Betænkning over lovforslag nr. 2019/1 BTL 211 af 10. september 2020

Link til lovforslaget på Folketingets hjemmeside

Den fulde tekst

Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 9. september 2020

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge

[af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)]:

1. Dispensation fra Folketinges forretningsorden

Udvalget indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i Folketingets forretningsordens § 13, stk. 1, om, at der skal gå 30 dage fra lovforslagets fremsættelse, til det kan vedtages ved 3. behandling.

Udvalget indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i Folketingets forretningsordens § 8 a, stk. 2, om, at der skal gå 2 dage fra offentliggørelsen af betænkningen, til lovforslaget kommer til 2. behandling, og fra bestemmelsen i § 13, stk. 1, således at 3. behandling kan finde sted tidligere end 2 dage efter 2. behandling.

2. Ændringsforslag

Beskæftigelsesministeren har stillet 4 ændringsforslag til lovforslaget.

3. Indstillinger

Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Politiske bemærkninger

Enhedslisten

Enhedslistens medlemmer af udvalget støtter forslaget om, at sårbare lønmodtagere, der er i øget risiko for at blive alvorligt syge, hvis de bliver smittet med covid-19, får forlænget deres sygedagpenge frem til den 31. december 2020.

EL mener, det er godt, at det også gælder for lønmodtagere, der er pårørende til personer, der er i øget risiko for at blive alvorligt syge, hvis de bliver smittet med covid-19, men EL mener, at de nugældende betingelser for at opnå ret til disse sygedagpenge bør være mindre bureaukratiske.

EL er enig i, at der skal være en lægelig dokumentation for, at lønmodtageren er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19, men EL mener, at arbejdsgivererklæringen er overflødig, og at denne betingelse og sagsgangen i kommunerne kan være årsagen til, at så få lønmodtagere har benyttet ordningen.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til titlen

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af udvalget:

1) Titlen affattes således:

»Forslag

til

Lov om ændring af lov om sygedagpenge og barselsloven

(Forlængelse af den midlertidige periode med ret til sygedagpenge for lønmodtagere, der er i øget risiko ved smitte med covid-19, og for lønmodtagere, der er pårørende til personer, der er i øget risiko ved smitte med covid-19, udvidelse af perioden, hvor der sker en midlertidig forlængelse af sygedagpengeperioden, og indførelse af periode, der helt eller delvis kan ses bort fra ved vurdering af beskæftigelseskravet for ret til syge- eller barselsdagpenge for selvstændige erhvervsdrivende, som følge af covid-19-situationen)«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 2 og 3]

Til § 1

2) Før nr. 1 indsættes som nye numre:

»01. I § 26, stk. 4, indsættes efter »efter § 24, stk. 2«: », jf. dog § 26 c«.

02. I § 26 a, stk. 4, indsættes efter »efter § 27, stk. 3«: », jf. dog § 26 d«.

03. I § 26 b, stk. 4, indsættes efter »efter § 24 c«: », jf. dog § 26 e«.

04. Efter § 26 b indsættes i kapitel 8 a:

»§ 26 c. Uanset § 24 og § 27, stk. 1, træffer kommunen afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden i 1 måned for en person, der har ret til sygedagpenge, og som i perioden fra og med den 1. oktober 2020 til og med den 31. oktober 2020 når det tidspunkt, hvor sygedagpengene skulle ophøre efter § 24. Det gælder, uanset om kommunen har truffet afgørelse om, at personen ikke kan få forlænget sygedagpengeperioden efter § 27, stk. 1. Forlængelsen regnes fra den dato, hvor udbetaling af sygedagpengene skulle ophøre efter § 24, stk. 1.

Stk. 2. For sygemeldte, som når til udløbet af forlængelsesperioden efter § 26, stk. 1 eller 3, i perioden fra og med den 30. september 2020 til og med den 31. oktober 2020, og hvis sygedagpengeperiode ikke kan forlænges yderligere efter § 26, stk. 3, træffer kommunen afgørelse om yderligere at forlænge sygedagpengeperioden i 1 måned. Det gælder, uanset om kommunen har truffet afgørelse om, at personen ikke kan få forlænget sygedagpengeperioden efter § 27, stk. 1. Forlængelsen regnes fra den dato, hvor udbetaling af sygedagpengene skulle ophøre efter § 26.

Stk. 3. For sygemeldte, som når til udløbet af forlængelsesperioden efter stk. 1 eller 2, træffer kommunen inden udløbet af forlængelsesperioden afgørelse om, hvorvidt personen fortsat har ret til udbetaling af sygedagpenge efter reglerne i § 24, stk. 1, og § 27, stk. 1, eller personen har ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse efter § 24, stk. 2.

§ 26 d. Uanset § 27, stk. 3, træffer kommunen afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden i 1 måned for en person, hvis sygedagpenge er forlænget efter en bestemmelse i § 27, stk. 1, og hvor sygedagpengene i medfør af bestemmelsen skulle ophøre i perioden fra og med den 1. oktober 2020 til og med den 31. oktober 2020. Det gælder, uanset om kommunen har truffet afgørelse om, at personen ikke kan få forlænget sygedagpengeperioden efter § 27, stk. 1. Forlængelsen regnes fra den dato, hvor personen ikke længere opfylder betingelserne i den bestemmelse, der er forlænget efter.

Stk. 2. For sygemeldte, som når til udløbet af forlængelsesperioden efter § 26 a, stk. 1 eller 3, i perioden fra og med den 30. september 2020 til og med den 31. oktober 2020, og hvis sygedagpengeperiode ikke kan forlænges yderligere efter § 26 a, stk. 3, træffer kommunen afgørelse om yderligere at forlænge sygedagpengeperioden i 1 måned. Det gælder, uanset om kommunen har truffet afgørelse om, at personen ikke kan få forlænget sygedagpengeperioden efter § 27, stk. 1. Forlængelsen regnes fra den dato, hvor udbetaling af sygedagpengene skulle ophøre efter § 26 a.

Stk. 3. For sygemeldte, som når til udløbet af forlængelsesperioden efter stk. 1 eller 2, træffer kommunen inden udløbet af forlængelsesperioden afgørelse om, hvorvidt personen fortsat har ret til udbetaling af sygedagpenge efter bestemmelserne i § 27, stk. 1, eller personen har ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse efter § 27, stk. 3.

§ 26 e. Uanset § 24 c træffer kommunen afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden i 1 måned for en person, der får udbetalt sygedagpenge efter § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1, og hvor sygedagpengene skulle ophøre i perioden fra og med den 1. oktober 2020 til og med den 31. oktober 2020, fordi en læge har vurderet, at personen ikke længere har en livstruende, alvorlig sygdom. Det gælder, uanset om kommunen efter § 24 c har truffet afgørelse om ophør af udbetalingen af sygedagpenge for personen efter § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1. Forlængelsen regnes fra den dato, hvor lægen har vurderet, at personen ikke længere har en livstruende, alvorlig sygdom.

Stk. 2. For sygemeldte, som når til udløbet af forlængelsesperioden efter § 26 b, stk. 1 eller 3, i perioden fra og med den 30. september 2020 til og med den 31. oktober 2020, og hvis sygedagpengeperiode ikke kan forlænges yderligere efter § 26 b, stk. 3, træffer kommunen afgørelse om yderligere at forlænge sygedagpengeperioden i 1 måned. Det gælder, uanset om kommunen har truffet afgørelse om, at personen ikke kan få forlænget sygedagpengeperioden efter § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1. Forlængelsen regnes fra den dato, hvor udbetaling af sygedagpengene skulle ophøre efter § 26 b.

