Lovforslag som fremsat nr. 2020/1 LSF 192 af 13. marts 2021

Den fulde tekst

Fremsat den 12. marts 2021 af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om sygedagpenge og barselsloven

(Forlængelse af den midlertidige periode med ret til sygedagpenge for lønmodtagere, der er i øget risiko ved smitte med covid-19, og for lønmodtagere, der er pårørende til personer, der er i øget risiko ved smitte med covid-19, forlængelse af den midlertidige periode med udvidet ret for arbejdsgiver til refusion og for selvstændige til sygedagpenge som følge af covid-19, forlængelse af den midlertidige periode med ret til dagpenge ved pasning af børn som følge af covid-19 og indførelse af periode, der kan ses bort fra ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet for selvstændige er opfyldt)

§ 1

I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 223 af 12. februar 2021, som ændret ved § 4 i lov nr. 339 af 2. april 2019, foretages følgende ændringer:

1. I § 42, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:

»Ved vurderingen kan desuden helt eller delvis ses bort fra perioden fra og med den 1. december 2020 til og med den 30. april 2021.«

2. I § 58 b, stk. 1, 1. pkt., § 58 c, stk. 1, 1. pkt., to steder i § 58 d, stk. 2, to steder i § 58 f, stk. 1, 1. pkt., to steder i § 58 f, stk. 1, 2. pkt., og i § 58 f, stk. 3, 1. pkt., ændres »den 31. marts 2021« til: »den 30. juni 2021«.

§ 2

I lov nr. 212 af 17. marts 2020 om ændring af lov om sygedagpenge (Udvidet ret for arbejdsgiver til refusion og for selvstændige til sygedagpenge som følge af covid-19), som ændret ved lov nr. 2204 af 29. december 2020, foretages følgende ændring:

1. I § 2, stk. 3, og § 3, stk. 3, ændres »den 1. april 2021« til: »den 1. juli 2021«.

§ 3

I barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 235 af 12. februar 2021, foretages følgende ændringer:

1. I § 26 c, stk. 1, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:

»Udbetaling Danmark kan for perioden fra og med den 1. april 2021 til og med den 30. juni 2021 udbetale dagpenge efter §§ 26 a og 26 b for sammenlagt op til 10 fraværsdage vedrørende det enkelte barn.«

2. I § 28, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:

»Ved vurderingen kan desuden helt eller delvis ses bort fra perioden fra og med den 1. december 2020 til og med den 30. april 2021.«

§ 4

Loven træder i kraft den 31. marts 2021.

§ 5

Stk. 1. For fravær med første fraværsdag i perioden fra og med den 1. december 2020 til og med den 31. marts 2021, hvor beskæftigelseskravet i § 42, stk. 1, ikke er opfyldt uden § 42, stk. 2, 3. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, kan der indgives anmodning om sygedagpenge indtil den 1. juni 2021. Kommunen kan se bort fra overskridelse af fristen i 1. pkt. af de grunde, som fremgår af § 43, stk. 5. For en person, der den 1. december 2020 eller senere har haft første sygefraværsdag, og som kommunen har givet afslag på sygedagpenge på grund af manglende opfyldelse af beskæftigelseskravet efter § 42, skal kommunen dog genoptage sagen med henblik på fornyet behandling, hvor det indgår i vurderingen, at der helt eller delvis kan ses bort fra perioden fra og med den 1. december 2020 til og med den 30. april 2021.

Stk. 2. For fravær med første fraværsdag i perioden fra og med den 1. december 2020 til og med den 31. marts 2021, hvor beskæftigelseskravet i § 28, stk. 1, ikke er opfyldt uden § 28, stk. 2, 3. pkt., som affattet ved denne lovs § 3, nr. 2, kan der indgives anmodning om barselsdagpenge indtil den 1. juni 2021. Udbetaling Danmark kan se bort fra overskridelse af fristen i 1. pkt. af de grunde, som fremgår af § 23, stk. 3, i bekendtgørelse om ret til barselsdagpenge. For en person, der den 1. december 2020 eller senere har haft første fraværsdag, og som Udbetaling Danmark har givet afslag på barselsdagpenge på grund af manglende opfyldelse af beskæftigelseskravet efter § 28, skal Udbetaling Danmark dog genoptage sagen med henblik på fornyet behandling, hvor det indgår i vurderingen, at der helt eller delvis kan ses bort fra perioden fra og med den 1. december 2020 til og med den 30. april 2021.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger
 
Indholdsfortegnelse
1.
Indledning
2.
Lovforslagets hovedpunkter
2.1.
Midlertidig periode med ret til sygedagpenge for lønmodtagere, der er i øget risiko ved smitte med covid-19, og for lønmodtagere, der er pårørende til personer, der er i øget risiko ved smitte med covid-19
2.1.1.
Gældende ret
2.1.2.
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.
Udvidet ret for arbejdsgiver til refusion og for selvstændige til sygedagpenge som følge af covid-19
2.2.1.
Gældende ret
2.2.2.
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3.
Midlertidig ret til dagpenge ved pasning af børn som følge af covid-19
2.3.1.
Gældende ret
2.3.2.
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4.
Periode, der kan ses bort fra ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet for selvstændige er opfyldt
2.4.1.
Gældende ret
2.4.2.
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.
Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5.
Administrative konsekvenser for borgerne
6.
Klima- og miljømæssige konsekvenser
7.
Forholdet til EU-retten
8.
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9.
Sammenfattende skema

1. Indledning

Med Aftale om hjælpepakker til lønmodtagere og virksomheder m.v. i forbindelse med gradvis genåbning af Danmark fra 18. april 2020 blev regeringen og Folketingets partier enige om at afsætte en reserve på 200 mio. kr. til personer, der i forbindelse med genåbningen af Danmark har vanskeligt ved at møde fysisk på arbejde, fordi de af helbredsmæssige årsager er i en særlig risikogruppe ved smitte med covid-19.

Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Alternativet indgik den 15. maj 2020 en aftale, der udmøntede reserven på 200 mio. kr.

Aftalen blev realiseret ved lov nr. 657 af 20. maj 2020 om ændring af lov om sygedagpenge (Midlertidig periode med ret til sygedagpenge for lønmodtagere, der er i øget risiko ved smitte med covid-19, og for lønmodtagere, der er pårørende til personer, der er i øget risiko ved smitte med covid-19).

Herved fik private og offentlige arbejdsgivere midlertidig ret til sygedagpengerefusion fra første fraværsdag for medarbejdere, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19, og for pårørende, der deler husstand med personer, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19. Lønmodtagere, som ikke har ret til løn under fraværet, fik ret til sygedagpenge fra kommunen.

Den 26. august 2020 indgik aftalepartierne aftale om at forlænge ordningen med enkelte justeringer til og med den 31. december 2020.

Aftalen blev realiseret ved lov nr. 1335 af 11. september 2020 om ændring af lov om sygedagpenge og barselsloven (Forlængelse af den midlertidige periode med ret til sygedagpenge for lønmodtagere, der er i øget risiko ved smitte med covid-19, og for lønmodtagere, der er pårørende til personer, der er i øget risiko ved smitte med covid-19, udvidelse af perioden, hvor der sker en midlertidig forlængelse af sygedagpengeperioden, og indførelse af periode, der helt eller delvis kan ses bort fra ved vurdering af beskæftigelseskravet for ret til syge- eller barselsdagpenge for selvstændige erhvervsdrivende, som følge af covid-19-situationen).

Den midlertidige periode med ret til sygedagpenge for lønmodtagere, der er i øget risiko ved smitte med covid-19, og for lønmodtagere, der er pårørende til personer, der er i øget risiko ved smitte med covid-19 blev ved lov nr. 2204 af 29. december 2020 forlænget til og med den 31. marts 2021.

Da der fortsat er behov for at beskytte personer, som er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19, foreslås ordningen yderligere forlænget til og med den 30. juni 2021.

Ved lov nr. 212 af 17. marts 2020 om ændring af lov om sygedagpenge (Udvidet ret for arbejdsgiver til refusion og for selvstændige til sygedagpenge som følge af covid-19) fik arbejdsgivere en udvidet ret til refusion for løn eller sygedagpenge, der bliver udbetalt for lønmodtagere, der er fraværende som følge af covid-19. Ligeledes fik selvstændige erhvervsdrivende udvidet ret til sygedagpenge for fravær som følge af covid-19. Ordningen er midlertidig og udløber den 31. marts 2021.

Arbejdsgiverne har efter ordningen ret til at få refusion fra kommunen i arbejdsgiverperioden, som ellers er 30 dage, hvis lønmodtagers uarbejdsdygtighed på grund af egen sygdom skyldes covid-19. Tilsvarende har arbejdsgiverne ret til at få refusion for den periode, hvor en lønmodtager ikke kan varetage sit arbejde på grund af en anbefaling fra sundhedsmyndighederne til bestemte grupper om hjemmeophold på grund af konkrete forhold i forbindelse med covid-19, selvom sygedagpengelovens almindelige krav om at være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom ikke er opfyldt.

Selvstændige erhvervsdrivende har efter ordningen ret til at få sygedagpenge i egenperioden, som ellers er 14 dage, hvis de er uarbejdsdygtige på grund af covid-19. For det andet har de selvstændige erhvervsdrivende ret til at få sygedagpenge for den periode, hvor de ikke kan varetage deres arbejde på grund af en anbefaling fra sundhedsmyndighederne til bestemte grupper om hjemmeophold på grund af konkrete forhold i forbindelse med covid-19, selvom de ikke opfylder sygedagpengelovens almindelige krav om at være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom.

I alle situationerne er det en betingelse, at lovens øvrige krav er opfyldt.

Da der fortsat er behov for at afbøde de negative økonomiske konsekvenser, som spredningen af covid-19 allerede har og vil kunne få, foreslås ordningen forlænget til at gælde til og med den 30. juni 2021.

Med ”Trepartsaftale om midlertidig ordning med barselsdagpenge til forældre med hjemsendte børn som følge af covid-19” fra 10. september 2020 blev regeringen og arbejdsmarkedets parter enige om at indføre en midlertidig ret til dagpenge efter barselsloven til forældre, der må blive hjemme for at passe deres børn som følge af covid-19.

Aftalen blev realiseret ved lov nr. 1427 af 29. september 2020 om ændring af barselsloven.

Loven betyder, at forældre til børn, der som følge af et eller flere konkrete covid-19 smittetilfælde i dagtilbud, skole eller institution m.v. hjemsendes i overensstemmelse med sundhedsmyndighedernes anbefalinger, samt forældre til børn, der er konstateret smittet med covid-19, har ret til dagpenge efter barselsloven i op til sammenlagt 10 dage pr. barn for perioden til og med den 31. december 2020.

Ordningen omfatter forældre til børn til og med 13 år og omfatter både lønmodtagere og selvstændige.

Der kan kun gives støtte til én forælder pr. hjemsendelsesdag. De omfattede forældre skal opfylde barselslovens betingelser for ret til dagpenge, herunder beskæftigelseskravet.

