejdsgiver fra det lærepladsafhængige AUB-bidrag med forfaldne fordringer mod samme arbejdsgiver i de øvrige ordninger administreret i Samlet Betaling, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 84 som fremsat, s. 16 og 25. Lov nr. 1669 af 27. december 2017 betød således, at der kunne fastsættes regler om gennemførelsen af modregningsadgangen i Samlet Betaling.

Bestemmelsen indeholder hjemmel for beskæftigelsesministeren til at fastsætte regler om til modregningsadgangen mellem ind- og udbetalinger i ordningerne omfattet af Samlet Betaling.

Bestemmelsen er en af de bemyndigelser, der af beskæftigelsesministeren er anvendt til at udstede bekendtgørelse nr. 1360 af 29. december 2019 om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag m.v.

I den fælles opkrævning indgår efter § 1 i bekendtgørelse nr. 1360 af 29. december 2019 om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag m.v. bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, herunder både opkrævninger og udbetalinger fra det lærepladsafhængige AUB-bidrag, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, Barsel.dk, FerieKontos administration, Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler, Finansieringsbidrag samt Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag administrerer forskellige refusions- og tilskudsordninger til bl.a. arbejdsgivere. Med undtagelse af udbetalinger fra det lærepladsafhængige AUB-bidrag indgår sådanne udbetalinger fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke i den fælles opkrævning, men udbetales direkte af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til arbejdsgiverne.

Det foreslås at nyaffatte § 21, stk. 3, hvorefter beskæftigelsesministeren efter forhandling med børne- og undervisningsministeren vil skulle fastsætte nærmere regler om opkrævning, modregning og betaling af bidrag, der indgår i en fælles opkrævning, jf. § 18, stk. 4, herunder regler om modregning i forfaldne krav på ydelser, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag udbetaler efter denne lov. Der vil endvidere kunne fastsættes regler om beløbsgrænser for opkrævning og tilbagebetaling af bidrag, og regler om at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil kunne give henstand med indbetaling samt eftergive bidrag, renter og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf.

Som noget nyt vil beskæftigelsesministerens anvendelse af den foreslåede bemyndigelse ikke længere skulle ske efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det forudsættes, at beskæftigelsesministerens anvendelse af den foreslåede bemyndigelse fremadrettet vil skulle ske efter forudgående dialog med Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og Arbejdsmarkedets Tillægspension. Beskæftigelsesministerens anvendelse af den foreslåede bemyndigelse vil fortsat skulle ske efter forhandling med børne- og undervisningsministeren. Der vil skulle opnås enighed mellem de to ministre om anvendelsen forud for regeludstedelsen.

Det foreslåede i § 21, stk. 3, 1. pkt., vil bemyndige beskæftigelsesministeren til efter forhandling med børne- og undervisningsministeren at kunne fastsatte nærmere regler om opkrævning, modregning og indbetaling af bidrag, der indgår i den fælles opkrævning, jf. § 18, stk. 4, herunder regler om modregning i forfaldne krav på ydelser, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag udbetaler efter denne lov.

Rækkevidden af bemyndigelsen vil, for så vidt angår bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler om opkrævning og indbetaling af bidrag, indebære en videreførelse af gældende ret.

For så vidt angår bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler om modregning foreslås det, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med børne- og undervisningsministeren fortsat vil kunne fastsætte regler om modregningsadgangen mellem ind- og udbetalinger i de arbejdsgiverfinansierede ordninger, der indgår i den fælles opkrævning.

Med det foreslåede vil beskæftigelsesministeren efter forhandling med børne- og undervisningsministeren endvidere kunne fastsætte regler om modregningsadgangen mellem krav i ordningerne omfattet af den fælles opkrævning og forfaldne modkrav på ydelser, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag udbetaler efter lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, dvs. krav uden for den fælles opkrævning.

Med hjemmel i det foreslåede § 21, stk. 3, 1. pkt., forventes det at blive tydeliggjort på bekendtgørelsesniveau, at krav på arbejdsgivernes indbetalinger til den fælles opkrævning bruges til at dække modkrav, som arbejdsgiverne måtte have mod Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag efter lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det er derimod ikke hensigten, at der fastsættes regler om modregningsadgangen mellem krav og modkrav hidrørende fra den del af ordningerne, der er hjemlet i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og/eller lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, som ikke er en del af den fælles opkrævning.

Efter det foreslåede § 21, stk. 3, 2. pkt., vil beskæftigelsesministeren efter forhandling med børne- og undervisningsministeren endvidere kunne fastsætte regler om beløbsgrænser for opkrævning og tilbagebetaling af bidrag og regler om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil kunne give henstand med indbetaling samt eftergive bidrag, renter og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf.

Forslaget vil indebære, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med børne- og undervisningsministeren vil kunne fastsætte regler om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke opkræver eller tilbagebetaler mindre beløb, herunder renter, til arbejdsgivere. Beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler om, at eventuelle overskydende beløb i arbejdsgiverens favør i stedet vil blive modregnet i det følgende kvartals forventede krav på bidrag.

Forslaget vil også indebære, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med børne- og undervisningsministeren vil kunne fastsætte regler om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension under særlige omstændigheder kan give henstand med indbetaling samt eftergive omkostninger forbundet med inddrivelse af bidrag og renter heraf, hvis det viser sig, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke kan inddrive sit tilgodehavende mod en arbejdsgiver i fogedretten.

Det foreslåede § 21, stk. 3, 2. pkt., er for så vidt angår fastsættelse af regler om henstand med betaling og eftergivelse af bidrag og renter en videreførelse af ordlyden i § 21, stk. 3, 2. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, mens resten af det foreslåede 2. pkt. er nyt.

Det forventes, at den gældende bekendtgørelse nr. 1360 af 2. december 2019 om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag m.v. vil skulle tilpasses og tage højde for det foreslåede i denne lov.

Det følger af § 26, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at offentlige myndigheder, skoler, arbejdsgivere, elever, lærlinge og arbejdsmarkedets organisationer i ansøgningen samt efter anmodning skal give Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og skolerne oplysninger, der har betydning for afgørelser om udbetaling af ydelser og opkrævning af bidrag efter loven. Oplysningerne kan indhentes i elektronisk form.

Det foreslås, at § 26, stk. 1, 1. pkt. ændres, så ordene »samt efter anmodning give Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og skolerne« ændres til ordene »eller efter anmodning fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag eller skolerne give«.

Forslaget vil alene indebære mindre, sproglige ændringer af bestemmelsen.

Forslaget har til formål at præcisere, at pligten til at give oplysninger opstår enten i forbindelse med indgivelse af en ansøgning eller efter anmodning fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag eller skolerne, herunder ved anmodning om yderligere oplysninger til brug for sagen.

Det følger af § 26, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at offentlige myndigheder, skoler, arbejdsgivere, elever, lærlinge og arbejdsmarkedets organisationer i ansøgningen samt efter anmodning skal give Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og skolerne oplysninger, der har betydning for afgørelser om udbetaling af ydelser og opkrævning af bidrag efter loven. Oplysningerne kan indhentes i elektronisk form.

Det følger af § 26, stk. 2, at der til brug for beregning, opkrævning og behandling af bidrag som led i en fælles opkrævning, jf. lovens § 18, stk. 4, i nødvendigt omfang kan videregives oplysninger om arbejdsgiveren fra de ordninger, der er omfattet af en fælles opkrævning, til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Denne videregivelse kan ske i elektronisk form.

Det følger af § 26 a, stk. 1, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ved administrationen af sine sagsområder kan forlange at få nødvendige personoplysninger fra andre offentlige myndigheder og uddannelsesinstitutioner i elektronisk form med henblik på samkøring og sammenstilling i kontroløjemed uden samtykke fra eleven, lærlingen eller arbejdsgiveren til brug for kontrol af en enkelt sag eller til brug for generel kontrol af udbetaling af ydelser og opkrævning af bidrag efter loven.

Efter § 26 a, stk. 2, kan Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til brug for administrationen af sine sagsområder i kontroløjemed foretage registersamkøring af data fra egne registre, herunder af data, der er indhentet i medfør af stk. 1.

Det følger af § 26 a, stk. 3, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til brug for administrationen af denne lov kan få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister § 7. Det følger af stk. 4, at stk. 3 omfatter de oplysninger, der er nødvendige til brug for beregning og opkrævning af bidrag hos arbejdsgivere og udbetaling af ydelser til arbejdsgivere, elever, lærlinge og skoler. Der kan herunder ske samkøring og sammenstilling af oplysninger til brug for kontrol af beskæftigelses-, indkomst- og aldersoplysninger i forbindelse hermed.

Efter § 26 b, stk. 1, kan Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til et register vedrørende uddannelsesniveau, som oprettes til brug for opgørelsen af erhvervsuddannede årsværk, jf. lovens § 21 h, stk. 1, efter § 21 a indsamle data om uddannelsesniveau på individniveau fra Danmarks Statistik. Adgangen til sådanne data er begrænset i medfør af § 26 b, stk. 2-5. Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesforordningen) og lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordningen om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven) fik virkning den 25. maj 2018 og erstatter den tidligere persondatalov.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 26 d i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Bestemmelsen vil være en national særregel for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags behandling af almindelige personoplysninger efter loven.

Det er en betingelse, at der fastsættes passende foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes legitime interesser. Det foreslås, for at sikre dette, at det vil blive afgrænset i bestemmelsen, hvilke typer oplysninger, der skal behandles, hvor de indhentes fra, og at anvendelsen af oplysningerne vil være begrænset til brug for administration af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag efter lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Der indføres med forslaget ikke hjemmel til behandling af andre personoplysninger ud over de, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag allerede har hjemmel til efter gældende ret.

Det foreslås i § 26 d, stk. 1, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til brug for sin administration af refusions- og tilskudsordninger samt bidragsopkrævninger, vil skulle behandle, herunder indsamle, almindelige personoplysninger om følgende:

1) Elever og lærlinge.

2) Uddannelsessøgende.

3) Ansatte.

4) Arbejdsgivere.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil efter det foreslåede stk. 1, skulle behandle almindelige oplysninger om elever, lærlinge, uddannelsessøgende, ansatte og arbejdsgivere som led i administrationen af sine sagsområder efter loven.

Med det foreslåede nr. 1 er det hensigten, at personoplysninger om elever og lærlinge vil være omfattet af de behandlinger, som Arbejdsgiverne Uddannelsesbidrag vil skulle foretage. Med elever og lærlinge menes de samme begreber, som ellers anvendes i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. På nuværende tidspunkt behandler Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag elevers og lærlinges oplysninger bl.a. med henblik på at kunne udbetale lønrefusion efter lovens § 4, men f.eks. også med henblik på beregning af praktikårselever i det lærepladsafhænge AUB-bidrag, jf. lovens § 21 h, stk. 2.

Med det foreslåede nr. 2 er det hensigten, at personoplysninger om uddannelsessøgende som nævnt i lovens § 20, stk. 4, vil være omfattet af de behandlinger, som Arbejdsgiverne Uddannelsesbidrag skal foretage.

Med det foreslåede nr. 3 er det hensigten, at ansatte, hvis personoplysninger Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag behandler som led i administrationen af sine dagsområder, vil være omfattet af de behandlinger, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal foretage. På nuværende tidspunkt behandler Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ansattes oplysninger med henblik på at kunne opkræve uddannelsesbidraget i lovens § 18, stk. 1, VEU-bidraget i lovens § 18, stk. 2, og med henblik på administration af det lærepladsafhængige AUB-bidrag i lovens §§ 21 a-k, 26 b og 26 c.

Med det foreslåede nr. 4 er det hensigten, at personoplysninger om arbejdsgivere, der driver personligt ejede virksomheder, vil være omfattet af de behandlinger, som Arbejdsgiverne Uddannelsesbidrag skal foretage. Dette skyldes, at behandlingen af oplysninger om identificerbare personligt ejede virksomheder er personoplysninger i databeskyttelsesforordningens forstand.

Det foreslås i stk. 2, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i medfør af det foreslåede stk. 1 vil skulle behandle personoplysninger om navn, personnummer, kontaktoplysninger, kontooplysninger, skole- og uddannelsesoplysninger, praktik- eller uddannelsesaftaler, indkomstoplysninger, oplysninger om udbetalinger eller opkrævninger, virksomhedsidentitet, samt oplysninger om indberettet ATP-bidrag.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 2 tydeliggøres det, hvilke konkrete typer af personoplysninger som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil skulle behandle.

Bestemmelsen vil tydeliggøre, hvilke almindelige personoplysninger Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil have behov for og dermed i alle tilfælde anvender ved administrationen af udbetaling af ydelser og opkrævning af bidrag efter loven.

Det foreslås i stk. 3, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indsamler de personoplysninger, der er nævnt i det foreslåede stk. 2, fra arbejdsgivere, CPR-registret, CVR-registret, told- og skatteforvaltningen, Danmarks Statistik, Arbejdsmarkedets Tillægspension, arbejdsmarkedets organisationer, uddannelsesinstitutioner, Digitaliseringsstyrelsen og Børne- og Undervisningsministeriet.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 3 fastsættes det udtrykkeligt, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil skulle indsamle de personoplysninger, der behandles i medfør af det foreslåede stk. 2, fra arbejdsgivere, CPR-registret, CVR-registret, Skatteforvaltningen, Danmarks Statistik, Arbejdsmarkedets Tillægspension, arbejdsmarkedets organisationer, uddannelsesinstitutioner, Digitaliseringsstyrelsen og Børne- og Undervisningsministeriet (eller den styrelse, som Børne- og Undervisningsministeriet måtte bemyndige hertil).

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 indeholder ikke en ændring i forhold til de oplysninger, der er hjemmel til at behandle efter i §§ 26 – 26 b i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, men bidrager til en præcisering, så det tydeligt vil fremgå af lovgivningen, at der er tale om oplysninger, der ikke indhentes fra den registrerede direkte, men fra en anden end den registrerede, når der er tale om oplysninger fra arbejdsgivere, CPR-registret, CVR. registret, Skatteforvaltningen, Danmarks Statistik, Arbejdsmarkedets Tillægspension, arbejdsmarkedets organisationer, uddannelsesinstitutioner, Digitaliseringsstyrelsen og Børne- og Undervisningsministeriet (eller den styrelse, som Børne- og Undervisningsministeriet måtte bemyndige hertil).

Det foreslås i stk. 4, at Arbejdsmarkedets Tillægspension til brug for beregning, udbetaling og opkrævning af bidrag efter denne lov vil skulle behandle, herunder indsamle almindelige personoplysninger om arbejdsgivere, der indberetter ATP-bidrag for deres ansatte. Der vil blive behandlet oplysninger om virksomhedsidentitet, navn, personnummer, kontaktoplysninger, kontooplysninger, indberettet ATP-bidrag, beregnet og skyldigt bidrag samt oplysninger om betalingsevne, der indhentes i forbindelse med inddrivelse af bidrag.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 4 vil det blive fastsat udtrykkeligt, at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil skulle behandle, herunder indsamle, almindelige personoplysninger om arbejdsgivere, der indberetter ATP-bidrag for deres ansatte. Det vil endvidere blive fastsat udtrykkeligt, at der vil blive behandlet oplysninger om virksomhedsidentitet, navn, personnummer, kontaktoplysninger, kontooplysninger, indberettet ATP-bidrag, beregnet og skyldigt bidrag samt oplysninger om betalingsevne, der indhentes i forbindelse med inddrivelse af bidrag.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 vil medføre, at der til brug for opkrævning af bidrag i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags administration vil skulle behandles oplysninger, der udgør almindelige personoplysninger i relation til den enkelte arbejdsgiver. Det vil være tilfældet, hvor der er tale om personligt ejede virksomheder, idet oplysninger om identificerbare personligt ejede virksomheder er personoplysninger i databeskyttelsesforordningens forstand. Bestemmelsen vil gøre det transparent for sådanne arbejdsgivere, at der til brug for opkrævningen af bidrag via Samlet Betaling i Arbejdsmarkedets Tillægspension vil skulle anvendes oplysninger om arbejdsgivere, der udgør almindelige personoplysninger.

Det foreslås i stk. 5, at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil skulle indsamle de personoplysninger, der behandles i medfør af det foreslåede stk. 4, fra CPR-registret, CVR-registret og Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 5 vil det blive fastsat udtrykkeligt, at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil skulle indsamle de personoplysninger, der behandles i medfør af de foreslåede stk. 4 fra CPR-registret, CVR-registret og Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 5 vil medføre, at det tydeligt vil fremgå, at personoplysninger til brug for administration af udbetaling af ydelser og opkrævning af bidrag ved Samlet Betaling indhentes fra CPR-registret, CVR-registret og Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Forslaget vil ikke indebære en ændring af gældende ret, men en præcisering så det vil fremgå tydeligt, at der er tale om oplysninger, der ikke indsamles fra den registrerede selv, men fra en anden end den registrerede.

Det fremgår af § 55, stk. 1, i arbejdsskadesikringsloven, at sikringspligtige arbejdsgivere og frivilligt sikrede efter § 48, stk. 1 og 2 skal betale bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. § 3 i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Det følger af arbejdsskadesikringslovens § 55, stk. 2, at bidraget beregnes kvartalsvis på grundlag af indbetalte ATP-bidrag fra virksomheden i en forudgående 3-måneders-periode omregnet til antal fuldtidsstillinger ved anvendelse af de for virksomheden relevante ATP-bidragssatser og ved anvendelse af den for branchen relevante bidragssats, jf. § 58, stk. 2.

Det fremgår af § 55, stk. 6, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til brug ved bidragsopkrævning og behandling af anmeldelser af erhvervssygdomme har elektronisk adgang til stamoplysninger i Arbejdsmarkedets Tillægspensions arbejdsgiver- og personregistre, til oplysninger om arbejdsgivernes indbetalte ATP-bidrag i Arbejdsmarkedets Tillægspensions opkrævningsregister samt til arbejdsgiverrelationer og indbetalte ATP-bidrag på personniveau i Arbejdsmarkedets Tillægspensions lønmodtagerregister.

Det fremgår af § 34, stk. 1, at læger og tandlæger skal anmelde såvel klare som formodede tilfælde af erhvervssygdomme, som de pågældende gennem deres erhverv bliver bekendt med til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Arbejdstilsynet. Beskæftigelsesministeren har fastsat regler herom i bekendtgørelse nr. 1478 af 2. december 2016.

Det fremgår af § 37, stk. 2, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring af arbejdsgivere, ansatte, regioner, kommuner, jobcentre og andre vedkommende, herunder sygehuse, institutter og behandlende læger m.v. kan forlange meddelt enhver oplysning, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skønner, er af betydning. Dette omfatter blandt andet eventuelle politirapporter, sygehusjournaler med hvad dertil hører, produktionsprocedurer, oplysninger og rapporter om produkters og stoffers kemiske bestanddele eller afskrift af sådanne rapporter, journaler og formler. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan få terminaladgang til oplysninger i indkomstregisteret. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan forlange retsligt forhør i overensstemmelse med retsplejelovens § 1018, få udskrift heraf samt forlange, at der foretages obduktion efter reglerne om lovmæssige obduktioner, jf. dog § 13, stk. 2. Oplysningerne kan indhentes i elektronisk form.

Det fremgår af § 56, stk. 4, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan indhente de oplysninger hos Skatteforvaltningen og andre offentlige myndigheder om den sikringspligtige og den frivilligt sikrede efter § 48, stk. 2, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af skyldige bidrag, renter og ekspeditionsgebyr, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesforordningen) og lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordningen om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven) fik virkning den 25. maj 2018 og erstatter den tidligere persondatalov.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 37 b i lov om arbejdsskadesikring.

Den foreslåede bestemmelse vil være en national særregel for behandling af personoplysninger ved Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings behandling af sager efter loven.

Det vil være en betingelse, at der vil blive fastsat passende foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes legitime interesser. For at sikre dette vil det i bestemmelsen blive afgrænset hvilke typer oplysninger, der vil skulle behandles, hvor de vil blive indhentet fra, og at anvendelsen af oplysningerne vil være begrænset til brug for administration af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Der vil ikke blive indført hjemmel til behandling af andre oplysninger ud over de, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings har hjemmel til efter gældende ret.

Det foreslås i § 37 b, stk. 1, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til brug behandling af sager efter loven, herunder beregning af bidrag jf. § 55, vil skulle behandle, herunder indsamle, almindelige personoplysninger om arbejdsgivere, der vil have indberettet ATP-bidrag for deres ansatte.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 vil medføre, at der til brug for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings behandling af sager efter loven og beregning af bidrag vil skulle behandles og indsamles oplysninger, der vil kunne udgøre almindelige personoplysninger i relation til den enkelte arbejdsgiver.

Det foreslås i stk. 2, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i medfør af stk. 1 vil behandle oplysninger om arbejdsgiverens navn, stillingsbetegnelse, personnummer, kontaktoplysninger, virksomhedsidentitet, oplysninger om indberettet ATP, beregnet og skyldigt bidrag samt oplysninger om betalingsevne, der vil blive indhentet i forbindelse med inddrivelse af bidrag.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 vil uddybe, hvilke konkrete typer af personoplysninger, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil skulle behandle.