Stk. 3. For sygemeldte, som når til udløbet af forlængelsesperioden efter stk. 1 eller 2, træffer kommunen inden udløbet af forlængelsesperioden afgørelse om, hvorvidt sygedagpengeperioden kan forlænges efter § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1, eller personen har ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse efter § 24 c.«

05. I § 42, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Ved vurderingen kan endvidere helt eller delvis ses bort fra perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. august 2020.««

[Udvidelse af perioden, hvor der sker midlertidig forlængelse af retten til sygedagpenge, og periode, der ses bort fra ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet for selvstændige er opfyldt]

Ny paragraf

3) Efter § 1 indsættes:

»§ 01

I barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 106 af 2. februar 2020, foretages følgende ændring:

1. I § 28, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Ved vurderingen kan endvidere helt eller delvis ses bort fra perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. august 2020.««

[Periode, der ses bort fra ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet for selvstændige er opfyldt]

Ny paragraf

4) Efter § 3 indsættes:

»§ 02

Stk. 1. For fravær med første fraværsdag i perioden fra den 1. marts 2020 og frem til lovens ikrafttræden, hvor der på grund af manglende aktivitet i virksomheden ikke ville være ret til sygedagpenge uden bestemmelsen om, at der helt eller delvis kan ses bort fra perioden fra den 1. marts 2020 til og med den 31. august 2020, kan der indgives anmodning om sygedagpenge indtil den 1. november 2020. Kommunen kan se bort fra overskridelse af fristen i 1. pkt. af de grunde, som fremgår af § 43, stk. 5. For en person, der den 1. marts 2020 eller senere har haft første sygefraværsdag, og som kommunen har givet afslag på sygedagpenge på grund af manglende opfyldelse af beskæftigelseskravet efter § 42, skal kommunen dog genoptage sagen med henblik på fornyet behandling, hvor det indgår i vurderingen, at der helt eller delvis kan ses bort fra perioden fra den 1. marts 2020 til og med den 31. august 2020.

Stk. 2. For fravær med første fraværsdag i perioden fra den 1. marts 2020 og frem til lovens ikrafttræden, hvor der på grund af manglende aktivitet i virksomheden ikke ville være ret til barselsdagpenge uden bestemmelsen om, at der helt eller delvis kan ses bort fra perioden fra den 1. marts 2020 til og med den 31. august 2020, kan der indgives anmodning om barselsdagpenge indtil den 1. november 2020. Udbetaling Danmark kan se bort fra overskridelse af fristen i 1. pkt. af de grunde, som fremgår af § 23, stk. 3, i bekendtgørelse om ret til barselsdagpenge. For en person, der den 1. marts 2020 eller senere har haft første fraværsdag, og som Udbetaling Danmark har givet afslag på barselsdagpenge på grund af manglende opfyldelse af beskæftigelseskravet efter § 28, skal Udbetaling Danmark dog genoptage sagen med henblik på fornyet behandling, hvor det indgår i vurderingen, at der helt eller delvis kan ses bort fra perioden fra den 1. marts 2020 til og med den 31. august 2020.«

[Anmodning om syge- og barselsdagpenge samt genoptagelse af sager i kommuner og Udbetaling Danmark]

Bemærkninger

Til nr. 1

Med ændringsforslaget ændres lovforslagets titel, således at den nu også omfatter barselsloven. Den foreslåede ændring i undertitlen er en konsekvens af ændringsforslag nr. 2 og 3.

Til nr. 2

Det foreslås i nr. 01, at der i § 26, stk. 4, indsættes en henvisning til § 26 c.

I det nuværende § 26, stk. 4, i sygedagpengeloven er der taget stilling til, hvad kommunen skal gøre, når muligheden for at få forlænget udbetalingen af sygedagpenge efter § 26 ophører. Det fremgår af bestemmelsen, at for sygemeldte, som når til udløbet af forlængelsesperioden efter stk. 1 efter den 30. september 2020, eller som når til udløbet af forlængelsesperioden efter stk. 3, træffer kommunen inden udløbet af forlængelsesperioden afgørelse om, hvorvidt personen fortsat har ret til udbetaling af sygedagpenge efter reglerne i § 24, stk. 1, og § 27, stk. 1, eller personen har ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse efter § 24, stk. 2.

Ændringsforslaget betyder, at kommunen skal være opmærksom på, om udbetalingen af sygedagpenge kan forlænges efter den foreslåede § 26 c, inden kommunen træffer afgørelse om, hvad der skal ske i sagen, hvis udbetalingen ikke længere kan forlænges efter bestemmelserne i § 26. Hvis der ikke længere kan forlænges efter bestemmelserne i § 26 og heller ikke kan ske yderligere forlængelse efter § 26 c, skal kommunen træffe afgørelse efter § 26, stk. 4. Hvis der ikke længere kan forlænges efter bestemmelserne i § 26, men der kan ske yderligere forlængelse efter § 26 c, skal kommunen ikke træffe afgørelse efter § 26, stk. 4, men skal anvende reglerne i § 26 c, også når forlængelsen efterfølgende skal ophøre.

Det foreslås i nr. 02, at der i § 26 a, stk. 4, indsættes en henvisning til § 26 d.

I det nuværende § 26 a, stk. 4, i sygedagpengeloven er der taget stilling til, hvad kommunen skal gøre, når muligheden for at få forlænget udbetalingen af sygedagpenge efter § 26 a ophører. Det fremgår af bestemmelsen, at for sygemeldte, som når til udløbet af forlængelsesperioden efter stk. 1 efter den 30. september 2020, eller som når til udløbet af forlængelsesperioden efter stk. 3, træffer kommunen inden udløbet af forlængelsesperioden afgørelse om, hvorvidt sygedagpengeperioden kan forlænges efter en af bestemmelserne § 27, stk. 1, eller personen har ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse efter § 27, stk. 3.

Ændringsforslaget betyder, at kommunen skal være opmærksom på, om udbetalingen af sygedagpenge kan forlænges efter den foreslåede § 26 d, inden kommunen træffer afgørelse om, hvad der skal ske i sagen, hvis udbetalingen ikke længere kan forlænges efter bestemmelserne i § 26 a. Hvis der ikke længere kan forlænges efter bestemmelserne i § 26 a og heller ikke kan ske yderligere forlængelse efter § 26 d, skal kommunen træffe afgørelse efter § 26 a, stk. 4. Hvis der ikke længere kan forlænges efter bestemmelserne i § 26 a men der kan ske yderligere forlængelse efter § 26 d, skal kommunen ikke træffe afgørelse efter § 26 a, stk. 4, men skal anvende reglerne i § 26 d, også når forlængelsen efterfølgende skal ophøre.

Det foreslås i nr. 03, at der i § 26 b, stk. 4, indsættes en henvisning til § 26 e.

I det nuværende § 26 b, stk. 4, i sygedagpengeloven er der taget stilling til, hvad kommunen skal gøre, når muligheden for at få forlænget udbetalingen af sygedagpenge efter § 26 b ophører. Det fremgår af bestemmelsen, at for sygemeldte, som når til udløbet af forlængelsesperioden efter stk. 1 efter den 30. september 2020, eller som når til udløbet af forlængelsesperioden efter stk. 3, træffer kommunen inden udløbet af forlængelsesperioden afgørelse om, hvorvidt sygedagpengeperioden kan forlænges efter § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1, eller personen har ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse efter § 24 c.