Det er en betingelse, at forældrene ikke har mulighed for hjemmearbejde eller at passe den selvstændige virksomhed hjemmefra, og at forældre, som er lønmodtagere, ikke har omsorgsdage eller afspadsering, de kan bruge til pasning af barnet. Hvis der er tale om et barn, der er konstateret smittet med covid-19, skal forældre, som er lønmodtagere, desuden have brugt barnets 1. og 2. sygedag.

Ordningen blev ved lov nr. 2204 af 29. december 2020 forlænget, således at der i perioden fra og med den 1. januar 2021 til og med den 31. marts 2021 også blev ret til 10 dage med barselsdagpenge efter ordningen.

Da der fortsat er behov for at hjælpe forældre, der må blive hjemme for at passe deres børn som følge af covid-19, foreslås det, at der i perioden fra og med den 1. april 2021 til og med den 30. juni 2021 gives ret til yderligere 10 dage med barselsdagpenge efter ordningen.

Det bemærkes, at da det er en forudsætning for udbetaling efter §§ 26 a og 26 b, at arbejdsgiveren ikke udbetaler løn for fraværet, får arbejdsgiveren ikke ret til refusion for eventuelt udbetalt løn under fraværet.

Retten til barselsdagpenge og sygedagpenge for selvstændige erhvervsdrivende er betinget af, at der er udøvet selvstændig virksomhed af et vist omfang og en vis varighed inden for de sidste 12 måneder.

Ved lov nr. 1335 af 11. september 2020 blev der som følge af covid-19 og den første nedlukning af Danmark indført mulighed for, at der ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet for selvstændige erhvervsdrivende er opfyldt, helt eller delvis kan ses bort fra perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. august 2020. Det skulle således ikke komme den selvstændige erhvervsdrivende til skade, at personen på grund af covid-19-situationen ikke kunne opfylde beskæftigelseskravet for ret til barselsdagpenge eller sygedagpenge.

Da landet igen er blevet lukket ned, er der tilsvarende behov for, at der ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet for selvstændige i sygedagpengeloven og barselsloven er opfyldt, helt eller delvis kan ses bort fra perioden fra og med den 1. december 2020 til og med den 30. april 2021, idet de ikke kan arbejde i deres virksomhed.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Midlertidig periode med ret til sygedagpenge for lønmodtagere, der er i øget risiko ved smitte med covid-19, og for lønmodtagere, der er pårørende til personer, der er i øget risiko ved smitte med covid-19

2.1.1. Gældende ret

Efter § 7 i lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 223 af 12. februar 2021 med senere ændringer (sygedagpengeloven), er retten til sygedagpenge betinget af, at en person er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom.

Efter den gældende § 58 b, stk. 1, i sygedagpengeloven har en lønmodtager, der er i ansættelse og i øvrigt opfylder lovens betingelser, uanset at lønmodtageren ikke er uarbejdsdygtig efter § 7, til og med den 31. marts 2021 ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis lønmodtageren ikke kan varetage sit arbejde, fordi lønmodtageren er i øget risiko ved smitte med covid-19.

Efter § 58 c, stk. 1, har en lønmodtager, der er i ansættelse og i øvrigt opfylder lovens betingelser, uanset at lønmodtageren ikke er uarbejdsdygtig efter § 7, til og med den 31. marts 2021 ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis lønmodtageren ikke kan varetage sit arbejde, fordi lønmodtageren er pårørende til en person, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19.

Det er en forudsætning for at få sygedagpenge efter §§ 58 b eller 58 c, at lønmodtageren overfor kommunen fremlægger lægelig dokumentation for, at lønmodtageren eller den, som lønmodtageren er pårørende til, er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19. Denne vurdering sker med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens gældende retningslinjer for hvilke personer, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb med covid-19. Desuden skal lønmodtageren fremlægge erklæring fra sin arbejdsgiver, hvori denne erklærer, at det ikke er muligt at indrette arbejdspladsen eller at ændre lønmodtagerens arbejdsopgaver på en sådan måde, at arbejdet kan udføres i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens gældende retningslinjer for pårørende til personer, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19. Arbejdsgiveren skal desuden erklære, at lønmodtageren fritages helt fra sin arbejdsforpligtelse. Disse regler fremgår af § 58 b, stk. 2, og § 58 c, stk. 3.

Efter § 58 d, stk. 1, ansøges, beregnes og udbetales sygedagpengene efter kapitel 21 a til lønmodtagere efter lovens almindelige regler.

Efter § 58 e er en arbejdsgiver, der udbetaler løn til en lønmodtager, der har ret til sygedagpenge efter kapitel 21 a, berettiget til at få udbetalt de sygedagpenge, som lønmodtageren ellers ville have ret til fra kommunen vedrørende samme arbejdsforhold, dog højst med et beløb svarende til den udbetalte løn for samme tidsrum. Refusionen beregnes efter lovens almindelige regler. Arbejdsgiveren skal anmelde fraværet og anmode om refusion efter lovens almindelige regler.

Der er i § 27 a i bekendtgørelse nr. 833 af 19. august 2019 om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v., som ændret senest ved bekendtgørelse nr. 2262 af 29. december 2020, aktuelt fastsat regler om, at til personer, der ikke er uarbejdsdygtige på grund af sygdom, og som modtager sygedagpenge efter sygedagpengelovens §§ 58 b-58 e, kan der til og med den 31. marts 2021 ydes sygedagpenge under deltagelse i uddannelse, som er aftalt med arbejdsgiveren. Hvis personen er omfattet af § 58 b, er det en betingelse, at uddannelsen kan gennemføres i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger for personer, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19. Hvis personen er omfattet af § 58 c, er det en betingelse, at uddannelsen kan gennemføres i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger for pårørende til personer, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19.

2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

For fortsat at beskytte personer, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19, foreslås det at forlænge den midlertidige periode med ret til sygedagpenge for lønmodtagere, der er i øget risiko ved smitte med covid-19, eller er pårørende til personer, der er i øget risiko ved smitte med covid-19, til og med den 30. juni 2021.

Forslaget betyder, at personer, der pr. den 31. marts 2021 modtager sygedagpenge (herunder som refusion til arbejdsgiver) efter ordningen, fortsat frem til og med den 30. juni 2021 kan modtage sygedagpenge efter ordningen uden at skulle søge på ny eller afgive ny arbejdsgivererklæring eller lægeerklæring, og uden at der er krav om, at de stadig er i ansættelse.

Forslaget betyder også, at nye personer, der ansøger om at modtage sygedagpenge efter ordningen den 1. april 2021 eller senere, skal opfylde betingelserne om lægeerklæring og arbejdsgivererklæring samt være i ansættelse på ansøgningstidspunktet for at få ret til sygedagpenge frem til og med den 30. juni 2021.

Da der ikke vil være hjemmel til at udbetale sygedagpenge efter ordningen for perioder efter den 30. juni 2021, og da det i øvrigt forudsættes, at kommunerne orienterer de personer, som allerede er omfattet af reglerne, samt evt. personer, som bliver omfattet af ordningen efter den 31. marts 2021, om udløb af ordningen, vil der ikke være behov for f.eks. at partshøre de omfattede personer om, at udbetalingen af sygedagpenge ophører den 30. juni 2021.

Hvis lovforslaget vedtages, er det hensigten, at perioden i § 27 a i bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v. justeres tilsvarende.

For at kunne følge omfanget af personer omfattet af ordningen vil der også i den forlængede periode være behov for, at kommunerne som hidtil er behjælpelige med at oplyse om antallet af sager, der bliver omfattet af ordningen.

2.2. Udvidet ret for arbejdsgiver til refusion og for selvstændige til sygedagpenge som følge af covid-19

2.2.1. Gældende regler

Ved lov nr. 212 af 17. marts 2020 om ændring af lov om sygedagpenge, som ændret ved lov nr. 2204 af 29. december 2020, fik arbejdsgivere i § 53 b en udvidet ret til refusion for løn eller sygedagpenge, der bliver udbetalt for lønmodtagere, der er fraværende som følge af covid-19. Ligeledes fik selvstændige erhvervsdrivende i § 43 a en udvidet ret til sygedagpenge for fravær som følge af covid-19. Ordningen er midlertidig og udløber den 31. marts 2021.

Det fremgår af § 2, stk. 3, i loven, at bestemmelserne i §§ 43 a og 53 b ophæves den 1. april 2021.

Det fremgår af § 3, stk. 3, i loven, at for fraværsdage før den 1. april 2021 finder bestemmelserne i §§ 43 a og 53 b i lov om sygedagpenge, som affattet ved lovens § 1, anvendelse, selv om ansøgning er indgivet efter ændringslovens ophævelse, eller hvis ansøgning ikke er færdigbehandlet efter ændringslovens ophævelse.

Det følger af § 43 a, stk. 1, i sygedagpengeloven, at en selvstændig erhvervsdrivende, som i øvrigt opfylder lovens betingelser, har ret til sygedagpenge fra kommunen i de første 2 uger af sygeperioden, hvis den selvstændiges uarbejdsdygtighed efter § 7 skyldes covid-19.

§ 43 a, stk. 1, er således en undtagelse til sygedagpengelovens § 41, hvorefter en selvstændig erhvervsdrivende som udgangspunkt først har ret til sygedagpenge fra kommunen fra første fraværsdag efter 2 ugers sygdom.

Efter § 43 a, stk. 2, har en selvstændig erhvervsdrivende, som ikke efter § 7 er uarbejdsdygtig, men som i øvrigt opfylder lovens betingelser, ret til sygedagpenge fra kommunen i den periode, hvor den selvstændige ikke kan varetage sit arbejde på grund af en anbefaling fra sundhedsmyndighederne til bestemte grupper om hjemmeophold på grund af konkrete forhold i forbindelse med covid-19.

Dette er en undtagelse til sygedagpengelovens grundlæggende betingelse om, at en person skal være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom for at have ret til sygedagpenge.

Det følger af § 43 a, stk. 3, at anmeldelse af fraværet til kommunen efter stk. 1 og 2 skal ske senest 3 uger efter første fraværsdag ved at udfylde en blanket, som udleveres af kommunen. Kommunen kan se bort fra overskridelse af fristen i 1. pkt. af de grunde, som fremgår af § 43, stk. 5.

Det følger af § 53 b, stk. 1, at en arbejdsgiver har ret til at få refusion fra kommunen i de første 30 kalenderdage af sygefraværet, hvis lønmodtagerens uarbejdsdygtighed efter lovens § 7 skyldes covid-19, og lønmodtageren i øvrigt opfylder lovens betingelser. Det følger af 2. pkt., at refusionen beregnes efter reglerne om sygedagpenge fra kommunen til lønmodtagere, jf. § 47, stk. 1, 1. pkt. Efter 3. pkt. kan refusionen dog højst ske med det beløb, som lønmodtageren har ret til efter § 50, stk. 2.

Bestemmelsen er således en fravigelse af sygedagpengelovens regler om, at arbejdsgiveren ikke har ret til refusion for udbetalt løn i arbejdsgiverperioden, hvilket følger af § 30 sammenholdt med § 54 i sygedagpengeloven.

