Lovforslag som fremsat nr. 2019/1 LSF 140 af 18. marts 2020

Gældende lovgivning på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet indeholder ikke bestemmelser om tiltag, der kan finde anvendelse, hvis sundhedsmyndighederne som led i smitteforebyggende foranstaltninger for at begrænse spredningen af COVID-19 har udstedt påbud, der for dagtilbud, skoler, uddannelsesinstitutioner m.v. på Børne- og Undervisningsministeriets område, indebærer en midlertidig lukning.

Det følger af dagtilbudslovens § 4, at kommunalbestyrelsen har pligt til at sørge for det nødvendige antal pladser i dag-, fritids- og klubtilbud m.v.

Der er endvidere i dagtilbudslovens §§ 11 og 12 fastsat regler om sprogvurdering og sprogstimulering, herunder at forældre har pligt til at lade deres barn deltage i sprogvurdering og sprogstimulering. Hvis forældrene ikke lever op til forpligtelsen, skal kommunalbestyrelsen træffe beslutning om standsning af børneydelsen.

Det følger af dagtilbudslovens § 16 a, at alle daginstitutioner efter dagtilbudslovens § 19 skal have et sundt frokostmåltid alle hverdage. Forældrebestyrelsen i kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-4, kan beslutte at fravælge et sundt frokostmåltid efter dagtilbudslovens § 16 a, stk. 1.

Endelig er der i dagtilbudslovens §§ 44 a-44 g fastsat regler om obligatorisk læringstilbud til 1-årige børn i udsatte boligområder. Det følger bl.a. heraf, at forældre har pligt til at lade deres barn deltage i det obligatoriske læringstilbud. Hvis forældrene ikke lever op til forpligtelsen, skal kommunalbestyrelsen træffe beslutning om standsning af børneydelsen.

Der er endvidere i dagtilbudslovens § 32, stk. 1, § 57, stk. 2, og § 71, stk. 2, fastsat regler om forholdet mellem kommunens tilskud og forældrenes egenbetaling som andel af de budgetterede bruttodriftsudgifter til dag-, fritids- og klubtilbud.

Det foreslås i § 1, at børne- og undervisningsministeren for tilbud efter dagtilbudsloven, der er eller har været omfattet af foranstaltninger iværksat efter regler fastsat i henhold til § 22, stk. 1, i lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme, vil kunne fastsætte regler, som fraviger bestemmelser i dagtilbudsloven og regler fastsat i medfør heraf, herunder om kommunernes forsyningsforpligtelse, pasningsgaranti, sprogvurdering og sprogstimulering, et sundt frokostmåltid, tilskud, egenbetaling og forældrebetaling samt obligatorisk læringstilbud til 1-årige børn i udsatte boligområder.

Bemyndigelsen vil kunne bruges til at fastsætte regler om pasningsgaranti m.v. i de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen grundet foranstaltninger iværksat efter regler fastsat i henhold til § 22, stk. 1, i lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme, ikke kan tilbyde tilstrækkelige pladser i tilbud efter dagtilbudsloven. Der vil bl.a. kunne fastsættes regler om, at kommunalbestyrelsen i en afgrænset periode ikke vil være forpligtet i forhold til alle børn til at efterleve reglerne om forsyningsforpligtelse og pasningsgaranti. Dette vil fx også kunne omfatte dagtilbudslovens regler om brud på pasningsgarantien, hvor kommunalbestyrelsen efter dagtilbudsloven skal hæve tilskudsprocenten til forældrene med 3 procentpoint. Der vil samtidig kunne fastsættes regler om, at kommunalbestyrelsen i en afgrænset periode ikke kan tilbyde sprogvurdering og sprogstimulering samt obligatorisk læringstilbud til alle børn i målgruppen. Dette vil i begge tilfælde også omfatte forældrenes forpligtelse til at lade deres børn deltage i de pågældende tilbud samt kommunalbestyrelsens beslutninger om standsning af børneydelsen.

