Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 28. april 2020

Betænkning

over

Forslag til lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19

[af skatteministeren (Morten Bødskov)]:

1. Dispensation fra Folketingets forretningsorden

Udvalget indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i Folketingets forretningsordens § 13, stk. 1, om, at der skal gå 30 dage fra lovforslagets fremsættelse, til det kan vedtages ved 3. behandling.

Udvalget indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i Folketingets forretningsordens § 13, stk. 1, således at 3. behandling kan finde sted tidligere end 2 dage efter 2. behandling.

2. Ændringsforslag

Skatteministeren har stillet 6 ændringsforslag til lovforslaget.

3. Indstilling

Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Nye Borgerlige, Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Politiske bemærkninger

Venstre, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance

Venstres, Dansk Folkepartis og Liberal Alliances medlemmer af udvalget støtter lovforslaget.

Partierne deler bekymringen fra FSR – danske revisorer, Ase og Danske Soloselvstændige vedrørende kravet om revisorpåtegning. Skatteministerens ændringsforslag til kravet om revisorpåtegning ved anmodning om fremrykning af udbetaling af skattekreditter fra november 2020 til juni 2020, således at der i stedet for krav om påtegning stilles krav om revisorerklæring, er en væsentlig forbedring, men imødekommer ikke i tilstrækkelig grad bekymringen.

Idet der alene er tale om få måneders fremrykning af udbetaling, og at skattekreditten er en forholdsvis begrænset ordning med maksimum for udbetaling, og særlig henset til, at der helt generelt ikke gælder revisionspligt for selvangivelse, finder V, DF og LA, at kravet om revisorerklæring er uforholdsmæssig byrdefuld, særlig for de små og mellemstore virksomheder, der i forvejen står i en svær situation likviditetsmæssigt. V, DF og LA havde gerne set, at skatteministeren havde taget initiativ til eksempelvis at fastsætte en bagatelgrænse for kravet om revisorbistand, således at kontroludgiften til revisor ikke bliver uforholdsmæssig høj i forhold til de små støtteudbetalinger, og således at ordningen bliver en reel støtte og uden unødig forsinkelse for virksomhederne.

V, DF og LA finder desuden, at tilbagebetalingsperioden for lån svarende til tidligere angivet moms og lønsumsafgift er meget kort. Med lovforslaget foreslås der, at lånene allerede skal tilbagebetales senest den 1. april 2021. Henset til, at mange virksomheder formentlig vil have store vanskeligheder ved at overholde denne korte betalingsfrist, opfordrer V, DF og LA skatteministeren til at holde nøje øje med udviklingen og tage initiativ til at høre aftaleparterne om eventuel opbakning til forlængelse, såfremt der viser sig behov herfor.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 5

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:

1) I stk. 1, nr. 8, ændres »der foreligger« til: »anmodningen om lån ledsages af«, og », at ejerskiftet er sket med henblik på at drive virksomheden videre« ændres til: »ejerskiftet«.

[Ændret ordlyd vedrørende kravet om revisorerklæring ved ejerskifter]

2) I stk. 2 ændres »§§ 1-5« til: »denne lov«.

[Lovteknisk ændring]

3) I stk. 3 ændres »nr. 9« til: »stk. 1, nr. 9,«, og »nr. 8« ændres til: »stk. 1, nr. 8«.

[Lovteknisk ændring]

Til § 8

4) Stk. 3 affattes således:

»Stk. 3. Anmodning om fremrykket udbetaling efter stk. 1 skal ledsages af en erklæring fra en uafhængig, godkendt revisor. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om indholdet af erklæringen.«

[Ændring, således at der stilles krav om revisorerklæring ved anmodning om fremrykket udbetaling af skattekreditter, og bemyndigelse til udstedelse af bekendtgørelse om det nærmere indhold af erklæringen]

Til § 10

5) I stk. 1 ændres »den 5. maj 2020« til: »ved bekendtgørelsen i Lovtidende«.

[Ændret ikrafttræden]

Ny paragraf

6) Efter § 11 indsættes:

»§ 01. I dødsboskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 426 af 28. marts 2019, som ændret ved § 8 i lov nr. 688 af 8. juni 2017 og § 2 i lov nr. 92 af 31. januar 2020, foretages følgende ændring:

1. I § 87 indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. Fristen på 3 måneder i stk. 2, 2. og 4. pkt., udløber for indkomståret 2019 den 1. december 2020.««

[Præcisering af dødsboskattereglerne som følge af lovforslagets § 12]

Bemærkninger

Til nr. 1

I lovforslagets § 5, stk. 1, nr. 8, foreslås det, at virksomheder, der i perioden fra og med den 9. april 2020 til og med den 15. juni 2020 har skiftet 50 pct. eller mere af ejerkredsen, udelukkes af låneordningen, medmindre der foreligger en erklæring fra en uafhængig, godkendt revisor om, at ejerskiftet er sket med henblik på at drive virksomheden videre.