Det følger af § 53 b, stk. 2, 1. pkt., at for en lønmodtager, der i øvrigt opfylder lovens betingelser, har arbejdsgiveren, uanset at lønmodtageren ikke er uarbejdsdygtig efter § 7, ret til at få refusion fra kommunen for udbetalt løn for den periode, hvor lønmodtageren ikke kan varetage sit arbejde på grund af en anbefaling fra sundhedsmyndighederne til bestemte grupper om hjemmeophold på grund af konkrete forhold i forbindelse med covid-19. Efter 2. pkt. beregnes refusionen efter reglerne om sygedagpenge fra kommunen til lønmodtagere, jf. § 47, stk. 1, 1. pkt. Efter 3. pkt. kan refusionen dog højst ske med det beløb, som lønmodtageren ville have ret til efter § 50, stk. 2, hvis lønmodtageren kunne få sygedagpenge, fordi lønmodtageren var uarbejdsdygtig efter § 7.

Dette er en undtagelse til sygedagpengelovens grundlæggende betingelse om, at personen skal være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom for at have ret til sygedagpenge.

Efter bestemmelsens stk. 3 finder § 59, stk. 1-8, anvendelse for anmeldelse af refusionskrav efter stk. 1 og 2.

2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Da der fortsat er behov for at afbøde de negative økonomiske konsekvenser, som spredningen af covid-19 allerede har og vil kunne få, foreslås ordningen, dvs. §§ 43 a og 53 b i sygedagpengeloven, forlænget til at gælde til og med den 30. juni 2021.

Som en konsekvens heraf foreslås samtidig, at bestemmelserne i §§ 43 a og 53 b i sygedagpengeloven finder anvendelse for fraværsdage før den 1. juli 2021, selv om ansøgning er indgivet efter ændringslovens ophævelse, eller hvis ansøgning ikke er færdigbehandlet efter ændringslovens ophævelse.

Konkret foreslås det at ske ved en ændring af ophørsklausulen i § 2, stk. 3, og af virkningsbestemmelsen i § 3, stk. 3, i lov nr. 212 af 17. marts 2020 om ændring af lov om sygedagpenge (Udvidet ret for arbejdsgiver til refusion og for selvstændige til sygedagpenge som følge af covid-19), som ændret ved lov nr. 2204 af 29. december 2020, således at loven først ophæves den 1. juli 2021.

Ordningen vil med forslaget således blive forlænget med 3 måneder og i øvrigt fortsætte uændret.

Det vil betyde, at der i den forlængede periode fortsat vil kunne udbetales sygedagpenge fra første sygefraværsdag til selvstændige erhvervsdrivende, hvis uarbejdsdygtigheden på grund af egen sygdom skyldes covid-19. Den selvstændige erhvervsdrivende vil desuden i den forlængede periode fortsat få ret til sygedagpenge for en periode, hvor personen ikke kan varetage sit arbejde på grund af en anbefaling fra sundhedsmyndighederne til bestemte grupper om hjemmeophold på grund af konkrete forhold i forbindelse med covid-19, selvom den selvstændige ikke opfylder sygedagpengelovens almindelige krav om at være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom.

Det vil også betyde, at der i den forlængede periode fortsat vil kunne ydes sygedagpengerefusion for løn eller sygedagpenge, der bliver udbetalt i arbejdsgiverperioden fra lønmodtagerens første sygefraværsdag vedrørende lønmodtagere, hvis uarbejdsdygtigheden på grund af egen sygdom skyldes covid-19. Arbejdsgiver vil desuden i den forlængede periode fortsat kunne opnå ret til refusion vedrørende en lønmodtager, der i øvrigt opfylder lovens betingelser bortset fra at være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, når der er tale om, at lønmodtageren ikke kan varetage sit arbejde på grund af en anbefaling fra sundhedsmyndighederne til bestemte grupper om hjemmeophold på grund af konkrete forhold i forbindelse med covid-19.

2.3. Midlertidig ret til dagpenge ved pasning af børn som følge af covid-19

2.3.1. Gældende ret

Efter § 26 a i barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 235 af 12. februar 2021, har en lønmodtager i et ansættelsesforhold eller en selvstændig erhvervsdrivende, som er forælder til et barn under 14 år, der hjemsendes som følge af et eller flere konkrete smittetilfælde med covid-19 i dagtilbuddet, skolen eller institutionen m.v., ret til dagpenge til pasning af barnet fra Udbetaling Danmark.

Det er forudsat, at hjemsendelsen sker efter sundhedsmyndighedernes retningslinjer.

Efter § 26 b har en lønmodtager i et ansættelsesforhold eller en selvstændig erhvervsdrivende, som er forælder til et barn under 14 år, der er konstateret smittet med covid-19 og af denne årsag ikke kan komme i dagtilbud, skole eller institution m.v., ret til dagpenge til pasning af barnet fra Udbetaling Danmark. En forælder, der har ret til sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, har ikke ret til dagpenge efter § 26 b.

Det er en betingelse, at forælderen som lønmodtager ikke har mulighed for at arbejde hjemmefra eller som selvstændig erhvervsdrivende at drive sin virksomhed hjemmefra. Er forælderen lønmodtager, er det desuden en betingelse, at forælderen ikke har barnets sygedage, hvis barnet er smittet med covid-19, omsorgsdage eller afspadsering, der kan bruges til pasning af barnet, og at der ikke udbetales løn eller holdes ferie fra arbejdsgiveren for samme dag. Deler forældrene bopæl og er lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende, er det en betingelse, at begge forældre opfylder nævnte betingelser. Disse regler fremgår af lovens § 26 a, stk. 2, og § 26 b, stk. 2.

Der er i § 26 a, stk. 3 og 4, og § 26 b, stk. 3 og 4, fastsat nærmere regler om dokumentation, herunder, at forælderen over for Udbetaling Danmark skal fremlægge dokumentation for, hvornår dagtilbuddet, skolen eller institutionen m.v. som følge af et eller flere konkrete smittetilfælde med covid-19 har sendt barnet hjem, eller ved hjemsendt covid-19 smittet barn dokumentation for positiv test for covid-19 for barnet, og på tro og love oplyse sidste dag, hvor det er nødvendigt, at barnet er hjemme.

Udbetaling Danmark kan for perioden til og med den 31. december 2020 udbetale dagpenge efter §§ 26 a og 26 b for sammenlagt op til 10 fraværsdage vedrørende det enkelte barn. Tilsvarende kan Udbetaling Danmark for perioden fra og med den 1. januar 2021 til og med den 31. marts 2021 udbetale dagpenge efter §§ 26 a og 26 b for sammenlagt op til 10 fraværsdage vedrørende det enkelte barn. Evt. fraværsdage med dagpenge for det enkelte barn i den førstnævnte periode har ikke indflydelse på retten til dagpenge for op til 10 dage i den sidstnævnte periode. Dagpengene beregnes og udbetales efter lovens almindelige regler for beregning og udbetaling til lønmodtagere og selvstændige. Der kan kun udbetales dagpenge til én forælder pr. dag, barnet er hjemme, og der kan kun udbetales dagpenge for hele fraværsdage. En forælder kan kun få udbetalt dagpenge for ét barn pr. dag. Ansøges der om dagpenge for mere end 10 dage for det enkelte barn, udbetales dagpengene for dagene i den rækkefølge, som Udbetaling Danmark har modtaget den nødvendige dokumentation for dagene. Disse regler fremgår af § 26 c, stk. 1.

Den første fraværsdag er den dag, hvor betingelserne for at få dagpenge efter §§ 26 a eller 26 b er opfyldt. Fraværsperioden anses for afsluttet, når barnet kan komme i dagtilbud, skole eller institution m.v. igen. Disse regler fremgår af § 26 c, stk. 2.

Efter § 26 c, stk. 3, skal anmodning om dagpenge efter §§ 26 a og 26 b indgives til Udbetaling Danmark efter reglerne i § 31 og de regler, der er fastsat efter § 31, stk. 2.

2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

For fortsat at hjælpe forældre, der må blive hjemme for at passe deres børn som følge af covid-19, foreslås det at forlænge den periode med ret til dagpenge efter barselsloven for lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, der er forældre til et barn, der som følge af et eller flere konkrete covid-19 smittetilfælde på dagtilbuddet, skolen eller institutionen m.v. hjemsendes, eller er forældre til et barn, der er konstateret smittet med covid-19.

Det foreslås, at der for perioden fra og med den 1. april 2021 til og med den 30. juni 2021 kan udbetales dagpenge efter §§ 26 a og 26 b for sammenlagt op til 10 fraværsdage vedrørende det enkelte barn.

Fraværsdage med dagpenge for det enkelte barn efter den gældende ordning har ikke indflydelse på retten til dagpenge efter forslaget. Uanset om der f.eks. er udbetalt dagpenge for op til 10 fraværsdage fra og med den 1. januar 2021 til og med den 31. marts 2021, kan der således (igen) udbetales dagpenge for op til 10 nye fraværsdage, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Der ændres ved dette lovforslag i øvrigt ikke på betingelserne i forhold til at være omfattet af ordningen, herunder at beskæftigelseskravet efter lovens §§ 27 eller 28 skal være opfyldt.

2.4. Periode, der kan ses bort fra ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet for selvstændige er opfyldt

2.4.1. Gældende ret

Efter gældende regler i § 28, stk. 1, i barselsloven, er retten til barselsdagpenge for en selvstændig erhvervsdrivende betinget af, at der inden for de sidste 12 måneder har været udøvet selvstændig virksomhed i mindst halvdelen af den normale overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid i mindst 6 måneder, heraf den seneste måned forud for fraværet. Har den selvstændige virksomhed været udøvet i mindre end 6 måneder, medregnes perioder med forudgående beskæftigelse som lønmodtager. Efter § 28, stk. 2, 1. pkt., kan der ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet efter § 28, stk. 1, er opfyldt, ses bort fra perioder på indtil 2 år, hvor der efter lov om social service er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af et handicappet barn i hjemmet eller efter samme lov er ydet vederlag ved pasning af døende eller efter denne lov er ydet barselsdagpenge til forældre under fravær efter § 13 eller efter § 26 er ydet dagpenge til forældre med alvorligt syge børn. Efter § 28, stk. 2, 2. pkt., kan der ved vurderingen endvidere helt eller delvis ses bort fra perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. august 2020.

Efter gældende regler i § 42, stk. 1, i lov om sygedagpenge, er retten til sygedagpenge for en selvstændig erhvervsdrivende betinget af, at der inden for de seneste 12 måneder har været udøvet selvstændig virksomhed i mindst 6 måneder, heraf den seneste måned forud for sygefraværet. Virksomheden skal være udøvet i mindst halvdelen af den normale overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid. Har virksomheden været udøvet i mindre end 6 måneder, medregnes perioder med forudgående beskæftigelse som lønmodtager. Efter § 42, stk. 2, 1. pkt., kan der ved vurdering af, om beskæftigelseskravet efter § 42, stk. 1, er opfyldt, ses bort fra perioder på indtil 2 år, hvor der er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 og plejevederlag efter § 120 i lov om social service eller dagpenge til forældre med alvorligt syge børn efter barselsloven. Efter § 42, stk. 2, 2. pkt., kan der ved vurderingen endvidere helt eller delvis ses bort fra perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. august 2020.

2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Som følge af den seneste nedlukning af Danmark på grund af covid-19 vil der være selvstændige erhvervsdrivende, som ikke vil kunne opfylde beskæftigelseskravet for ret til barselsdagpenge eller sygedagpenge, idet virksomheden ikke har været udøvet i det nødvendige omfang.