Ændringsforslaget betyder, at kommunen skal være opmærksom på, om udbetalingen af sygedagpenge kan forlænges efter den foreslåede § 26 e, inden kommunen træffer afgørelse om, hvad der skal ske i sagen, hvis udbetalingen ikke længere kan forlænges efter bestemmelserne i § 26 b. Hvis der ikke længere kan forlænges efter bestemmelserne i § 26 b og heller ikke kan ske yderligere forlængelse efter § 26 e, skal kommunen træffe afgørelse efter § 26 b, stk. 4. Hvis der ikke længere kan forlænges efter bestemmelserne i § 26 b, men der kan ske yderligere forlængelse efter § 26 e, skal kommunen ikke træffe afgørelse efter § 26 b, stk. 4, men skal anvende reglerne i § 26 e, også når forlængelsen efterfølgende skal ophøre.

Det foreslås i nr. 04, at der efter § 26 b indsættes 3 nye bestemmelser i kapitel 8 a.

I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 107 af 2. februar 2020, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 275 af 26. marts 2020 om ændring af lov sygedagpenge (Midlertidig forlængelse af retten til sygedagpenge), ved § 3 i lov nr. 473 af 22. april 2020 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om sygedagpenge (Forlængelse af 12-månedersperioden i 225-timersreglen som følge af covid-19, forlængelse af perioder, der ses bort fra ved forbrug af arbejdsløshedsdagpenge m.v., og udvidelse af perioden, hvor der sker en midlertidig forlængelse af sygedagpengeperioden) og ved § 2 i lov nr. 960 af 26. juni 2020 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om sygedagpenge (Yderligere forlængelse af perioder, der ses bort fra ved forbrug af arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig ret til dagpenge til selvstændige og yderligere midlertidig forlængelse af retten til sygedagpenge), er i kapitel 8 a med bestemmelserne §§ 26, 26 a og 26 b bl.a. fastsat regler om følgende:

– Uanset § 24 og § 27, stk. 1, træffer kommunen afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden i 3 måneder for en person, der har ret til sygedagpenge, og som i perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 30. september 2020 når det tidspunkt, hvor sygedagpengene skulle ophøre efter § 24. Det gælder, uanset om kommunen har truffet afgørelse om, at personen ikke kan få forlænget sygedagpengeperioden efter § 27, stk. 1.

– Uanset § 27, stk. 3, træffer kommunen afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden i 3 måneder for en person, hvis sygedagpenge er forlænget efter en bestemmelse i § 27, stk. 1, og hvor sygedagpengene i medfør af bestemmelsen skulle ophøre i perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 30. september 2020.

– Uanset § 24 c træffer kommunen afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden i 3 måneder for en person, der får udbetalt sygedagpenge efter § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1, og hvor sygedagpengene skulle ophøre i perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 30. september 2020, fordi en læge har vurderet, at personen ikke længere har en livstruende, alvorlig sygdom.

– For sygemeldte, som når til udløbet af første forlængelsesperiode i perioden fra og med den 30. juni 2020 til og med den 30. september 2020, træffer kommunen afgørelse om yderligere at forlænge sygedagpengeperioden i 3 måneder.

– Inden udløbet af den sidste forlængelsesperiode træffer kommunen afgørelse om, hvorvidt personen fortsat har ret til udbetaling af sygedagpenge eller den sygemeldte har ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.

Der er den 26. august 2020 indgået en aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Konservative og Alternativet som hedder »Bedre vilkår til særligt hårdt ramte dele af dansk erhvervs-, idræts- og kulturliv«. Som en del af aftalen er aftalepartierne enige om at udvide perioden for den midlertidige forlængelse af retten til sygedagpenge med 1 måned, således at ingen sygedagpengemodtagere overgår til jobafklaringsforløb til og med den 31. oktober 2020. Udvidelsen vil indebære, at sygedagpengemodtagere kan få forlænget deres sygedagpengeperiode med yderligere 1 måned, hvis de når revurderingstidspunktet eller den nugældende forlængelse ophører i perioden fra og med den 30. september til og med den 31. oktober 2020.

Det foreslås derfor, at ordningen med ret til midlertidig forlængelse af retten til sygedagpenge forlænges yderligere med 1 måned. Det vil indebære, at ingen sygedagpengemodtagere overgår til jobafklaringsforløb til og med den 31. oktober 2020. Det foreslås således, at perioden, hvor udbetalingen af sygedagpenge midlertidigt forlænges, udvides til at vare frem til og med den 31. oktober 2020.

En yderligere forlængelse af perioden, hvor udbetalingen af sygedagpenge midlertidigt forlænges, betyder, at der i perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 31. oktober 2020 ikke vil være sygedagpengemodtagere, der vil overgå fra sygedagpenge til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.

Ændringsforslaget betyder for det første, at retten til sygedagpenge forlænges i 1 måned for personer, der i perioden fra og med den 1. oktober 2020 til og med den 31. oktober 2020 har modtaget sygedagpenge i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder, dvs. for personer, som når revurderingstidspunktet.

For det andet betyder ændringsforslaget, at retten til sygedagpenge forlænges i 1 måned for personer, hvis sygedagpenge er forlænget efter en bestemmelse i lovens § 27, stk. 1, og hvor sygedagpengene i medfør af forlængelsesbestemmelsen skulle ophøre i perioden fra og med den 1. oktober 2020 til og med den 31. oktober 2020.

For det tredje betyder ændringsforslaget, at retten til sygedagpenge forlænges i 1 måned for personer, hvor sygedagpengene skulle ophøre i perioden fra og med den 1. oktober 2020 til og med den 31. oktober 2020, som følge af at en læge har vurderet, at personen ikke længere har en livstruende, alvorlig sygdom.

For det fjerde betyder ændringsforslaget, at for personer, hvor sygedagpengene allerede er forlænget efter den gældende, midlertidige ordning, og hvor de i perioden fra og med den 30. september 2020 til og med den 31. oktober 2020 når til udløbet af forlængelsesperioden og ikke længere kan forlænges efter de gældende bestemmelser i kapitel 8 a, skal udbetalingen af sygedagpenge forlænges i endnu 1 måned.

Det foreslås i § 26 c, stk. 1, at uanset § 24 og § 27, stk. 1, træffer kommunen afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden i 1 måned for en person, der har ret til sygedagpenge, og som i perioden fra og med den 1. oktober 2020 til og med den 31. oktober 2020 når det tidspunkt, hvor sygedagpengene skulle ophøre efter § 24. Det gælder, uanset om kommunen har truffet afgørelse om, at personen ikke kan få forlænget sygedagpengeperioden efter § 27, stk. 1. Forlængelsen regnes fra den dato, hvor udbetaling af sygedagpengene skulle ophøre efter § 24, stk. 1.