Det foreslås i stk. 3, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil indsamle de oplysninger, der behandles i medfør af stk. 2 fra CVR-registret, CPR-registret, told- og skatteforvaltningen og Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 vil medføre, at det udtrykkeligt vil blive fastsat, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil skulle indsamle de oplysninger, der vil blive behandlet i medfør af stk. 1 og 2, fra CVR-registret, CPR-registret, Skatteforvaltningen og Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 vil ikke indeholde en ændring i forhold til de oplysninger, der er hjemmel til at behandle efter gældende lovgivning i §§ 31, 37, 48, 55 og 56, men vil bidrage til en præcisering, så det tydeligt vil fremgå af lovgivningen, at der vil være tale om oplysninger, der ikke vil blive indhentet fra den registrerede direkte, men fra en anden end den registrerede når der vil være tale om oplysninger fra CVR-registret, CPR-registret, Skatteforvaltningen og Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det foreslås i stk. 4, at Arbejdsmarkedets Tillægspension til brug for opkrævning af bidrag, jf. § 55, stk. 3, skal behandle, almindelige oplysninger om arbejdsgivere, der indberetter ATP-bidrag for deres ansatte. Der vil blive behandlet oplysninger om virksomhedsidentitet, navn, personnummer, kontaktoplysninger, kontooplysninger, indberettet ATP-bidrag, beregnet og skyldigt bidrag samt oplysninger om betalingsevne, der indhentes i forbindelse med inddrivelse af bidrag.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 vil medføre, at der til brug for opkrævning af bidrag vil skulle behandles, herunder indsamles, oplysninger, der vil kunne udgøre almindelige personoplysninger i relation til den enkelte arbejdsgiver.

Det foreslås i stk. 5, at Arbejdsmarkedets Tillægspension indsamler de oplysninger, der behandles i medfør af stk. 4 fra CPR-registeret, CVR-registeret og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Den foreslåede i bestemmelse i stk. 5 vil medføre, at det udtrykkeligt vil blive fastsat, at Arbejdsmarkedets Tillægspension (Samlet Betaling) vil skulle indsamle de oplysninger, der behandles i medfør af stk. 4, fra CPR-registeret, CVR-registeret og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 5 vil desuden medføre, at det tydeligt fremgår, at oplysninger til brug for opkrævning af bidrag ved Samlet Betaling vil blive indhentet fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Dette vil ikke være en ændring af gældende ret, men en præcisering, så det tydeligt vil fremgå, at der vil være tale om oplysninger, der ikke vil blive indhentet fra den registrerede direkte, men fra en anden end den registrerede.

Det fremgår af § 55, stk. 2, i lov om arbejdsskadesikring, at bidrag beregnes kvartalsvis på baggrund af de indbetalte ATP-bidrag fra virksomheden, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget fra virksomheden i en forudgående 3-måneders-periode omregnet til antal fuldtidsstillinger ved anvendelse af de for virksomheden relevante ATP-bidragssatser og ved anvendelse af den for branchen relevante bidragssats, jf. § 58, stk. 2.

Det foreslås i § 55, stk. 2 at ændre »indbetalte« til: »indberettede«.

Det foreslåede i bestemmelsen vil medføre, at bidraget vil skulle beregnes kvartalsvis på grundlag af indberettede ATP-bidrag, som arbejdsgiveren vil have indberettet til Arbejdsmarkedets Tillægspension i en forudgående 3-måneders-periode.

Det foreslåede skyldes, at forfaldstidspunktet for ATP-bidrag vil kunne rykkes til at indgå i den fælles opkrævning med andre arbejdsgiverbidrag, jf. § 17, stk. 2 som affattet efter denne lovs § 1, nr. 1. Forfaldstidspunktet for arbejdsgiverbidrag efter § 55, stk. 1 vil derfor være sammenfaldende med ATP-bidrag, hvorfor de indbetalte ATP-bidrag ikke længere vil kunne lægges til grund for beregningen af bidrag.

Med den foreslåede ændring i denne lovs § 1 nr. 1 vil forfaldstidspunktet af ATP-bidrag ikke længere kunne lægges til grund for beregningen, idet indbetaling af ATP-bidrag og bidrag efter den foreslåede § 55, stk. 2, i lov om Arbejdsskadesikring fremadrettet vil kunne ligge samtidig.

Det fremgår af § 56, stk. 2, 1. pkt., i lov om arbejdsskadesikring, at beskæftigelsesministeren efter indstilling fra bestyrelserne for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter regler om opkrævning og betaling af bidrag, der indgår i en fælles opkrævning, jf. § 55, stk. 3.

Bestemmelsen er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 1360 af 29. december 2019 om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag m.v.

I den fælles opkrævning indgår efter § 1 i bekendtgørelse nr. 1360 af 29. december 2019 om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag m.v. bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, herunder både opkrævninger og udbetalinger fra det lærepladsafhængige AUB-bidrag, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, Barsel.dk, FerieKontos administration, Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler, Finansieringsbidrag samt Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede.

Det foreslås at affatte § 56, stk. 2 sådan, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at kunne fastsætte nærmere regler om opkrævning, modregning og indbetaling af bidrag, der indgår i en fælles opkrævning, jf. § 55, stk. 3. Der kan endvidere fastsættes regler om beløbsgrænser for opkrævning og tilbagebetaling af bidrag, og regler om at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil kunne give henstand med indbetaling samt eftergive bidrag, renter og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf.

Det foreslåede vil medføre, at beskæftigelsesministeren vil være bemyndiget til at kunne fastsatte nærmere regler om opkrævning, modregning og indbetaling af bidrag.

Bestemmelsen vil – så vidt muligt – på tværs af lovgivningsområder at etablere en enslydende hjemmel til at etablere et fælles regelsæt ved bekendtgørelse om opkrævning, modregning og indbetaling af bidrag, der vil indgå i den fælles opkrævning.

Det er intentionen med bemyndigelsen i stk. 2, at beskæftigelsesministeren – i det omfang det er muligt – vil fastsætte regler om opkrævning af den fælles opkrævning svarende til de gældende reger i bekendtgørelse nr. 1360 af 2. december 2019 om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag m.v.

De gældende forfaldsdatoer for bidrag til den fælles opkrævning vil forventeligt blive videreføre med forfald hhv. den 1. juli (for 1. kvartal), 1. oktober (for 2. kvartal), 1. januar (for 3. kvartal) og 1. april (for 4. kvartal), jf. § 2 i bekendtgørelse nr. 1360 af 2. december 2019 om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag m.v.

Den foreslåede bestemmelse vil desuden betyde, at der vil kunne fastsættes nærmere regler om modregning mellem ordningerne, der opkræves i den fælles opkrævning.

Modregningsadgangen vil betyde, at der vil kunne fastsættes regler om modregning mellem ordningerne, der vil blive opkrævet i den fælles opkrævning. Herved vil det samtidig blive tydeliggjort, at arbejdsgivernes indbetalinger til den fælles opkrævning vil dække de samlede krav på tværs af ordningerne.

Forslaget forventes ikke at ville udvide den eksisterende hjemmel til at fastsætte regler om modregning, men at tydeliggøre, at der vil kunne fastsættes regler om en modregningsadgang.

Den foreslåede bestemmelse vil desuden betyde, at der vil kunne fastsættes nærmere regler om beløbsgrænser for opkrævning og tilbagebetaling af bidrag, og at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil kunne give henstand med indbetaling, eftergive bidrag, renter, og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf.

Den foreslåede bestemmelse vil desuden betyde, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke opkræver eller tilbagebetaler mindre beløb, herunder renter, til arbejdsgivere. Eventuelle overskydende beløb vil i stedet kunne modregnes i det følgende kvartals forventede krav på bidrag.

Den foreslåede bestemmelse vil endelig medføre, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil kunne eftergive omkostninger forbundet med inddrivelse af bidrag og renter heraf, hvis det viser sig, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke kan inddrive sit tilgodehavende mod en arbejdsgiver i fogedretten.

Forslaget skyldes, at der indføres en ensretning af bestemmelserne, der vil bemyndige beskæftigelsesministeren til ved bekendtgørelse at fastsætte et fælles regelsæt for den fælles opkrævning. Ensretningen vil blive foretaget under hensyn til en mere overskuelig fortolkning af bemyndigelsesbestemmelserne i forbindelse med udstedelse af fællesopkrævningsbekendtgørelsen samt for at sikre klarhed om proces for inddragelse af Arbejdsmarkedets Tillægspension og diverse bestyrelser. Der lægges med bestemmelsen op til, at fastsættelsen af de nærmere regler om opkrævning, modregning m.v. vil skulle ske efter forudgående dialog med Arbejdsmarkedets Tillægspension og de relevante selvejende institutioner og fonde for hvem, der fastsættes regler for.

Efter § 56, stk. 3, i lov om arbejdsskadesikring har Arbejdsmarkedets Erhvervssikring som led i opgavevaretagelsen, jf. § 3, udpantningsret for bidrag, renter og ekspeditionsgebyr.

Det foreslås i § 56, stk. 3, at »renter og ekspeditionsgebyr« ændres til »og renter samt omkostninger forbundet med inddrivelse heraf«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke længere vil have udpantningsret for ekspeditionsgebyr, men at udpantningsretten vil omfatte omkostninger forbundet med inddrivelse af finansieringsbidrag.

Det foreslåede skal ses i lyset af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ikke opkræver ekspeditionsgebyr ved inddrivelse af skyldige bidrag.

Det følger af § 3, stk. 4, i lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, at beskæftigelsesministeren efter indstilling fra fondens bestyrelse kan fastsætte regler om bidragets størrelse. Ministeren fastsætter desuden regler om beregning af bidraget og nærmere regler om opkrævning af bidraget

Det foreslås, at § 3, stk. 4 affattes på ny.

Det foreslås i 1. pkt., at beskæftigelsesministeren efter indstilling fra fondens bestyrelse bemyndiges til at kunne fastsætte regler om bidrages størrelse. Der vil desuden kunne fastsættes regler om beregning af bidrag og opkrævning af bidrag svarende til reglerne i stk. 6 for arbejdsgivere omfattet af stk. 3.

Det foreslåede vil medføre, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler om størrelsen på det ordinære bidrag. Bidraget vil kunne reguleres i overensstemmelse med fondens udgifter. Der vil ikke kunne opkræves højere bidrag end, hvad der kræves for at dække de forventede udgifter til teknisk og administrativ bistand fra Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det foreslås i 2. pkt., at der endvidere kan fastsættes regler om beregning af bidrag og opkrævning af bidrag for arbejdsgivere omfattet af stk. 3.

Det foreslåede vil medføre, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler om beregning og opkrævning af ordinære bidrag, der ikke vil indgå i den fælles opkrævning. Det vil gælde for ordinære bidrag fra arbejdsgivere, der midlertidigt vil have leveret en tjenesteydelse i Danmark, og som vil være anmeldt i Registret for Udenlandske Tjenesteydelser, jf. den gældende lovs § 3, stk. 3.

Formuleringen vil videreføre gældende ret, men med en ny formulering. Der vil således ikke blive ændret på det indhold, der vil kunne fastsættes ved bekendtgørelse.

Forslaget skyldes, at reglerne vil blive ensrettet, således at der vil fremgå ensartede bemyndigelser for de ordninger, som vil indgå i den fælles opkrævning ved Samlet Betaling. Dette forslag vil derfor skulle ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i denne lovs § 4, nr. 2.

Efter § 3, stk. 4 i lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede kan beskæftigelsesministeren efter indstilling fra fondens bestyrelse fastsætte regler om bidragets størrelse. Beskæftigelsesministeren kan desuden fastsætte regler om beregning af bidraget samt de nærmere regler om opkrævning af bidraget.

Bemyndigelsen i § 3, stk. 4, 2. pkt. er i dag udnyttet ved bekendtgørelse nr. 1360 af 2. december 2019 om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag m.v. Der er i bekendtgørelsen fastsat et fælles regelsæt om f.eks. opkrævning, indbetaling, renter, kontering og modregning for de ordninger, der indgår i den fælles opkrævning.

Bemyndigelsen i § 3, stk. 4, 2. pkt. er i dag også udnyttet ved bekendtgørelse nr. 986 af 27. juni 2023 om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, hvori der er fastsat regler om opkrævning og beregning af bidrag fra arbejdsgivere, der midlertidigt leverer en tjenesteydelse i Danmark, og som er anmeldt i Registeret for Udenlandske Tjenesteydelser, jf. § 3, stk. 3 i lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede.

Det foreslås, at der i § 3 indsættes et nyt stk. 6, der i 1. pkt. bestemmer, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsatte nærmere regler om opkrævning, modregning og indbetaling af bidrag, der indgår i en fælles opkrævning, jf. stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsatte nærmere regler om opkrævning, modregning og indbetaling af bidrag, der indgår i en fælles opkrævning.

Bestemmelsen vil på tværs af lovgivningsområder – så vidt muligt – etablere en enslydende hjemmel til at etablere et fælles regelsæt ved bekendtgørelse om beregning af bidrag, opkrævning, indbetaling og tilbagebetaling for de ordninger, der vil indgå i den fælles opkrævning.

Den foreslåede bestemmelse vil desuden betyde, at der vil kunne fastsættes regler om modregning mellem ordningerne, der vil blive opkrævet i Samlet Betaling. Herved vil det blive tydeliggjort, at arbejdsgivernes indbetalinger til Samlet Betaling vil dække de samlede krav på tværs af ordningerne.

Forslaget forventes ikke at ville udvide den eksisterende hjemmel til at fastsætte regler om modregning for Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, men at tydeliggøre, at der vil kunne fastsættes regler om en modregningsadgang.

Det foreslås i 2. pkt., at der endvidere kan fastsættes regler om beløbsgrænser for opkrævning og tilbagebetaling af bidrag og regler om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling samt eftergive bidrag, renter og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke vil opkræve eller tilbagebetale mindre beløb, herunder renter, til arbejdsgivere. Eventuelle overskydende beløb vil i stedet kunne modregnes i det følgende kvartals forventede krav på bidrag.

Adgangen til at fastsætte regler om at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil kunne give henstand, skal ses i lyset af § 11, stk. 1, som gælder generelt for Arbejdsmarkedets Tillægspensions opkrævning af skyldige beløb på vegne af fonden. Forslaget om muligheden for at give henstand i § 3, stk. 6 vil alene kunne udnyttes til at fastsætte regler ved bekendtgørelse om opkrævning af ordinære bidrag.

Den foreslåede bestemmelse vil endvidere betyde, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil kunne eftergive omkostninger forbundet med inddrivelse af bidrag og renter heraf, hvis det viser sig, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke kan inddrive sit tilgodehavende mod en arbejdsgiver i fogedretten.

Forslaget skyldes, at der vil blive indført en ensretning af bestemmelserne, der vil bemyndige beskæftigelsesministeren til ved bekendtgørelse at fastsætte et fælles regelsæt for den fælles opkrævning. Ensretningen vil skulle foretages under hensyn til en mere overskuelig fortolkning af bemyndigelsesbestemmelserne i forbindelse med udstedelse af fællesopkrævningsbekendtgørelsen samt for at sikre klarhed om proces for inddragelse af Arbejdsmarkedets Tillægspension og de relevante bestyrelser. Der er med bestemmelsen lagt op til, at fastsættelsen af de nærmere regler om opkrævning, modregning m.v. vil skulle ske efter forudgående dialog med Arbejdsmarkedets Tillægspension og de relevante selvejende institutioner og fonde for hvem, der fastsættes regler for.

Efter § 8, stk. 1 i lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, kan Arbejdsmarkedets Tillægspension på vegne af fonden indhente de oplysninger hos skattemyndighederne og andre offentlige myndigheder om arbejdsgivere, lønmodtagere og hvervgivere, som er nødvendige for at foretage udbetaling fra fonden og for at varetage opkrævningen og inddrivelsen af skyldige løntilgodehavender, bod, bidrag, renter og ekspeditionsgebyrer.

Det foreslås i § 8, stk. 1 at ændre »og ekspeditionsgebyr« til »og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf«.

Den foreslåede ændring vil indebære, at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil kunne indhente oplysninger til brug for opkrævningen og inddrivelsen af bl.a. omkostninger forbundet med inddrivelse af bidrag og renter.

Den foreslåede ændring vil indebære, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke vil kunne indhente oplysninger om ekspeditionsgebyrer, idet Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke opkræver ekspeditionsgebyr ved inddrivelse af restancer.

Det følger af § 7 i lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, at Arbejdsmarkedets Tillægspension varetager administrationen af fonden.

Efter § 8 kan Arbejdsmarkedets Tillægspension på vegne af fonden indhente de oplysninger hos skattemyndighederne og andre offentlige myndigheder om arbejdsgivere, lønmodtagere og hvervgivere, som er nødvendige for at foretage udbetaling fra fonden og for at varetage opkrævningen og inddrivelsen af skyldige løntilgodehavender, bod, bidrag, renter og ekspeditionsgebyrer.

Det følger af § 8, stk. 2, at Arbejdsmarkedets Tillægspension til brug for beregning, opkrævning og behandling af bidrag i nødvendigt omfang videregiver oplysninger fra sine registre til fonden.

Det følger af § 8, stk. 3, at arbejdsgivere, lønmodtagere, hvervgivere og faglige organisationer efter anmodning skal give fonden alle oplysninger, der er nødvendige for betaling til fonden og udbetaling fra fonden.

Det følger af § 9, at fonden kan udveksle oplysninger med partsrepræsentanter, offentlige myndigheder og domstole i andre EU- og EØS-lande samt disse landes garantiinstitutioner om afgørelser om opkrævning, udbetaling og inddrivelse. Efter § 3 indbetaler arbejdsgivere et ordinært bidrag til fonden til dækning af fondens udgifter.

Det følger af § 9 stk. 2, at opkrævning af ordinært bidrag fra arbejdsgivere, der indbetaler ATP-bidrag for deres ansatte til Arbejdsmarkedets Tillægspension, sker ved fælles opkrævning sammen med de øvrige bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræver fra arbejdsgiverne.

Det følger af 9, stk. 3, at opkrævning af ordinært bidrag fra arbejdsgivere, der midlertidigt leverer en tjenesteydelse i Danmark, og som ikke indbetaler ATP-bidrag for deres ansatte, sker på baggrund af anmeldelsen i Registret for Udenlandske Tjenesteydere.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesforordningen) og lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordningen om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven) fik virkning den 25. maj 2018 og erstatter den tidligere persondatalov.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 8 a i lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede.

Bestemmelsen vil være en national særregel for behandling af personoplysninger ved Arbejdsmarkedets Tillægspensions administration efter loven.

Det vil være en betingelse, at der vil blive fastsat passende foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes legitime interesser. For at sikre dette vil det i bestemmelsen blive afgrænset hvilke typer oplysninger, der vil skulle behandles, hvor de indhentes fra, og at anvendelsen af oplysningerne vil være begrænset til brug for administration af Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede. Der vil ikke blive indført hjemmel til behandling af andre oplysninger ud over de, Arbejdsmarkedets Tillægspension har hjemmel til at behandle efter gældende ret.

Efter det foreslåede stk. 1 vil fonden til brug for administration, jf. § 7, herunder beregning og opkrævning af bidrag, jf. § 3, stk. 3 og § 4, skulle behandle, herunder indsamle almindelige personoplysninger om arbejdsgivere, hvervgivere og lønmodtagere.

Den foreslåede ændring vil indebære, at Arbejdsmarkedets Tillægspension på vegne af fonden vil skulle behandle almindelige personoplysninger om arbejdsgivere, hvervgivere og lønmodtagere som led i administrationen af fonden.

Efter det foreslåede stk. 2 vil der, efter det foreslåede stk. 1, blive behandlet oplysninger om virksomhedsidentitet, personnummer, kontaktoplysninger, indkomstoplysninger, oplysninger om indberettet ATP, beregnet og skyldigt bidrag samt oplysninger om betalingsevne, der vil blive indhentet i forbindelse med inddrivelse af bidrag.

Den foreslåede ændring vil indebære, at det vil blive præciseret hvilke konkrete typer af personoplysninger, som Arbejdsmarkedets Tillægspension på vegne af fonden vil skulle behandle. Således vil bestemmelsen tydeliggøre hvilke almindelige personoplysninger, fonden vil have behov for, og dermed hvilke oplysninger fonden vil anvende ved administrationen af udbetaling af ydelser og opkrævning af bidrag efter loven.

Efter det foreslåede stk. 3 vil fonden indsamler de personoplysninger, der behandles i medfør af stk. 2, fra CVR-registret, CPR-registret, told- og skatteforvaltningen, Arbejdsmarkedets Tillægspension og Registret for Udenlandske Tjenesteydelser.

Den foreslåede ændring vil indebære, at det vil blive udtrykkeligt fastsat, at fonden vil skulle indsamle de oplysninger, der vil blive behandlet i medfør af stk. 2 fra CVR-registret, CPR-registret, Skatteforvaltningen, Arbejdsmarkedets Tillægspension og Registret for Udenlandske Tjenesteydelser.

Bestemmelsen i stk. 3 vil ikke indeholde en ændring i forhold til de oplysninger, der er hjemmel til at behandle efter gældende lovgivning i §§ 8 og 9 i lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, men vil bidrage til en præcisering, så det tydeligt vil fremgå af lovgivningen, at der vil være tale om oplysninger, der ikke vil blive indhentet fra den registrerede direkte, men fra en anden end den registrerede, når der er tale om oplysninger fra CVR-registret, CPR-registret, Skatteforvaltningen, Arbejdsmarkedets Tillægspension og Registret for Udenlandske Tjenesteydelser.

Efter det foreslåede stk. 4 skal Arbejdsmarkedets Tillægspension til brug for beregning og opkrævning af bidrag, jf. § 3, stk. 2, behandle, herunder indsamle, almindelige personoplysninger om arbejdsgivere og hvervgivere. Der vil blive behandlet oplysninger om virksomhedsidentitet, navn, personnummer, kontaktoplysninger, kontooplysninger, indberettet ATP-bidrag, beregnet og skyldigt bidrag samt oplysninger om betalingsevne, der indhentes i forbindelse med inddrivelse af bidrag.

Den foreslåede ændring vil indebære, at det udtrykkeligt vil blive fastsat, at Arbejdsmarkedets Tillægspension (Samlet Betaling) vil skulle behandle, herunder indsamle, almindelige personoplysninger om arbejdsgivere og hvervgivere.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 vil medføre, at der til brug for opkrævning af bidrag til fonden vil skulle behandles oplysninger, der vil kunne udgøre almindelige personoplysninger i relation til den enkelte arbejdsgiver. Bestemmelsen vil gøre det transparent for arbejdsgivere, at der til brug for opkrævningen af bidrag via fællesopkrævningen i Arbejdsmarkedets Tillægspension vil blive anvendt oplysninger om arbejdsgivere, der vil kunne udgøre almindelige personoplysninger.