Det foreslås derfor, at der ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet for en selvstændig erhvervsdrivende er opfyldt, vil kunne ses helt eller delvis bort fra perioden fra og med den 1. december 2020 til og med den 30. april 2021.

Muligheden for at kunne se helt eller delvis bort fra perioden fra og med den 1. december 2020 til og med den 30. april 2021 er et udtryk for, at det ikke skal komme den selvstændige erhvervsdrivende til skade, at personen på grund af covid-19-situationen ikke kan opfylde beskæftigelseskravet for ret til barselsdagpenge eller sygedagpenge.

Perioden skal ses i lyset af det seneste udbrud af covid-19 i Danmark og de hjælpepakker m.v., der igen er etableret for selvstændige erhvervsdrivende.

Perioden vil efter forslaget helt eller delvis kunne betragtes som en såkaldt »død« periode ved opgørelsen af beskæftigelseskravet. Forslaget vil således indebære, at 12-månedersperioden og/eller 1-månedsperioden i stk. 1 kan forlænges bagud med et antal dage, svarende til antallet af dage i den »døde« periode.

En person har f.eks. drevet selvstændig virksomhed i 7 måneder forud for den 1. december 2020, hvor virksomheden lukker ned som følge af covid-19 restriktioner. Virksomheden åbner igen den 1. april 2021. Vedkommende har herefter sygefravær fra den 10. april 2021.

Umiddelbart er beskæftigelseskravet ikke opfyldt, da pågældende ikke har udøvet selvstændig virksomhed den seneste måned forud for fraværet. Forslaget vil imidlertid betyde, at perioden, hvori 1-måneds kravet opgøres, forlænges med den tid, hvor pågældende ikke har udøvet selvstændig virksomhed på grund af covid-19. Dermed skal 1-måneds kravet vurderes i forhold til perioden 9. april 2021 tilbage til 10. november 2020.

Da perioden helt eller delvist vil kunne betragtes som en »død« periode, skal der ikke ses bort fra hele perioden, men alene den del af perioden, hvor den selvstændige ikke har arbejdet. En evt. periode med arbejde tælles med til opfyldelsen af beskæftigelseskravet.

Det bemærkes, at reglen foreslås at gælde for alle selvstændige erhvervsdrivende og således ikke alene selvstændige, der f.eks. har været lukket i en periode eller kan dokumentere, at de har oplevet ordrenedgang el.lign.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

3.1. Forlængelse af den midlertidige periode med ret til sygedagpenge for lønmodtagere, der er i øget risiko ved smitte med covid-19, og for lønmodtagere, der er pårørende til personer, der er i øget risiko ved smitte med covid-19

Det foreslås at forlænge den midlertidige periode med ret til sygedagpenge for lønmodtagere, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19 eller er pårørende til en person, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19, frem til og med den 30. juni 2021. De økonomiske konsekvenser af forlængelsen afhænger af antallet af personer samt deres pårørende, der efter en konkret lægelig vurdering er i øget risiko ved smitte med covid-19, og som ikke har mulighed for at arbejde hjemmefra m.v.

Forlængelsen skønnes med betydelig usikkerhed at komme til at berøre ca. 2.000 personer i 2021. Heraf skønnes det, at ca. 1.000 allerede er omfattet af ordningen i 2020 og vil blive forlænget i 2021 samtidig med, at der vil være en yderligere tilgang på 1.000 personer i 2021.

Samlet set skønnes forslaget med betydelig usikkerhed at medføre offentlige merudgifter på ca. 83 mio. kr. i 2021 før skat og tilbageløb, svarende til ca. 42 mio. kr. i 2021 efter skat og tilbageløb.

Forslaget skønnes med betydelig usikkerhed at medføre offentlige merudgifter til sygedagpengeydelse på knap 80 mio. kr. Merudgifterne til sygedagpenge fordeler sig med ca. 33 mio. kr. vedrørende staten og ca. 47 mio. kr. vedrørende kommunerne, jf. tabel 1.

Endelig skønnes der at være administrative udgifter på 3,5 mio. kr. i 2021 til lægeattester samt sagsbehandling i kommunerne.

Tabel 1. Økonomiske konsekvenser af forlængelse af midlertidig ret til sygedagpenge for personer i den særlige risikogruppe mio. kr. (2021-pl)
 
2021
2022
2023
2024
I alt statslige udgifter
32,6
0,0
0,0
0,0
Heraf til sygedagpengeydelse
32,6
0,0
0,0
0,0
I alt kommunale udgifter
50,3
0,0
0,0
0,0
Heraf til sygedagpengeydelse
46,8
0,0
0,0
0,0
Heraf administration
3,5
0,0
0,0
0,0
I alt
82,9
0,0
0,0
0,0

3.2. Udvidet ret for arbejdsgiver til refusion og for selvstændige til sygedagpenge som følge af covid-19

Det foreslås at forlænge den udvidede ret for arbejdsgiver til refusion fra første fraværsdag for lønmodtagere, hvis uarbejdsdygtighed efter lovens § 7 skyldes covid-19, og for lønmodtagere, der ikke er uarbejdsdygtige, men ikke kan varetage deres arbejde på grund af en anbefaling fra sundhedsmyndighederne til bestemte grupper om hjemmeophold, frem til og med den 30. juni 2021. Det foreslås samtidig at forlænge ordningen for selvstændige, der er i samme situation, så de kan få sygedagpenge fra første fraværsdag frem til og med den 30. juni 2021. De økonomiske konsekvenser af forlængelsen afhænger af udviklingen af covid-19, og er derfor behæftet med betydelig usikkerhed.

Forlængelsen skønnes at komme til at berøre ca. 34.000 personer i 2021. Skønnet er baseret på det forventede antal personer på arbejdsmarkedet, der i perioden fra og med den 1. april 2021 til og med den 30. juni 2021 vil være smittet, i selvisolation eller i hjemmeophold på grund af en anbefaling fra sundhedsmyndighederne grundet covid-19.

Samlet set skønnes forslaget med betydelig usikkerhed at medføre offentlige merudgifter til sygedagpenge på ca. 466 mio. kr. før skat og tilbageløb, svarende til ca. 407 mio. kr. i 2021 efter skat og tilbageløb. Merudgifterne til sygedagpenge fordeler sig med ca. 345 mio. kr. vedrørende staten og ca. 121 mio. kr. vedrørende kommunerne, jf. tabel 2.

Herudover skønnes der at være statslige merudgifter på ca. 0,2 mio. kr. i 2021 i forbindelse med obligatorisk pension.

Tabel 2. Økonomiske konsekvenser af forlængelse af udvidet ret for arbejdsgiver til refusion og for selvstændige til sygedagpenge som følge af covid-19 mio. kr. (2021-pl)
 
2021
2022
2023
2024
I alt statslige udgifter
345,1
0,0
0,0
0,0
Heraf til sygedagpengeydelse
344,9
0,0
0,0
0,0
Heraf til obligatorisk pension
0,2
0,0
0,0
0,0
I alt kommunale udgifter
121,2
0,0
0,0
0,0
Heraf til sygedagpengeydelse
121,2
0,0
0,0
0,0
I alt
466,3
0,0
0,0
0,0

3.3. Midlertidig ret til dagpenge ved pasning af børn som følge af covid-19

Det foreslås at forlænge den midlertidige ret til dagpenge efter barselsloven for lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, der er forældre til et barn, der som følge af et eller flere konkrete covid-19 smittetilfælde i dagtilbuddet, skolen eller institutionen m.v. hjemsendes, eller er forældre til et barn, der er konstateret smittet med covid-19, frem til og med den 30. juni 2021. De økonomiske konsekvenser af forlængelsen afhænger af antallet af børn, der bliver hjemsendt som følge af covid-19, og er derfor behæftet med væsentlig usikkerhed.

Forlængelsen skønnes at komme til at berøre ca. 2.000 personer i 2021. Det forventes, at hver person i gennemsnit må blive hjemme i en uge for at passe deres børn.

Samlet set skønnes forslaget med betydelig usikkerhed at medføre offentlige merudgifter på ca. 10 mio. kr. i 2021 før skat og tilbageløb, svarende til ca. 5 mio. kr. i 2021 efter skat og tilbageløb.

Merudgifterne fordeler sig med ca. 9 mio. kr. vedrørende staten og ca. 1 mio. kr. vedrørende kommunerne, jf. tabel 3. De statslige merudgifter består af barselsdagpenge ved pasning af syge børn, mens de kommunale merudgifter skyldes administrative konsekvenser af forlængelsen.

De administrative udgifter dækker over udviklings- og driftsomkostninger hos Udbetaling Danmark. Udbetaling Danmark skønner, at der er ekstra implementeringsomkostninger forbundet med forlængelse af ordningen på ca. 0,1-0,2 mio. kr. samt ekstra driftsomkostninger på 0,3-0,7 mio. kr. i 2021.

De ekstra udviklingsomkostninger er primært forbundet med en øget indsats hos ATP, mens driftsomkostningerne dækker over henholdsvis sagsbehandling i forbindelse med ansøgning, telefonopkald, klagehåndtering samt løbende rapportering.

Tabel 3. Økonomiske konsekvenser af forlængelse af midlertidig ret til dagpenge ved pasning af børn som følge af covid-19 mio. kr. (2021-pl)
 
2021
2022
2023
2024
I alt statslige udgifter
8,9
0,0
0,0
0,0
Heraf til dagpenge ved pasning af syge børn (barselsdagpenge)
8,9
0,0
0,0
0,0
I alt kommunale udgifter
0,7
0,0
0,0
0,0
Heraf administration
0,7
0,0
0,0
0,0
I alt
9,6
0,0
0,0
0,0
Anm. : Udbetaling Danmark har skønnet, at der vil være driftsomkostninger på samlet set 1,1-1,5 mio. kr. i 2021. I forbindelse med forlængelsen af ordningen fra 1. januar til 31. marts 2021 indgik der 0,8 mio. kr. i driftsomkostninger til Udbetaling Danmark. Driftsomkostningerne til forlængelsen fra d. 1. april til d. 30. juni kan derfor isoleres til 0,3-0,7 mio. kr., som i tabellen er afrundet til 0,5 mio. kr. Dertil kommer implementeringsomkostninger på 0,1-0,2 mio. kr., som i tabellen er afrundet til 0,2 mio. kr.

3.4. Periode, der ses bort fra ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet for selvstændige er opfyldt

Det foreslås, at der ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet er opfyldt for at opnå ret til barsels- eller sygedagpenge, kan ses bort fra perioden fra og med den 1. december 2020 til og med den 30. april 2021.

Det skønnes, at den foreslåede lempelse af beskæftigelseskravet for selvstændiges ret til barsels- og sygedagpenge vil berøre cirka 150 selvstændige.

Samlet set skønnes forslaget med betydelig usikkerhed at medføre offentlige merudgifter på ca. 7 mio. kr. i 2021 før skat og tilbageløb, svarende til ca. 3 mio. kr. i 2021 efter skat og tilbageløb.