Ændringsforslaget betyder, at kommunen skal træffe afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden i 1 måned for en person, der har ret til sygedagpenge, og som i perioden fra og med 1. oktober til og med den 31. oktober 2020 når det tidspunkt, hvor sygedagpengene skulle ophøre efter § 24. Forlængelsen regnes fra den dato, hvor udbetaling af sygedagpengene skulle ophøre efter § 24, stk. 1. Det vil sige, at en person, der er eller bliver sygemeldt senest den 31. oktober 2020, og som når revurderingstidspunktet i oktober måned 2020, får ret til at få forlænget sin sygedagpengeperiode med 1 måned, f.eks. en person, der den 15. oktober 2020 har fået udbetalt sygedagpenge i mere end 22 uger inden for 9 kalendermåneder, og hvor udbetalingen derfor som udgangspunkt skulle ophøre med udgangen af oktober måned 2020, jf. lovens § 24, stk. 1. Her skal kommunen træffe afgørelse om midlertidigt at forlænge sygedagpengene frem til og med udgangen af november måned 2020.

Det er en forudsætning, at personen har ret til sygedagpenge. En person, der ikke har ret til sygedagpenge på sin første fraværsdag, får ikke ret til at få sygedagpenge og dermed heller ikke til at få sygedagpengeperioden forlænget. Det kan f.eks. være en person, som i et tidligere sygeforløb allerede har modtaget sygedagpenge i en længere periode, og som er blevet raskmeldt. Personen bliver syg igen, og på sin første, nye sygedag den 15. oktober 2020 har personen allerede modtaget sygedagpenge i mere end 22 uger inden for de forudgående 9 kalendermåneder. Derfor er personen på sin første nye sygedag omfattet af lovens § 24 a og har efter de gældende regler ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. Da personen på sin første nye sygedag ikke har ret til sygedagpenge fra kommunen, er personen ikke omfattet af den foreslåede § 26 c, stk. 1, og vil ikke få ret til 1 måneds midlertidig forlængelse af sygedagpengeudbetalingen.

Det bemærkes, at det er en betingelse for udbetaling af sygedagpenge i forlængelsesperioden, at personen opfylder sygedagpengelovens betingelser, herunder at personen er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Det vil sige, at sygedagpengene skal ophøre, hvis personen ikke længere er uarbejdsdygtig efter § 7, og personen skal medvirke til sagens opfølgning. Endvidere gælder lovens øvrige bestemmelser, herunder om arbejdsgiverens ret til refusion, kommunens opfølgningsindsats, klagereglerne m.v.

Kommunen skal træffe en afgørelse om den midlertidige forlængelse af sygedagpengeperioden i 1 måned, som den sygemeldte efter de almindelige regler kan klage over. Kommunen skal ikke tage stilling til, om sygedagpengene eventuelt ville kunne forlænges efter en af bestemmelserne i § 27, stk. 1, men skal træffe afgørelse efter bestemmelserne om midlertidig forlængelse i 1 måned. Idet der er tale om en begunstigende afgørelse og retten til at få den midlertidige forlængelse af sygedagpenge ikke afhænger af nye oplysninger, vil der som udgangspunkt ikke være pligt for kommunen til at foretage partshøring af den sygemeldte efter reglerne i forvaltningsloven, inden afgørelsen træffes.

Det skal bemærkes, at hvis kommunen allerede inden lovens ikrafttræden har nået at træffe afgørelse om at forlænge udbetalingen af sygedagpenge efter lovens almindelige regler, skal sagen ikke genoptages. Personen fortsætter således med at få sygedagpenge i medfør af den bestemmelse, sagen er forlænget efter.

Hvis kommunen derimod inden lovens ikrafttræden f.eks. har nået at træffe en afgørelse om, at personen ikke opfylder bestemmelserne i en forlængelsesregel, og at personen i stedet havde ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, må kommunen genoptage sagen og træffe afgørelse om midlertidig forlængelse af sygedagpengene med 1 måned.

Det foreslås i § 26 c, stk. 2, at for sygemeldte, som når til udløbet af forlængelsesperioden efter § 26, stk. 1 eller 3, i perioden fra og med den 30. september 2020 til og med den 31. oktober 2020, og hvis sygedagpengeperiode ikke kan forlænges yderligere efter § 26, stk. 3, træffer kommunen afgørelse om yderligere at forlænge sygedagpengeperioden i 1 måned. Det gælder, uanset om kommunen har truffet afgørelse om, at personen ikke kan få forlænget sygedagpengeperioden efter § 27, stk. 1. Forlængelsen regnes fra den dato, hvor udbetaling af sygedagpengene skulle ophøre efter § 26.

Forslaget betyder, at kommunen skal træffe afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden i 1 måned for en person, hvis sygedagpenge er forlænget efter § 26, stk. 1 eller 3, og hvor sygedagpengene skulle ophøre i perioden fra og med 1. oktober til og med den 31. oktober 2020, hvis sygedagpengene ikke kan forlænges yderligere efter § 26, stk. 3.

Det kan f.eks. være en person, der nåede revurderingstidspunktet i § 24 med udløbet af marts 2020, og som med den gældende, midlertidige ordning først har fået forlænget udbetalingen af sygedagpenge til udløbet af juni 2020, og herefter efter § 26, stk. 3, har fået forlænget udbetalingen til udløbet af september 2020. Personen kan ikke få forlænget udbetalingen yderligere efter § 26, stk. 3, idet der kun kan forlænges efter bestemmelsen, når den forudgående forlængelse er sket efter § 26, stk. 1 eller 2. (Det vil sige, at der kun kan forlænges én gang med hjemmel i § 26, stk. 3). Med den foreslåede ændring vil personen nu kunne få forlænget udbetalingen med yderligere 1 måned til udgangen af oktober 2020 efter § 26 c, stk. 2.

Tilsvarende gælder for en person, der nåede revurderingstidspunktet med udløbet af april 2020, og som med den gældende, midlertidige ordning har fået forlænget udbetalingen af sygedagpenge til udløbet af juli 2020 og herefter til udløbet af oktober 2020 efter § 26, stk. 3. Med den foreslåede ændring vil personen nu kunne få forlænget udbetalingen med yderligere 1 måned til udgangen af november 2020 efter § 26 c, stk. 2.

Tilsvarende gælder f.eks. for en person, der nåede revurderingstidspunktet i § 24 med udløbet af juli 2020, og som med den gældende, midlertidige ordning har fået forlænget udbetalingen af sygedagpenge efter § 26, stk. 1, til udløbet af oktober 2020. Personen kan ikke få forlænget udbetalingen yderligere efter § 26, idet der kun kan forlænges efter § 26, stk. 3, når personen når til udløbet af forlængelsesperioden efter stk. 1 i perioden til og med den 30. september 2020. Med den foreslåede ændring vil personen nu kunne få forlænget udbetalingen med yderligere 1 måned til udgangen af november 2020 efter § 26 c, stk. 2.

Det bemærkes, at det er en betingelse for udbetaling af sygedagpenge i forlængelsesperioden, at personen opfylder sygedagpengelovens betingelser, herunder at være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Det vil sige, at sygedagpengene skal ophøre, hvis personen ikke længere er uarbejdsdygtig efter § 7, og personen skal medvirke til sagens opfølgning. Endvidere gælder lovens øvrige bestemmelser, herunder om arbejdsgiverens ret til refusion, kommunens opfølgningsindsats, klagereglerne m.v.

Det foreslås i § 26 c, stk. 3, at for sygemeldte, som når til udløbet af forlængelsesperioden efter stk. 1 eller 2, træffer kommunen inden udløbet af forlængelsesperioden afgørelse om, hvorvidt personen fortsat har ret til udbetaling af sygedagpenge efter reglerne i § 24, stk. 1, og § 27, stk. 1, eller personen har ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse efter § 24, stk. 2.