Efter det foreslåede i stk. 5 indsamler Arbejdsmarkedets Tillægspension de oplysninger, der behandles i medfør af stk. 4, fra CPR-registret, CVR-registret og told- og skatteforvaltningen.

Den foreslåede ændring vil indebære, at det udtrykkeligt vil være fastsat, at Arbejdsmarkedets Tillægspension (Samlet Betaling) vil skulle indsamle de oplysninger, der behandles i medfør af stk. 4, fra Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede.

Den foreslåede ændring vil også indebære, at det tydeligt vil fremgå, at oplysninger til brug for administration af bidragsbetaling ved Samlet Betaling vil blive indhentet fra indkomstregistret. Dette vil ikke være en ændring af gældende lovgivning, men en præcisering, så det tydeligt vil fremgå, at der vil være tale om oplysninger, der ikke vil blive indhentet fra den registrerede direkte, men fra en anden end den registrerede.

Efter § 11, stk. 1, 1. pkt. i lov om Arbejdsmarkedets Fond for udstationerede kan Arbejdsmarkedets Tillægspension give henstand med indbetalingen af skyldige beløb til fonden og eftergive bidrag og renter heraf.

Det følger af § 11, stk. 1, 2. pkt., at Arbejdsmarkedets Tillægspension kun kan give henstand med betaling af bod efter aftale med den relevante faglige organisation, jf. § 5, stk. 2.

Det foreslås, at § 11, stk. 1, 1. pkt. affattes på ny, hvorefter Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling samt eftergive skyldige beløb til fonden, herunder bidrag, renter og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil kunne eftergive indbetalingen af skyldige beløb til fonden, herunder bidrag, renter og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf, hvis det viser sig, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke vil kunne inddrive sit tilgodehavende mod arbejdsgiveren.

Den foreslåede bestemmelse vil desuden medføre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil kunne eftergive skyldige beløb til fonden, herunder bidrag, renter og krav på omkostninger, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har afholdt i forbindelse med at inddrivelsen af det skyldige bidrag. Arbejdsmarkedets Tillægspension Der vil kun kunne eftergives eller gives henstand, når særlige omstændigheder taler for det.

Forslaget skal ses i lyset af den foreslåede bestemmelse i denne lovs § 4, nr. 2, der alene vil gælde for den fælles opkrævning af ordinære bidrag efter § 3, stk. 2 i lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede.

Efter § 11, stk. 3 i lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede har Arbejdsmarkedets Tillægspension udpantningsret for fondens krav efter lovens §§ 3-5 samt for renter og ekspeditionsgebyr.

Det foreslås i § 11, stk. 3 at ændre »og ekspeditionsgebyr« til »og omkostninger forbundet med inddrivelse«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke længere vil have udpantningsret for ekspeditionsgebyrer, men at udpantningsretten vil omfatte omkostninger forbundet med inddrivelse af restancer til den fælles opkrævning.

Det foreslåede skal ses i lyset af, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke opkræver ekspeditionsgebyr ved inddrivelse af restancer.

Efter § 19, stk. 4 i lov om forvaltning og administration af tilgodehavender feriemidler har Arbejdsmarkedets Tillægspension udpantningsret for betalingsrestancer til en fælles opkrævning samt for renter og ekspeditionsgebyr.

Det foreslås i § 19, stk. 4, at »renter og ekspeditionsgebyr« ændres til »renter, og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf«.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke længere vil have udpantningsret for ekspeditionsgebyrer, men at udpantningsretten vil omfatte omkostninger forbundet med inddrivelse af restancer til den fælles opkrævning.

Det foreslåede skal ses i forlængelse af, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke opkræver ekspeditionsgebyr ved inddrivelse af restancer, men vil have behov for ret til udpantning af omkostninger forbundet med inddrivelse af administrationsbidraget, jf. § 19, stk. 2 i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.

Det følger af § 19, stk. 6, 1. pkt. i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, at beskæftigelsesministeren efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspensions bestyrelse, kan fastsætte regler om bidragets størrelse.

Det følger af § 19, stk. 6, 2. pkt., at beskæftigelsesministeren desuden fastsætter regler om beregning af bidraget samt de nærmere regler om opkrævning af bidraget, modregning og Arbejdsmarkedets Tillægspensions mulighed for at give henstand med betaling og eftergive bidrag og renter heraf.

De nærmere regler om bidrag til Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler er fastsat ved bekendtgørelse nr. 1634 af 4. december 2018 om bidrag til Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler og bekendtgørelse nr. 1482 af 1. december 2022 om størrelsen pr. 1. januar 2023 af bidrag til Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler.

Det foreslås, at § 19, stk. 6 affattes på ny, hvorefter beskæftigelsesministeren efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension bemyndiges til at fastsætte regler om bidrages størrelse. Der kan desuden fastsættes regler om beregning af bidrag.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der vil kunne fastsættes regler om størrelsen på bidrag. Bidraget vil kunne reguleres i overensstemmelse med fondens udgifter. Der vil ikke kunne kræves højere bidrag end, hvad der vil være krævet for at dække de forventede udgifter til teknisk og administrativ bistand fra Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Den foreslåede bestemmelse vil desuden medføre, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om beregning af bidrag.

Den foreslåede bestemmelse vil videreføre gældende ret i § 19, stk. 6, 1. pkt., men med en ny formulering. Der vil således ikke blive ændret på det indhold, der vil kunne fastsættes ved bekendtgørelse.

Forslaget skyldes, at reglerne vil blive ensrettet således, at der vil fremgå ensartede bemyndigelser for de ordninger, som vil indgå i den fælles opkrævning ved Samlet Betaling. Dette forslag vil derfor skulle ses i sammenhæng med forslaget om et nyt stk. 7 i denne lovs § 5, nr. 3.

Det forventes, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at tilpasse den eksisterende bekendtgørelse nr. 1634 af 4. december 2018 om bidrag til Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler.

Det følger af § 19, stk. 6, 1. pkt. i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, at beskæftigelsesministeren efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspensions bestyrelse kan fastsætte regler om bidragets størrelse.

Det følger af § 19, stk. 6, 2. pkt., at beskæftigelsesministeren desuden fastsætter regler om beregning af bidraget samt de nærmere regler om opkrævning af bidraget, modregning og Arbejdsmarkedets Tillægspensions mulighed for at give henstand med betaling og eftergive bidrag og renter heraf.

Bemyndigelsen i § 19, stk. 6, 2. pkt. er i dag udnyttet ved bekendtgørelse nr. 1360 af 2. december 2019 om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag m.v. I bekendtgørelsen er fastsat et fælles regelsæt om f.eks. opkrævning, indbetaling, renter, kontering og modregning for de ordninger, der indgår i den fælles opkrævning.

Det foreslås i § 19, at der indsættes et nyt stk. 7.

Det foreslås i 1. pkt. at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om opkrævning, modregning og betaling af bidrag, der indgår i en fælles opkrævning, jf. stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at beskæftigelsesministeren vil blive bemyndiget til at fastsatte de nærmere regler om opkrævning, modregning og indbetaling af bidrag, der vil indgå i en fælles opkrævning.

Bestemmelsen har til formål på tværs af lovgivningsområder – så vidt muligt – at etablere en enslydende hjemmel til at etablere et fælles regelsæt ved bekendtgørelse om beregning af bidrag, opkrævning, indbetaling og tilbagebetaling for de ordninger, der vil indgå i den fælles opkrævning.

Den foreslåede bestemmelse vil desuden medføre, at der vil kunne fastsættes regler om modregning mellem ordningerne, der vil blive opkrævet i Samlet Betaling. Herved vil det blive tydeliggjort, at arbejdsgivernes indbetalinger til Samlet Betaling vil dække de samlede krav på tværs af ordningerne.

Forslaget forventes ikke at ville udvide den eksisterende hjemmel til at fastsætte regler om modregning, men at tydeliggøre at der vil kunne fastsættes regler om modregning.

Det foreslås i 2. pkt., der ved disse regler kan fastsættes beløbsgrænser for opkrævning og tilbagebetaling af bidrag, og regler om at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil kunne give henstand med indbetaling samt eftergive bidrag, renter, og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke vil opkræve eller tilbagebetale mindre beløb, herunder renter, til arbejdsgivere. Eventuelle overskydende beløb vil i stedet kunne modregnes i det følgende kvartals forventede krav på bidrag.

Den foreslåede bestemmelse vil også medføre, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil kunne eftergive omkostninger forbundet med inddrivelse af bidrag og renter heraf, hvis det viser sig, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke kan inddrive sit tilgodehavende mod arbejdsgiver i fogedretten.

Den foreslåede bestemmelse vil desuden medføre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil få hjemmel til at eftergive krav på omkostninger, som Arbejdsmarkedets Tillægspension måtte afholde i forbindelse med at inddrive skyldige bidrag. Der vil således kunne fastsættes regler om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil kunne eftergive skyldige bidrag og omkostninger, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har afholdt i forbindelse med at inddrive fordringen. Der kan kun eftergives eller gives henstand, når særlige omstændigheder taler for det.

Forslaget skyldes, at der vil blive indført en ensretning af bestemmelserne, der vil bemyndige beskæftigelsesministeren til ved bekendtgørelse at fastsætte et fælles regelsæt for Samlet Betaling. Ensretningen vil skulle foretages under hensyn til en mere overskuelig fortolkning af bemyndigelsesbestemmelserne i forbindelse med udstedelse af fællesopkrævningsbekendtgørelsen samt for at sikre klarhed om proces for inddragelse af Arbejdsmarkedets Tillægspension og de relevante bestyrelser. Der lægges med bestemmelsen op til, at fastsættelsen af de nærmere regler om opkrævning, modregning m.v. vil ske efter forudgående dialog med Arbejdsmarkedets Tillægspension og de relevante selvejende institutioner og fonde for hvem, der fastsættes regler for.

Det forventes, at den gældende bekendtgørelse nr. 1360 af 2. december 2019 om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag m.v. vil skulle tilpasses det foreslåede i denne lov.

Efter § 18 i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler drives Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler (fonden) af LD Fonde, som får teknisk og administrativ bistand fra Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det følger af § 19, stk. 2, at udgifter til dækning af teknisk og administrativ bistand fra Arbejdsmarkedets Tillægspension finansieres af bidrag fra de arbejdsgivere, der indbetaler ATP-bidrag for deres ansatte til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Videre følger det, at opkrævning af bidrag fra arbejdsgiverne sker ved fælles opkrævning sammen med de øvrige bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræver fra arbejdsgiverne.

Det følger af § 20 i hvilke tilfælde, fonden indsamler og videregiver oplysninger.

Efter § 20 kan fonden indhente og behandle oplysninger om lønmodtagere og arbejdsgivere til brug for administration af og kontrol med overholdelsen af denne lov, herunder foretage registersamkøring.

Videre følger det, at arbejdsgivere, lønmodtagere, faglige organisationer og a-kasser efter anmodning skal give fonden alle oplysninger, der er nødvendige for fondens administration og kontrol efter denne lov.

Det følger af stk. 2, at fonden til brug for administration og kontrol i henhold til denne lov kan få terminaladgang til oplysninger i indkomstregisteret, jf. § 7, i lov om et indkomstregister.

Det følger af stk. 3, at fonden kan indhente nødvendige person- og virksomhedsoplysninger fra andre offentlige myndigheder i elektronisk form til brug for administration og kontrol, herunder fra Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesforordningen) og lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordningen om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven) fik virkning den 25. maj 2018 og erstatter den tidligere persondatalov.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 20 a i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.

Bestemmelsen vil være en national særregel for behandling af personoplysninger ved Arbejdsmarkedets Tillægspensions opkrævning af bidrag efter loven.

Det vil være en betingelse, at der bliver fastsat passende foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes legitime interesser. For at sikre dette foreslås det, at det i bestemmelsen vil blive afgrænset hvilke typer oplysninger, der vil skulle behandles, hvor de indhentes fra, og at anvendelsen af oplysningerne vil være begrænset til brug for opkrævning af bidrag. Der vil ikke være hjemmel til behandling af andre oplysninger ud over de, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har hjemmel til efter gældende ret.

Det foreslås i § 20 a, stk. 1, 1. pkt., at Arbejdsmarkedets Tillægspension til brug for beregning og opkrævning af bidrag, jf. § 19, stk. 2, skal behandle, herunder indsamle almindelige personoplysninger om arbejdsgivere, der indberetter ATP-bidrag for deres ansatte.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil behandle oplysninger om arbejdsgivere som led i administrationen ved opkrævning af bidrag efter § 19, stk. 2.

Det foreslås i 2. pkt., at der vil blive behandlet oplysninger om virksomhedsidentitet, navn, personnummer, kontaktoplysninger, kontooplysninger, indberettet ATP-bidrag, beregnet og skyldigt bidrag samt oplysninger om betalingsevne, der indhentes i forbindelse med inddrivelse af bidrag.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det vil blive præciseret hvilke konkrete typer af personoplysninger, som Arbejdsmarkedets Tillægspension vil skulle behandle.

Bestemmelsen vil tydeliggøre hvilke almindelige personoplysninger, som fonden vil have behov for og dermed i alle tilfælde vil anvende ved administrationen fonden.

Det foreslås i stk. 2, at oplysninger i medfør af stk. 2 vil blive indhentet fra CVR-registeret, CPR-registeret og told- og skatteforvaltningen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det udtrykkeligt fastsættes, at fonden vil skulle indsamle de personoplysninger, der behandles i medfør af stk. 1, fra CVR-registeret, CPR-registeret og Skatteforvaltningen.

Den foreslåede bestemmelse vil ikke medføre ændringer i forhold til de oplysninger, der er hjemmel til at behandle efter den gældende § 20, men vil bidrage til en præcisering, så det tydeligt vil fremgå af lovgivningen, at der vil være tale om oplysninger, der ikke vil blive indhentet fra den registrerede direkte, men fra en anden end den registrerede, når der er tale om oplysninger fra CVR-registret, CPR-registret og Skatteforvaltningen.

Det følger af § 9, stk. 4 i lov om Lønmodtagernes Garantifond, at finansieringsbidrag efter stk. 3 kan opkræves sammen med andre finansieringsbidrag, der af Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræves fra arbejdsgiverne.

Det følger videre af § 9, stk. 5, at finansieringsbidrag, der skal opkræves efter stk. 3, og som er under 100 kr. i en betalingsperiode, bortfalder. Opkræves finansieringsbidrag sammen med andre finansieringsbidrag fra arbejdsgivere, jf. stk. 4, udgør bidraget i 1. pkt. summen af de samlede finansieringsbidrag.

Det foreslås, at § 9, stk. 4 og 5 ophæves og i stedet indsættes et nyt stk. 4, hvorefter finansieringsbidrag efter lovens stk. 3 kan opkræves sammen med de øvrige bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræver fra arbejdsgiverne. Restancer for bidrag kan også indgå i den fælles opkrævning.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at bidrag til Lønmodtagernes Garantifond vil kunne opkræves af Arbejdsmarkedets Tillægspension sammen med bidrag fra andre arbejdsgiverfinansierede ordninger, der vil indgå i Arbejdsmarkedets Tillægspensions fælles opkrævningsløsning Samlet Betaling. Det vil sige, at bidrag til finansiering af Lønmodtagernes Garantifond ikke alene vil kunne opkræves sammen med andre finansieringsbidrag til ATP-bidrag af visse forsørgelsesydelser, men også med blandt andet bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og bidrag til barselsudligning på det private arbejdsmarked.

Den foreslåede bestemmelse vil også medføre, at bagatelgrænsen for opkrævning af finansieringsbidraget, der i dag er hjemlet i § 9, stk. 5 i lov om Lønmodtagernes Garantifond, fremover vil skulle omfattes af den fælles bagatelgrænse for opkrævning af bidrag ved fællesopkrævning, der vil være fastsat i bekendtgørelse om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag, jf. denne lovs § 6 nr. 5.

Efter § 9, stk. 7 i lov om Lønmodtagernes Garantifond, beregnes finansieringsbidraget af Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af de samlede bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget fra arbejdsgiverne i en forudgående periode, hvis længde svarer til den periode, som betaling af finansieringsbidraget vedrører. Bidraget udgør årligt det af beskæftigelsesministeren fastsatte finansieringsbidrag, for hver gang arbejdsgiveren indbetaler et beløb, der svarer til årsbidraget efter § 15, stk. 1 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det foreslås, at i § 9, stk. 7, 1. pkt. ændres »de samlede« til »den samlede indberetning af«, og at i 2. pkt. ændres »indbetaler« til »indberetter«.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at finansieringsbidraget fra arbejdsgiver ikke længere vil skulle beregnes på grundlag af det samlede bidrag, som er blevet indbetalt til Arbejdsmarkedets Tillægspension, men derimod det samlede bidrag, som arbejdsgivere vil have indberettet til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Den foreslåede bestemmelse vil desuden medføre, at bidraget årligt vil udgøre det finansieringsbidrag, som er fastsat af beskæftigelsesministeren, for hver gang arbejdsgiver vil have indberettet ATP-bidrag, som vil svare til årsbidraget efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det vil sige, at det ikke længere vil være det indbetalte ATP-bidrag, der vil være afgørende.

Forslaget skyldes den foreslåede nyaffattelse af § 17 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. denne lovs § 1, nr. 1. Bestemmelsen vil rykke forfaldstidspunktet for ATP-bidraget, hvorved ATP-bidraget fremadrettet vil blive opkrævet ved fælles opkrævning sammen med arbejdsgiverfinansierede bidrag.

Efter den gældende § 9, stk. 8, 1. pkt. kan Arbejdsmarkedets Tillægspension indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den pågældende arbejdsgiver, som er nødvendige for at varetage opkrævningen og inddrivelsen af skyldige finansieringsbidrag, renter og ekspeditionsgebyr, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.

Det foreslås, at i § 9, stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 7, 1. pkt., ændres », renter og ekspeditionsgebyr« til: »og renter«.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke vil kunne indhente oplysninger til brug for at varetage opkrævningen og inddrivelsen af ekspeditionsgebyrer.

Det foreslåedes skal ses i lyset af, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke opkræver ekspeditionsgebyr ved inddrivelse af skyldige finansieringsbidrag.

Efter den gældende § 9, stk. 10 har Arbejdsmarkedets Tillægspension udpantningsret for finansieringsbidrag, renter og ekspeditionsgebyrer.

Det foreslås, at i § 9, stk. 10, der bliver stk. 9, ændres »renter og ekspeditionsgebyr« til »og renter samt omkostninger forbundet med inddrivelse heraf«.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke vil have udpantningsret for ekspeditionsgebyrer, men for omkostninger forbundet med inddrivelse af finansieringsbidrag.

Det foreslåede skal ses i lyset af, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke opkræver ekspeditionsgebyrer.

Det fremgår af § 9, stk. 12, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med Lønmodtagernes Garantifond og Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter regler om beregningsperioder, modregning og indbetaling af finansieringsbidrag m.v., herunder om forfaldstid og frist for arbejdsgivernes indbetaling. Det kan ved disse regler bestemmes, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling, opkræve et ekspeditionsgebyr ved påkrav på grund af manglende betaling samt eftergive finansieringsbidrag, renter og eventuelle ekspeditionsgebyrer.

Det foreslås, at § 9, stk. 12, der bliver stk. 11, affattes på ny.

Det foreslås i § 9, stk. 11, 1. pkt. at bemyndige beskæftigelsesministeren til at fastsatte nærmere regler om beregningsperioder opkrævning, modregning og betaling af bidrag m.v., der indgår i en fælles opkrævning, jf. § 9, stk. 4.

Bestemmelsen har til formål på tværs af lovgivningsområder – så vidt det er muligt – at etablere en enslydende hjemmel til at etablere et fælles regelsæt ved bekendtgørelse om beregning af bidrag, opkrævning, indbetaling og tilbagebetaling for de ordninger, der vil indgå i den fælles opkrævning.

Bestemmelsen har endvidere til formål, at der ved bekendtgørelse vil kunne fastsættes regler om beregning af finansieringsbidrag, herunder beregningsperioder m.v. Bemyndigelsen forventes at blive udmøntet i overensstemmelse med de allerede gældende regler, jf. bekendtgørelse nr. 1790 af 27. december 2018 om beregning af finansieringsbidrag.

Modregningsadgangen vil betyde, at der vil kunne fastsættes regler om modregning mellem ordningerne, der vil blive opkrævet i den fælles opkrævning. Herved vil det samtidig blive tydeliggjort, at arbejdsgivernes indbetalinger til Samlet Betaling vil dække de samlede krav på tværs af ordningerne.

Forslaget forventes ikke at udvide den eksisterende hjemmel til at fastsætte regler om modregning, men det vil tydeliggøre, at der vil kunne fastsættes regler om modregning.

Det foreslås i § 9, stk. 11, 2. pkt., at der ved disse regler kan fastsættes beløbsgrænser for opkrævning og tilbagebetaling af bidrag, og at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil kunne give henstand med indbetaling samt eftergive bidrag, renter og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf.

Forslaget indebærer, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke vil opkræve eller tilbagebetale mindre beløb til arbejdsgivere. Eventuelle overskydende beløb vil i stedet kunne modregnes i det følgende kvartals forventede krav på bidrag.

Forslaget skal blandt andet ses i sammenhæng med forslaget i denne lovs § 6 nr. 1, som bl.a. vil ophæve den gældende § 9, stk. 5, hvorefter finansieringsbidrag, som er under 100 kr. i en betalingsperiode, vil bortfalde.

Forslaget indebærer også, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan eftergive omkostninger forbundet med inddrivelse af bidrag og renter heraf, hvis det viser sig, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke kan inddrive sit tilgodehavende mod en arbejdsgiver i fogedretten.

