Ændringslov nr. 1172 af 08. juni 2021

Den fulde tekst

Lov om ændring af retsplejeloven

(Nyt uafhængigt tilsyn med bevismidler, udvidelse af politiklageordningen og justering af ordningen med fartbøder til politiets personale i forbindelse med udrykningskørsel som led i tjenesten)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1445 af 29. september 2020, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 671 af 19. april 2021, foretages følgende ændringer:

1. Overskriften til første bog, sjette afsnit, affattes således:

»Sjette afsnit.

Den Uafhængige Politiklagemyndighed og Det Uafhængige Tilsyn med Bevismidler«.

2. I § 118, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Politiklagemyndigheden behandler på tilsvarende vis klager over andet personale i politiet og anklagemyndigheden, jf. kapitel 93 b, og efterforsker straffesager mod andet personale i politiet og anklagemyndigheden, jf. kapitel 93 c, som varetager politimæssige opgaver eller opgaver, der relaterer sig til retshåndhævelse og strafforfølgning.«

3. §§ 118 a-§ 118 e ophæves, og i stedet indsættes:

»§ 118 a. Det Uafhængige Tilsyn med Bevismidler (Bevismiddeltilsynet) er en selvstændig myndighed, der ledes af Politiklagerådet og en direktør.

Stk. 2. Bevismiddeltilsynet fører tilsyn med politiets og anklagemyndighedens behandling af tekniske beviser. Politiets Efterretningstjeneste er ikke omfattet af tilsynets virksomhed.

Stk. 3. Politiet og anklagemyndigheden er forpligtet til at meddele Bevismiddeltilsynet de oplysninger og udlevere de dokumenter m.v., som Bevismiddeltilsynet forlanger. Politiet og anklagemyndigheden orienterer af egen drift Bevismiddeltilsynet, hvis der konstateres fejl eller mulige fejl af generel eller systematisk karakter og af retssikkerhedsmæssig betydning ved politiets eller anklagemyndighedens behandling af tekniske beviser.

Stk. 4. Bevismiddeltilsynet udøver sine funktioner i fuld uafhængighed.

§ 118 b. Politiklagerådet er Politiklagemyndighedens og Bevismiddeltilsynets øverste ledelse og har det overordnede ansvar for myndighedernes virksomhed.

§ 118 c. Politiklagerådet består af 1 formand, som skal være landsdommer, 1 advokat, 1 universitetslærer i retsvidenskab, 1 teknisk ekspert og 2 repræsentanter for offentligheden.

Stk. 2. Medlemmerne beskikkes af justitsministeren for 4 år ad gangen. Genbeskikkelse kan finde sted én gang.

Stk. 3. Formanden beskikkes efter indstilling fra landsretterne.

Stk. 4. Advokaten beskikkes efter indstilling fra Advokatrådet.

Stk. 5. Offentlighedsrepræsentanterne beskikkes efter indstilling fra henholdsvis KL og Dansk Folkeoplysnings Samråd.

Stk. 6. Medlemmer af Folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser kan ikke være medlemmer af Politiklagerådet.

Stk. 7. Der beskikkes en suppleant for hvert af rådets medlemmer. Stk. 1-6 finder tilsvarende anvendelse på beskikkelse af suppleanter.

§ 118 d. Politiklagemyndighedens og Bevismiddeltilsynets daglige ledelse varetages af direktøren, der udnævnes og afskediges af justitsministeren efter indstilling fra Politiklagerådet. Direktøren skal følge de anvisninger og retningslinjer, som gives af rådet.

Stk. 2. Direktøren deltager i Politiklagerådets møder, medmindre rådet undtagelsesvis bestemmer andet.

§ 118 e. Politiklagerådet fastsætter selv sin forretningsorden og de nærmere regler om arbejdets fordeling mellem rådet og direktøren.