Forslaget betyder, at inden udløbet af forlængelsesperioden på 1 måned i den foreslåede § 26 c skal kommunen træffe afgørelse om, hvorvidt personen fortsat har ret til udbetaling af sygedagpenge. Det betyder, at kommunen ikke bare kan standse sygedagpengene efter udløbet af forlængelsesperioden, men skal tage stilling til, om sygedagpengeudbetalingen kan forlænges. Hvis sygedagpengene ikke kan forlænges og personen fortsat er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, er der ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.

Det foreslås i § 26 d, stk. 1, at uanset § 27, stk. 3, træffer kommunen afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden i 1 måned for en person, hvis sygedagpenge er forlænget efter en bestemmelse i § 27, stk. 1, og hvor sygedagpengene i medfør af bestemmelsen skulle ophøre i perioden fra og med den 1. oktober 2020 til og med den 31. oktober 2020. Det gælder, uanset om kommunen har truffet afgørelse om, at personen ikke kan få forlænget sygedagpengeperioden efter § 27, stk. 1. Forlængelsen regnes fra den dato, hvor personen ikke længere opfylder betingelserne i den bestemmelse, der er forlænget efter.

Ændringsforslaget betyder, at en person, hvis sygedagpenge er forlænget efter en bestemmelse i § 27, stk. 1, og hvor sygedagpengene i medfør af bestemmelsen skulle ophøre i perioden fra og med den 1. oktober 2020 til og med den 31. oktober 2020, får ret til sygedagpenge i yderligere en måned.

Det kan f.eks. være en person, hvor sygedagpengene er forlænget i 69 uger, fordi personens arbejdsevne skal klarlægges, jf. § 27, stk. 1, nr. 2. Hvis personen f.eks. den 15. oktober 2020 når til det tidspunkt, hvor sygedagpengene har været forlænget i 69 uger, vil personen få ret til at få forlænget sin sygedagpengeudbetaling frem til og med den 15. november 2020. Det gælder, uanset om kommunens afgørelse om forlængelsen eventuelt først bliver truffet, efter de 69 uger er nået.

Kommunen skal ikke undersøge, om personen eventuelt opfylder betingelserne i en af de andre forlængelsesregler og – hvis dette ikke er tilfældet – træffe afgørelse om ophør af sygedagpengene, men skal i stedet træffe afgørelse om at forlænge personens sygedagpenge i 1 måned. Retten til midlertidig forlængelse af sygedagpengeudbetalingen giver ikke ret til dobbeltforsørgelse og gælder således ikke, hvis personen f.eks. får tilkendt ret til førtidspension, fleksjob eller ressourceforløb. Her ophører sygedagpengene efter de almindelige regler.

Det foreslås i § 26 d, stk. 2, at for sygemeldte, som når til udløbet af forlængelsesperioden efter § 26 a, stk. 1 eller 3, i perioden fra og med den 30. september 2020 til og med den 31. oktober 2020, og hvis sygedagpengeperiode ikke kan forlænges yderligere efter § 26 a, stk. 3, træffer kommunen afgørelse om yderligere at forlænge sygedagpengeperioden i 1 måned. Det gælder, uanset om kommunen har truffet afgørelse om, at personen ikke kan få forlænget sygedagpengeperioden efter § 27, stk. 1. Forlængelsen regnes fra den dato, hvor udbetaling af sygedagpengene skulle ophøre efter § 26 a.

Ændringsforslaget betyder, at kommunen skal træffe afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden i 1 måned for en person, hvis sygedagpenge er forlænget efter § 26 a, stk. 1 eller 3, og hvor sygedagpengene skulle ophøre i perioden fra og med den 30. september 2020 til og med den 31. oktober 2020, hvis sygedagpengene ikke kan forlænges yderligere efter § 26 a, stk. 3.

Det kan f.eks. være en person, hvis sygedagpenge var forlænget efter en bestemmelse i § 27, stk. 1, og hvor sygedagpengene i medfør af bestemmelsen skulle ophøre den 8. april 2020. Personen har med den gældende, midlertidige ordning i kapitel 8 a fået forlænget udbetalingen af sygedagpenge til 8. juli 2020 og herefter til den 8. oktober 2020. Med den foreslåede ændring vil personen nu kunne få forlænget udbetalingen med yderligere 1 måned til den 8. november 2020.

Tilsvarende gælder f.eks. en person, hvis sygedagpenge var forlænget efter en bestemmelse i § 27, stk. 1, og hvor sygedagpengene i medfør af bestemmelsen skulle ophøre den 15. juli 2020, og som med den gældende, midlertidige ordning efter § 26 a, stk. 1, har fået forlænget udbetalingen af sygedagpenge til den 15. oktober 2020. Personen kan ikke få forlænget udbetalingen yderligere efter § 26 a, idet der kun kan forlænges efter § 26 a, stk. 3, når personen når til udløbet af forlængelsesperioden efter stk. 1 i perioden til og med den 30. september 2020. Med den foreslåede ændring vil personen nu efter § 26 d, stk. 2, kunne få forlænget udbetalingen med yderligere 1 måned til den 15. november 2020.

Det foreslås i § 26 d, stk. 3, at for sygemeldte, som når til udløbet af forlængelsesperioden efter stk. 1 eller 2, træffer kommunen inden udløbet af forlængelsesperioden afgørelse om, hvorvidt personen fortsat har ret til udbetaling af sygedagpenge efter bestemmelserne i § 27, stk. 1, eller personen har ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse efter § 27, stk. 3.

Ændringsforslaget betyder, at kommunen inden udløbet af forlængelsesperioden på 1 måned i den foreslåede § 26 d skal træffe afgørelse om, hvorvidt personen fortsat har ret til udbetaling af sygedagpenge. Det betyder, at kommunen ikke bare kan standse sygedagpengene efter udløbet af forlængelsesperioden på 1 måned, men skal tage stilling til, om sygedagpengeudbetalingen kan forlænges. Hvis sygedagpengene ikke kan forlænges og personen fortsat er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, er der ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.

Det foreslås i § 26 e, stk. 1, at uanset § 24 c træffer kommunen afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden i 1 måned for en person, der får udbetalt sygedagpenge efter § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1, og hvor sygedagpengene skulle ophøre i perioden fra og med den 1. oktober 2020 til og med den 31. oktober 2020, fordi en læge har vurderet, at personen ikke længere har en livstruende, alvorlig sygdom. Det gælder, uanset om kommunen efter § 24 c har truffet afgørelse om ophør af udbetalingen af sygedagpenge for personen efter § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1. Forlængelsen regnes fra den dato, hvor lægen har vurderet, at personen ikke længere har en livstruende, alvorlig sygdom.

Ændringsforslaget betyder, at kommunen skal træffe afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden i 1 måned for en person, der får udbetalt sygedagpenge efter § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1, og hvor sygedagpengene skulle ophøre i perioden fra og med den 1. oktober 2020 til og med den 31. oktober 2020, fordi en læge har vurderet, at personen ikke længere har en livstruende, alvorlig sygdom.

Det vil sige, at hvis en person på grund af livstruende, alvorlig sygdom har fået ret til sygedagpenge efter reglerne i § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1, og personen på et tidspunkt i oktober 2020 egentlig skulle ophøre med sygedagpenge, fordi personen ikke længere har en livstruende, alvorlig sygdom, får personen ret til at få forlænget sygedagpengene i 1 måned. Forlængelsen regnes fra den dato, hvor lægen har vurderet, at personen ikke længere har en livstruende, alvorlig sygdom. Det gælder, uanset at kommunens afgørelse om forlængelsen først bliver truffet efterfølgende.