Bemyndigelsen vil endvidere fx kunne anvendes til at fastsætte regler om tilskud til og forældrebetaling for dagtilbud, fritids- og klubtilbud m.v. efter dagtilbudslovens regler samt skolefritidsordninger efter folkeskolelovens regler, herunder mulighed for at fravige reglerne om tilskud og forældrebetaling på disse områder.

Dette vil bl.a. kunne omfatte forældrenes betaling for tilbud og frokostordninger samt kommunale tilskud til kommunale og private tilbud. Der vil endvidere kunne fastsættes regler, der fraviger dagtilbudslovens bestemmelser om perioden, hvor kommunalbestyrelsen kan opkræve forældrebetaling efter dagtilbudsloven, herunder fx at den afgrænses til at have en nærmere bestemt varighed.

Bemyndigelsen vil desuden fx kunne bruges til at ændre de i dagtilbudslovens § 32, stk. 1, § 57, stk. 2, og § 71, stk. 2, fastsætte procentgrænser for forældrenes egenbetaling, hvis det viser sig, at egenbetalingens andel af de budgetterede bruttodriftsudgifter ændres som følge af de særlige forhold som følge af COVID-19-foranstaltninger. Det bemærkes herved, at kommunerne efter de almindelig gældende regler opkræver forældrenes egenbetaling også i periode, hvor dagtilbud m.v. er berørt af COVID-19-foranstaltninger og børnene er indskrevet i et tilbud.

Forslaget vedrører i øvrigt ikke private aktører, som driver privatinstitutioner og private fritidshjem samt private pasningsordninger efter dagtilbudsloven. Opkrævning af forældrebetalingen i disse tilbud er et privatretligt anliggende. Herudover vil tilbuddene fortsat være berettiget til tilskud efter relevant lovgivning, så længer der er børn optaget.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Gældende lovgivning på Børne- og Undervisningsministeriets område indeholder ikke bestemmelser om etablering af nødundervisning, der kan finde anvendelse, hvis sundhedsmyndighederne som led i smitteforebyggende foranstaltninger for at begrænse spredningen af COVID-19 har udstedt påbud, der for skoler, uddannelsesinstitutioner m.v. på Børne- og Undervisningsministeriets område, indebærer en midlertidig lukning.

Det følger af det foreslåede stk. 1, at private og offentlige skoler, uddannelsesinstitutioner og andre institutioner, der er omfattet af foranstaltninger iværksat efter regler fastsat i henhold til § 22, stk. 1, i lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme, der indebærer, at elever, kursister og eller deltagere ikke kan modtage den almindelige undervisning, i videst muligt omfang skal tilbydes nødundervisning i overensstemmelse med uddannelsens, fagets eller tilbuddets formål og målene for den pågældende aktivitet. Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at der kan gennemføres tiltag for så vidt muligt at sikre, at elever, kursister og deltagere i sådan situation ikke forsinkes i deres uddannelse, herunder i forhold til overgang til anden uddannelse, som følge af iværksættelse af smitteforebyggende foranstaltninger for at begrænse spredningen af COVID-19. Den foreslåede ordning med nødundervisning betyder også, at der ikke som udgangspunkt efterfølgende vil være behov for gennemførelse af erstatningsundervisning for de berørte elever, kursister og deltagere, hvis undervisning berøres af foranstaltningerne.

Nødundervisningen vil skulle gennemføres med udgangspunkt i formålet med den pågældende uddannelse og i de mål, der efter de pågældende uddannelseslove gælder for den pågældende aktivitet. Det vil være de enkelte institutioner, skoler eller tilbud, der har ansvaret for nødundervisningens kvalitet i henhold til de pågældende uddannelsers formål og målene for aktiviteten, herunder organisering og tilrettelæggelse. Det må forventes, at kvaliteten af nødundervisningen ikke ville kunne fastholdes på et niveau svarende til den almindelige undervisning under normale omstændigheder.