Forslaget vil endvidere betyde, at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil få hjemmel til at eftergive krav på omkostninger, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har måtte afholde i forbindelse med at inddrive skyldige bidrag. Det vil betyde, at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil have hjemmel til at eftergive skyldige bidrag og omkostninger, som Arbejdsmarkedets Tillægspension måtte have afholdt i forbindelse med at inddrive fordringen. Der vil kun kunne eftergives eller gives henstand, når særlige omstændigheder taler for det.

Forslaget skyldes, at der vil blive indført en ensretning af bestemmelserne, der vil bemyndige beskæftigelsesministeren til ved bekendtgørelse at fastsætte et fælles regelsæt for Samlet Betaling. Ensretningen vil skulle foretages under hensyn til en mere overskuelig fortolkning af bemyndigelsesbestemmelserne i forbindelse med udstedelse af en bekendtgørelse om fælles opkrævning samt for at sikre klarhed om proces for inddragelse af Arbejdsmarkedets Tillægspension og relevante bestyrelser. Der lægges med bestemmelsen op til, at fastsættelsen af de nærmere regler om opkrævning, modregning m.v. vil ske efter forudgående dialog med Arbejdsmarkedets Tillægspension og de relevante selvejende institutioner og fonde for hvem, der fastsættes regler for.

Det forventes, at den gældende bekendtgørelse nr. 1360 af 2. december 2019 om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag m.v. vil skulle tilpasses det foreslåede i denne lov.

Det følger af §§ 5, 5 a og 9 i hvilke tilfælde Lønmodtagernes Garantifond indsamler og videregiver oplysninger.

Efter § 5, stk. 1 skal offentlige myndigheder, arbejdsgivere og faglige organisationer efter anmodning give fonden oplysninger, der har betydning for afgørelser om udbetaling fra fonden.

Efter stk. 2 og 3 kan Lønmodtagernes Garantifond til brug for administrationen få terminaladgang til oplysninger i indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister § 7. Dette omfatter alle oplysninger om indkomst m.v. til brug for beregning og udbetaling til lønmodtageren af krav mod en ophørt og insolvent arbejdsgiver, herunder oplysninger om, hvem der har foretaget indberetningen.

Det følger af § 5 a, at Lønmodtagernes Garantifond skal udveksle oplysninger med offentlige myndigheder og domstole i EU og EØS-lande samt disse landes garantiinstitutioner, når oplysningerne har betydning for afgørelser om udbetaling og inddrivelse.

Det følger af § 9, at private arbejdsgivere, der er registreret efter merværdiafgiftsloven (momsloven) eller lov om afgift af lønsum m.v. skal betale bidrag til dækning af fondens udgifter.

Videre følger det af stk. 7, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan indhente de oplysninger hos skattemyndighederne og andre offentlige myndigheder om den pågældende arbejdsgiver, som er nødvendige for at varetage opkrævningen og inddrivelsen af skyldige finansieringsbidrag, renter og ekspeditionsgebyrer, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold. Til brug for beregning, opkrævning og behandling af finansieringsbidrag er der i nødvendigt omfang adgang til oplysninger i Arbejdsmarkedets Tillægspensions registre.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesforordningen) og lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordningen om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven) fik virkning den 25. maj 2018 og erstatter den tidligere persondatalov.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 11 a i lov om Lønmodtagernes Garantifond, der vil være en national særregel for behandling af personoplysninger ved Lønmodtagernes Garantifonds administration efter loven.

Det vil være en betingelse, at der vil blive fastsat passende foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes legitime interesser. For at sikre dette foreslås det, at det i bestemmelsen vil blive afgrænset hvilke typer oplysninger, der vil skulle behandles, hvor de indhentes fra, og at anvendelsen af oplysningerne vil være begrænset til brug for administration af Lønmodtagernes Garantifond. Der vil ikke med forslaget blive indført hjemmel til behandling af andre oplysninger ud over de, som Lønmodtagernes Garantifond har hjemmel til efter gældende ret.

Det foreslås i §11 a, stk. 1, at Lønmodtagernes Garantifonds til brug for behandling af lønkrav og opkrævning af finansieringsbidrag skal behandle, herunder indsamle almindelige personoplysninger om lønmodtagere og arbejdsgivere.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Lønmodtagernes Garantifond vil skulle behandle oplysninger om lønmodtagere og arbejdsgivere som led i behandlingen af lønkrav og opkrævning af finansieringsbidrag, herunder indsamle almindelige personoplysninger.

Det foreslås i stk. 2, at der i medfør af stk. 1, behandles oplysninger om navn, personnummer, kontaktoplysninger, kontooplysninger, indkomstoplysninger, oplysninger om optjent feriegodtgørelse, virksomhedsidentitet, oplysninger om indberettet ATP-bidrag, beregnet og skyldigt bidrag samt oplysninger om registreringer efter merværdiafgiftsloven eller lov om afgift af lønsum.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det vil være præciseret hvilke konkrete typer af personoplysninger, som Lønmodtagernes Garantifond vil behandle.

Bestemmelsen vil tydeliggøre hvilke almindelige personoplysninger, som Lønmodtagernes Garantifond vil have behov for og dermed vil anvende ved behandling af lønkrav og opkrævning af finansieringsbidrag efter loven.

Det foreslås i stk. 3, at Lønmodtagernes Garantifond indsamler de oplysninger, der behandles i medfør af stk. 2, fra lønmodtagere, arbejdsgivere, fagforeninger, advokater, kuratorer, rekonstruktører, konkursboer, dødsboer, feriegarantiordninger, feriekasser, CPR-registret, CVR-registret, told- og skatteforvaltningen og Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det vil være udtrykkeligt fastsat, at Lønmodtagernes Garantifond vil skulle indsamle de oplysninger, der vil blive behandlet i medfør af stk. 2, fra ansatte, arbejdsgivere, fagforeninger, advokater, kuratorer, rekonstruktører, konkursboer, dødsboer, feriegarantiordninger, feriekasser, CPR-registret, CVR-registret, Skatteforvaltningen og Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Bestemmelsen i stk. 3 vil ikke indeholde en ændring i forhold til de oplysninger, der er hjemmel til at behandle efter gældende lovgivning i §§ 5, 5 a og 9, men vil bidrage til en præcisering, så det tydeligt vil fremgå af lovgivningen, at der vil være tale om oplysninger, der ikke vil blive indhentet fra den registrerede direkte, men fra en anden end den registrerede, når der er tale om oplysninger fra ansatte, arbejdsgivere, fagforeninger, advokater, kuratorer, rekonstruktører, konkursboer, dødsboer, feriegarantiordninger, feriekasser, CPR-registret, CVR-registret, Skatteforvaltningen og Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det foreslås i stk. 4, at Arbejdsmarkedets Tillægspension til brug for beregning og opkrævning af bidrag skal behandle almindelige personoplysninger om lønmodtagere og arbejdsgivere. Der vil blive behandlet oplysninger om virksomhedsidentitet, navn, personnummer, kontaktoplysninger, kontooplysninger, indberettet ATP-bidrag, beregnet og skyldigt bidrag samt oplysninger om betalingsevne, der indhentes i forbindelse med inddrivelse af bidrag.

Med bestemmelsen i stk. 4 fastsættes det udtrykkeligt, at Arbejdsmarkedets Tillægspension (Samlet Betaling) vil skulle behandle, herunder indsamle, almindelige oplysninger om lønmodtagere og arbejdsgivere.

Bestemmelsen i stk. 4 medfører, at der til brug for opkrævning af finansieringsbidrag i Lønmodtagernes Garantifonds administration vil skulle behandles oplysninger, der kan udgøre almindelige personoplysninger i relation til den enkelte arbejdsgiver. Bestemmelsen gør det transparent for arbejdsgivere, at der til brug for opkrævningen af bidrag via den fælles opkrævning i Arbejdsmarkedets Tillægspension vil skulle anvendes oplysninger om arbejdsgivere, der kan udgøre almindelige personoplysninger.

Det foreslås i stk. 5, at Arbejdsmarkedets Tillægspension indsamler de oplysninger, der behandles i medfør af stk. 4 fra CPR-registret, CVR-registret og Lønmodtagernes Garantifond.

Med bestemmelsen i stk. 5 fastsættes det udtrykkeligt, at Arbejdsmarkedets Tillægspension (Samlet Betaling) vil skulle indsamle de oplysninger, der behandles i medfør af stk. 4, fra Lønmodtagernes Garantifond.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 5 medfører, at det tydeligt fremgår, at oplysninger til brug for administration af behandling af lønkrav og opkrævning af finansieringsbidrag ved Arbejdsmarkedets Tillægspensions fælles opkrævning, indhentes fra Lønmodtagernes Garantifond. Dette er ikke en ændring af gældende ret, men en præcisering, så det tydeligt vil fremgå, at der er tale om oplysninger, der ikke indhentes fra den registrerede direkte, men fra en anden end den registrerede.

Efter § 35, stk. 4 i lov om ferie har Arbejdsmarkedets Tillægspension udpantningsret for betalingsrestancer til en fælles opkrævning samt for renter og ekspeditionsgebyrer.

Det foreslås i § 35, stk. 4 at ændre »renter og ekspeditionsgebyrer« til »renter samt omkostninger forbundet med inddrivelse heraf«.

Det foreslåede vil medføre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke vil have udpantningsret for ekspeditionsgebyrer, men for omkostninger forbundet med inddrivelse af finansieringsbidrag.

Det foreslåede skal ses i lyset af, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke opkræver ekspeditionsgebyr ved inddrivelse af finansieringsbidrag.

Efter § 35, stk. 9 i lov om ferie kan beskæftigelsesministeren efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte nærmere regler om opkrævning af betalingen, jf. stk. 2, herunder om betalingen for opkrævning og modregning, og om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand og eftergive betalingen af renter af betaling m.v.

Det foreslås, at § 35, stk. 9, affattes på ny.

Det foreslås, at § 35, stk. 9, 1. pkt. affattes således, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om beregningsperioder, opkrævning, modregning og betaling af finansieringsbidrag m.v., der indgår i en fælles opkrævning, jf. § 35, stk. 2.

Det foreslåede vil medføre, at beskæftigelsesministeren vil blive bemyndiget til at kunne fastsatte nærmere regler om beregningsperioder, opkrævning, modregning og betaling af bidrag m.v., der vil kunne indgå i en fælles opkrævning, jf. § 35, stk. 2.

Bestemmelsen har til formål på tværs af lovgivningsområder – så vidt muligt – at etablere en enslydende hjemmel til at etablere et fælles regelsæt ved bekendtgørelse om beregning af bidrag, opkrævning, indbetaling og tilbagebetaling for de ordninger, der vil indgå i den fælles opkrævning.

Bestemmelsen har endvidere til formål, at der ved bekendtgørelse vil kunne fastsættes regler om beregning af finansieringsbidrag, herunder beregningsperioder m.v.

Modregningsadgangen vil betyde, at der vil kunne fastsættes regler om modregning mellem ordningerne, der vil blive opkrævet i den fælles opkrævning. Herved vil det samtidig blive tydeliggjort, at arbejdsgivernes indbetalinger til den fælles opkrævning vil dække de samlede krav på tværs af ordningerne.

Forslaget vil tydeliggøre, at der vil kunne fastsættes regler om en modregningsadgang. Hjemlen vil blive udmøntet svarende til gældende regler.

Det foreslås, at 2. pkt. affattes således, at der ved udmøntningen af disse regler kan fastsættes beløbsgrænser for opkrævning og tilbagebetaling af bidrag, og regler om at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling samt eftergive bidrag, renter og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf.

Det foreslåede vil medføre, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke vil kunne opkræve eller tilbagebetale mindre beløb, herunder renter, til arbejdsgivere. Eventuelle overskydende beløb vil i stedet kunne modregnes i det følgende kvartals forventede krav på bidrag.

Det foreslåede vil også medføre, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil kunne eftergive omkostninger forbundet med inddrivelse af bidrag og renter heraf, hvis det måtte vise sig, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke vil kunne inddrive sit tilgodehavende mod en arbejdsgiver i fogedretten.

Det foreslåede vil desuden medføre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil få hjemmel til at eftergive krav på omkostninger, som Arbejdsmarkedets Tillægspension måtte have afholdt i forbindelse med at inddrive skyldige bidrag. Det vil betyde, at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil have hjemmel til at eftergive skyldige bidrag og omkostninger, som Arbejdsmarkedets Tillægspension måtte have afholdt i forbindelse med at inddrive fordringen. Der vil kun kunne eftergives eller gives henstand, når særlige omstændigheder vil tale for det.

Forslaget skyldes, at der vil blive indført en ensretning af bestemmelserne, der bemyndiger beskæftigelsesministeren til ved bekendtgørelse at fastsætte et fælles regelsæt for Samlet Betaling. Ensretningen vil blive foretaget under hensyn til en mere overskuelig fortolkning af bemyndigelsesbestemmelserne i forbindelse med udstedelse af en bekendtgørelse om fælles opkrævning samt for at sikre klarhed om proces for inddragelse af Arbejdsmarkedets Tillægspension og relevante bestyrelser. Der lægges med bestemmelsen op til, at fastsættelsen af de nærmere regler om opkrævning, modregning m.v. vil skulle ske efter forudgående dialog med Arbejdsmarkedets Tillægspension og de relevante selvejende institutioner og fonde for hvem, der vil blive fastsat regler for.

Der vil med udmøntningen af ovenstående være behov for tilpasninger af den gældende bekendtgørelse nr. 1360 af 2. december 2019 om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag m.v.

Efter § 36 i lov om ferie varetager beskæftigelsesministeren administrationen af FerieKonto med teknisk administrativ bistand og finansiel rådgivning fra Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Efter § 37 kan FerieKonto indhente og behandle oplysninger om lønmodtagere og arbejdsgivere til brug for administration af og kontrol med overholdelsen af denne lov. Oplysningerne kan indhentes fra lønmodtagere og arbejdsgivere og disses organisationer, andre offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser, Lønmodtagernes Garantifond samt Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Videre følger det af § 37, stk. 3, at FerieKonto til brug for administration af og kontrol med loven kan få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister. Denne adgang omfatter alle oplysninger om indkomst, herunder modtagelse af offentlige ydelser, løn- og ansættelsesperioder og ferie m.v.

Det følger af § 37, stk. 8, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om hvilke oplysninger FerieKonto kan indhente og behandle til brug for administration og kontrol efter § 37, stk. 1.

Det følger af § 35 i lov om ferie, at udgifterne til administrationen af FerieKonto skal betales af de arbejdsgivere, der indbetaler feriegodtgørelse til FerieKonto, jf. § 31, stk. 2.

Videre følger det af stk. 2, at opkrævning af arbejdsgivernes betaling for FerieKontos administration efter stk. 1 kan indgå i en fælles opkrævning fra Arbejdsmarkedets Tillægspension. Betalingen opkræves sammen med de bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræver fra arbejdsgiverne.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesforordningen) og lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordningen om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven) fik virkning den 25. maj 2018 og erstatter den tidligere persondatalov.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 37 a i lov om ferie. Bestemmelsen vil være en national særregel for behandling af personoplysninger ved FerieKontos administration efter loven.

Det er en betingelse, at der vil blive fastsat passende foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes legitime interesser. For at sikre dette foreslås det, at det i bestemmelsen vil blive afgrænset hvilke typer oplysninger, der vil skulle behandles, hvor de vil blive indhentet fra, og at anvendelsen af oplysningerne vil være begrænset til brug for administration af FerieKonto. Der vil ikke med forslaget blive indført hjemmel til behandling af andre oplysninger ud over de, som FerieKonto allerede har hjemmel til efter gældende lov.

Det foreslås i § 37 a, stk. 1, at til brug for FerieKontos administration, jf.§ 36, beregning og opkrævning af bidrag, jf. § 35, vil FerieKonto skulle behandle, herunder indsamle almindelige personoplysninger om lønmodtagere og arbejdsgivere.

FerieKonto vil efter forslaget i stk. 1 kunne behandle oplysninger om lønmodtagere og arbejdsgivere som led i administrationen af ferieloven.

Det foreslås i stk. 2, at der i medfør af stk. 1 vil kunne blive behandlet oplysninger om navn, personnummer, kontaktoplysninger, ansættelsesforhold, optjeningsperioder, ferieafholdelse, virksomhedsidentitet samt oplysninger om indberettet og indbetalt feriegodtgørelse.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det vil blive præciseret hvilke konkrete typer af personoplysninger, som FerieKonto vil kunne behandle. Bestemmelsen vil tydeliggøre hvilke almindelige personoplysninger, som FerieKonto vil have behov for og dermed i alle tilfælde vil anvende ved administrationen af feriegodtgørelse optjent efter ferieloven.

Det foreslås i stk. 3, at FerieKonto indsamler de oplysninger, der behandles i medfør af stk. 1 og 2 fra lønmodtagere, arbejdsgivere, CPR-registret, CVR-registret og told- og skatteforvaltningen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det udtrykkeligt fastsættes, hvor FerieKonto vil indsamle de oplysninger, der vil skulle behandles i medfør af stk. 2, og at det vil være fra lønmodtagere, arbejdsgivere, CPR-registret, CVR-registret og Skatteforvaltningen.

Bestemmelsen i stk. 3 vil ikke indeholde en ændring i forhold til de oplysninger, der er hjemmel til at behandle efter den gældende §§ 36 og 37, men vil bidrage til en præcisering, så det tydeligt vil fremgå af lovgivningen, at der vil være tale om oplysninger, der ikke vil blive indhentet fra den registrerede direkte, men fra en anden end den registrerede, når der er tale om oplysninger fra lønmodtagere, arbejdsgivere, CPR-registret, CVR-registret og Skatteforvaltningen.

Det foreslås i stk. 4, at Arbejdsmarkedets Tillægspension til brug for beregning og opkrævning af bidrag skal behandle, herunder indsamle, almindelige personoplysninger om ansatte og arbejdsgivere. Der vil blive behandlet oplysninger om virksomhedsidentitet, navn, personnummer, kontaktoplysninger, kontooplysninger, indberettet ATP-bidrag, beregnet og skyldigt bidrag, samt oplysninger om betalingsevne, der indhentes i forbindelse med inddrivelse af bidrag.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det udtrykkeligt vil blive fastsat, at Arbejdsmarkedets Tillægspension (Samlet Betaling) vil skulle behandle, herunder indsamle, almindelige oplysninger om lønmodtagere og arbejdsgivere.

Bestemmelsen i stk. 4 vil medføre, at der til brug for opkrævning af bidrag for FerieKontos administration vil skulle behandles oplysninger, der vil kunne udgøre almindelige personoplysninger i relation til den enkelte arbejdsgiver. Bestemmelsen vil gøre det transparent for arbejdsgivere, at der til brug for opkrævningen af bidrag via den fælles opkrævning i Arbejdsmarkedets Tillægspension vil skulle anvendes oplysninger om arbejdsgivere, der vil kunne udgøre almindelige personoplysninger.

Det foreslås i stk. 5, at Arbejdsmarkedets Tillægspension indsamler de personoplysninger, der behandles i medfør af stk. 4, fra CPR-registret, CVR-registret og told- og skatteforvaltningen.

Med bestemmelsen i stk. 5 vil det udtrykkeligt være fastsat, at Arbejdsmarkedets Tillægspension (Samlet Betaling) vil skulle indsamle de oplysninger, der behandles i medfør af stk. 4, fra CPR-registret, CVR-registret og Skatteforvaltningen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det tydeligt vil fremgå, at oplysninger til brug for administration af opkrævning af bidrag ved den fælles opkrævning vil blive indhentet fra Skatteforvaltningen. Dette er ikke en ændring af gældende lovgivning, men vil være en præcisering, da det tydeligt vil fremgå, at der er tale om oplysninger, der ikke vil blive indhentet fra den registrerede direkte, men fra andre end den registrerede.

Det fremgår af § 4, stk. 1, 1. pkt. i lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked, at alle arbejdsgivere indbetaler et bidrag til barselsudligningsordningen pr. ansat lønmodtager.

Det fremgår af barselsudligningslovens § 4, stk. 2, at bidraget udgør et årligt kronebeløb pr. fuldtidsansat på 1.350 kr. Beløbet reguleres trinvist i forhold til den tid, lønmodtageren er ansat pr. uge. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension bidraget, således at det modsvarer de faktiske omkostninger til ordningen. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler herom.

Det foreslås i § 4, stk. 2, at 3. pkt. ophæves.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at henvisningen til, at beskæftigelsesministeren fastsætter bidraget efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension, udgår. Ændringen skyldes, at bidragssatsen fastsættes direkte i loven, hvorved bemyndigelsen ikke er relevant.

Forslaget betyder at henvisningen til, at beskæftigelsesministeren fastsætter bidraget efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension, udgår, da bidragssatsen fastsættes direkte i loven.

Forslaget om at fjerne henvisningen til beskæftigelsesministerens fastsættelse af bidraget vil ikke have nogen praktisk betydning for bidragssatsens beregning, størrelse og fastsættelse.

Forslaget vil betyde, at beregningerne af bidragets størrelse fortsat vil ske efter behandling i bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension, og beskæftigelsesministeren vil således fortsat årligt modtage en indstilling fra bestyrelsen i Arbejdsmarkedets Tillægspension om bidragets størrelse på baggrund af beregninger om udviklingen i Barsel.dk. På baggrund af indstillingen vil beskæftigelsesministeren beslutte, om der vil skulle fremsættes lovforslag om ændring af bidragets størrelse.

Forslaget vil betyde, at Arbejdsmarkedets Tillægspensions beregninger fortsat vil basere sig på ordningens skønnede forventede omkostninger ud fra bl.a. den aktuelle refusionsperiode, Barsel.dk’s kroneloft og en række skønnede forudsætninger om udviklingen i dagpengesatsen, antal tilknyttede arbejdsgivere, medarbejdernes beskæftigelsesgrad samt antallet af barslende lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende. Hertil kommer et skøn over omkostninger til administration og kontrol af ordningen. Endelig vil det blive tilstræbt, at der er passende likviditet i ordningen, således at Barsel.dk indenfor det konkrete refusionssår vil have tilstrækkelige midler til også uforudsete udsving i refusioner m.v.