Kommunen skal træffe en afgørelse om den midlertidige forlængelse af sygedagpengeperioden i 1 måned, som den sygemeldte efter de almindelige regler kan klage over.

Hvis kommunen inden lovens ikrafttræden har nået at træffe en afgørelse om, at udbetalingen ikke kan forlænges, og at personen i stedet havde ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, må kommunen genoptage sagen og træffe afgørelse om midlertidig forlængelse af sygedagpengene med 1 måned.

Det foreslås i § 26 e, stk. 2, at for sygemeldte, som når til udløbet af forlængelsesperioden efter § 26 b, stk. 1 eller 3, i perioden fra og med den 30. september 2020 til og med den 31. oktober 2020, og hvis sygedagpengeperiode ikke kan forlænges yderligere efter § 26 b, stk. 3, træffer kommunen afgørelse om yderligere at forlænge sygedagpengeperioden i 1 måned. Det gælder, uanset om kommunen har truffet afgørelse om, at personen ikke kan få forlænget sygedagpengeperioden efter § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1. Forlængelsen regnes fra den dato, hvor udbetaling af sygedagpengene skulle ophøre efter § 26 b.

Det kan f.eks. vær en person, hvis sygedagpenge egentlig skulle ophøre den 17. april 2020, fordi personen ikke længere havde en livstruende, alvorlig sygdom. Personen har med den gældende, midlertidige ordning i kapitel 8 a fået forlænget udbetalingen af sygedagpenge til den 17. juli 2020 og herefter til den 17. oktober 2020. Med den foreslåede ændring vil personen nu kunne få forlænget udbetalingen med yderligere 1 måned til den 17. november 2020.

Tilsvarende gælder f.eks. en person, hvis sygedagpenge egentlig skulle ophøre den 25. juli 2020, fordi personen ikke længere havde en livstruende, alvorlig sygdom. Personen har med den gældende, midlertidige ordning efter § 26 b, stk. 1, fået forlænget udbetalingen af sygedagpenge til den 25. oktober 2020. Personen kan ikke få forlænget udbetalingen yderligere efter § 26 b, idet der kun kan forlænges efter § 26 b, stk. 3, når personen når til udløbet af forlængelsesperioden efter stk. 1 i perioden til og med den 30. september 2020. Med den foreslåede ændring vil personen nu efter § 26 e, stk. 2, kunne få forlænget udbetalingen med yderligere 1 måned til den 25. november 2020.

Kommunen skal træffe en afgørelse om den midlertidige forlængelse af sygedagpengeperioden i 1 måned, som den sygemeldte efter de almindelige regler kan klage over.

Det foreslås i § 26 e, stk. 3, at for sygemeldte, som når til udløbet af forlængelsesperioden efter stk. 1 eller 2, træffer kommunen inden udløbet af forlængelsesperioden afgørelse om, hvorvidt sygedagpengeperioden kan forlænges efter § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1, eller personen har ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse efter § 24 c.

Forslaget betyder, at inden udløbet af forlængelsesperioden på 1 måned i den foreslåede § 26 e skal kommunen træffe afgørelse om, hvorvidt personen fortsat har ret til udbetaling af sygedagpenge. Det betyder, at kommunen ikke bare kan standse sygedagpengene efter udløbet af forlængelsesperioden, men skal tage stilling til, om sygedagpengeudbetalingen kan forlænges. Hvis sygedagpengene ikke kan forlænges og personen fortsat er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, er der ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Det foreslås, at den midlertidige ordning, der blev indført med lov nr. 275 af 26. marts 2020 og udvidet første gang med lov nr. 473 af 22. april 2020 og anden gang med lov nr. 960 af 26. juni 2020, udvides til at gælde til og med den 31. oktober 2020.

Samlet set skønnes ændringsforslaget med betydelig usikkerhed at medføre offentlige merudgifter på ca. 7 mio. kr. i 2020 før skat og tilbageløb, svarende til ca. 4 mio. kr. efter skat og tilbageløb.

Ændringsforslaget skønnes med betydelig usikkerhed at medføre offentlige merudgifter til sygedagpengeydelse på ca. 56,1 mio. kr. og offentlige mindreudgifter til ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb på ca. 47,6 mio. kr. i 2020. Hertil skønnes der at være offentlige merudgifter til aktivering for sygedagpengemodtagere på ca. 1,7 mio. kr. og offentlige mindreudgifter til aktiveringsudgifter for personer i jobafklaringsforløb på ca. 3,7 mio. kr. i 2020. Endelig skønnes ændringsforslaget at medføre administrative udgifter for kommunerne på ca. 0,7 mio. kr. i 2020.

De samlede direkte merudgifter fordeler sig med ca. 0,5 mio. kr. vedrørende staten og ca. 6,7 mio. kr. vedrørende kommunerne.

Ændringsforslaget skønnes med betydelig usikkerhed at berøre ca. 3.800 personer, der får forlænget deres sygedagpengeperiode frem for at overgå til jobafklaringsforløb i perioden 1. oktober-31. oktober 2020. Forslaget vurderes med betydelig usikkerhed at medføre en mindre negativ arbejdsudbudseffekt, som er indregnet i den samlede økonomi.

Tabel 1. Samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget


Merudgifter i mio. kr. (2020-pl.)	2020	2021	2022	2023
I alt statslige udgifter	0,5	0	0	0
Heraf til sygedagpengeydelse	15,7	0	0	0
Heraf til ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb	-13,3	0	0	0
Heraf til aktiveringsomkostninger ifbm. jobafklaring	-1,9	0	0	0
I alt kommunale udgifter	6,7	0	0	0
Heraf til sygedagpengeydelse	40,4	0	0	0
Heraf til ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb	-34,2	0	0	0
Heraf til aktiveringsomkostninger ifbm. sygedagpenge	1,7	0	0	0
Heraf til aktiveringsomkostninger ifbm. jobafklaring	-1,9	0	0	0
Heraf administration	0,7	0	0	0
I alt	7,3	0	0	0

Ændringsforslaget skønnes at medføre samlede merudgifter til sygedagpengeydelse på ca. 56,1 mio. kr. i 2020, heraf ca. 15,7 mio. kr. til staten og 40,4 mio. kr. til kommunerne. Forslaget skønnes samtidig at medføre mindreudgifter til jobafklaringsforløb på ca. 47,6 mio. kr. i 2020, heraf ca. 13,3 mio. kr. til staten og 34,2 mio. kr. til kommunerne.

Tabel 2. Ydelseskonsekvenser af lovforslaget
Merudgifter i mio. kr. (2020-pl.)	2020	2021	2022	2023
I alt ydelseskonsekvenser	8,5	0	0	0
I alt sygedagpenge	56,1	0	0	0
Heraf stat	15,7	0	0	0
Heraf kommune	40,4	0	0	0
I alt jobafklaringsforløb	-47,6	0	0	0
Heraf stat	-13,3	0	0	0
Heraf kommune	-34,2	0	0	0

Anm. : I beregningerne er det antaget, at der ikke er afgang fra sygedagpenge blandt de forlængede personer.

Ændringsforslaget vurderes at have administrative konsekvenser for kommunerne, som følge af at kommunerne skal træffe afgørelse om forlængelse af sygedagpenge for ca. 3.800 berørte personer.