Merudgifterne fordeler sig med ca. 6 mio. kr. vedrørende staten og ca. 1 mio. kr. vedrørende kommunerne, jf. tabel 4. De statslige merudgifter består af udgifter til sygedagpengeydelse og til dagpenge ved barsel, mens de kommunale udgifter består af udgifter til sygedagpengeydelse.

Tabel 4. Økonomiske konsekvenser af periode, der ses bort fra ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet for selvstændige er opfyldt mio. kr. (2021-pl)
 
2021
2022
2023
2024
I alt statslige udgifter
6,4
0,0
0,0
0,0
Heraf til sygedagpengeydelse
0,5
0,0
0,0
0,0
Heraf til dagpenge ved barsel
5,9
0,0
0,0
0,0
I alt kommunale udgifter
0,8
0,0
0,0
0,0
Heraf til sygedagpengeydelse
0,8
0,0
0,0
0,0
I alt
7,2
0,0
0,0
0,0
 

3.5. Lovforslagets samlede økonomiske konsekvenser

Lovforslaget skønnes med betydelig usikkerhed at medføre merudgifter for det offentlige på i alt ca. 566 mio. kr. i 2021 før skat og tilbageløb, jf. tabel 5. For fordeling af de økonomiske konsekvenser mellem stat og kommune henvises til tabellerne under de enkelte delforslag.

I nedenstående tabel fremgår lovforslagets samlede økonomiske konsekvenser fordelt henholdsvis før og efter skat og tilbageløb. Alle beløb er angivet i 2021-pl.

Tabel 5. Samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget, mio. kr. (2021-pl)
 
2021
2022
2023
2024
Forlængelse af den midlertidige periode med ret til sygedagpenge for den særlige risikogruppe
 
Før skat og tilbageløb
82,9
0,0
0,0
0,0
Efter skat og tilbageløb
41,6
0,0
0,0
0,0
Forlængelse af udvidet ret for arbejdsgiver til refusion og for selvstændige til sygedagpenge som følge af covid-19
 
Før skat og tilbageløb
466,3
0,0
0,0
0,0
Efter skat og tilbageløb
407,3
0,0
0,0
0,0
Forlængelse af midlertidig ret til dagpenge ved pasning af børn som følge af covid-19
   
Før skat og tilbageløb
9,6
0,0
0,0
0,0
Efter skat og tilbageløb
5,0
0,0
0,0
0,0
Periode, der ses bort fra ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet for selvstændige er opfyldt
       
Før skat og tilbageløb
7,2
0,0
0,0
0,0
Efter skat og tilbageløb
3,4
0,0
0,0
0,0
I alt før skat og tilbageløb
566,0
0,0
0,0
0,0
I alt efter skat og tilbageløb
457,3
0,0
0,0
0,0

De økonomiske og administrative konsekvenser af forslaget skal forhandles med de kommunale parter.

De økonomiske konsekvenser af forslaget for 2021 bliver indarbejdet på lov om tillægsbevilling for 2021.

De økonomiske konsekvenser af forlængelsen af den midlertidige periode med ret til sygedagpenge for den særlige risikogruppe samt forlængelsen af den midlertidige ret til dagpenge ved pasning af børn som følge af covid-19 finansieres af reserven til genstart af dansk økonomi og særlige udfordringer afledt af covid-19. De økonomiske konsekvenser af den udvidede ret for arbejdsgiver til refusion og for selvstændige til sygedagpenge som følge af covid-19 afspejler direkte udgifter i forbindelse med indsatsen mod covid-19, der ikke modgås af tilsvarende finansieringsbidrag.

Lovforslaget følger de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning, idet lovforslaget også i den forlængede periode understøtter, at administrationen af de tre midlertidige ordninger samt den periode, der kan ses helt eller delvis bort fra ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet for selvstændiges ret til syge- og barselsdagpenge er opfyldt kan ske digitalt og primært ved brug af de it-systemer kommunerne og Udbetaling Danmark allerede har i anvendelse.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

4.1. Forlængelse af den midlertidige periode med ret til sygedagpenge for lønmodtagere, der er i øget risiko ved smitte med covid-19, og for lønmodtagere, der er pårørende til personer, der er i øget risiko ved smitte med covid-19

Forslaget forventes fortsat at medføre økonomiske lettelser for erhvervslivet i det omfang, arbejdsgivere udbetaler løn under fraværet. Dette skyldes, at arbejdsgiveren som en afledt ret vil få udbetalt refusion for de sygedagpenge, som lønmodtageren ellers ville have ret til, hvis arbejdsgiveren ikke udbetalte løn under sygefraværet.

Forslaget vil have administrative konsekvenser for erhvervslivet, idet arbejdsgiverne skal anmode om refusion fra kommunerne for de lønmodtagere, som allerede er i ordningen, og som fortsætter i ordningen efter den 1. april 2021, samt for de lønmodtagere, som ikke i forvejen er omfattet af ordningen, men som omfattes efter den 31. marts 2021.

Forslaget medfører desuden, at virksomhederne også i den forlængede periode skal udarbejde erklæring om, at arbejdspladsen ikke kan indrettes i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger, herunder ved omplacering/hjemmearbejde, og at lønmodtageren helt fritages for sin arbejdsforpligtelse. Herudover skal arbejdsgiver anmelde lønmodtagers fravær til kommunen via Nemrefusion. Dette vil dog kun være tilfældet for nye lønmodtagere, som omfattes af ordningen efter den 31. marts 2021.

4.2. Udvidet ret for arbejdsgiver til refusion og for selvstændige til sygedagpenge som følge af covid-19

Forslaget forventes at medføre betydelige økonomiske lettelser for erhvervslivet.

Forslaget vil have administrative konsekvenser for erhvervslivet, idet arbejdsgiverne skal anmode om refusion fra kommunerne.

Der vil være mindre administrative konsekvenser for erhvervslivet som følge af, at arbejdsgiverne skal indberette fraværet i Nemrefusion.

4.3. Midlertidig ret til dagpenge ved pasning af børn som følge af covid-19

Der vil være mindre administrative konsekvenser for erhvervslivet som følge af, at arbejdsgiverne skal indberette fraværet i Nemrefusion samt udarbejde erklæringer om, at lønmodtageren ikke kan arbejde hjemmefra.

Der vil ikke være økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, da det er en forudsætning for udbetaling af dagpenge, at lønmodtageren ikke får løn under fraværet.

Principperne for agil erhvervsrettet regulering vurderes ikke relevante for dette lovforslag.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

5.1. Forlængelse af den midlertidige periode med ret til sygedagpenge for lønmodtagere, der er i øget risiko ved smitte med covid-19, og for lønmodtagere, der er pårørende til personer, der er i øget risiko ved smitte med covid-19

Lovforslaget vil betyde, at borgere, der er i målgruppen for ordningen, og som ikke har været omfattet af ordningen før den 31. marts 2021, skal indhente lægelig dokumentation for, at de selv eller deres pårørende er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19 samt erklæring fra arbejdsgiveren om, at arbejdspladsen ikke kan indrettes i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger, herunder ved omplacering/hjemmearbejde, og at lønmodtageren helt fritages for sin arbejdsforpligtelse.

5.2. Udvidet ret for arbejdsgiver til refusion og for selvstændige til sygedagpenge som følge af covid-19

Lovforslaget vil have administrative konsekvenser for borgerne, idet en lønmodtager, som er fraværende på grund af covid-19, vil skulle modtage og svare på et underretningsbrev som følge af arbejdsgivers anmodning om refusion fra første sygefraværsdag.

Selvstændige erhvervsdrivende, som er fraværende som følge af covid-19, skal anmode kommunen om en blanket til brug for ansøgning om sygedagpenge fra første sygefraværsdag.

5.3. Midlertidig ret til dagpenge ved pasning af børn som følge af covid-19

Der vil være administrative konsekvenser for borgerne som følge af, at de skal sende en række erklæringer til Udbetaling Danmark, som angiver, at de ikke har flere omsorgsdage, ikke mere afspadsering og ikke kan arbejde hjemmefra. Derudover skal borgeren sørge for at indhente dokumentation for, at barnet er hjemsendt som følge af et konkret tilfælde af covid-19.

6. Klima- og miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klima- og miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 5. marts 2021 til den 9. marts 2021 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Akademikerne, Ankestyrelsen, Arbejdsløshedskassen ASE, Arbejdsmarkedets Tillægspension, BDO Danmark, Beskæftigelsesrådet, Centralorganisationernes Fællesudvalg, Det Faglige Hus, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske A-kasser, Danske Handicaporganisationer, Datatilsynet, Den Uvildige Konsulentforening på Handicapområdet, Erhvervsstyrelsen, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Foreningen Danske revisorer, Foreningen af kommunale sociale-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Frie Funktionærer, FSR – Danske Revisorer, Institut for Menneskerettigheder, Kommunernes Landsforening, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Landsforeningen af Fleks- og skånejobbere, Lederne, SMV Danmark, Rigsrevisionen og Udbetaling Danmark.

9. Sammenfattende skema
 
Positive konsekvenser/Mindreudgifter
(Hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anføre »Ingen«)
Negative konsekvenser/Merudgifter
(Hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anføre »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen
Stat:
Lovforslaget skønnes at medføre merudgifter for 393,0 mio. kr. i 2021.
Kommuner:
Lovforslaget skønnes at medføre merudgifter for 173,0 mio. kr. i 2021.
Regioner:
Ingen
Implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget forventes at medføre betydelige økonomiske lettelser for erhvervslivet.
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Arbejdsgiverne skal anmode om refusion via Nemrefusion, udarbejde erklæringer om lønmodtagerens mulighed for hjemmearbejde m.v. samt anmelde fravær i Nemrefusion.
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Borgeren skal fortsat indhente diverse erklæringer og indsende til enten kommunen eller Udbetaling Danmark.
Borgerne skal fortsat svare på et underretningsbrev som følge af arbejdsgiverens anmodning om refusion.
Klima- og miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Er i strid med de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering /Går videre end minimumskrav i EU-regulering
JA
NEJ
 
X

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter gældende regler i § 42, stk. 1, i lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 223 af 12. februar 2021 (sygedagpengeloven) med senere ændringer, er retten til sygedagpenge for en selvstændig erhvervsdrivende betinget af, at der inden for de seneste 12 måneder har været udøvet selvstændig virksomhed i mindst 6 måneder, heraf den seneste måned forud for sygefraværet. Virksomheden skal være udøvet i mindst halvdelen af den normale overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid. Har virksomheden været udøvet i mindre end 6 måneder, medregnes perioder med forudgående beskæftigelse som lønmodtager.

Efter § 42, stk. 2, 1. pkt., i loven kan der ved vurdering af, om beskæftigelseskravet efter § 42, stk. 1, er opfyldt, ses bort fra perioder på indtil 2 år, hvor der er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 og plejevederlag efter § 120 i lov om social service eller dagpenge til forældre med alvorligt syge børn efter barselsloven.

Efter § 42, stk. 2, 2. pkt., kan der ved vurderingen endvidere helt eller delvis ses bort fra perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. august 2020.

Det foreslås i § 42, stk. 2, 3. pkt., at der ved vurderingen desuden helt eller delvis kan ses bort fra perioden fra og med den 1. december 2020 til og med den 30. april 2021.