Med ændringsforslag nr. 1 foreslås det, at ordlyden i bestemmelsen ændres, således at anmodningen om lån skal ledsages af en revisorerklæring om ejerskiftet.

Baggrunden for ændringsforslaget er henvendelse af 26. april 2020 til Skatteudvalget fra FSR – danske revisorer, hvor der gøres opmærksom på, at ordlyden kan forstås sådan, at revisor skal afgive erklæring om fremtidige handlinger. Hensigten med bestemmelsen er, at der bliver stillet krav om revisorerklæring ved ejerskifter på 50 pct. eller mere.

I lovforslagets § 5, stk. 3, foreslås det at bemyndige skatteministeren til at fastsætte det nærmere indhold af erklæringen. Forventningen er, at der bl.a. vil skulle erklæres, om der er sket et ejerskifte på mere end 50 pct. i perioden, om der foreligger en overdragelsesaftale for ejerskiftet, og om der er aktiver tilbage i virksomheden.

Til nr. 2 og 3

De foreslåede ændringer er af lovteknisk karakter og ændrer således ikke på det materielle indhold af bestemmelserne.

Til nr. 4

I lovforslagets § 8, stk. 3, foreslås det, at anmodning om fremrykket udbetaling efter stk. 1 skal påtegnes af en uafhængig, godkendt revisor.

Med ændringsforslag nr. 4 foreslås det, at ordlyden i bestemmelsen ændres, således at der i stedet i forbindelse med anmodningen vil skulle indsendes en erklæring fra en uafhængig, godkendt revisor.

Baggrunden for ændringsforslaget er henvendelsen af 26. april 2020 til Skatteudvalget fra FSR – danske revisorer, jf. bilag 6, hvor der gøres opmærksom på, at lovforslagets krav om en påtegning medfører, at revisor skal afgive en erklæring på et fuldstændigt regnskab med generelt formål. FSR – danske revisorer redegør for, at dette forudsætter, at der foreligger et færdiggjort skatteregnskab, og i praksis derfor også et årsregnskab, hvor revisor forholder sig til hele skatteregnskabet og ikke kun til de forhold, som vedrører ligningslovens § 8 X om skattekreditter. Dette indebærer efter FSR – danske revisorers opfattelse, at revisor skal afgive en erklæring med høj grad af sikkerhed.

Dette vil efter FSR – danske revisorers vurdering medføre store omkostninger for virksomhederne og kan give anledning til forsinkelser ved udarbejdelse af anmodningerne.

På den baggrund foreslås det at nyaffatte bestemmelsen i lovens § 8, stk. 3, således at der i forbindelse med anmodningen om fremrykket udbetaling af skattekreditter i stedet vil skulle indsendes en erklæring fra en uafhængig, godkendt revisor.

Derudover forslås det at indsætte en bemyndigelse til skatteministeren til at fastsætte de nærmere regler om indholdet af erklæringen.

Det er hensigten at udnytte denne bemyndigelse til i en kommende bekendtgørelse eksempelvis at stille krav om, at revisor i forbindelse med udstedelse af erklæringen forholder sig til, om virksomheden ud fra de foreliggende bilag må anses for at have afholdt udgifter i indkomståret, der berettiger til udbetaling af skattekreditter efter bestemmelsen i ligningslovens § 8 X. Endvidere skal revisor forholde sig til, om det ud fra de foreliggende bilag må anses for sandsynligt, at virksomheden vil have underskud i indkomståret 2019.

Til nr. 5

I lovforslagets § 10, stk. 1, foreslås det, at loven træder i kraft den 5. maj 2020.

Med ændringsforslag nr. 5 foreslås det, at loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.

Baggrunden for ændringsforslaget er et ønske om, at loven skal få virkning hurtigst muligt. I henhold til grundlovens § 42, stk. 1, kan lovforslaget tidligst stadfæstes den 5. maj 2020, hvis lovforslaget vedtages af Folketinget den 30. april 2020.

For at loven skal kunne få virkning fra den 5. maj 2020, men efter stadfæstelsen denne dag, og da stadfæstelsen af lovforslaget vil skulle ske samme dag som lovens ikrafttræden, jf. ovenfor, foreslås det, at loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.

Til nr. 6

Efter dødsboskattelovens § 87, stk. 1, gælder, at har afdøde betalt for lidt i skat vedrørende indkomstår forud for dødsåret, hæftes der for den skyldige skat.

Efter bestemmelsens stk. 2 skal skattekravet fremsættes over for den, der hæfter for skattekrav mod afdøde, senest 3 måneder efter, at Skatteforvaltningen har modtaget en opgørelse over boets aktiver og passiver på dødsdagen eller en formueoversigt som nævnt i arvelovens § 22.