Det skønnes med betydelig usikkerhed, at kommunerne som følge af ændringsforslaget vil have merudgifter til administration på ca. 0,7 mio. kr. i 2020.

Tabel 3. Administrative konsekvenser af lovforslaget
Merudgifter i mio. kr. (2020-pl.)	2020	2021	2022	2023
I alt administration	0,7	0	0	0
I alt administration	0,7	0	0	0
Heraf stat	0	0	0	0
Heraf kommune	0,7	0	0	0

Anm: I beregningerne er det lagt til grund, at kommunerne gennemsnitligt bruger 30 minutter pr. sag

De økonomiske og administrative konsekvenser af ændringsforslaget skal forhandles med de kommunale parter.

De økonomiske konsekvenser af ændringsforslaget bliver indarbejdet på lov om tillægsbevilling for 2020.

Det foreslås i nr. 05, at der i § 42, stk. 2, indsættes, at ved vurderingen kan endvidere helt eller delvis ses bort fra perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. august 2020.

Efter gældende regler i § 42, stk. 1, i lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 107 af 2. februar 2020, er retten til sygedagpenge for en selvstændig erhvervsdrivende betinget af, at der inden for de seneste 12 måneder har været udøvet selvstændig virksomhed i mindst 6 måneder, heraf den seneste måned forud for sygefraværet. Virksomheden skal være udøvet i mindst halvdelen af den normale overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid. Har virksomheden været udøvet i mindre end 6 måneder, medregnes perioder med forudgående beskæftigelse som lønmodtager.

Efter § 42, stk. 2, i loven kan der ved vurdering af, om beskæftigelseskravet efter § 42, stk. 1, er opfyldt, ses bort fra perioder på indtil 2 år, hvor der er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 og plejevederlag efter § 120 i lov om social service eller dagpenge til forældre med alvorligt syge børn efter barselsloven.

Det betyder, at den nuværende periode med covid-19-situationen efter gældende regler vil indgå i vurderingen af om beskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge for en selvstændig erhvervsdrivende er opfyldt.

Der vil derfor være selvstændige erhvervsdrivende som ikke vil kunne opfylde beskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge, idet virksomheden ikke har været udøvet i det nødvendige omfang som følge af covid-19-situationen, herunder som følge af nedlukningen af Danmark og den efterfølgende gradvise genåbning.

Som eksempel kan nævnes, at der som led i indsatsen mod covid-19 blev indført et midlertidig forbud mod, at frisører og visse liberale erhverv var åbne, jf. bekendtgørelse om forbud mod større forsamlinger og mod adgang til og restriktioner for lokaler i forbindelse med håndtering af covid-19. Samtidig blev der indført et midlertidigt forbud mod at foretage praktisk køreundervisning i skolevogne.

Det foreslås derfor, at der som § 42, stk. 2, 2. pkt., indsættes, at der ved vurderingen endvidere helt eller delvis kan ses bort fra perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. august 2020.

Ændringsforslaget betyder, at der ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet for en selvstændig erhvervsdrivende er opfyldt, vil kunne ses helt eller delvis bort fra perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. august 2020.

Muligheden for at kunne se helt eller delvis bort fra perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. august 2020 er et udtryk for, at det ikke skal komme den selvstændige erhvervsdrivende til skade, at personen på grund af covid-19-situationen ikke kan opfylde beskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge.

Perioden skal ses i lyset af udbruddet af covid-19 i Danmark og de hjælpepakker m.v., der er etableret i for selvstændige erhvervsdrivende og den gradvise genåbning af Danmark.

Perioden vil efter forslaget helt eller delvis kunne betragtes som en såkaldt »død« periode ved opgørelsen af beskæftigelseskravet. Forslaget vil således indebære, at 12-månedersperioden og/eller 1-månedperioden i stk. 1 kan forlænges bagud med et antal dage, svarende til antallet af dage i den »døde« periode.

Det bemærkes, at reglen foreslås at gælde for alle selvstændige erhvervsdrivende og således ikke alene selvstændige, der f.eks. har været lukket i en periode eller kan dokumentere, at de har oplevet ordrenedgang el.lign.

Til nr. 3

Efter gældende regler i § 28, stk. 1, i barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 106 af 2. februar 2020, er retten til barselsdagpenge for en selvstændig erhvervsdrivende betinget af, at der inden for de sidste 12 måneder har været udøvet selvstændig virksomhed i mindst halvdelen af den normale overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid i mindst 6 måneder, heraf den seneste måned forud for fraværet. Har den selvstændige virksomhed været udøvet i mindre end 6 måneder, medregnes perioder med forudgående beskæftigelse som lønmodtager.

Efter § 28, stk. 2, i loven kan der ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet efter § 28, stk. 1, er opfyldt, ses bort fra perioder på indtil 2 år, hvor der efter lov om social service er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af et handicappet barn i hjemmet eller efter samme lov er ydet vederlag ved pasning af døende eller efter denne lovs § 26 er ydet dagpenge til forældre med alvorligt syge børn.

Der vil derfor være selvstændige erhvervsdrivende, som ikke vil kunne opfylde beskæftigelseskravet for ret til barselsdagpenge, idet virksomheden ikke har været udøvet i det nødvendige omfang som følge af covid-19-situationen, herunder som følge af nedlukningen af Danmark og den efterfølgende gradvise genåbning.

Det foreslås derfor, at der som § 28, stk. 2, 2. pkt., indsættes, at der ved vurderingen endvidere helt eller delvis kan ses bort fra perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. august 2020.

Perioden skal ses i lyset af udbruddet af covid-19 i Danmark og de hjælpepakker m.v., der er etableret for selvstændige erhvervsdrivende og den gradvise genåbning af Danmark.

Perioden vil efter forslaget helt eller delvis kunne betragtes som en såkaldt »død« periode ved opgørelsen af beskæftigelseskravet. Forslaget vil således indebære, at 12-månedersperioden og/eller 1-månedsperioden i stk. 1 kan forlænges bagud med et antal dage, svarende til antallet af dage i den »døde« periode.

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Samlet set skønnes ændringsforslaget om, at der helt eller delvis kan ses bort fra perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. august 2020 ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet for selvstændige er opfyldt, med betydelig usikkerhed at medføre offentlige merudgifter på ca. 2,3 mio. kr. i 2020 før skat og tilbageløb, svarende til ca. 1,1 mio. kr. efter skat og tilbageløb. Der skønnes endvidere at være offentlige merudgifter i 2021 på ca. 0,5 mio. kr. før skat og tilbageløb, svarende til ca. 0,2 mio. kr. efter skat og tilbageløb.

Tabel 1: Samlede økonomiske konsekvenser (2020-pl)
	2020	2021	2022	2023
I alt statslige udgifter	2,0	0,5	-	-
Heraf til sygedagpenge	0,2	-	-	-
Heraf til barselsdagpenge	1,8	0,5	-	-
I alt kommunale udgifter	0,3	-	-	-
Heraf til sygedagpenge	0,3	-	-	-
Heraf til barselsdagpenge	-	-	-	-
I alt offentlige udgifter	2,3	0,5	-	-

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger

Anm. : De administrative udgifter skønnes at være under bagatelgrænsen på 50.000 kr.

Ændringsforslaget skønnes med betydelig usikkerhed at medføre merudgifter i 2020 til sygedagpengeydelse på 0,5 mio. kr., og merudgifter til barselsdagpenge på ca. 1,8 mio. kr. Derudover skønnes der at være merudgifter til barselsdagpenge i 2021 på 0,5 mio. kr. Der skønnes ikke at være udgifter til sygedagpenge i 2021.