Forslaget betyder, at der ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet for en selvstændig erhvervsdrivende er opfyldt, ikke alene helt eller delvis kan ses bort fra perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. august 2020, men også helt eller delvis kan ses bort fra perioden fra og med den 1. december 2020 til og med den 30. april 2021.

Perioden vil efter forslaget helt eller delvis kunne betragtes som en såkaldt »død« periode ved opgørelsen af beskæftigelseskravet. Forslaget vil således indebære, at 12-månedersperioden og/eller 1-månedperioden i stk. 1 kan forlænges bagud med et antal dage, svarende til antallet af dage i den »døde« periode.

En person har f.eks. drevet selvstændig virksomhed i 7 måneder forud for den 1. december 2020, hvor virksomheden lukker ned som følge af covid-19 restriktioner. Virksomheden åbner igen op den 1. april 2021. Vedkommende har herefter sygefravær fra den 10. april 2021.

Umiddelbart er beskæftigelseskravet ikke opfyldt, da pågældende ikke har udøvet selvstændig virksomhed den seneste måned forud for fraværet. Forslaget vil imidlertid betyde, at perioden, hvori 1-måneds kravet opgøres, forlænges med den tid, hvor pågældende ikke har udøvet selvstændig virksomhed på grund af covid-19. Dermed skal 1-måneds kravet vurderes i forhold til perioden 9. april 2021 tilbage til 10. november 2020.

Da perioden helt eller delvist vil kunne betragtes som en »død« periode, skal der ikke ses bort fra hele perioden, men alene den del af perioden, hvor den selvstændige ikke har arbejdet. En evt. periode med arbejde tælles med til opfyldelsen af beskæftigelseskravet.

Det bemærkes, at reglen foreslås at gælde for alle selvstændige erhvervsdrivende og således ikke alene selvstændige, der f.eks. har været lukket i en periode eller kan dokumentere, at de har oplevet ordrenedgang el.lign.

Til nr. 2

Det fremgår af de gældende regler i § 58 b, stk. 1, 1. pkt., i sygedagpengeloven, at en lønmodtager, der er i ansættelse og i øvrigt opfylder lovens betingelser, uanset at lønmodtageren ikke er uarbejdsdygtig efter § 7, til og med den 31. marts 2021 har ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis lønmodtageren ikke kan varetage sit arbejde, fordi lønmodtageren er i øget risiko ved smitte med covid-19, jf. stk. 2.

Det fremgår af de gældende regler i § 58 c, stk. 1, 1. pkt., at en lønmodtager, der er i ansættelse og i øvrigt opfylder lovens betingelser, uanset at lønmodtageren ikke er uarbejdsdygtig efter § 7, til og med den 31. marts 2021 har ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis lønmodtageren ikke kan varetage sit arbejde, fordi lønmodtageren er pårørende til en person, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19, jf. stk. 2 og 3.

Det fremgår af de gældende regler i § 58 d, stk. 1, at sygedagpenge efter dette kapitel til lønmodtagere ansøges, beregnes og udbetales efter lovens almindelige regler. Det fremgår af § 58 d, stk. 2, at uanset § 24, § 25, stk. 1, § 27, stk. 1, og § 29, stk. 1, træffer kommunen afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden til og med den 31. marts 2021 for en person, der efter §§ 58 b og 58 c har ret til sygedagpenge, og som inden den 31. marts 2021 når det tidspunkt, hvor der efter § 24, stk. 1, er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller løn under sygdom, i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder eller efter § 25, stk. 1, er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller løn under sygdom, i mere end 26 uger i de 12 forudgående kalendermåneder.

Det fremgår af de gældende regler i § 58 f, stk. 1, at en person, der modtager sygedagpenge efter §§ 58 b-58 d, og som bliver uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, har ret til udbetaling af sygedagpenge til og med den 31. marts 2021, uanset om personen inden den 31. marts 2021 når det tidspunkt, hvor der efter § 24, stk. 1, er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller løn under sygdom, i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder, eller efter § 25, stk. 1, er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller løn under sygdom, i mere end 26 uger i de 12 forudgående kalendermåneder. Hvis personen inden den 31. marts 2021 ikke længere er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, vil personen til og med den 31. marts 2021 have ret til udbetaling af sygedagpenge efter §§ 58 b-58 d.

Det fremgår af de gældende regler i § 58 f, stk. 3, 1. pkt., at for en person, der er omfattet af stk. 1, og som fortsat er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom og har nået det tidspunkt, hvor der efter § 24, stk. 1, er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller løn under sygdom, i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder, træffer kommunen inden den 31. marts 2021 afgørelse om, hvorvidt sygedagpengeperioden kan forlænges efter en af bestemmelserne i § 27, stk. 1, eller personen har ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse efter § 27, stk. 3.

Det foreslås, at i § 58 b, stk. 1, 1. pkt., § 58 c, stk. 1, 1. pkt., to steder i § 58 d, stk. 2, to steder i § 58 f, stk. 1, 1. pkt., to steder i § 58 f, stk. 1, 2. pkt., og i § 58 f, stk. 3, 1. pkt., ændres den 31. marts 2021 til den 30. juni 2021.

Ændringen i § 58 b, stk. 1, 1. pkt., vil betyde, at en lønmodtager, der er i ansættelse og i øvrigt opfylder lovens betingelser, uanset at lønmodtageren ikke er uarbejdsdygtig efter § 7, frem til og med den 30. juni 2021 vil have ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis lønmodtageren ikke kan varetage sit arbejde, fordi lønmodtageren er i øget risiko ved smitte med covid-19.

Ordningen stiller krav om erklæring fra egen læge og erklæring fra arbejdsgiveren, jf. § 58 b, stk. 2. For personer, som allerede har fået tilkendt sygedagpenge efter § 58 b, vil udbetalingen af sygedagpenge dog kunne fortsætte efter den 31. marts 2021 uden krav om ny ansøgning, ny lægeerklæring eller ny arbejdsgivererklæring, da de allerede er omfattet af ordningen.

Ændringen i § 58 c, stk. 1, 1. pkt., vil betyde, at en lønmodtager, der er i ansættelse og i øvrigt opfylder lovens betingelser, uanset at lønmodtageren ikke er uarbejdsdygtig efter § 7, til og med den 30. juni 2021 vil have ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis lønmodtageren ikke kan varetage sit arbejde, fordi lønmodtageren er pårørende til en person, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19, jf. stk. 2 og 3.

Ordningen stiller krav om erklæring fra egen læge og erklæring fra arbejdsgiveren, jf. § 58 c, stk. 3. For personer, som allerede har fået tilkendt sygedagpenge efter § 58 c, vil udbetalingen af sygedagpenge dog kunne fortsætte efter den 31. marts 2021 uden krav om ny ansøgning, ny lægeerklæring eller ny arbejdsgivererklæring, da de allerede er omfattet af ordningen.

Ændringerne i § 58 d, stk. 2, vil betyde, at såfremt lønmodtageren i forløbet når revurderingstidspunktet efter § 24, stk. 1, eller § 25, stk. 1, vil kommunen automatisk træffe afgørelse om forlængelse frem til ordningens udløb den 30. juni 2021, uden at betingelserne i forlængelsesreglerne i § 27, stk. 1, eller § 29, stk. 1, vil skulle være opfyldt.

Ændringen i § 58 f, stk. 1, vil betyde, at for en person, der modtager sygedagpenge efter §§ 58 b-58 d, og som bliver uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, vil der være ret til udbetaling af sygedagpenge frem til og med den 30. juni 2021, også selvom personen når revurderingstidspunktet, hvor kommunen efter lovens øvrige regler vil skulle tage stilling til, om udbetalingen af sygedagpengene kan forlænges. Det vil sige, at hvis en person f.eks. – fordi personen har modtaget sygedagpenge efter kapitel 21 a – egentlig umiddelbart efter sin første ”rigtige” sygedag har modtaget sygedagpenge i mere end 22 uger, og dermed egentlig har brugt sin sygedagpengeperiode, vil personen få ret til at modtage sygedagpenge frem til og med den 30. juni 2021, uanset om personen måtte opfylde betingelserne for forlængelse i § 27, stk. 1, eller § 29, stk. 1.

Ændringen i § 58 f, stk. 3, vil betyde, at hvis personen fortsat er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, når den midlertidige ordning for personer i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19 er ved at udløbe, vil kommunen skulle tage stilling til, om personens udbetaling af sygedagpenge kan forlænges efter lovens almindelige forlængelsesregler. Det gælder også, selvom personen evt. allerede på det tidspunkt, hvor kommunen vil skulle tage stilling til, om en af forlængelsesreglerne kan anvendes, har modtaget sygedagpenge i f.eks. 30 uger. Kommunen må behandle sagen, som om revurderingstidspunktet blev nået i juni 2021, og tage stilling til en eventuel forlængelse.

Herved sikres de lønmodtagere, som omfattes af ordningen, en ydelse frem til og med den 30. juni 2021, hvis betingelserne er opfyldt i perioden.

Til § 2

Til nr. 1

Det fremgår af § 2, stk. 3, i lov nr. 212 af 17. marts 2020 om ændring af lov om sygedagpenge (Udvidet ret for arbejdsgiver til refusion og for selvstændige til sygedagpenge som følge af covid-19), som ændret ved lov nr. 2204 af 29. december 2020, at loven ophæves den 1. april 2021.

Det fremgår af § 3, stk. 3, i samme lov, at for fraværsdage før den 1. april 2021 finder bestemmelserne i §§ 43 a og 53 b i lov om sygedagpenge, som affattet ved denne lovs § 1, anvendelse, selv om ansøgning er indgivet efter lovens ophævelse, eller hvis ansøgning ikke er færdigbehandlet efter lovens ophævelse.

Det foreslås, at i § 2, stk. 3, og i § 3, stk. 3, ændres den 1. april 2021 til den 1. juli 2021.

Ændringen i § 2, stk. 3, vil betyde, at der i den forlængede periode til og med den 30. juni 2021 fortsat vil kunne udbetales sygedagpenge fra første sygefraværsdag til selvstændige erhvervsdrivende, hvis uarbejdsdygtigheden på grund af egen sygdom skyldes covid-19. De selvstændige erhvervsdrivende vil desuden i den forlængede periode fortsat få ret til sygedagpenge for den periode, hvor de ikke kan varetage deres arbejde på grund af en anbefaling fra sundhedsmyndighederne til bestemte grupper om hjemmeophold på grund af konkrete forhold i forbindelse med covid-19, selvom de ikke opfylder sygedagpengelovens almindelige krav om at være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom.

Sygedagpengelovens almindelige regler om beskæftigelseskrav m.v. skal fortsat være opfyldt, og sygedagpengene beregnes og udbetales fortsat efter de almindelige regler i sygedagpengeloven.

Forslaget vil betyde, at for perioder fra og med den 1. juli 2021 vil selvstændige erhvervsdrivende ikke længere kunne opnå ret til sygedagpenge efter ordningen i de første 2 uger af en sygeperiode.