Der er ikke med forslaget tiltænkt materielle ændringer i beslutningsgrundlaget for fastsættelsen af bidragets størrelse.

Forslaget vil indebære, at Arbejdsmarkedets Tillægspension fortsat til brug for fremtidige beslutninger om bidragssatsens størrelse, herunder i forbindelse med lovforslag om reguleringen af bidragssatserne, vil beregne en bidragssats, der modsvarer de faktiske omkostninger i ordningen. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension vil ligeledes fortsat årligt fremsende en indstilling til beskæftigelsesministeren om bidragets størrelse på baggrund af beregninger om udviklingen i Barsel.dk. På baggrund af indstillingen kan beskæftigelsesministeren fremsætte lovforslag herom, hvis der er behov for at regulere bidraget.

Det foreslås samtidig, at i 4. pkt. ændres »herom« til: »om beregningen af bidrag og bidragets størrelse«.

Forslaget vil betyde, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om beregning af bidrag og om bidragets størrelse, herunder for lønmodtagere, der ikke er fuldtidsbeskæftigede.

Forslaget skal ses i sammenhæng med ændringen i lovforslagets § 8, nr. 2, hvor § 4, stk. 4, nyaffattes og den eksisterende bemyndigelse til at fastsætte regler om beregning af bidrag, bidragsstørrelse og opkrævningen heraf vil blive ophævet.

Bemyndigelsen er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 1002 af 20. juni 2022 om barselsudligning på det private arbejdsmarked.

Forslaget vil indebære, at beskæftigelsesministeren også fremover vil kunne fastsætte regler om beregning af bidrag og om bidragets størrelse. Det er intentionen, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at tilpasse den eksisterende bekendtgørelse nr. 1002 af 20. juni 2022 om barselsudligning på det private arbejdsmarked. I den gældende bekendtgørelse er der i kapitel 1-4 fastsat almindelige regler om bidrag både for arbejdsgivere, der opkræves via den fælles opkrævning, og for arbejdsgivere, der opkræves af Barsel.dk. Der er herunder regler om beregning af bidrag for arbejdsgivere, der er helt eller delvist omfattet af Barsel.dk. I bekendtgørelsen er der desuden i bilag 1 fastsat bidragsstørrelser for lønmodtagere, der ikke er fuldtidsbeskæftigede.

Der er således ikke med forslaget tiltænkt et andet anvendelsesområde for bemyndigelsesbestemmelsen end for den gældende bestemmelse.

Det følger af § 4, stk. 4 i lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked, at beskæftigelsesministeren efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspensions bestyrelse, fastsætter regler om beregning af bidrag, bidragsstørrelse og opkrævning heraf, herunder regler om opkrævning og betaling af bidrag, der indgår i en fælles opkrævning.

Bemyndigelsen i § 4, stk. 4 er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 1360 af 2. december 2019 om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag m.v. I bekendtgørelsen er fastsat et fælles regelsæt om bl.a. opkrævning, indbetaling, renter, kontering og modregning for de ordninger, der indgår i den fælles opkrævningsløsning Samlet Betaling.

Bemyndigelsen i § 4, stk. 4 er ligeledes udnyttet ved bekendtgørelse nr. 1002 af 20. juni 2022 om barselsudligning på det private arbejdsmarked. I bekendtgørelsen er bl.a. fastsat regler om beregning af bidrag.

Det foreslås, at § 4, stk. 4 affattes på ny

Efter det foreslåede § 4, stk. 4, 1. pkt. kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om opkrævning, modregning og betaling af bidrag, der indgår i en fælles opkrævning, jf. stk. 3, herunder regler om, at modregning også gælder refusion til udbetaling efter lovens §§ 2 og 3.

Bestemmelsen har til formål på tværs af lovgivningsområder – så vidt det er muligt – at etablere et fælles regelsæt ved bekendtgørelse om den fælles opkrævning.

Modregningsadgangen vil betyde, at der vil kunne fastsættes regler om modregning mellem ordningerne, der vil blive opkrævet i Samlet Betaling. Herved vil det samtidig blive tydeliggjort, at arbejdsgivernes indbetalinger til Samlet Betaling vil dække de samlede krav på tværs af ordningerne.

Adgangen til at fastsætte regler om modregning vil også gælde refusion til udbetaling efter lovens §§ 2 og 3, der vil blive udbetalt direkte fra Barsel.dk til arbejdsgiveren og dermed ikke vil blive administreret i den fælles opkrævning.

Forslaget vil indebære, at bemyndigelsen i det foreslåede 1. pkt. til, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsættes regler om modregning, udvides, så der tillige vil kunne fastsættes regler om modregning af refusion i udbetaling efter lovens §§ 2 og 3, der vil blive udbetalt direkte fra Barsel.dk til arbejdsgiveren.

Formålet med forslaget er, at der vil kunne fastsættes regler om, at der vil kunne ske modregning mellem krav i ordningerne i Samlet Betaling og modkrav på refusion fra Barsel.dk i medfør af lovens §§ 2 og 3.

Med den foreslåede bestemmelse vil det blive tydeliggjort på bekendtgørelsesniveau, at krav på arbejdsgiverens indbetalinger til den fælles opkrævning kan blive brugt til at dække modkrav, som arbejdsgiveren måtte have mod Barsel.dk. Det vil sige, at arbejdsgivernes krav på refusion kan blive brugt til at dække restancer i den fælles opkrævning.

Det er ikke hensigten, at der fastsættes regler om, at eventuelt overskydende beløb vedrørende indbetalinger til den fælles opkrævning vil kunne modregnes med skyldige beløb for ordninger, som ikke er en del af den fælles opkrævning.

Det foreslåede har til formål, at en arbejdsgiver ikke vil kunne mangle at indbetale bidrag m.v. til Samlet Betaling og samtidig få udbetaling af refusion fra Barsel.dk.

Efter gældende regler kan en arbejdsgiver have forfaldne skyldige beløb til Samlet Betaling og samtidig få udbetalt refusion fra Barsel.dk. Det ændres med det foreslåede 2. pkt.

Det forventes, at den foreslåede bemyndigelse vil blive anvendt til at tilpasse den eksisterende bekendtgørelse nr. 1360 af 2. december 2019 om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag m.v.

Efter det foreslåede 2. pkt. kan der ved disse regler fastsættes beløbsgrænser for opkrævning og tilbagebetaling af bidrag, og regler om at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil kunne give henstand med indbetaling samt eftergive bidrag, renter, og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf.

Forslaget vil indebære, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke vil opkræve eller tilbagebetale mindre beløb, herunder renter, til arbejdsgivere. Eventuelle overskydende beløb vil i stedet kunne modregnes i det følgende kvartals forventede krav på bidrag.

Forslaget vil også indebære, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil kunne eftergive omkostninger forbundet med inddrivelse af bidrag og renter heraf, hvis det måtte vise sig, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke har kunnet inddrive sit tilgodehavende mod en arbejdsgiver i fogedretten.

Forslaget skyldes, at der vil blive indført en ensretning af bestemmelserne, der vil bemyndige beskæftigelsesministeren til ved bekendtgørelse at fastsætte et fælles regelsæt for den fælles opkrævning. Ensretningen vil blive foretaget under hensyn til en mere overskuelig fortolkning af bemyndigelsesbestemmelserne i forbindelse med udstedelse af bekendtgørelse om fælles opkrævning samt for at sikre klarhed om proces for inddragelse af Arbejdsmarkedets Tillægspension og relevante bestyrelser. Der vil med bestemmelsen blive lagt op til, at fastsættelsen af de nærmere regler om opkrævning, modregning m.v. vil ske efter forudgående dialog med Arbejdsmarkedets Tillægspension og de relevante selvejende institutioner og fonde for hvem, der fastsættes regler for.

Efter § 4, stk. 5 i lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked, kan Barsel.dk i nødvendigt omfang videregive oplysninger til Arbejdsmarkedets Tillægspension om arbejdsgiveren fra de ordninger, der er omfattet af den fælles opkrævning. Der kan ske videregivelse af informationer til brug for beregning, opkrævning og behandling af bidrag som led i den fælles opkrævning.

Den gældende formulering er primært målrettet udveksling af oplysninger, som én af ordningerne modtager om f.eks. arbejdsgiverens status. Det kan f.eks. være oplysning om ophør, flytning, nyt telefonnummer, død, betalingsstandsning, konkurs osv.

I dag videregives oplysninger til brug for modregning mellem bidragsbetalingerne, herunder i udbetalinger fra det lærepladsafhængige AUB-bidrag for de ordninger, der er omfattet af den fælles opkrævning.

Det foreslås i § 4, stk. 5, 1. pkt. 1 efter »jf. stk. 3,« at indsætte: »og modregning af refusion, jf. stk. 4, 2. pkt.,«, og efter »oplysninger til Arbejdsmarkedets Tillægspension« at indsætte: »om refusion til udbetaling, jf. §§ 2 og 3, og«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at der ligeledes vil kunne videregives oplysninger fra Barsel.dk, når oplysningerne er nødvendige til brug for modregning efter den foreslåede § 4, stk. 4, 2. pkt. Det vil sige, når refusion til udbetaling til arbejdsgiveren fra Barsel.dk bliver anvendt til dækning af skyldige bidrag og andre skyldige beløb til den fælles opkrævning.

Den foreslåede ændring vil medføre, at der ud over videregivelse efter gældende regler vil kunne videregives oplysninger, der vil være nødvendige for at foretage modregning i refusion til udbetaling efter §§ 2 og 3 med forfaldne fordringer mod den samme arbejdsgiver i de øvrige ordninger i den fælles opkrævning. Med tilføjelsen vil der blive sikret en klar hjemmel til, at Barsel.dk kan udlevere oplysningerne om refusionsbeløb til udbetaling.

Oplysningerne vil kunne videregives fra Barsel.dk, som administrerer den lovbaserede barselsudligningsordning, til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som administrerer den fælles opkrævning af arbejdsgiverbidrag.

Det fremgår af § 4, stk. 4 i lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked, at beskæftigelsesministeren efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspensions bestyrelse fastsætter regler om beregning af bidrag, bidragsstørrelse og opkrævning heraf, herunder regler om opkrævning og betaling af bidrag, der indgår i en fælles opkrævning.

Det følger herudover af § 4 a, stk. 3, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om opkrævning af bidrag for selvstændigt erhvervsdrivende.

Det følger af § 10, stk. 4, at der kan gives henstand med indbetaling og eftergivelse af det i §§ 4 eller 4 a nævnte beløb og renter heraf.

Bemyndigelsen i § 4, stk. 4 er i dag udnyttet ved bekendtgørelse nr. 1360 af 2. december 2019 om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag m.v. I bekendtgørelsen er fastsat et fælles regelsæt om f.eks. opkrævning, indbetaling, renter, kontering og modregning, for de ordninger, der indgår i den fælles opkrævning.

Ligeledes er bemyndigelsen i § 4, stk. 4., udnyttet ved bekendtgørelse nr. 1002 af 20. juni 2022 om barselsudligning på det private arbejdsmarked. I bekendtgørelsen er ved §§ 5-8 fastsat regler om beregning og indbetaling af bidrag fra arbejdsgivere, der delvist er omfattet af Barsel.dk. I samme bekendtgørelse er bemyndigelsen i § 4a, stk. 3, i lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked udnyttet til også at omfatte regler om indbetaling af bidrag for selvstændigt erhvervsdrivende.

Det foreslås, at der i § 4 indsættes et nyt stk. 6, hvorefter beskæftigelsesministeren bemyndiges til at kunne fastsatte nærmere regler om indberetning, opkrævning og indbetaling af bidrag, der ikke indgår i den fælles opkrævning. Der vil ved disse regler kunne fastsættes beløbsgrænser for opkrævning og tilbagebetaling af bidrag, og at Barsel.dk vil kunne give henstand med indbetaling samt eftergive bidrag, renter og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf.

Forslaget skyldes den foreslåede bestemmelse i denne lovs § 8, nr. 2 og 7, hvorefter der vil blive etableret en enslydende hjemmel på tværs af lovgivningsområder til at etablere et fælles regelsæt om den fælles opkrævning af arbejdsgiverbidrag. Bestemmelsen vil alene dække bidrag, der bliver opkrævet i den fælles opkrævning.

Med den foreslåede bestemmelse vil der blive sikret en fortsat hjemmel til, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler ved bekendtgørelse om indberetning, opkrævning og indbetaling af bidrag, der ikke vil indgå i den fælles opkrævning.

Bemyndigelsen vil kunne udnyttes til at fastsætte regler, når indberetning, opkrævning og indbetaling foretages direkte af og til Barsel.dk, der vil svare til de eksisterende regler i bekendtgørelse nr. 1002 af 20. juni 2022 om barselsudligning på det private arbejdsmarked.

Med bemyndigelsen vil der kunne fastsættes regler for så vidt angår bidrag fra arbejdsgivere, der vil være delvist omfattet af Barsel.dk, jf. § 4, stk. 1. 2. pkt., jf. § 5 i lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked og bidrag for selvstændigt erhvervsdrivende, jf. § 4 a i lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked.

Forslaget vil indebære, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler om, at Barsel.dk ikke opkræver eller tilbagebetaler mindre beløb, herunder renter, til arbejdsgivere og selvstændigt erhvervsdrivende. Eventuelle overskydende beløb vil i stedet kunne modregnes i det følgende kvartals forventede krav på bidrag.

Forslaget vil også indebære, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler om, at Barsel.dk vil kunne eftergive bidrag, renter og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf, hvis det måtte vise sig, at Barsel.dk ikke vil kunne inddrive sit tilgodehavende mod en arbejdsgiver eller en selvstændigt erhvervsdrivende i fogedretten. Dette forslag vil videreføre de regler om henstand med indbetaling og eftergivelse af bidrag og renter heraf, der fremgår af lovens § 10, stk. 4. Denne bestemmelse vil som led i en ensretning af regler om opkrævning og indbetaling blive foreslået ophævet. Af forslaget til et nyt § 4, stk. 5 i lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked fremgår det desuden, at der også vil kunne fastsættes regler for Barsel.dk til at eftergive eller give henstand med omkostninger forbundet med inddrivelse af bidrag og renter.

Efter § 4 a, stk. 1 i lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked skal udøvere af selvstændig erhvervsvirksomhed betale et årligt bidrag på 1350 kr. til barselsudligningsordningen, når visse kriterier er opfyldt, jf. § 4 a, stk. 1, nr. 1-2.

Efter § 4 a, stk. 3 fastsætter beskæftigelsesministeren de nærmere regler om opkrævning af bidrag for selvstændigt erhvervsdrivende, jf. § 4 a, stk. 1.

Bemyndigelsen i § 4 a, stk. 3 er i dag udnyttet ved bekendtgørelse nr. 1002 af 20. juni 2022 om barselsudligning på det private arbejdsmarked. I bekendtgørelsens § 11 er fastsat regler om indbetaling af bidrag for selvstændigt erhvervsdrivende.

Det foreslås, at § 4 a, stk. 3 ophæves.

Forslaget skyldes den foreslåede bestemmelse i denne lovs § 8, nr. 3, hvorefter bemyndigelsen i den foreslåede § 4, stk. 5 i lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked, vil kunne dække over den eksisterende bemyndigelse i § 4 a, stk. 3.

Bestemmelsen foreslås ophævet, hvorved der ikke vil være to hjemler med samme indhold.

Det fremgår af § 10, stk. 3 i lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked, at der er udpantningsret for de i stk. 1 og 2 og §§ 4 og 4 a nævnte beløb og renter heraf. De i stk. 1 og 2 og §§ 4 og 4 a nævnte beløb og renter heraf tvangsfuldbyrdes efter reglerne i retsplejelovens kapitel 45-55.

Bestemmelsen medfører, at Barsel.dk har udpantningsret for refusion og kompensation, der er helt eller delvist uberettiget udbetalt efter § 11, stk. 1 og 2, og som kræves tilbagebetalt. Der er endvidere udpantningsret for bidrag, der opkræves via den fælles opkrævning og for bidrag, der opkræves af Barsel.dk, herunder bidrag for arbejdsgivere, der er delvist omfattet af Barsel.dk, og bidrag for selvstændigt erhvervsdrivende. Der er desuden udpantningsret for renter heraf.

Det foreslås, at i § 10, stk. 3 ændres »beløb og renter« til: »beløb, renter og omkostninger forbundet med inddrivelse«.

Forslaget vil indebære, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler om, at Barsel.dk og Arbejdsmarkedets Tillægspension vil kunne eftergive omkostninger forbundet med inddrivelse af bidrag og renter heraf, hvis det måtte vise sig, at Barsel.dk og Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke vil kunne inddrive sit tilgodehavende mod en arbejdsgiver i fogedretten.

Efter § 10, stk. 4 kan der gives henstand med indbetaling og eftergivelse af det i §§ 4 eller 4 a nævnte beløb og renter heraf.

Det foreslås, at § 10, stk. 4 ophæves.

Den foreslåede ophævelse skyldes den foreslåede § 4, stk. 4 og 5, hvorefter beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension og Barsel.dk skal kunne give henstand med indbetaling samt eftergive bidrag, renter og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf.

Den gældende § 10, stk. 4 vil derfor blive overflødig, hvorfor bestemmelsen foreslås ophævet.

Efter den gældende §§ 85 c, stk. 11 og 85 d, stk. 6 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. finder reglerne i § 17, stk. 2-4 og 6 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension anvendelse, når a-kassen ikke indbetaler ATP-bidrag af arbejdsløshedsdagpenge.

Det foreslås, at i § 85 c, stk. 11 og § 85 d, stk. 6, ændres »§ 17, stk. 2-4 og 6« til: »§ 17, stk. 3-5 og regler udstedt i medfør af stk. 8«.

Det foreslåede vil medføre, at henvisningen i §§ 85 c, stk. 11 og 85 d, stk. 6 vil blive ændres, så der i bestemmelsen fremover vil blive henvist til § 17, stk. 3-5 og regler udstedt i medfør af stk. 8 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Forslaget skyldes den foreslåede nyaffattelse af § 17 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, som vil medføre, at gældende stk. 1-2 og 6 bliver stk. 3-5 og 8.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 1 vedrørende nyaffattelsen af § 17 i lov om arbejdsmarkedets Tillægspension.

Efter den gældende § 85 c, stk. 15 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan finansieringsbidrag efter stk. 14 opkræves sammen med andre finansieringsbidrag, der af Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræves fra arbejdsgiverne.

Det følger videre af den gældende § 85 c, stk. 16, at finansieringsbidrag, der skal opkræves efter stk. 14, og som er under 100 kr. i en betalingsperiode, bortfalder. Opkræves finansieringsbidrag sammen med andre finansieringsbidrag fra arbejdsgivere, jf. stk. 15, udgør bidraget i 1. pkt. summen af de samlede finansieringsbidrag.

Det foreslås, at § 85 c, stk. 15 og 16, ophæves og i stedet indsættes et nyt stk. 15, hvorefter finansieringsbidrag, jf. § 85 c, stk. 14, vil kunne opkræves sammen med de øvrige bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræver fra arbejdsgiverne. Restancer for bidrag vil kunne indgå i den fælles opkrævning.

Forslaget vil indebære, at bidrag til finansiering af ATP-bidrag af arbejdsløshedsdagpenge vil kunne opkræves af Arbejdsmarkedets Tillægspension sammen med bidrag fra andre arbejdsgiverfinansierede ordninger, der vil indgå i den fælles opkrævning. Det vil sige, at bidrag til finansiering af ATP-bidrag af arbejdsløshedsdagpenge ikke alene vil kunne opkræves sammen med andre finansieringsbidrag til ATP-bidrag af visse forsørgelsesydelser, men også med blandt andet bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og bidrag til barselsudligning på det private arbejdsmarked.

Forslaget vil også indebære, at bagatelgrænsen for opkrævning af finansieringsbidraget fremover vil skulle omfattes af den fælles bagatelgrænse for opkrævning af bidrag ved fællesopkrævning, der vil blive fastsat i bekendtgørelse om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag.

Den gældende § 85 c, stk. 18, 1. pkt. i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. indeholder en henvisning til stk. 17.

Det foreslås, at i § 85 c, stk. 18, 1. pkt., der bliver stk. 17, 1. pkt., ændres »stk. 17« til: »stk. 16«.

Forslaget skyldes denne lovs § 9, nr. 2, hvor de gældende stk. 15 og 16 bliver foreslået ophævet og erstattet af et nyt stk. 15. Som følge heraf vil de efterfølgende stykker blive rykket op.

Efter § 85 c, stk. 19 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. beregnes finansieringsbidraget af Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af de samlede bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget fra arbejdsgiverne i en forudgående periode, hvis længde svarer til den periode, som betaling af finansieringsbidraget vedrører. Bidraget udgør årligt det af beskæftigelsesministeren fastsatte finansieringsbidrag, for hver gang arbejdsgiveren indbetaler et beløb, der svarer til årsbidraget efter § 15, stk. 1 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det foreslås, at i § 85 c, stk. 19, 1. pkt., der bliver stk. 18, 1. pkt., ændres »de samlede« til »den samlede indberetning af«, og at i 2. pkt. ændres »indbetaler« til »indberetter«.

Forslaget skyldes den foreslåede nyaffattelse af § 17 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. denne lovs § 1, nr. 1. Bestemmelsen vil rykke forfaldstidspunktet for ATP-bidraget, hvorved ATP-bidraget fremadrettet vil blive opkrævet ved fælles opkrævning sammen med arbejdsgiverfinansierede bidrag.