Forpligtelsen til at etablere nødundervisning vil omfatte både uddannelser, der afsluttes med en afgangsgivende eksamen som folkeskolen, erhvervsuddannelser eller de gymnasiale uddannelser, med beviser som fx forberedende grunduddannelse eller Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU) samt andre uddannelser som fx ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU).

Det vil være centralt, at der ved organiseringen og tilrettelæggelsen sikres, at nødundervisningen gennemføres på en måde, så der ikke opstår risiko for spredning af COVID-19. Uddannelsesinstitutionerne skal derfor ved organiseringen og tilrettelæggelsen af nødundervisningen følge sundhedsmyndighedernes vurdering med hensyn til, hvorvidt den påtænkte gennemførelse af nødundervisning vil kunne medføre risiko for spredningen af COVID-19.

Det forudsættes derfor, at nødundervisningen tilrettelægges, så lærere, børn, elever, kursister eller deltagere som udgangspunkt ikke fysisk skal mødes. Nødundervisningen kan fx gennemføres som fjernundervisning, dvs. en undervisningsform, hvor lærer og elev ikke er fysisk til stede på samme sted, men hvor det fysiske fremmøde erstattes af undervisning via digitale medier. Fjernundervisningen kan enten foregå synkront, hvor eleven følger undervisningen digitalt, mens der undervises, eller asynkront, fx ved hjælp af videoklip, der er tilgængelige online. Der vil ikke være noget til hinder for, at institutioner, skoler og tilbud eventuelt samarbejder om udarbejdelsen og gennemførelsen af fjernundervisning, herunder fx ved brug af fælles videomateriale.

Nødundervisningen kan også foregå ved brug af en kombination af analoge læremidler såsom bøger m.v., som uddannelsesstederne stiller til rådighed for elever, kursister eller deltagere til brug hjemme og digitale undervisningsmidler, som eleverne kan tilgå hjemmefra. Der vil også kunne bruges hjemmeopgaver, hvor elever, kursister eller deltagere kan aflevere deres besvarelse digitalt til uddannelsesstedet og derefter få tilbagemelding på opgavebesvarelsen i skriftlig form eller mundtligt via fx telefon eller internetbaseret tjenester. Herudover vil undervisningen i folkeskolen også kunne omfatte deltagelse i nationale test og trivselsmålinger.

I en situation hvor der ikke er mulighed for, at elever, kursister og deltagere kan møde på skoler og uddannelsessteder vil det være forudsat, at skoler og institutioner fortsat lever op til deres tilsynsforpligtelse på anden vis i videst muligt omfang og i relevant omfang. Det gælder både i relation til børn og unge, og navnlig med hensyn til udsatte og elever med særlige behov. Der vil på den baggrund kunne fastsættes regler om, at der i tilknytning til nødundervisningen skal implementeres løsninger, som sætter skoler og institutioner i stand til at have kontakt med eleverne i det nødvendige omfang.

Institutionen eller skolen vil derfor i planlægningen og gennemførelsen af nødundervisningen skulle have en særlig opmærksomhed på socialt og fagligt udfordrede elever, som ikke kan forvente støtte fra hjemmet. Derudover vil institutionen eller skolen skulle sikre vejledning til forældrene eller øvrige personer, der understøtter nødundervisningen, herunder i anvendelse af læremidlerne. Det vil i særlig grad gøre sig gældende i forhold til forældre, der fx ikke taler dansk eller er i udsatte positioner. Skolens leder vil endvidere skulle sikre, at eleverne deltager i nødundervisningen, og institutionen eller skolen vil have en særlig forpligtigelse til have et overblik over samt til at støtte socialt og fagligt udsatte elever, som ikke kan forventes at få den nødvendige støtte hjemmefra.