Forslaget forventes samlet set at berøre ca. 60 personer, der ikke opfylder beskæftigelseskravet for retten til syge- eller barselsdagpenge som følge af nedlukningen af Danmark.

De administrative konsekvenser af forslaget skønnes at være under bagatelgrænsen.

De økonomiske og administrative konsekvenser af ændringsforslaget skal forhandles med de kommunale parter.

De økonomiske konsekvenser af ændringsforslaget bliver indarbejdet på lov om tillægsbevilling for 2020.

Til nr. 4

Det foreslås, at der i lovforslaget efter § 3 indsættes en ny paragraf, hvori der fastsættes regler om, at der for fravær i perioden fra den 1. marts 2020 og frem til lovens ikrafttræden, hvor der på grund af manglende aktivitet i virksomheden ikke ville være ret til sygedagpenge uden bestemmelsen om, at der helt eller delvis kan ses bort fra perioden fra den 1. marts 2020 til og med den 31. august 2020, kan indgives anmodning om sygedagpenge indtil den 1. november 2020. Kommunen kan se bort fra overskridelse af fristen i pkt. 1 af de grunde, som fremgår af § 43, stk. 5. For en person, der den 1. marts 2020 eller senere har haft første sygefraværsdag, og hvor kommunen har givet afslag på sygedagpenge på grund af manglende opfyldelse af beskæftigelseskravet efter § 42, skal kommunen dog genoptage sagen med henblik på fornyet behandling, hvor det indgår i vurderingen, at der helt eller delvis kan ses bort fra perioden fra den 1. marts 2020 til og med den 1. september 2020.

Den selvstændige skal dokumentere, at der var tale om sygefravær, og omfanget af fraværet. Det kan f.eks. ske ved journaludskrifter. Hvis den selvstændige ville kunne have fået sygedagpenge for perioden, men bare ikke har søgt om det inden for lovens almindelige frist, kan den selvstændige ikke ved hjælp af den nye bestemmelse alligevel få sygedagpenge. Det skal således være på grund af den manglende opfyldelse af beskæftigelseskravet, at der først søges nu – det vil sige, at det kun er selvstændige, der med den nye bestemmelse om helt eller delvis at kunne se bort fra perioden fra den 1. marts 2020 til og med den 31. august 2020, opnår en ret til sygedagpenge, som de ellers ikke ville have, der efterfølgende kan søge og blive berettigede efter bestemmelsen.

Efter sygedagpengelovens § 43, stk. 5, kan kommunen udbetale sygedagpenge for tiden før anmodningsdagen, når den selvstændige på grund af hospitalsophold eller ophold i udlandet har været forhindret i at anmelde det rettidigt, eller når andre særlig undskyldende forhold har bevirket, at anmeldelse ikke er sket rettidigt. Anmodningsfristen kan dog ikke fraviges, når anmodningen er indgivet mere end 6 måneder efter sygdommens indtræden.

Hvis der er tale om, at den selvstændige har søgt kommunen om sygedagpenge med første sygefraværsdag den 1. marts 2020 eller senere og kommunen har givet afslag på sygedagpenge på grund af manglende opfyldelse af beskæftigelseskravet efter § 42, skal kommunen dog genoptage sagen med henblik på fornyet behandling, hvor det indgår i vurderingen, at der helt eller delvis kan ses bort fra perioden fra den 1. marts 2020 til og med den 31. august 2020.

Det foreslås, at der i stk. 2 fastsættes regler om, at for fravær med første fraværsdag i perioden fra den 1. marts 2020 og frem til lovens ikrafttrædelse, hvor der på grund af manglende aktivitet i virksomheden ikke ville være ret til barselsdagpenge uden bestemmelsen om, at der helt eller delvist kan ses bort fra perioden fra den 1. marts 2020 til og med den 31. august 2020, kan der indgives anmodning om barselsdagpenge indtil den 1. november 2020. Udbetaling Danmark kan se bort fra overskridelse af fristen i pkt. 1 af de grunde, som fremgår af § 23, stk. 3, i bekendtgørelse om ret til barselsdagpenge. For en person, der den 1. marts 2020 eller senere har haft første fraværsdag, og hvor Udbetaling Danmark har givet afslag på barselsdagpenge på grund af manglende opfyldelse af beskæftigelseskravet efter § 28, skal Udbetaling Danmark dog genoptage sagen med henblik på fornyet behandling, hvor det indgår i vurderingen, at der helt eller delvis kan ses bort fra perioden fra den 1. marts 2020 til og med den 31. august 2020.

Hvis den selvstændige ville kunne have fået barselsdagpenge for perioden, men bare ikke har søgt om det inden for lovens almindelige frist, kan den selvstændige ikke ved hjælp af den nye bestemmelse alligevel få barselsdagpenge. Det skal således være på grund af den manglende opfyldelse af beskæftigelseskravet, at der først søges nu – det vil sige, at det kun er selvstændige, der med den nye bestemmelse om helt eller delvis at kunne se bort fra perioden fra den 1. marts 2020 til og med den 31. august 2020, opnår en ret til barselsdagpenge, som de ellers ikke ville have, der efterfølgende kan søge og blive berettigede efter bestemmelsen.

Efter barselsbekendtgørelsens § 23, stk. 3, kan Udbetaling Danmark udbetale dagpenge for tiden før anmodningsdagen, når den selvstændige på grund af hospitalsophold har været forhindret i at anmelde det rettidigt, eller når andre særlig undskyldende forhold har bevirket, at anmeldelse ikke er sket rettidigt.

6. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 31. august 2020 og var til 1. behandling den 7. september 2020. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Beskæftigelsesudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 1 møde.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget er ikke forinden fremsættelsen sendt i høring. Under hensyn til at lovforslaget hastebehandles, er lovforslaget heller ikke sendt i høring samtidig med fremsættelsen.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 3 bilag på lovforslaget.

Bjørn Brandenborg (S) Bjarne Laustsen (S) fmd. Jan Johansen (S) Jens Joel (S) Jeppe Bruus (S) Kasper Sand Kjær (S) Leif Lahn Jensen (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Samira Nawa (RV) Kathrine Olldag (RV) Karsten Hønge (SF) Halime Oguz (SF) Jette Gottlieb (EL) Victoria Velasquez (EL) Christian Juhl (EL) Torsten Gejl (ALT) Hans Andersen (V) Anne Honoré Østergaard (V) Carsten Kissmeyer (V) Morten Dahlin (V) nfmd. Anni Matthiesen (V) Ulla Tørnæs (V) Bent Bøgsted (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Dennis Flydtkjær (DF) Naser Khader (KF) Birgitte Bergman (KF) Lars Boje Mathiesen (NB) Alex Vanopslagh (LA)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.


Socialdemokratiet (S)	48
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)	42
Dansk Folkeparti (DF)	16
Radikale Venstre (RV)	16
Socialistisk Folkeparti (SF)	15
Enhedslisten (EL)	13
Det Konservative Folkeparti (KF)	13
Nye Borgerlige (NB)	4
Liberal Alliance (LA)	3
Alternativet (ALT)	1
Inuit Ataqatigiit (IA)	1
Siumut (SIU)	1
Sambandsflokkurin (SP)	1
Javnaðarflokkurin (JF)	1
Uden for folketingsgrupperne (UFG)	4