Forslaget vil indebære, at finansieringsbidraget fra arbejdsgiveren ikke længere vil skulle beregnes på grundlag af det samlede bidrag, som er blevet indbetalt til Arbejdsmarkedets Tillægspension, men derimod de samlede bidrag, som arbejdsgiveren vil have indberettet til indkomstregisteret.

Forslaget vil også indebære, at bidraget årligt vil udgøre det finansieringsbidrag, som er fastsat af beskæftigelsesministeren, for hver gang arbejdsgiveren har indberettet ATP-bidrag, som vil svare til årsbidraget efter § 15, stk. 1 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det vil sige, at det ikke længere vil være det indbetalte ATP-bidrag, der vil være afgørende.

Efter den gældende § 85 c, stk. 20, 1. pkt. i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan Arbejdsmarkedets Tillægspension indhente de oplysninger hos skattemyndighederne og andre offentlige myndigheder om den pågældende arbejdsgiver, som er nødvendige for at varetage opkrævningen og inddrivelsen af skyldige finansieringsbidrag, renter og ekspeditionsgebyr, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.

Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræver ikke ekspeditionsgebyr ved inddrivelse af skyldige finansieringsbidrag.

Det foreslås derfor, at i § 85 c, stk. 20, 1. pkt., der bliver stk. 19, 1. pkt., ændres », renter og ekspeditionsgebyr« til: »og renter samt omkostninger forbundet med inddrivelse heraf«.

Forslaget vil indebære, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke længere vil have hjemmel til at opkræve ekspeditionsgebyr ved inddrivelse af skyldige finansieringsbidrag.

Efter den gældende § 85 c, stk. 22 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. har Arbejdsmarkedets Tillægspension udpantningsret for finansieringsbidrag, renter og ekspeditionsgebyr.

Det foreslås, at i § 85 c, stk. 22, der bliver stk. 21, at ændre », renter og ekspeditionsgebyr« til: »og renter samt omkostninger forbundet med inddrivelse heraf«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke vil have udpantningsret for ekspeditionsgebyr ved inddrivelse af skyldige finansieringsbidrag.

Den foreslåede ændring vil også medføre, at Arbejdsmarkedets Tillægspensions vil have ret til udpantning af omkostninger forbundet med inddrivelse af finansieringsbidrag.

Det fremgår af § 85 c, stk. 24, 1. pkt. i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at beskæftigelsesministeren efter forhandling med Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter regler om beregningsperioder, modregning og indbetaling af finansieringsbidrag m.v., herunder om forfaldstid og frist for arbejdsgivernes indbetaling.

Efter § 85 c, stk. 24, 2. pkt. kan det desuden bestemmes, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling, opkræve et ekspeditionsgebyr ved påkrav på grund af manglende betaling samt eftergive finansieringsbidrag, renter og eventuelle ekspeditionsgebyrer.

Det foreslås, at § 85 c, stk. 24, 1. pkt., der bliver stk. 23, 1. pkt., affattes således, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om beregningsperioder, opkrævning, modregning og betaling af finansieringsbidrag m.v., der vil kunne indgå i en fælles opkrævning, jf. § 85 c, stk. 15.

Forslaget vil indebære, at beskæftigelsesministeren vil blive bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om beregningsperioder, opkrævning, modregning og betaling af bidrag m.v., der vil indgå i en fælles opkrævning, jf. forslaget til § 85 c, stk. 15.

Bestemmelsen har til formål på tværs af lovgivningsområder – så vidt muligt – at etablere en enslydende hjemmel til at etablere et fælles regelsæt ved bekendtgørelse om beregning af bidrag, opkrævning, indbetaling og tilbagebetaling for de ordninger, der vil indgå i den fælles opkrævning.

Bestemmelsen har endvidere til formål, at der ved bekendtgørelse vil kunne fastsættes regler om beregning af finansieringsbidrag, herunder beregningsperioder m.v. Bemyndigelsen forventes at blive udmøntet i overensstemmelse med de allerede gældende regler, jf. bekendtgørelse nr. 1790 af 27. december 2018 om beregning af finansieringsbidrag.

Modregningsadgangen vil betyde, at der vil kunne fastsættes regler om modregning mellem ordningerne, der vil blive opkrævet i Samlet Betaling. Herved vil det samtidig blive tydeliggjort, at arbejdsgivernes indbetalinger til Samlet Betaling vil dække de samlede krav på tværs af ordningerne.

Forslaget vil tydeliggøre, at der vil kunne fastsættes regler om modregning. Hjemlen vil blive udmøntet svarende til gældende regler.

Det foreslås, at § 85 c, stk. 24, 2. pkt., der bliver stk. 23, 2. pkt., affattes således, at der ved udmøntningen af disse regler vil kunne fastsættes beløbsgrænser for opkrævning og tilbagebetaling af bidrag, og at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil kunne give henstand med indbetaling, eftergive finansieringsbidrag, renter og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf.

Forslaget vil indebære, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte beløbsgrænser for opkrævning og tilbagebetaling af bidrag, og regler om at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil kunne give henstand med indbetaling samt eftergive bidrag, renter og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf.

Forslaget vil indebære, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke vil kunne opkræve eller tilbagebetale mindre beløb, herunder renter, til arbejdsgivere. Eventuelle overskydende beløb vil i stedet kunne modregnes i det følgende kvartals forventede krav på bidrag.

Forslaget vil også indebære, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil kunne eftergive omkostninger forbundet med inddrivelse af bidrag og renter heraf, hvis det måtte vise sig, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke vil kunne inddrive sit tilgodehavende mod en arbejdsgiver i fogedretten.

Forslaget betyder endvidere, at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil få hjemmel til at eftergive krav på omkostninger, som Arbejdsmarkedets Tillægspension måtte have afholdt i forbindelse med at inddrive skyldige bidrag. Det betyder, at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil have hjemmel til at eftergive skyldige bidrag og omkostninger, som Arbejdsmarkedets Tillægspension måtte have afholdt i forbindelse med at inddrive fordringen. Der vil kunne eftergives eller gives henstand, når særlige omstændigheder vil tale for det.

Forslaget skyldes, at der foreslås indført en ensretning af bestemmelserne, der vil bemyndige beskæftigelsesministeren til ved bekendtgørelse at fastsætte et fælles regelsæt for den fælles opkrævning. Ensretningen vil blive foretaget under hensyn til en mere overskuelig fortolkning af bemyndigelsesbestemmelserne i forbindelse med udstedelse af en bekendtgørelse om fælles opkrævning samt for at sikre klarhed om proces for inddragelse af Arbejdsmarkedets Tillægspension og diverse bestyrelser. Der lægges med bestemmelsen op til, at fastsættelsen af de nærmere regler om opkrævning, modregning m.v. vil skulle ske efter forudgående dialog med Arbejdsmarkedets Tillægspension og de relevante selvejende institutioner og fonde for hvem, der vil blive fastsat regler for.

Der vil med udmøntningen af ovenstående være behov for tilpasninger af den gældende bekendtgørelse nr. 1360 af 2. december 2019 om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag m.v.

Efter den gældende § 66, stk. 6 i lov om sygedagpenge kan finansieringsbidrag efter stk. 5 opkræves sammen med andre finansieringsbidrag, der af Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræves fra arbejdsgiverne.

Det følger videre af den gældende § 66, stk. 7 i lov om sygedagpenge, at finansieringsbidrag, der skal opkræves efter stk. 5, og som er under 100 kr. i en betalingsperiode, bortfalder. Opkræves finansieringsbidrag sammen med andre finansieringsbidrag fra arbejdsgivere, jf. stk. 6, udgør bidraget i 1. pkt. summen af de samlede finansieringsbidrag.

Det foreslås, at § 66, stk. 6 og 7, ophæves og i stedet foreslås et nyt stk. 6 indsat, hvorefter finansieringsbidrag efter lovens stk. 5 kan opkræves sammen med de øvrige bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræver fra arbejdsgiverne. Restancer for bidrag vil kunne indgå i den fælles opkrævning.

Forslaget vil indebære, at bidrag til finansiering af ATP-bidrag af sygedagpenge vil kunne opkræves af Arbejdsmarkedets Tillægspension sammen med bidrag fra andre arbejdsgiverfinansierede ordninger, der vil indgå i den fælles opkrævning. Det vil sige, at bidrag til finansiering af ATP-bidrag af sygedagpenge ikke alene vil kunne opkræves sammen med andre finansieringsbidrag til ATP-bidrag af visse forsørgelsesydelser, men også med blandt andet bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og bidrag til barselsudligning på det private arbejdsmarked.

Forslaget vil også indebære, at bagatelgrænsen for opkrævning af finansieringsbidraget fremover vil skulle omfattes af den fælles bagatelgrænse for opkrævning af bidrag ved fællesopkrævning, der vil blive fastsat i bekendtgørelse om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag.

I den gældende § 66, stk. 9 i lov om sygedagpenge er der en henvisning til stk. 8 i samme bestemmelse.

Det foreslås, at i § 66, stk. 9, 1. pkt., der bliver stk. 8, 1. pkt., ændres »stk. 8« til: »stk. 7«.

Forslaget skyldes denne lovs § 10 nr. 1, hvor de gældende stk. 6 og 7 vil blive ophævet og erstattet af et nyt stk. 6. Som følge heraf vil de efterfølgende stykker blive rykket op.

Efter § 66, stk. 1 i lov om sygedagpenge beregnes finansieringsbidraget af Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af de samlede bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget fra arbejdsgiverne i en forudgående periode, hvis længde svarer til den periode, som betaling af finansieringsbidraget vedrører. Bidraget udgør årligt det af beskæftigelsesministeren fastsatte finansieringsbidrag, for hver gang arbejdsgiveren indbetaler et beløb, der svarer til årsbidraget efter § 15, stk. 1 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det foreslås, at i § 66, stk. 10, 1. pkt., der bliver stk. 9, 1. pkt., ændres »de samlede« til »den samlede indberetning af«, og at i 2. pkt. ændres »indbetaler« til »indberetter«.

Forslaget skyldes den foreslåede nyaffattelse af § 17 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. denne lovs § 1, nr. 1. Bestemmelsen vil rykke forfaldstidspunktet for ATP-bidraget, hvorved ATP-bidraget fremadrettet vil skulle opkræves ved fælles opkrævning sammen med arbejdsgiverfinansierede bidrag.

Forslaget vil indebære, at finansieringsbidraget fra arbejdsgiveren ikke længere vil skulle beregnes på grundlag af det samlede bidrag, som er blevet indbetalt til Arbejdsmarkedets Tillægspension, men derimod de samlede bidrag, som arbejdsgiveren vil have indberettet til indkomstregisteret.

Forslaget vil også indebære, at bidraget årligt vil udgøre det finansieringsbidrag, som vil være fastsat af beskæftigelsesministeren, for hver gang arbejdsgiveren vil have indberettet ATP-bidrag, som vil svare til årsbidraget efter § 15, stk. 1 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det vil sige, at det ikke længere vil være det indbetalte ATP-bidrag, der vil være afgørende.

Efter den gældende § 66, stk. 11, 1. pkt. i lov om sygedagpenge kan Arbejdsmarkedets Tillægspension indhente de oplysninger hos skattemyndighederne og andre offentlige myndigheder om den pågældende arbejdsgiver, som er nødvendige for at varetage opkrævningen og inddrivelsen af skyldige finansieringsbidrag, renter og ekspeditionsgebyrer, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.

Det foreslås, at i § 66, stk. 11, 1. pkt., der bliver stk. 10, 1. pkt., ændres », renter og ekspeditionsgebyr« til: »og renter«.

Forslaget vil indebære, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke længere vil have hjemmel til at opkræve ekspeditionsgebyr ved inddrivelse af skyldige finansieringsbidrag. Det foreslåede skal ses i lyset af, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke opkræver ekspeditionsgebyr ved inddrivelse af skyldige finansieringsbidrag.

Efter den gældende § 66, stk. 13, i lov om sygedagpenge, har Arbejdsmarkedets Tillægspension udpantningsret for finansieringsbidrag, renter og ekspeditionsgebyr.

Det foreslås i § 66, stk. 13, der bliver stk. 12, ændres »renter og ekspeditionsgebyr« til »og renter samt omkostninger forbundet med inddrivelse heraf«.

Forslaget vil indebære, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke længere vil have udpantningsret for ekspeditionsgebyrer, men at udpantningsretten vil omfatte omkostninger forbundet med inddrivelse af finansieringsbidrag.

Det foreslåede skal ses i lyset af, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke opkræver ekspeditionsgebyr ved inddrivelse af skyldige finansieringsbidrag.

Det fremgår af § 66, stk. 15, 1. pkt., i lov om sygedagpenge, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter regler om beregningsperioder, modregning og indbetaling af finansieringsbidrag m.v., herunder om forfaldstid og frist for arbejdsgivernes indbetaling.

Efter § 66, stk. 15, 2. pkt. kan beskæftigelsesministeren desuden bestemme, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling, opkræve et ekspeditionsgebyr ved påkrav på grund af manglende betaling samt eftergive finansieringsbidrag, renter og eventuelle ekspeditionsgebyrer.

Det foreslås, at § 66, stk. 15, 1. pkt., der bliver stk. 14, 1. pkt., affattes således, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om beregningsperioder, modregning og indbetaling af finansieringsbidrag m.v., der indgår i en fælles opkrævning, jf. stk. 6.

Forslaget vil indebære, at beskæftigelsesministeren vil blive bemyndiget til at fastsatte nærmere regler om beregningsperioder opkrævning, modregning og betaling af bidrag m.v., der vil kunne indgå i en fælles opkrævning, jf. stk. 6.

Bestemmelsen har til formål på tværs af lovgivningsområder – så vidt muligt – at etablere en enslydende hjemmel til at etablere et fælles regelsæt ved bekendtgørelse om beregning af bidrag, opkrævning, indbetaling og tilbagebetaling for de ordninger, der vil indgå i den fælles opkrævning.

Bestemmelsen har endvidere til formål, at der ved bekendtgørelse vil kunne fastsættes regler om beregning af finansieringsbidrag, herunder beregningsperioder m.v. Bemyndigelsen forventes at blive udmøntet i overensstemmelse med de allerede gældende regler, jf. bekendtgørelse nr. 1790 af 27. december 2018 om beregning af finansieringsbidrag.

Der vil også kunne fastsættes regler om modregning mellem ordningerne, der vil indgå i den fælles opkrævning. Herved vil det det samtidig blive tydeliggjort, at arbejdsgivernes indbetalinger til Samlet Betaling vil dække de samlede krav på tværs af ordningerne.

Forslaget vil tydeliggøre, at der vil kunne fastsættes regler om modregning. Hjemlen vil blive udmøntet svarende til gældende regler.

Det foreslås, at § 66, stk., 15, 2. pkt., der bliver § 66, stk. 14, 2. pkt., affattes således, at der kan fastsættes beløbsgrænser for opkrævning og tilbagebetaling af bidrag, og regler om at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil kunne give henstand med indbetaling samt eftergive bidrag, renter og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf.

Forslaget vil indebære, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke vil kunne opkræve eller tilbagebetale mindre beløb, herunder renter, til arbejdsgivere. Eventuelle overskydende beløb vil i stedet kunne modregnes i det følgende kvartals forventede krav på bidrag.

Forslaget vil også indebære, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil kunne eftergive omkostninger forbundet med inddrivelse af bidrag og renter heraf, hvis det måtte vise sig, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke vil kunne inddrive sit tilgodehavende mod en arbejdsgiver i fogedretten.

Forslaget betyder endvidere, at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil få hjemmel til at eftergive krav på omkostninger, som Arbejdsmarkedets Tillægspension måtte have afholdt i forbindelse med at inddrive skyldige bidrag. Det betyder, at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil have hjemmel til at eftergive skyldige bidrag og omkostninger, som Arbejdsmarkedets Tillægspension måtte have afholdt i forbindelse med fordringens inddrivelse. Der vil kunne eftergives eller gives henstand, når særlige omstændigheder vil tale for det.

Forslaget skyldes, at der vil blive indført en ensretning af bestemmelserne, der bemyndiger beskæftigelsesministeren til ved bekendtgørelse at fastsætte et fælles regelsæt for den fælles opkrævning. Ensretningen vil blive foretaget under hensyn til en mere overskuelig fortolkning af bemyndigelsesbestemmelserne i forbindelse med udstedelse af en bekendtgørelse om fælles opkrævning samt for at sikre klarhed om proces for inddragelse af Arbejdsmarkedets Tillægspension og relevante bestyrelser. Der lægges med bestemmelsen op til, at fastsættelsen af de nærmere regler om opkrævning, modregning m.v. vil skulle ske efter forudgående dialog med Arbejdsmarkedets Tillægspension og de relevante selvejende institutioner og fonde for hvem, der vil blive fastsat regler for.

Der vil ved udmøntningen af ovenstående være behov for tilpasninger af den gældende bekendtgørelse nr. 1360 af 2. december 2019 om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag m.v.

§ 13 i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse regulerer forskellige bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Efter § 13, stk. 4, i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse betaler deltagere, der ikke er medlemmer af en arbejdsløshedskasse, halvdelen af bidraget, mens private arbejdsgivere, der er registreret efter momsloven eller lov om afgift af lønsum m.v., betaler halvdelen af bidraget. Hver bidragsandel for 1 uge nedrundes til nærmeste hele kronebeløb. Bidragene finansieres i overensstemmelse med § 13, stk. 5-11, og stk. 13-17, i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

I § 13, stk. 4, i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, er der en henvisning til stk. 5-11 og 13-17.

Det foreslås, at i § 13, stk. 4, 3. pkt., ændres »13-17« til: »13-16«.

Forslaget skyldes lovforslagets § 11, nr. 3, hvor § 13, stk. 14 og 15, forslås ophævet og erstattet af et nyt stk. 14. Som følge heraf vil de efterfølgende stykker blive rykket op.

Efter § 13, stk. 10, i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse finder reglerne i § 17, stk. 2-4 og 6, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension anvendelse, såfremt Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke rettidigt indbetaler ATP-bidrag af VEU-godtgørelsen.

Det fremgår af § 17, stk. 2, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, at beskæftigelsesministeren efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter de nærmere regler om betaling af bidrag, herunder om frist for betalingen. Det kan ved disse regler bestemmes, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling samt eftergive bidrag og renter og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf.

Det fremgår videre af denne lovs § 17, stk. 3, at hvis indbetaling af bidrag ikke sker rettidigt, skal arbejdsgiveren betale renter af bidraget. Beskæftigelsesministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte nærmere regler om rentesatsen i 1. pkt. og principper for beregning og opkrævning af renten hos arbejdsgiverne.

Det fremgår af § 17, stk. 4, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, at Arbejdsmarkedets Tillægspension har udpantningsret for bidrag og renter.

Det fremgår af § 17, stk. 6, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, at hvis der ikke opnås dækning hos arbejdsgiveren for skyldige bidrag eller disse eftergives, tillægges der lønmodtageren pensionsret for det manglende bidrag.

Det foreslås, at henvisningen i § 13, stk. 10, i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til § 17, stk. 2-4 og 6, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension ændres til en henvisning til § 17, stk. 3-5 og regler udstedt i medfør af stk. 8, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Forslaget skyldes dette lovforslags § 1, nr. 1, om den foreslåede nyaffattelse af § 17 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, som vil medføre, at § 17, stk. 2-4 og 6, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension bliver § 17, stk. 3-5 og 8.

Efter § 13, stk. 14, i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse kan finansieringsbidrag efter stk. 11 opkræves sammen med andre finansieringsbidrag, der af Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræves fra arbejdsgiverne.

Det følger videre af § 13, stk. 15, i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, at finansieringsbidrag, der skal opkræves efter stk. 13, og som er under 100 kr. i en betalingsperiode, bortfalder. Opkræves finansieringsbidrag sammen med andre finansieringsbidrag fra arbejdsgivere, jf. stk. 14, udgør bidraget i 1. pkt. summen af de samlede finansieringsbidrag.

Det foreslås, at § 13, stk. 14 og 15, i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, ophæves, og at der i stedet indsættes et nyt stk. 14, hvorefter finansieringsbidrag efter stk. 11 kan opkræves sammen med de øvrige bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræver fra arbejdsgiverne. Restancer for manglende betaling af bidrag kan efter forslaget indgå i den fælles opkrævning.

Forslaget vil indebære, at bidrag til finansiering af ATP-bidrag af VEU-godtgørelse kan opkræves af Arbejdsmarkedets Tillægspension sammen med bidrag fra andre arbejdsgiverfinansierede ordninger, der indgår i Samlet Betaling. Det vil sige, at bidrag til finansiering af ATP-bidrag af VEU-godtgørelse ikke alene kan opkræves sammen med andre finansieringsbidrag til ATP-bidrag af visse forsørgelsesydelser, men også med blandt andet bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og bidrag til barselsudligning på det private arbejdsmarked.

Forslaget vil også indebære, at bagatelgrænsen for opkrævning af finansieringsbidraget fremover vil være omfattet af den fælles bagatelgrænse for opkrævning af bidrag ved fællesopkrævning, der er fastsat i bekendtgørelse om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag m.v.

Efter § 13, stk. 17, i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse beregnes finansieringsbidraget af Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af de samlede bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget fra arbejdsgiverne i en forudgående periode, hvis længde svarer til den periode, som betaling af finansieringsbidraget vedrører. Bidraget udgør årligt det af beskæftigelsesministeren fastsatte finansieringsbidrag for hver gang arbejdsgiveren indbetaler et beløb, der svarer til årsbidraget efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det foreslås, at i § 13, stk. 17, 1. pkt., i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, der bliver stk. 16, 1. pkt., ændres »de samlede« til »den samlede indberetning af«, og at i 2. pkt. ændres »indbetaler« til »indberetter«.

Forslaget har sammenhæng med dette lovforslags § 1, nr. 1, om den foreslåede nyaffattelse af § 17 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvorefter indbetalingstidspunktet for ATP-bidraget foreslås rykket, så det fremover vil kunne opkræves med arbejdsgiverfinansierede bidrag i den fælles opkrævning.