Efter stk. 2, 2. pkt., gælder, at indsendes opgørelsen eller formueoversigten inden udløbet af oplysningsfristen efter skattekontrollovens §§ 10 og 11, jf. § 13, for at afgive oplysninger til Skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2 for indkomståret før dødsåret, skal skattekravet dog først fremsættes senest 3 måneder efter oplysningsfristen efter skattekontrollovens §§ 10 og 11, jf. § 13, for indkomståret før dødsåret. Ligeledes gælder i stk. 2, 4. pkt., at træffer skifteretten afgørelse om at udlevere boet efter § 22 i lov om skifte af dødsboer inden udløbet af oplysningsfristen efter skattekontrollovens §§ 10 og 11, jf. § 13, for at afgive oplysninger til Skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2 for indkomståret før dødsåret, skal skattekravet dog først fremsættes senest 3 måneder efter oplysningsfristen efter skattekontrollovens §§ 10 og 11, jf. § 13, for indkomståret før dødsåret.

Overholder Skatteforvaltningen ikke fristen for fremsættelse af skattekravet, bortfalder ansvaret for betaling af skatten, jf. § 87, stk. 2, 5. pkt.

Forslaget går ud på at præcisere, at fristen på 3 måneder i § 87, stk. 2, 2. og 4. pkt., for indkomståret 2019 er den 1. december 2020.

Baggrunden for ændringen er, at de frister, som skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, efter forslaget i § 12, alene er frister, hvor en ændring vil være til gunst for borgerne eller virksomhederne. I modsætning hertil indeholder dødsboskattelovens § 87, stk. 2, 2. og 4. pkt., frister for Skatteforvaltningen til at gøre et skattekrav gældende mod dødsboet, dvs. frister, som grundlæggende er til ugunst for de skattepligtige.

Som nævnt i lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 2.5.1, er oplysningsfristerne i skattekontrollovens §§ 10-12 for indkomståret 2019 blevet forlænget for stort set samtlige grupper af skattepligtige til den 1. september 2020. Det betyder, at henvisningen i dødsboskattelovens § 87, stk. 2, til oplysningsfristerne i skattekontrollovens §§ 10 og 11 for indkomståret 2019 også må forstås sådan, at de nævnte oplysningsfrister er den 1. september 2020 for indkomståret 2019. For at der ikke kan opstå tvivl om, at de 3 måneder i § 87, stk. 2, 2. og 4. pkt., herefter skal regnes fra den 1. september 2020, går forslaget som nævnt ud på at præcisere, at fristen i de to punktummer er den 1. december 2020 for indkomståret 2019.

6. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 21. april 2020 og var til 1. behandling den 23. april 2020. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 1 møde.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget er ikke inden fremsættelsen sendt i høring. Under hensyn til at lovforslaget hastebehandles, er lovforslaget heller ikke sendt i høring samtidig med fremsættelsen.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 12 bilag på lovforslaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 7 skriftlige henvendelser om lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 20 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse. Skatteministeren har besvaret spørgsmål nr. 1-19. Udvalget forventer, at skatteministeren besvarer spørgsmål nr. 20 inden 2. behandling af lovforslaget.

Birgitte Vind (S) Bjørn Brandenborg (S) fmd. Jens Joel (S) Jeppe Bruus (S) Jesper Petersen (S) Kasper Sand Kjær (S) Malte Larsen (S) Thomas Jensen (S) Troels Ravn (S) Kathrine Olldag (RV) Katrine Robsøe (RV) Carl Valentin (SF) Theresa Berg Andersen (SF) Rune Lund (EL) Victoria Velasquez (EL) Rasmus Nordqvist (UFG) Louise Schack Elholm (V) Anne Honoré Østergaard (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Lars Christian Lilleholt (V) Torsten Schack Pedersen (V) Marie Bjerre (V) Morten Dahlin (V) Dennis Flydtkjær (DF) Hans Kristian Skibby (DF) René Christensen (DF) Rasmus Jarlov (KF) Mona Juul (KF) Ole Birk Olesen (LA)

Nye Borgerlige, Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)	48
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)	42
Dansk Folkeparti (DF)	16
Radikale Venstre (RV)	16
Socialistisk Folkeparti (SF)	14
Enhedslisten (EL)	13
Det Konservative Folkeparti (KF)	13
Nye Borgerlige (NB)	4
Liberal Alliance (LA)	3
Alternativet (ALT)	1
Inuit Ataqatigiit (IA)	1
Siumut (SIU)	1
Sambandsflokkurin (SP)	1
Javnaðarflokkurin (JF)	1
Uden for folketingsgrupperne (UFG)	5