Forslaget vil også betyde, at der i den forlængede periode til og med den 30. juni 2021 fortsat vil kunne ydes sygedagpengerefusion for løn eller sygedagpenge, der bliver udbetalt i arbejdsgiverperioden fra lønmodtagerens første sygefraværsdag vedrørende lønmodtagere, hvis uarbejdsdygtigheden på grund af egen sygdom skyldes covid-19. Arbejdsgiver vil desuden i den forlængede periode fortsat kunne opnå ret til refusion vedrørende en lønmodtager, der i øvrigt opfylder lovens betingelser bortset fra at være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, når der er tale om, at lønmodtageren ikke kan varetage sit arbejde på grund af en anbefaling fra sundhedsmyndighederne til bestemte grupper om hjemmeophold på grund af konkrete forhold i forbindelse med covid-19.

Sygedagpengelovens almindelige regler om beskæftigelseskrav m.v. skal fortsat være opfyldt, og sygedagpengene beregnes og udbetales efter de almindelige regler i sygedagpengeloven.

Forslaget vil endvidere betyde, at for perioder fra og med den 1. juli 2021 vil en arbejdsgiver ikke længere kunne opnå ret til refusion efter ordningen.

Ændringen i § 3, stk. 3, vil betyde, at §§ 43 a og 53 b i sygedagpengeloven finder anvendelse for fraværsdage før den 1. juli 2021, selv om ansøgning er indgivet efter lovens ophævelse, eller hvis ansøgning ikke er færdigbehandlet efter lovens ophævelse.

Det betyder f.eks., at hvis en selvstændig erhvervsdrivende har fravær omfattet af § 43 a i perioden fra den 25. juni 2021 til den 3. juli 2021, vil den selvstændige også efter 1. juli 2021 kunne anmode om og få sygedagpenge for perioden fra den 25. juni til og med 30. juni 2021.

Til § 3

Til nr. 1

Det fremgår af de gældende regler i § 26 c, stk. 1, 1. pkt., i barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 235 af 12. februar 2021, at Udbetaling Danmark for perioden til og med den 31. december 2020 kan udbetale dagpenge efter §§ 26 a og 26 b for sammenlagt op til 10 fraværsdage vedrørende det enkelte barn. Det fremgår af § 26 c, stk. 1, 2. pkt., at Udbetaling Danmark for perioden fra og med den 1. januar 2021 til og med den 31. marts 2021 kan udbetale dagpenge efter §§ 26 a og 26 b for sammenlagt op til 10 fraværsdage vedrørende det enkelte barn. Det er også en betingelse, at forælderen ikke har ret til sygedagpenge efter lov om sygedagpenge.

Det foreslås i § 26 c, stk. 1, 3. pkt., at Udbetaling Danmark for perioden fra og med den 1. april 2021 til og med den 30. juni 2021 kan udbetale dagpenge efter §§ 26 a og 26 b for sammenlagt op til 10 fraværsdage vedrørende det enkelte barn.

Forslaget betyder, at en lønmodtager i et ansættelsesforhold eller en selvstændig erhvervsdrivende, som er forælder til et barn under 14 år, der hjemsendes som følge af et eller flere konkrete smittetilfælde med covid-19 i dagtilbuddet, skolen eller institutionen m.v., vil kunne få ret til dagpenge efter den gældende § 26 a til pasning af barnet fra Udbetaling Danmark for op til 10 fraværsdage i den forlængede periode. De 10 fraværsdage kan gives, uanset hvad der i øvrigt er forbrugt efter ordningen før den 1. april 2021.

Det er forudsat, at hjemsendelsen sker efter sundhedsmyndighedernes retningslinjer.

Ændringen vil også betyde, at en lønmodtager i et ansættelsesforhold eller en selvstændig erhvervsdrivende, som er forælder til et barn under 14 år, der er konstateret smittet med covid-19 og af denne årsag ikke kan komme i dagtilbud, skole eller institution m.v., vil kunne få ret til dagpenge efter den gældende § 26 b til pasning af barnet fra Udbetaling Danmark i den forlængede periode.

Det er efter § 26 b, stk. 3, 1. pkt., en betingelse, at der foreligger en positiv covid-19 test for barnet.

Der ændres ved dette lovforslag i øvrigt ikke på betingelserne i forhold til at være omfattet af ordningen, herunder at beskæftigelseskravet efter lovens §§ 27 eller 28 skal være opfyldt.

Det vil derfor fortsat være en betingelse, at forælderen som lønmodtager ikke har mulighed for at arbejde hjemmefra eller som selvstændig erhvervsdrivende at drive sin virksomhed hjemmefra. Er forælderen lønmodtager, vil det desuden være en betingelse, at forælderen ikke har barnets sygedage, hvis barnet er smittet med covid-19, omsorgsdage eller afspadsering, der kan bruges til pasning af barnet, og at der ikke udbetales løn eller holdes ferie fra arbejdsgiveren for samme dag. Deler forældrene bopæl og er lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende, vil det være en betingelse, at begge forældre opfylder de nævnte betingelser. Disse regler fremgår af lovens § 26 a, stk. 2, og § 26 b, stk. 2.

Dagpengene vil skulle beregnes og udbetales efter lovens almindelige regler for beregning og udbetaling til lønmodtagere og selvstændige, jf. § 26 c, stk. 1, 2. pkt.

Udbetaling Danmark vil i den foreslåede periode alene kunne udbetale dagpenge efter §§ 26 a og 26 b for sammenlagt op til 10 fraværsdage vedrørende det enkelte barn.

Men har forældrene to børn, der er hjemsendte, vil begge forældre på den enkelte dag kunne have ret til dagpenge i forhold til hvert af børnene. Forældrene vil også kunne vælge at holde 10 enkelte dage for de to børn med en forælder pr. dag.

Det vil ikke være et krav, at der er tale om 10 sammenhængende dage. De 10 dage vil skulle ligge på arbejdsdage, hvor lønmodtageren sædvanligvis ville have været på arbejdet. Tilsvarende vil der for den selvstændig erhvervsdrivende alene indgå dage, hvor den selvstændige sædvanligvis udfører indtægtsgivende aktiviteter.

Sker en hjemsendelse henover 1. april 2021, vil lønmodtageren kunne få udbetalt dagpenge efter gældende regler for fravær før den 1. april 2021 og vil kunne få udbetalt dagpenge efter forslaget for den periode, der ligger fra og med den 1. april 2021 til og med den 30. juni 2021, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Til nr. 2

Efter gældende regler i § 28, stk. 1, i barselsloven, er retten til barselsdagpenge for en selvstændig erhvervsdrivende betinget af, at der inden for de sidste 12 måneder har været udøvet selvstændig virksomhed i mindst halvdelen af den normale overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid i mindst 6 måneder, heraf den seneste måned forud for fraværet. Har den selvstændige virksomhed været udøvet i mindre end 6 måneder, medregnes perioder med forudgående beskæftigelse som lønmodtager.

Efter § 28, stk. 2, i loven kan der ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet efter § 28, stk. 1, er opfyldt, ses bort fra perioder på indtil 2 år, hvor der efter lov om social service er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af et handicappet barn i hjemmet eller efter samme lov er ydet vederlag ved pasning af døende eller efter denne lov er ydet barselsdagpenge til forældre under fravær efter § 13 eller efter § 26 er ydet dagpenge til forældre med alvorligt syge børn.

Efter § 28, stk. 2, 2. pkt., kan der ved vurderingen endvidere helt eller delvis ses bort fra perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. august 2020.

Det foreslås i § 28, stk. 2, 3. pkt., at der ved vurderingen desuden helt eller delvis kan ses bort fra perioden fra og med den 1. december 2020 til og med den 30. april 2021.

Forslaget betyder, at der ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet for en selvstændig erhvervsdrivende er opfyldt, ikke alene helt eller delvis kan ses bort fra perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. august 2020, men også helt eller delvis kan ses bort fra perioden fra og med den 1. december 2020 til og med den 30. april 2021.

Perioden vil efter forslaget helt eller delvis kunne betragtes som en såkaldt »død« periode ved opgørelsen af beskæftigelseskravet. Forslaget vil således indebære, at 12-månedersperioden og/eller 1-månedsperioden i stk. 1 kan forlænges bagud med et antal dage, svarende til antallet af dage i den »døde« periode.

En person har f.eks. drevet selvstændig virksomhed i 7 måneder forud for den 1. december 2020, hvor virksomheden lukker ned som følge af covid-19 restriktioner. Virksomheden åbner igen op den 1. april 2021. Vedkommende påbegynder herefter barsel den 10. april 2021.

Umiddelbart er beskæftigelseskravet ikke opfyldt, da pågældende ikke har udøvet selvstændig virksomhed den seneste måned forud for fraværet. Forslaget vil imidlertid betyde, at perioden, hvori 1-måneds kravet opgøres, forlænges med den tid, hvor pågældende ikke har udøvet selvstændig virksomhed på grund af covid-19. Dermed skal 1-måneds kravet vurderes i forhold til perioden 9. april 2021 tilbage til 10. november 2020.

Da perioden helt eller delvist vil kunne betragtes som en »død« periode, skal der ikke ses bort fra hele perioden, men alene den del af perioden, hvor den selvstændige ikke har arbejdet. En evt. periode med arbejde tælles med til opfyldelsen af beskæftigelseskravet.

Det bemærkes, at reglen foreslås at gælde for alle selvstændige erhvervsdrivende og således ikke alene selvstændige, der f.eks. har været lukket i en periode eller kan dokumentere, at de har oplevet ordrenedgang el.lign.

Til § 4

Det foreslås, at loven træder i kraft den 31. marts 2021.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet det bemærkes, at lov om sygedagpenge i øvrigt ikke gælder for Færøerne og Grønland, jf. § 83 i lov om sygedagpenge, og barselsloven i øvrigt ikke gælder for Færøerne og Grønland, jf. § 60 i barselsloven.

Til § 5

Det foreslås i stk. 1, at der for fravær i perioden fra og med den 1. december 2020 til og med den 31. marts 2021, hvor beskæftigelseskravet i § 42, stk. 1, ikke er opfyldt uden forslaget til § 42, stk. 2, 3. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, kan indgives anmodning om sygedagpenge indtil den 1. juni 2021. Kommunen kan se bort fra overskridelse af fristen i 1. pkt. af de grunde, som fremgår af § 43, stk. 5. For en person, der den 1. december 2020 eller senere har haft første sygefraværsdag, og hvor kommunen har givet afslag på sygedagpenge på grund af manglende opfyldelse af beskæftigelseskravet efter § 42, skal kommunen dog genoptage sagen med henblik på fornyet behandling, hvor det indgår i vurderingen, at der helt eller delvis kan ses bort fra perioden fra og med den 1. december 2020 til og med den 30. april 2021.

Den selvstændige skal dokumentere, at der var tale om sygefravær, og omfanget af fraværet. Det kan f.eks. ske ved journaludskrifter. Hvis den selvstændige ville kunne have fået sygedagpenge for perioden, men bare ikke har søgt om det inden for lovens almindelige frist, kan den selvstændige ikke ved hjælp af den nye bestemmelse alligevel få sygedagpenge, idet beskæftigelseskravet i § 42, stk. 1, jo så ville være opfyldt uden forslaget til § 42, stk. 2, 3. pkt. Det skal således være på grund af den manglende opfyldelse af beskæftigelseskravet, at der først søges nu – det vil sige, at det kun er selvstændige, der med forslaget til § 42, stk. 2, 3. pkt., om helt eller delvis at kunne se bort fra perioden fra den 1. december 2020 til og med den 30. april 2021, opnår en ret til sygedagpenge, som de ellers ikke ville have, der efterfølgende kan søge og blive berettigede efter bestemmelsen.