Det foreslåede § 13, stk. 16, 1. pkt., i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse vil indebære, at finansieringsbidraget fra arbejdsgiveren ikke længere vil skulle beregnes på grundlag af det samlede bidrag, som er blevet indbetalt til Arbejdsmarkedets Tillægspension, men derimod de samlede bidrag, som arbejdsgiveren har indberettet til indkomstregisteret.

Forslaget vil også indebære, at bidraget årligt vil udgøre det finansieringsbidrag, som er fastsat af beskæftigelsesministeren, for hver gang arbejdsgiveren har indberettet ATP-bidrag, som svarer til årsbidraget efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det vil sige, at det ikke længere er det indbetalte ATP-bidrag, der er afgørende.

Efter § 13, stk. 18, 1. pkt., i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse kan Arbejdsmarkedets Tillægspension indhente de oplysninger hos told- og skatteforvaltningen og andre offentlige myndigheder om den pågældende arbejdsgiver, som er nødvendige for at varetage opkrævningen og inddrivelsen af skyldige finansieringsbidrag, renter og ekspeditionsgebyr, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.

Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræver ikke ekspeditionsgebyr ved inddrivelse af skyldige finansieringsbidrag.

Det foreslås, at i § 13, stk. 18, 1. pkt., i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, der bliver § 13, stk. 17, 1. pkt., ændres », renter og ekspeditionsgebyr« til »og renter«.

Forslaget vil indebære, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke længere vil have hjemmel til at opkræve ekspeditionsgebyr ved inddrivelse af skyldige finansieringsbidrag.

Efter § 3, stk. 20, i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse har Arbejdsmarkedets Tillægspension udpantningsret for finansieringsbidrag, renter og ekspeditionsgebyr.

Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræver ikke ekspeditionsgebyr ved inddrivelse af skyldige finansieringsbidrag, og der er derfor ikke behov for, at bestemmelsen om Arbejdsmarkedets Tillægspensions udpantningsret omfatter ekspeditionsgebyrer.

Der er dog behov for, at Arbejdsmarkedets Tillægspensions ret til udpantning udvides til også at omfatte omkostninger forbundet med inddrivelse af finansieringsbidrag.

Det foreslås, at i § 13, stk. 20, i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, der bliver § 13, stk. 19, ændres », renter og ekspeditionsgebyr« til », renter samt omkostninger forbundet med inddrivelse heraf«.

Forslaget vil indebære, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke længere vil have udpantningsret for ekspeditionsgebyrer, men at udpantningsretten vil omfatte omkostninger forbundet med inddrivelse af finansieringsbidrag.

Efter § 13, stk. 22, 1. pkt., i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse fastsætter beskæftigelsesministeren efter forhandling med børne- og undervisningsministeren og Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler om beregningsperioder, modregning og indbetaling af finansieringsbidrag m.v., herunder om forfaldstid og frist for arbejdsgiverens indbetaling.

Efter § 13, stk. 22, 2. pkt., kan ministeren fastsætte regler om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling, opkræve et ekspeditionsgebyr ved påkrav på grund af manglende betaling samt eftergive finansieringsbidrag, renter og eventuelle ekspeditionsgebyrer.

Det fremgår af forarbejderne til § 13, stk. 22, 1. pkt., i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, at bestemmelsen indebærer en udtrykkelig hjemmel i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til fastsættelse af regler om modregning mellem ind- og udbetalinger i de arbejdsgiverfinansierede ordninger, der indgår i den fælles opkrævning, herunder i evt. udbetalinger til en arbejdsgiver fra det lærepladsafhængige AUB-bidrag med forfaldne fordringer mod samme arbejdsgiver i de øvrige ordninger, der indgår i den fælles opkrævning, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 84 som fremsat, s. 16 og 29. Lov nr. 1669 af 27. december 2017 betød således, at der kunne fastsættes regler om gennemførelsen af modregningsadgangen i den fælles opkrævning.

Bestemmelsen indeholder hjemmel for beskæftigelsesministeren til at fastsætte regler om til modregningsadgangen mellem ind- og udbetalinger i ordningerne omfattet af den fælles opkrævning.

Bestemmelsen er en af de bemyndigelser, der af beskæftigelsesministeren er anvendt til at udstede bekendtgørelse nr. 1360 af 29. december 2019 om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag m.v.

I den fælles opkrævning indgår efter § 1 i bekendtgørelse nr. 1360 af 29. december 2019 om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag m.v. bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, herunder både opkrævninger og udbetalinger fra det lærepladsafhængige AUB-bidrag, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, Barsel.dk, FerieKontos administration, Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler, Finansieringsbidrag samt Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag administrerer forskellige refusions- og tilskudsordninger til bl.a. arbejdsgivere. Med undtagelse af udbetalinger fra det lærepladsafhængige AUB-bidrag indgår sådanne udbetalinger fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke i Samlet Betaling, men udbetales direkte af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til arbejdsgiverne.

Det foreslås at nyaffatte § 13, stk. 22, i lov om godtgørelse og tilskud med deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, der bliver § 13, stk. 21, hvorefter beskæftigelsesministeren efter forhandling med børne- og undervisningsministeren vil skulle fastsætte nærmere regler om beregningsperioder, opkrævning, modregning og betaling af finansieringsbidrag m.v., der indgår i en fælles opkrævning, jf. § 13, stk. 14, herunder regler om modregning i forfaldne krav på ydelser, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag udbetaler efter denne lov. Der vil endvidere kunne fastsættes regler om beløbsgrænser for opkrævning og tilbagebetaling af bidrag, og regler om at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling samt eftergive finansieringsbidrag, renter og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf.

Som noget nyt vil beskæftigelsesministerens anvendelse af den foreslåede bemyndigelse ikke længere skulle ske efter forhandling med Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det forudsættes, at beskæftigelsesministerens anvendelse af den foreslåede bemyndigelse fremadrettet vil skulle ske efter forudgående dialog med Arbejdsmarkedets Tillægspension. Beskæftigelsesministerens anvendelse af den foreslåede bemyndigelse vil fortsat skulle ske efter forhandling med børne- og undervisningsministeren. Der vil skulle opnås enighed mellem de to ministre om anvendelsen forud for regeludstedelsen.

Det foreslåede § 13, stk. 21, 1. pkt., vil bemyndige beskæftigelsesministeren til efter forhandling med børne- og undervisningsministeren at fastsætte nærmere regler om beregningsperioder, opkrævning, modregning og betaling af finansieringsbidrag m.v., der indgår i en fælles opkrævning, jf. § 13, stk. 14, herunder regler om modregning i forfaldne krav på ydelser, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag udbetaler efter denne lov

Med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse vil der ved bekendtgørelse kunne fastsættes regler om beregning af finansieringsbidrag, herunder beregningsperioder m.v. Bemyndigelsen forventes udmøntet i overensstemmelse med de allerede gældende regler, jf. bekendtgørelse nr. 1790 af 27. december 2018 om beregning af finansieringsbidrag.

For så vidt angår bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler om modregning foreslås det, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med børne- og undervisningsministeren fortsat vil kunne fastsætte regler om modregningsadgangen mellem ind- og udbetalinger i de arbejdsgiverfinansierede ordninger, der bliver administreret ved Samlet Betaling.

Med det forslåede vil beskæftigelsesministeren efter forhandling med børne- og undervisningsministeren endvidere kunne fastsætte regler om modregningsadgangen mellem krav i ordningerne i den samlede opkrævning og forfaldne modkrav på ydelser, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag udbetaler efter lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, dvs. krav uden for den fælles opkrævning.

Med hjemmel i det foreslåede § 13, stk. 21, 1. pkt., forventes det at blive tydeliggjort på bekendtgørelsesniveau, at krav på arbejdsgivernes indbetalinger til Samlet Betaling bruges til at dække modkrav, som arbejdsgiverne måtte have mod Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag efter lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Det er derimod ikke hensigten, at der fastsættes regler om modregningsadgangen mellem krav og modkrav hidrørende fra den del af ordningerne, der er hjemlet i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og/eller lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, som ikke er en del af den fælles opkrævning.

Efter det foreslåede § 13, stk. 22, 2. pkt., i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, der bliver § 13, stk. 21, 2. pkt., vil beskæftigelsesministeren efter forhandling med børne- og undervisningsministeren endvidere kunne fastsætte regler om beløbsgrænser for opkrævning og tilbagebetaling af bidrag og regler om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil kunne give henstand med indbetaling samt eftergive finansieringsbidrag, renter og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf.

Forslaget skal blandt andet ses i sammenhæng med dette lovforslags § 11, nr. 3, hvori det bl.a. foreslås at ophæve § 13, stk. 15, i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse om, at finansieringsbidrag, som er under 100 kr. i en betalingsperiode, bortfalder.

Det foreslåede § 13, stk. 21, 2. pkt., i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, der bliver § 13, stk. 21, 2. pkt., vil desuden indebære, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med børne- og undervisningsministeren vil kunne fastsætte regler om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke opkræver eller tilbagebetaler mindre beløb, herunder renter, til arbejdsgivere. Beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler om, at eventuelle overskydende beløb i arbejdsgiverens favør i stedet vil blive modregnet i det følgende kvartals forventede krav på bidrag.

Forslaget vil også indebære, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med børne- og undervisningsministeren vil kunne fastsætte regler om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension under særlige omstændigheder kan give henstand med indbetaling og eftergive bidrag, rente og omkostninger forbundet med inddrivelse. Med særlige omstændigheder menes, at Arbejdsmarkedets Tillægspension forventes ikke at ville kunne inddrive sit tilgodehavende mod arbejdsgiver i fogedretten.

Det forventes, at den gældende bekendtgørelse nr. 1360 af 2. december 2019 om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag m.v. vil skulle tilpasses og tage højde for det foreslåede i denne lov.

Det følger af § 14, stk. 1, i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag administrerer beregning og udbetaling af godtgørelse og tilskud til befordring samt kost og logi i medfør af regler fastsat efter stk. 6 ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Det følger af denne lovs § 14, stk. 5, at offentlige institutioner og private til brug for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags administration efter stk. 1 skal indberette og videregive oplysninger på individniveau til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og det ankenævn, der er nedsat i henhold til § 28 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Kravet om indberetning og videregivelse omfatter oplysninger, som af vedkommende myndighed skønnes nødvendige i forbindelse med administrationen af godtgørelse og tilskud til befordring samt kost og logi efter denne lov, herunder om deltagerens løn i nærmere angivne tidsrum.

Det følger af § 18, stk. 1, i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til brug for administrationen af godtgørelse og tilskud til befordring samt kost og logi efter denne lov har krav på at få relevante og nødvendige personoplysninger fra andre offentlige myndigheder og uddannelsesinstitutioner i elektronisk form med henblik på samkøring og sammenstilling i kontroløjemed uden samtykke fra uddannelsesdeltagere eller arbejdsgivere til brug for kontrol af en enkelt sag eller til brug for generel kontrol af udbetaling af ydelser og opkrævning af bidrag efter loven.

Det følger af § 18, stk. 2, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til brug for administrationen af godtgørelse og tilskud til befordring samt kost og logi efter denne lov i kontroløjemed kan foretage registersamkøring af data fra egne registre, herunder af data, der er indhentet i medfør af stk. 1.

Efter § 18, stk. 3, kan Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til brug for administrationen af godtgørelse og tilskud til befordring samt kost og logi efter denne lov få terminaladgang til oplysninger i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister. Det følger videre af § 18, stk. 4, at stk. 3 omfatter de oplysninger, der er nødvendige til brug for beregning og opkrævning af bidrag hos arbejdsgivere og udbetaling af ydelser til arbejdsgivere og uddannelsesdeltagere. Der kan herunder ske samkøring og sammenstilling af oplysninger til brug for kontrol af beskæftigelses- og indkomstoplysninger m.v. i forbindelse hermed.

Det følger af § 18, stk. 5, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan anmode Udbetaling Danmark om at indhente og samkøre oplysninger efter stk. 1-4 til brug for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags administration af godtgørelse og tilskud til befordring samt kost og logi efter denne lov.

Det følger af § 18 a, stk. 1, i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, at arbejdsløshedskasserne i tilfælde, hvor det ikke følger af reglerne om uddannelserne, har adgang til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags data om medlemmers deltagelse i aktivitet, der berettiger til VEU-godtgørelse efter denne lov, til brug for rådgivning af deres medlemmer i forhold til kompetenceudvikling.

Det følger af § 18 a, stk. 2, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsætter regler herom.

Det følger af § 18 b i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag efter anmodning giver børne- og undervisningsministeren alle oplysninger af betydning for ordningerne efter denne lov, herunder oplysninger med henblik på en vurdering af de økonomiske forhold. Oplysningerne kan overføres i elektronisk form.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesforordningen) og lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordningen om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven) fik virkning den 25. maj 2018 og erstatter den tidligere persondatalov.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 14 a i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Bestemmelsen vil være en national særregel for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags behandling af almindelige personoplysninger efter lovens § 14, stk. 1.

Det er en betingelse, at der fastsættes passende foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes legitime interesser. For at sikre dette foreslås det, at det vil blive afgrænset i bestemmelsen, hvilke typer oplysninger, der skal behandles, hvor de indhentes fra, og at anvendelsen af oplysningerne vil være begrænset til brug for administration af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag efter § 14, stk. 1, i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Der indføres med forslaget ikke hjemmel til behandling af andre personoplysninger ud over de, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag allerede har hjemmel til efter gældende ret.

Det foreslås i § 14 a, stk. 1, i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til brug for sin administration efter § 14, stk. 1, vil skulle behandle, herunder indsamle, almindelige personoplysninger om personer omfattet af § 2, stk. 1, i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal efter forslaget i stk. 1 som led i administrationen af loven behandle oplysninger om personer, der er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Omfattet af § 2, stk. 1, er arbejdsgivere eller deltagere, jf. § 1 a, i uddannelse, der er omfattet af de nærmere regler, som børne- og undervisningsministeren efter lovens § 4 fastsætter om, hvilken erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse der berettiger til godtgørelse, tilskud til befordring samt kost og logi. Det er et krav, at uddannelsesdeltagere 1) har beskæftigelse i Danmark som lønmodtagere eller selvstændigt erhvervsdrivende og 2) ikke har en erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed overstiger niveauet for en erhvervsuddannelse eller anden uddannelse, der kan sidestilles hermed, medmindre uddannelsen ikke har været anvendt af den pågældende de sidste 5 år.

Med det foreslåede § 14 a, stk. 1, er det for det første hensigten, at personoplysninger om deltagere i uddannelse omfattet af regler udstedt af børne- og undervisningsministeren i medfør af § 4 vil være omfattet af de behandlinger, som Arbejdsgiverne Uddannelsesbidrag skal foretage. Det er for det andet hensigten, at personoplysninger om arbejdsgivere vil være omfattet af de behandlinger, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal foretage.

Det foreslås i stk. 2, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i medfør af det foreslåede stk. 1 vil skulle behandle personoplysninger om navn, personnummer, kontaktoplysninger, kontooplysninger, uddannelsesperioder, oplysninger om ansættelsesforhold, medlemskab af arbejdsløshedskasse, indkomstoplysninger, oplysninger om udbetalinger og opkrævninger, virksomhedsidentitet samt oplysninger om indberettet ATP-bidrag.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 2 tydeliggøres det, hvilke konkrete typer af personoplysninger som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil skulle behandle.

Bestemmelsen vil tydeliggøre, hvilke almindelige personoplysninger Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil have behov for og dermed anvender ved administrationen af udbetaling af ydelser og opkrævning af bidrag efter loven.

Det foreslås i stk. 3, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil indsamle de personoplysninger, der er nævnt i det foreslåede stk. 2, fra personer omfattet af § 2, stk. 1, i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, fra CPR-registret, CVR-registret, told- og skatteforvaltningen, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Digitaliseringsstyrelsen og Børne- og Undervisningsministeriet.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 3 fastsættes det udtrykkeligt, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal indsamle de personoplysninger, der behandles i medfør af det foreslåede stk. 2 fra personer omfattet af § 2, stk. 1, fra CPR-registret, CVR-registret, Skatteforvaltningen, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Digitaliseringsstyrelsen og Børne- og Undervisningsministeriet (eller den styrelse, som Børne- og Undervisningsministeriet måtte bemyndige hertil).

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 indeholder ikke en ændring i forhold til de personoplysninger, der er hjemmel til at behandle efter § 14, stk. 5, og §§ 18 – 18 b i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen og efteruddannelse, men bidrager til en præcisering, så det tydeligt vil fremgå af lovgivningen, at der er tale om oplysninger, der ikke indhentes fra den registrerede direkte, men fra en anden end den registrerede, når der er tale om oplysninger fra andre personer (end den registrerede) omfattet af § 2, stk. 1, fra CPR-registret, CVR-registret, Skatteforvaltningen, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Styrelsen for Arbejdsmarked, Digitaliseringsstyrelsen og Rekruttering og Børne- og Undervisningsministeriet (eller den styrelse, som Børne- og Undervisningsministeriet måtte bemyndige hertil).

Det foreslås i stk. 4, at Arbejdsmarkedets Tillægspension til brug for beregning og opkrævning af finansieringsbidrag, jf. § 13, stk. 11, vil skulle behandle, herunder indsamle, almindelige personoplysninger om arbejdsgivere. Der vil blive behandlet oplysninger om virksomhedsidentitet, navn, personnummer, kontaktoplysninger, kontooplysninger, indberettet ATP-bidrag, beregnet og skyldigt bidrag samt oplysninger om betalingsevne, der indhentes i forbindelse med inddrivelse af bidrag.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 4 vil det blive fastsat udtrykkeligt, at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil skulle behandle, herunder indsamle, almindelige personoplysninger om arbejdsgivere. Det vil endvidere blive fastsat udtrykkeligt, at der vil blive behandlet oplysninger om virksomhedsidentitet, navn, personnummer, kontaktoplysninger, kontooplysninger, indberettet ATP-bidrag, beregnet og skyldigt bidrag samt oplysninger om betalingsevne, der indhentes i forbindelse med inddrivelse af bidrag.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 vil medføre, at der til brug for opkrævning af finansieringsbidrag for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags administration vil skulle behandles oplysninger, der udgør almindelige personoplysninger i relation til den enkelte arbejdsgiver. Det vil være tilfældet, hvor der er tale om personligt ejede virksomheder, idet oplysninger om identificerbare personligt ejede virksomheder er personoplysninger i databeskyttelsesforordningens forstand. Bestemmelsen vil gøre det transparent for sådanne arbejdsgivere, at der til brug for opkrævningen af finansieringsbidrag via Samlet Betaling i Arbejdsmarkedets Tillægspension vil skulle anvendes oplysninger om arbejdsgivere, der udgør almindelige personoplysninger.

Det foreslås i stk. 5, at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil skulle indsamle de personoplysninger, der behandles i medfør af det foreslåede stk. 4, fra CPR-registret, CVR-registret og Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Med bestemmelsen i stk. 5 vil det blive fastsat udtrykkeligt, at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil skulle indsamle de personoplysninger, der behandles i medfør af det foreslåede stk. 4 fra CPR-registret, CVR-registret og Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 5 vil medføre, at det vil tydeligt fremgå, at personoplysninger til brug for administration af opkrævning af bidrag ved Samlet Betaling indhentes fra CPR-registret, CVR-registret og Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Dette vil ikke indebære en ændring af gældende ret, men en præcisering så det vil fremgå tydeligt, at der er tale om oplysninger, der ikke indhentes fra den registrerede direkte, men fra en anden end den registrerede.

Efter den gældende § 80 a, stk. 6 i lov om aktiv socialpolitik kan finansieringsbidrag efter stk. 5 opkræves sammen med andre finansieringsbidrag, der af Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræves fra arbejdsgiverne.

Det følger videre af den gældende § 80 a, stk. 7 i lov om aktiv socialpolitik, at finansieringsbidrag, der skal opkræves efter stk. 5, og som er under 100 kr. i en betalingsperiode, bortfalder. Opkræves finansieringsbidrag sammen med andre finansieringsbidrag fra arbejdsgivere, jf. stk. 6, udgør bidraget i 1. pkt. summen af de samlede finansieringsbidrag.

Det foreslås, at § 80 a, stk. 6 og 7 ophæves og i stedet indsættes et nyt stk. 6, hvorefter finansieringsbidrag efter lovens stk. 5 vil kunne opkræves sammen med de øvrige bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræver fra arbejdsgiverne. Restancer for bidrag vil kunne indgå i den fælles opkrævning.

Forslaget vil indebære, at bidrag til finansiering af ATP-bidrag af ressourceforløbsydelse under jobafklaring vil kunne opkræves af Arbejdsmarkedets Tillægspension sammen med bidrag fra andre arbejdsgiverfinansierede ordninger, der vil indgå i den fælles opkrævning. Det vil sige, at bidrag til finansiering af ATP-bidrag af ressourceforløbsydelse under jobafklaring ikke alene vil kunne opkræves sammen med andre finansieringsbidrag til ATP-bidrag af visse forsørgelsesydelser, men også med blandt andet bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og bidrag til barselsudligning på det private arbejdsmarked.

Forslaget vil også indebære, at bagatelgrænsen for opkrævning af finansieringsbidraget fremover vil skulle omfattes af den fælles bagatelgrænse for opkrævning af bidrag ved fælles opkrævning, der forventes at blive fastsat i bekendtgørelse om fælles opkrævning af visse arbejdsgiverbidrag.

I den gældende § 80 a, stk. 9 i lov om aktiv socialpolitik er der en henvisning til stk. 8.

Det foreslås, at i § 80 a, stk. 9, 1. pkt., der bliver stk. 8, 1. pkt., ændres »stk. 8« til: »stk. 7«.

Forslaget skyldes dette lovforslags § 12, nr. 2, hvor de gældende stk. 6 og 7 vil blive ophævet og erstattet af et nyt stk. 6. Som følge heraf vil de efterfølgende stykker rykkes op.