§ 118 f. Politiklagemyndigheden og Bevismiddeltilsynet afgiver hver en årlig beretning om deres virksomhed til Folketinget og justitsministeren. Beretningerne offentliggøres.«

4. I overskriften til kapitel 93 b ændres »politipersonalet« til: »personale i politiet og anklagemyndigheden«.

5. I § 1019, stk. 1, ændres »politipersonalets adfærd i tjenesten« til: »politipersonale eller andet personale i politiet og anklagemyndigheden, som varetager politimæssige opgaver eller opgaver, der relaterer sig til retshåndhævelse og strafforfølgning, når klagen angår adfærd udvist i tjenesten«.

6. § 1019 a, stk. 1, 3. pkt., ophæves.

7. I § 1019 a, stk. 2, indsættes efter »politiets«: »eller anklagemyndighedens«.

8. I § 1019 c, 2. pkt., indsættes efter »Politiet«: »og anklagemyndigheden«.

9. I § 1019 k, stk. 1, 1. pkt., ændres »en overordnet polititjenestemand« til: »en leder i politiet eller anklagemyndigheden«.

10. I § 1019 k, stk. 2, 1. pkt., ændres »til politiet, kan politiet tilbyde klageren« til: »til politiet eller anklagemyndigheden, kan klageren tilbydes«.

11. I § 1019 k, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»I så fald sender politiet eller anklagemyndigheden en kopi af klagen til Politiklagemyndigheden.«

12. I § 1019 k, stk. 2, 2. pkt., der bliver 3. pkt., indsættes efter »politiet«: »ved klager over personale i politiet eller anklagemyndigheden ved klager over personale i anklagemyndigheden«.

13. I § 1019 k, stk. 4, 1. pkt., ændres »Den overordnede polititjenestemand« til: »Den leder«.

14. I § 1019 k, stk. 5, ændres »Politiet sender kopi af notitsen« til: »Hvis der klages over personale i politiet, skal kopi af notitsen sendes«.

15. I § 1019 k, stk. 5, indsættes som 2. pkt.:

»Hvis der klages over personale i anklagemyndigheden, skal kopi af notitsen sendes til Politiklagemyndigheden, den regionale statsadvokat og Rigsadvokaten.«

16. I § 1019 o, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »adfærdsklagesag«: »om personale i politiet«.

17. I § 1019 o, stk. 1, indsættes som 3. og 4. pkt.:

»Politiklagemyndigheden underretter vedkommende statsadvokat og Rigsadvokaten, når der indledes en adfærdsklage om personale i anklagemyndigheden. Politiklagemyndigheden underretter endvidere vedkommende statsadvokat og Rigsadvokaten om afgørelsen i adfærdsklagesager.«

18. I § 1019 q udgår », som politipersonale har truffet«.

19. I overskriften til kapitel 93 c ændres »politipersonale« til: »personale i politiet og anklagemyndigheden«.

20. I § 1020, 1. pkt., ændres »af politipersonale i tjenesten« til: »i tjenesten af politipersonale eller andet personale i politiet og anklagemyndigheden, som varetager politimæssige opgaver eller opgaver, der relaterer sig til retshåndhævelse og strafforfølgning,«.

21. I § 1020 a, stk. 1, ændres »politipersonale i tjenesten har begået« til: »der er begået«.

22. I § 1020 b, stk. 1, udgår », der er begået af politipersonale,«.

23. § 1020 b, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Politiklagemyndigheden efterforsker ikke sager, hvor politipersonale i forbindelse med udrykningskørsel overtræder færdselslovens hastighedsbestemmelser i et køretøj mærket med politiets kendetegn eller med synlige udrykningssignaler, medmindre der er konkret anledning hertil.«

24. I § 1020 i, stk. 2, udgår », som politipersonale har truffet«.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2021, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Lovens § 1, nr. 1-22 og 24, træder i kraft den 1. januar 2022.

Givet på Christiansborg Slot, den 8. juni 2021

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/ Nick Hækkerup