Hvis første sygefraværsdag ligger efter den 31. marts 2021, vil det være de almindelige frister efter § 43, der finder anvendelse.

Efter sygedagpengelovens § 43, stk. 5, kan kommunen udbetale sygedagpenge for tiden før anmodningsdagen, når den selvstændige på grund af hospitalsophold eller ophold i udlandet har været forhindret i at anmelde det rettidigt, eller når andre særligt undskyldende forhold har bevirket, at anmeldelse ikke er sket rettidigt. Anmodningsfristen kan dog ikke fraviges, når anmodningen er indgivet mere end 6 måneder efter sygdommens indtræden.

Hvis der er tale om, at den selvstændige har søgt kommunen om sygedagpenge med første sygefraværsdag den 1. december 2020 eller senere og kommunen har givet afslag på sygedagpenge på grund af manglende opfyldelse af beskæftigelseskravet efter § 42, skal kommunen dog genoptage sagen med henblik på fornyet behandling, hvor det indgår i vurderingen, at der helt eller delvis kan ses bort fra perioden fra den 1. december 2020 til og med den 30. april 2021.

Det foreslås i stk. 2, at der for fravær med første fraværsdag i perioden fra og med den 1. december 2020 til og med den 31. marts 2021, hvor beskæftigelseskravet i § 28, stk. 1, ikke er opfyldt uden forslaget til § 28, stk. 2, 3. pkt., som affattet ved denne lovs § 3, nr. 2, kan indgives anmodning om barselsdagpenge indtil den 1. juni 2021. Udbetaling Danmark kan se bort fra overskridelse af fristen i 1. pkt. af de grunde, som fremgår af § 23, stk. 3, i bekendtgørelse om ret til barselsdagpenge. For en person, der den 1. december 2020 eller senere har haft første fraværsdag, og hvor Udbetaling Danmark har givet afslag på barselsdagpenge på grund af manglende opfyldelse af beskæftigelseskravet efter § 28, skal Udbetaling Danmark dog genoptage sagen med henblik på fornyet behandling, hvor det indgår i vurderingen, at der helt eller delvis kan ses bort fra perioden fra og med den 1. december 2020 til og med den 30. april 2021.

Hvis den selvstændige ville kunne have fået barselsdagpenge for perioden, men bare ikke har søgt om det inden for lovens almindelige frist, kan den selvstændige ikke ved hjælp af den nye bestemmelse alligevel få barselsdagpenge, idet beskæftigelseskravet i § 28, stk. 1, jo så ville være opfyldt uden forslaget til § 28, stk. 2, 3. pkt. Det skal således være på grund af den manglende opfyldelse af beskæftigelseskravet, at der først søges nu – det vil sige, at det kun er selvstændige, der med forslaget til § 28, stk. 2, 3. pkt., om helt eller delvis at kunne se bort fra perioden fra den 1. december 2020 til og med den 30. april 2021, opnår en ret til barselsdagpenge, som de ellers ikke ville have, der efterfølgende kan søge og blive berettigede efter bestemmelsen.

Hvis første fraværsdag ligger efter den 31. marts 2021, vil det være de almindelige frister efter § 23 i barselsbekendtgørelsen, der finder anvendelse.

Efter barselsbekendtgørelsens § 23, stk. 3, kan Udbetaling Danmark udbetale dagpenge for tiden før anmodningsdagen, når den selvstændige på grund af hospitalsophold har været forhindret i at anmelde det rettidigt, eller når andre særligt undskyldende forhold har bevirket, at anmeldelse ikke er sket rettidigt.

Hvis der er tale om, at den selvstændige har søgt Udbetaling Danmark om barselsdagpenge med første fraværsdag den 1. december 2020 eller senere og Udbetaling Danmark har givet afslag på barselsdagpenge på grund af manglende opfyldelse af beskæftigelseskravet efter § 28, skal Udbetaling Danmark dog genoptage sagen med henblik på fornyet behandling, hvor det indgår i vurderingen, at der helt eller delvis kan ses bort fra perioden fra den 1. december 2020 til og med den 30. april 2021.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

     
Gældende formulering
 
Lovforslaget
     
   
§ 1
     
   
I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 223 af 12. februar 2021, som ændret ved § 4 i lov nr. 339 af 2. april 2019, foretages følgende ændringer:
     
§ 42. ---
Stk. 2. Ved vurdering af, om beskæftigelseskravet efter stk. 1 er opfyldt, ses bort fra perioder på indtil 2 år, hvor der er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 og plejevederlag efter § 120 i lov om social service eller dagpenge til forældre med alvorligt syge børn efter barselsloven. Ved vurderingen kan endvidere helt eller delvis ses bort fra perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. august 2020.
Stk. 3. ---
 
1. I § 42, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:
»Ved vurderingen kan desuden helt eller delvis ses bort fra perioden fra og med den 1. december 2020 til og med den 30. april 2021.«
     
§ 58 b. En lønmodtager, der er i ansættelse og i øvrigt opfylder lovens betingelser, har, uanset at lønmodtageren ikke er uarbejdsdygtig efter § 7, til og med den 31. marts 2021 ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis lønmodtageren ikke kan varetage sit arbejde, fordi lønmodtageren er i øget risiko ved smitte med covid-19, jf. stk. 2. Retten til sygedagpenge gælder, uanset at lønmodtageren på første fraværsdag er omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, eller § 25, stk. 1.
Stk. 2 og 3. ---
 
2. I § 58 b, stk. 1, 1. pkt., § 58 c, stk. 1, 1. pkt., to steder i § 58 d, stk. 2, to steder i § 58 f, stk. 1, 1. pkt., to steder i § 58 f, stk. 1, 2. pkt., og i § 58 f, stk. 3, 1. pkt., ændres »den 31. marts 2021« til: »den 30. juni 2021«.
   
§ 58 c. En lønmodtager, der er i ansættelse og i øvrigt opfylder lovens betingelser, har, uanset at lønmodtageren ikke er uarbejdsdygtig efter § 7, til og med den 31. marts 2021 ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis lønmodtageren ikke kan varetage sit arbejde, fordi lønmodtageren er pårørende til en person, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19, jf. stk. 2 og 3. Retten til sygedagpenge gælder, uanset at lønmodtageren på første fraværsdag er omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, eller § 25, stk. 1.
Stk. 2-4. ---
 
   
§ 58 d. ---
Stk. 2. Uanset § 24, § 25, stk. 1, § 27, stk. 1, og § 29, stk. 1, træffer kommunen afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden til og med den 31. marts 2021 for en person, der efter §§ 58 b og 58 c har ret til sygedagpenge, og som inden den 31. marts 2021 når det tidspunkt, hvor der efter § 24, stk. 1, er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller løn under sygdom, i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder eller efter § 25, stk. 1, er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller løn under sygdom, i mere end 26 uger i de 12 forudgående kalendermåneder.
Stk. 3. ---
 
   
§ 58 f. En person, der modtager sygedagpenge efter §§ 58 b-58 d, og som bliver uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, har ret til udbetaling af sygedagpenge til og med den 31. marts 2021, uanset om personen inden den 31. marts 2021 når det tidspunkt, hvor der efter § 24, stk. 1, er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller løn under sygdom, i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder eller efter § 25, stk. 1, er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller løn under sygdom, i mere end 26 uger i de 12 forudgående kalendermåneder. Hvis personen inden den 31. marts 2021 ikke længere er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, har personen til og med den 31. marts 2021 ret til udbetaling af sygedagpenge efter §§ 58 b-58 d.
Stk. 2. ---
Stk. 3. For en person, der er omfattet af stk. 1, og som fortsat er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom og har nået det tidspunkt, hvor der efter § 24, stk. 1, er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller løn under sygdom, i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder, træffer kommunen inden den 31. marts 2021 afgørelse om, hvorvidt sygedagpengeperioden kan forlænges efter en af bestemmelserne i § 27, stk. 1, eller personen har ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse efter § 27, stk. 3. Hvis personen er omfattet af persongruppen i § 25 og personen har nået det tidspunkt, hvor der efter § 25, stk. 1, er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller løn under sygdom, i mere end 26 uger i de 12 forudgående kalendermåneder, træffer kommunen dog afgørelse om, hvorvidt sygedagpengeperioden kan forlænges efter § 29.
 
     
   
§ 2
     
   
I lov nr. 212 af 17. marts 2020 om ændring af lov om sygedagpenge (Udvidet ret for arbejdsgiver til refusion og for selvstændige til sygedagpenge som følge af covid-19), som ændret ved lov nr. 2204 af 29. december 2020, foretages følgende ændring:
     
   
1. I § 2, stk. 3, og § 3, stk. 3, ændres »den 1. april 2021« til: »den 1. juli 2021«.
     
   
§ 3
     
   
I barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 235 af 12. februar 2021, foretages følgende ændringer:
     
§ 26 c. Udbetaling Danmark kan for perioden til og med den 31. december 2020 udbetale dagpenge efter §§ 26 a og 26 b for sammenlagt op til 10 fraværsdage vedrørende det enkelte barn. Udbetaling Danmark kan for perioden fra og med den 1. januar 2021 til og med den 31. marts 2021 udbetale dagpenge efter §§ 26 a og 26 b for sammenlagt op til 10 fraværsdage vedrørende det enkelte barn. Dagpengene beregnes og udbetales efter lovens almindelige regler for beregning og udbetaling til lønmodtagere og selvstændige. Der kan kun udbetales dagpenge til én forælder pr. dag, barnet er hjemme, og der kan kun udbetales dagpenge for hele fraværsdage. En forælder kan kun få udbetalt dagpenge for ét barn pr. dag. Ansøges der om dagpenge for mere end 10 dage for det enkelte barn, udbetales dagpengene for dagene i den rækkefølge, som Udbetaling Danmark har modtaget den nødvendige dokumentation for dagene.
Stk. 2 og 3. ---
 
1. I § 26 c, stk. 1, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:
»Udbetaling Danmark kan for perioden fra og med den 1. april 2021 til og med den 30. juni 2021 udbetale dagpenge efter §§ 26 a og 26 b for sammenlagt op til 10 fraværsdage vedrørende det enkelte barn.«
     
§ 28. ---
Stk. 2. Ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet efter stk. 1 er opfyldt, ses der bort fra perioder på indtil 2 år, hvor der efter lov om social service er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af et handicappet barn i hjemmet eller efter samme lov er ydet vederlag ved pasning af døende eller efter denne lov er ydet barselsdagpenge til forældre under fravær efter § 13 eller efter § 26 er ydet dagpenge til forældre med alvorligt syge børn. Ved vurderingen kan endvidere helt eller delvis ses bort fra perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. august 2020.
Stk. 3. ---
 
2. I § 28, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:
»Ved vurderingen kan desuden helt eller delvis ses bort fra perioden fra og med den 1. december 2020 til og med den 30. april 2021.«