Efter § 80 a, stk. 1 i lov om aktiv socialpolitik beregnes finansieringsbidraget af Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af de samlede bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget fra arbejdsgiverne i en forudgående periode, hvis længde svarer til den periode, som betaling af finansieringsbidraget vedrører. Bidraget udgør årligt det af beskæftigelsesministeren fastsatte finansieringsbidrag, for hver gang arbejdsgiveren indbetaler et beløb, der svarer til årsbidraget efter § 15, stk. 1 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det foreslås, at i § 80 a, stk. 10, 1. pkt., der bliver § 80 a, stk. 9, 1. pkt. ændres »de samlede« til »den samlede indberetning af« og i 2. pkt. ændres »indbetaler« til »indberetter«.

Forslaget skyldes den foreslåede nyaffattelse af § 17 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. denne lovs § 1, nr. 1. Bestemmelsen rykker forfaldstidspunktet for ATP-bidraget, hvorved ATP-bidraget fremadrettet opkræves ved fælles opkrævning sammen med arbejdsgiverfinansierede bidrag.

Forslaget vil indebære, at finansieringsbidraget fra arbejdsgiveren ikke længere vil skulle beregnes på grundlag af det samlede bidrag, som er blevet indbetalt til Arbejdsmarkedets Tillægspension, men derimod de samlede bidrag, som arbejdsgiveren vil have indberettet til indkomstregisteret.

Forslaget indebærer også, at bidraget årligt vil udgøre det finansieringsbidrag, som vil være fastsat af beskæftigelsesministeren for hver gang arbejdsgiveren vil have indberettet ATP-bidrag, som vil svare til årsbidraget efter § 15, stk. 1 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det vil sige, at det ikke længere vil være det indbetalte ATP-bidrag, der vil være afgørende.

Efter den gældende § 80 a, stk. 11, 1. pkt. i lov om aktiv socialpolitik kan Arbejdsmarkedets Tillægspension indhente de oplysninger hos skattemyndighederne og andre offentlige myndigheder om den pågældende arbejdsgiver, som er nødvendige for at varetage opkrævningen og inddrivelsen af skyldige finansieringsbidrag, renter og ekspeditionsgebyr, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.

Det foreslås, at i § 80 a, stk. 11. 1. pkt., der bliver § 80 a, stk. 11, 1. pkt., ændres », renter og ekspeditionsgebyr« til: »og renter«.

Forslaget vil indebære, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke længere vil have hjemmel til at indhente oplysninger til at varetage opkrævningen og inddrivelsen af bl.a. ekspeditionsgebyrer. Det foreslåede skal ses i lyset af, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke opkræver ekspeditionsgebyrer ved inddrivelse af skyldige finansieringsbidrag.

Efter den gældende § 80 a, stk. 13 i lov om aktiv socialpolitik har Arbejdsmarkedets Tillægspension udpantningsret for finansieringsbidrag, renter og ekspeditionsgebyr.

Det foreslås i § 80 a, stk. 13, der bliver § 80 a, stk. 12, at ændre », renter og ekspeditionsgebyrer« til: »og renter samt omkostninger forbundet med inddrivelse heraf«.

Forslaget vil indebære, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke længere vil have udpantningsret for ekspeditionsgebyrer, men at udpantningsretten vil omfatte omkostninger forbundet med inddrivelse af finansieringsbidrag.

Det foreslåede skal ses i lyset af, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke opkræver ekspeditionsgebyr ved inddrivelse af skyldige finansieringsbidrag.

Det fremgår af § 80 a, stk. 15, 1. pkt. i lov om aktiv socialpolitik, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter regler om beregningsperioder, modregning og indbetaling af finansieringsbidrag m.v., herunder om forfaldstid og frist for arbejdsgivernes indbetaling.

Efter § 80 a, stk. 15, 2. pkt. i lov om aktiv socialpolitik, kan det desuden bestemmes, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling, opkræve et ekspeditionsgebyr ved påkrav på grund af manglende betaling samt eftergive finansieringsbidrag, renter og eventuelle ekspeditionsgebyrer.

Det foreslås, at § 80 a, stk. 15, der bliver § 80 a, stk. 14, affattes på ny.

Bestemmelsen har til formål på tværs af lovgivningsområder – så vidt det er muligt – at etablere en enslydende hjemmel til at etablere et fælles regelsæt ved bekendtgørelse om beregning af bidrag, opkrævning, indbetaling og tilbagebetaling for de ordninger, der vil indgå i den fælles opkrævning.

Bestemmelsen har endvidere til formål, at der ved bekendtgørelse vil kunne fastsættes regler om beregning af finansieringsbidrag, herunder beregningsperioder m.v. Bemyndigelsen forventes udmøntet i overensstemmelse med de allerede gældende regler, jf. bekendtgørelse nr. 1790 af 27. december 2018 om beregning af finansieringsbidrag.

Det foreslås, at § 80 a, stk. 15, 1. pkt., der bliver § 80 a, stk. 14, 1. pkt., affattes således, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om beregningsperioder, opkrævning, modregning og betaling af finansieringsbidrag m.v., der indgår i en fælles opkrævning, jf. § 80 a, stk. 6.

Forslaget vil indebære, at beskæftigelsesministeren vil blive bemyndiget til at fastsatte nærmere regler om beregningsperioder opkrævning, modregning og betaling af bidrag m.v., der vil kunne indgå i en fælles opkrævning, jf. § 80 a, stk. 6.

Modregningsadgangen vil betyde, at der vil kunne fastsættes regler om modregning mellem ordningerne, der vil blive opkrævet i den fælles opkrævning. Herved vil det samtidig blive tydeliggjort, at arbejdsgivernes indbetalinger til den fælles opkrævning vil dække de samlede krav på tværs af ordningerne.

Forslaget vil tydeliggøre, at der vil kunne fastsættes regler om en modregningsadgang. Hjemlen vil blive udmøntet svarende til gældende regler.

Det foreslås, at § 80 a, stk., 15, 2. pkt., der bliver § 80 a, stk. 14, 2. pkt. affattes således, at der endvidere kan fastsættes regler beløbsgrænser for opkrævning og tilbagebetaling af bidrag, og regler om at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling samt eftergive finansieringsbidrag, renter og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf.

Forslaget vil indebære, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke vil kunne opkræve eller tilbagebetale mindre beløb, herunder renter, til arbejdsgivere. Eventuelle overskydende beløb vil i stedet kunne modregnes i det følgende kvartals forventede krav på bidrag.

Forslaget vil også indebære, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil kunne eftergive omkostninger forbundet med inddrivelse af bidrag og renter heraf, hvis det måtte vise sig, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke vil kunne inddrive sit tilgodehavende mod arbejdsgiver i fogedretten.

Forslaget vil endvidere betyde, at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil få hjemmel til at eftergive krav på omkostninger, som Arbejdsmarkedets Tillægspension vil have afholdt i forbindelse med at inddrive skyldige bidrag. Det vil betyde, at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil have hjemmel til at eftergive skyldige bidrag og omkostninger, som Arbejdsmarkedets Tillægspension vil have afholdt i forbindelse med at inddrive fordringen. Der vil kunne eftergives eller gives henstand, når særlige omstændigheder taler for det.

Forslaget skyldes, at der vil blive indført en ensretning af bestemmelserne, der vil bemyndige beskæftigelsesministeren til ved bekendtgørelse, at fastsætte et fælles regelsæt for den fælles opkrævning. Ensretningen vil blive foretaget under hensyn til en mere overskuelig fortolkning af bemyndigelsesbestemmelserne i forbindelse med udstedelse af en bekendtgørelse om fælles opkrævning samt for at sikre klarhed om proces for inddragelse af Arbejdsmarkedets Tillægspension og relevante bestyrelser. Der lægges med bestemmelsen op til, at fastsættelsen af de nærmere regler om opkrævning, modregning m.v. vil skulle ske efter forudgående dialog med Arbejdsmarkedets Tillægspension og de relevante selvejende institutioner og fonde for hvem, der vil blive fastsat regler for.

Der vil ved udmøntningen af ovenstående være behov for tilpasningen af den gældende bekendtgørelse nr. 1360 af 2. december 2019 om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag m.v.

Efter den gældende § 45, stk. 6 i barselsloven kan finansieringsbidrag efter stk. 5 opkræves sammen med andre finansieringsbidrag, der af Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræves fra arbejdsgiverne.

Det følger videre af den gældende § 45, stk. 7 i barselsloven, at finansieringsbidrag, der skal opkræves efter stk. 5, og som er under 100 kr. i en betalingsperiode, bortfalder. Opkræves finansieringsbidrag sammen med andre finansieringsbidrag fra arbejdsgivere, jf. stk. 6, udgør bidraget i 1. pkt. summen af de samlede finansieringsbidrag.

Det foreslås, at § 66, stk. 6 og 7 ophæves, og i stedet indsættes et nyt stk. 6, hvorefter finansieringsbidrag efter lovens stk. 5, vil kunne opkræves sammen med de øvrige bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræver fra arbejdsgiverne. Restancer for bidrag vil kunne indgå i den fælles opkrævning.

Forslaget vil indebære, at bidrag til finansiering af ATP-bidrag af barselsdagpenge vil kunne opkræves af Arbejdsmarkedets Tillægspension sammen med bidrag fra andre arbejdsgiverfinansierede ordninger, der indgår i den fælles opkrævning. Det vil sige, at bidrag til finansiering af ATP-bidrag af barselsdagpenge ikke alene vil kunne opkræves sammen med andre finansieringsbidrag til ATP-bidrag af visse forsørgelsesydelser, men også med blandt andet bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og bidrag til barselsudligning på det private arbejdsmarked.

Forslaget vil også indebære, at bagatelgrænsen for opkrævning af finansieringsbidraget fremover vil skulle omfattes af den fælles bagatelgrænse for opkrævning af bidrag ved fællesopkrævning, der vil blive fastsat i bekendtgørelse om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag.

I den gældende § 45, stk. 9 i barselsloven, er der en henvisning til stk. 8.

Det foreslås, at i § 45, stk. 9, 1. pkt., der bliver stk. 8, 1. pkt., ændres »stk. 8« til: »stk. 7«.

Forslaget skyldes dette lovforslags § 13, nr. 1, hvor de gældende stk. 6 og 7 foreslås ophævet og erstattet af et nyt stk. 6. Som følge heraf vil de efterfølgende stykker rykkes op.

Efter § 45, stk. 1 i barselsloven beregnes finansieringsbidraget af Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af de samlede bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget fra arbejdsgiverne i en forudgående periode, hvis længde svarer til den periode, som betaling af finansieringsbidraget vedrører. Bidraget udgør årligt det af beskæftigelsesministeren fastsatte finansieringsbidrag for hver gang arbejdsgiveren indbetaler et beløb, der svarer til årsbidraget efter § 15, stk. 1 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det foreslås, at i § 45, stk. 10, 1. pkt., der bliver § 45, stk. 9, 1. pkt., ændres »de samlede« til »den samlede indberetning af« og i 2. pkt. ændres »indbetaler« til »indberetter«.

Forslaget skyldes den foreslåede nyaffattelse af § 17 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. denne lovs § 1, nr. 1. Bestemmelsen vil rykke forfaldstidspunktet for ATP-bidraget, hvorved ATP-bidraget fremadrettet vil blive opkrævet ved fælles opkrævning sammen med arbejdsgiverfinansierede bidrag.

Forslaget vil indebære, at finansieringsbidraget fra arbejdsgiveren ikke længere vil skulle beregnes på grundlag af det samlede bidrag, som er blevet indbetalt til Arbejdsmarkedets Tillægspension, men derimod de samlede bidrag, som arbejdsgiveren vil have indberettet til indkomstregisteret.

Forslaget vil også indebære, at bidraget årligt vil udgøre det finansieringsbidrag, som vil være fastsat af beskæftigelsesministeren, for hver gang arbejdsgiveren vil have indberettet ATP-bidrag, som vil svare til årsbidraget efter § 15, stk. 1 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det vil sige, at det ikke længere vil være det indbetalte ATP-bidrag, der vil være afgørende.

Efter den gældende § 45, stk. 11, 1. pkt. i barselsloven, kan Arbejdsmarkedets Tillægspension indhente de oplysninger hos skattemyndighederne og andre offentlige myndigheder om den pågældende arbejdsgiver, som er nødvendige for at varetage opkrævningen og inddrivelsen af skyldige finansieringsbidrag, renter og ekspeditionsgebyr, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.

Det foreslås i § 45, stk. 11, 1. pkt., der bliver stk. 10, 1. pkt., udgår »og ekspeditionsgebyr«.

Forslaget vil indebære, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke længere vil have hjemmel til at opkræve ekspeditionsgebyr ved inddrivelse af skyldige finansieringsbidrag.

Det foreslåede skal ses i lyset af, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke opkræver ekspeditionsgebyr ved inddrivelse af skyldige finansieringsbidrag.

Efter den gældende § 45, stk. 13 i barselsloven, har Arbejdsmarkedets Tillægspension udpantningsret for finansieringsbidrag, renter og ekspeditionsgebyr.

Det foreslås derfor i § 45, stk. 13, der bliver § 45, stk. 12, at ændre », renter og ekspeditionsgebyr« til: »og renter samt omkostninger forbundet med inddrivelse heraf«.

Forslaget vil indebære, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke længere vil have udpantningsret for ekspeditionsgebyrer, men at udpantningsretten vil omfatte omkostninger forbundet med inddrivelse af finansieringsbidrag.

Det foreslåede skal ses i lyset af, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke opkræver ekspeditionsgebyrer ved inddrivelse af skyldige finansieringsbidrag, og der er derfor ikke behov for, at bestemmelsen om Arbejdsmarkedets Tillægspensions udpantningsret omfatter ekspeditionsgebyrer.

Det fremgår af § 45, stk. 15, 1. pkt. i barselsloven, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter regler om beregningsperioder, modregning og indbetaling af finansieringsbidrag m.v., herunder om forfaldstid og frist for arbejdsgivernes indbetaling.

Herudover kan det efter § 45, stk. 15, 2. pkt. bestemmes, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling, opkræve et ekspeditionsgebyr ved påkrav på grund af manglende betaling samt eftergive finansieringsbidrag, renter og eventuelle ekspeditionsgebyrer.

Det foreslås, at § 45, stk. 15, der bliver § 45, stk. 14, affattes på ny.

Bestemmelsen har til formål på tværs af lovgivningsområder – så vidt muligt – at etablere en enslydende hjemmel til at etablere et fælles regelsæt ved bekendtgørelse om beregning af bidrag, opkrævning, indbetaling og tilbagebetaling for de ordninger, der vil indgå i den fælles opkrævning.

Bestemmelsen har endvidere til formål, at der ved bekendtgørelse vil kunne fastsættes regler om beregning af finansieringsbidrag, herunder beregningsperioder m.v. Bemyndigelsen forventes udmøntet i overensstemmelse med de allerede gældende regler, jf. bekendtgørelse nr. 1790 af 27. december 2018 om beregning af finansieringsbidrag.

Det foreslås, at § 45, stk. 15, 1. pkt., der bliver § 45, stk. 14, 1. pkt. affattes således, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om beregningsperioder, opkrævning, modregning og betaling af finansieringsbidrag m.v., der indgår i en fælles opkrævning, jf. stk. 6.

Forslaget vil indebære, at beskæftigelsesministeren vil blive bemyndiget til at fastsatte nærmere regler om beregningsperioder opkrævning, modregning og betaling af bidrag m.v., der vil kunne indgå i en fælles opkrævning, jf. stk. 6.

Modregningsadgangen vil betyde, at der vil kunne fastsættes regler om modregning mellem ordningerne, der vil blive opkrævet i Samlet Betaling. Herved tydeliggøres det samtidig, at arbejdsgivernes indbetalinger til Samlet Betaling vil dække de samlede krav på tværs af ordningerne.

Forslaget vil tydeliggøre, at der vil kunne fastsættes regler om en modregningsadgang. Hjemlen vil blive udmøntet svarende til gældende regler.

Det foreslås, at § 45, stk., 15, 2. pkt., der bliver § 45, stk. 14, 2. pkt., affattes således, at der endvidere kan fastsættes regler om beløbsgrænser for opkrævning og tilbagebetaling af bidrag, og regler om at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling samt eftergive finansieringsbidrag, renter og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf.

Forslaget vil indebære, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke vil kunne opkræve eller tilbagebetale mindre beløb, herunder renter, til arbejdsgivere. Eventuelle overskydende beløb vil i stedet kunne modregnes i det følgende kvartals forventede krav på bidrag.

Forslaget vil også indebære, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil kunne eftergive omkostninger forbundet med inddrivelse af bidrag og renter heraf, hvis det måtte vise sig, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke vil kunne inddrive sit tilgodehavende mod en arbejdsgiver i fogedretten.

Forslaget vil endvidere betyde, at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil få hjemmel til at eftergive krav på omkostninger, som Arbejdsmarkedets Tillægspension måtte have afholdt i forbindelse med at inddrive skyldige bidrag. Det vil betyde, at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil have hjemmel til at eftergive skyldige bidrag og omkostninger, som Arbejdsmarkedets Tillægspension måtte have afholdt i forbindelse med at inddrive fordringen. Der vil kunne kun eftergives eller gives henstand, når særlige omstændigheder måtte tale for det.

Forslaget skyldes, at der vil blive indført en ensretning af bestemmelserne, der vil bemyndige beskæftigelsesministeren til ved bekendtgørelse, at fastsætte et fælles regelsæt for den fælles opkrævning. Ensretningen vil blive foretaget under hensyn til en mere overskuelig fortolkning af bemyndigelsesbestemmelserne i forbindelse med udstedelse af en bekendtgørelse om fælles opkrævning samt for at sikre klarhed om proces for inddragelse af Arbejdsmarkedets Tillægspension og diverse bestyrelser. Der lægges med bestemmelsen op til, at fastsættelsen af de nærmere regler om opkrævning, modregning m.v. vil skulle ske efter forudgående dialog med Arbejdsmarkedets Tillægspension og de relevante selvejende institutioner og fonde for hvem, der vil blive fastsat regler for.

Der vil ved udmøntningen af ovenstående være behov for tilpasninger af den gældende bekendtgørelse nr. 1360 af 2. december 2019 om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag m.v.

Efter de gældende regler i § 30, stk. 1, 1. pkt. i lov om Udbetaling Danmark kan bestyrelsen i Udbetaling Danmark opkræve et gebyr, hvis Udbetaling Danmark sender erindringsskrivelser vedrørende ikke rettidigt betalte ydelser. Efter bestemmelsens stk. 2, kan Udbetaling Danmark også tillægge et rentekrav ved for sen betaling af ydelser, der opkræves af Udbetaling Danmark. Efter den gældende formulering i loven kan Udbetaling Danmark alene opkræve gebyr og rente hos borgere, men ikke hos andre restanter som f.eks. virksomheder.

Det fremgår af § 30, stk. 1, 2. pkt., at der kun kan fastsættes gebyr vedrørende en enkelt erindringsskrivelse til borgeren pr. krav, og at gebyret højst kan udgøre 250 kr.

Det foreslås, at i § 30, stk. 1, 1. pkt., ændres »fastsætte gebyr for udsendelse af erindringsskrivelser til borgeren« til: »bestemme, at der skal betales gebyr til Udbetaling Danmark for erindringsskrivelser«, og i 2. pkt., udgår »til borgeren«.

De foreslåede ændringer vil medføre, at bestyrelsen for Udbetaling Danmark vil kunne beslutte, at der vil skulle betales gebyr til Udbetaling Danmark for erindringsskrivelser vedrørende ikke rettidigt betalte ydelser, der opkræves af Udbetaling Danmark, og som i lovgivningen er tillagt udpantningsret, uanset om skyldneren er en fysisk eller juridisk person.

Med ændringerne vil Udbetaling Danmark, efter beslutning fra bestyrelsen, kunne sende gebyr på max 250 kr. for erindringsskrivelser vedrørende ikke rettidigt betalte krav til alle restanter f.eks. også til virksomheder m.v. Bestemmelsen vil således ikke længere være afgrænset til alene at omfatte Udbetaling Danmarks krav mod borgere.

Efter den gældende § 30, stk. 2 kan bestyrelsen for Udbetaling Danmark bestemme, at borgeren ved for sen betaling af ydelser skal betale en rente.

Det foreslås, at i § 30, stk. 2, 1. pkt., ændres »borgeren« til: »der«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at bestyrelsen for Udbetaling Danmark ligeledes vil kunne bestemme, at der beregnes morarenter ved for sen betaling af ydelser til alle restanter.

Sigtet med forslaget er at ligestille restancesituationen på Udbetaling Danmarks område med øvrige offentlige myndigheders muligheder ved at give restanterne et incitament til at indbetale skyldige beløb rettidigt, således at der opstår færre restancer.

Beskæftigelsesministeren kan efter § 1, nr. 14 i lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lov nr. 1159 af 8. juni 2021, der endnu ikke er trådt i kraft, fastsætte nærmere regler om renter, hvis indbetaling af bidrag ikke sker rettidigt.

Det foreslås, at § 1, nr. 14 ophæves.

Den foreslåede ændring vil medføre, at ministeren ikke vil kunne fastsætte nærmere regler om renter efter denne bestemmelse. Denne lov indeholder en rentebestemmelse, jf. § 1, nr. 1, hvorefter renter vil skulle betales med rentesatsen i rentelovens § 5.

Efter den gældende § 2, stk. 2 kan beskæftigelsesministeren fastsætte tidspunktet for ikrafttræden af bl.a. § 1, nr. 14 i lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lov nr. 1159 af 8. juni 2021.

Det foreslås, at i § 2, stk. 2 udgår: », nr. 14«.

Den foreslåede ændring vil indebære, at ministeren ikke længere vil kunne sætte § 1, nr. 14 i kraft.