Uddannelsesstederne vil ikke i forbindelse med nødundervisningen kunne stille større og andre krav til elever og kursister med hensyn til deres egen anskaffelse af undervisningsmidler end de krav, der almindeligvis gælder for den pågældende undervisning. Det vil fx betyde, at i folkeskolen, hvor de nødvendige undervisningsmidler skal stilles vederlagsfrit til rådighed for eleverne, jf. § 19, stk. 1, i folkeskoleloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 823 af 15. august 2019, vil kommunen skulle stille det nødvendige digitale udstyr til rådighed for gennemførelsen af undervisningen, hvis en elev eller dennes forældre ikke har det fornødne udstyr. Det kan ikke kræves, at elever eller forældre selv anskaffer udstyr til nødundervisningen ud over det, som kan kræves til den almindelige undervisning. Tilsvarende gælder på de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser for elevers og kursisters anskaffelse af undervisningsmidler, hvor beløbsgrænsen på 2.500 kr. i bekendtgørelse nr. 1711 af 20. december 2006 om elevers og kursisters betaling for undervisningsmidler i de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne finder anvendelse.

Med det foreslåede stk. 2, 1. pkt., vil børne- og undervisningsministeren kunne fastsætte regler om gennemførelse af nødundervisning, herunder om rammer for og omfang af nødundervisning, brug af fjernundervisning og lignende i forbindelse med nødundervisning, om undervisning og aktiviteter, der ikke er omfattet af krav om gennemførelse af nødundervisning, og om forholdet mellem nødundervisning og den almindelige undervisning m.v. for de berørte elever, kursister og deltagere. Efter det foreslåede stk. 2, 2. pkt., kan børne- og undervisningsministeren i forbindelse med fastsættelse af regler om nødundervisning kunne supplere eller fravige bestemmelser i lovgivningen på Børne- og Undervisningsministeriets område og regler fastsat i medfør heraf, herunder om tilrettelæggelse, gennemførelse og placering af fag m.v. i uddannelsen, om varighed af undervisning, om fravær samt om ydelser til elever, kursister eller deltagere. Der vil endvidere efter det foreslåede stk. 2, 3. pkt., kunne fastsættes regler om aflysning, udskydelse eller omlægning af undervisning og praktik, idet der i denne henseende tages størst muligt hensyn til, at sådanne tiltag ikke giver elever, kursister eller deltagere ringere vilkår, end de ville have haft i det almindelige forløb.

Bemyndigelserne vil kunne bruges til at fastsætte regler om gennemførelse af nødundervisningen. Reglerne vil bl.a. kunne vedrøre krav til rammer og omfang af nødundervisning i bestemte fag eller for bestemte elevgrupper. Der vil fx kunne fastsættes regler om, at der skal bruges fjernundervisning med henblik på at sikre, at målene i bestemte fag kan opfyldes. Der vil endvidere kunne fastsættes regler om, organiseringen og tilrettelæggelsen af nødundervisningen skal ske i overensstemmelse med sundhedsmyndighedernes retningslinjer med hensyn til, hvorvidt det vil kunne medføre risiko for spredningen af COVID-19.

Der vil endvidere kunne fastsættes regler om, at bestemte former for undervisning eller aktiviteter ikke er omfattet af kravet om nødundervisning. Det kan fx være idrætsundervisning, der ikke kan gennemføres uden fysisk fremmøde eller samværsdelen af kurser på efterskoler eller frie fagskoler. Det kan også i tilfælde af omfattende sygdom blandt lærere blive nødvendigt at begrænse nødundervisning til uddannelser eller fag, hvor det er særligt påkrævet af hensyn til fx elevers muligheder for videre uddannelse.

Der vil endvidere kunne fastsættes regler om forholdet mellem nødundervisning og den almindelige undervisning m.v. for de berørte elever, kursister og deltagere. Det kan fx være regler om, hvordan en periode med nødundervisning indgår i det samlede uddannelsesforløb for de berørte elever, kursister og deltagere frem mod uddannelsens afslutning. Det kan også være nødvendigt med tiltag efter foranstaltninger mod spredningen af COVID-19 er ophævet, og den almindelige undervisning er genoptaget, men situationen ikke er normaliseret, som følge af afbrydelsen af den almindelige undervisning.

Der vil endvidere ved fastsættelse af regler kunne ske supplering og fravigelse af bestemmelser i uddannelseslovene og regler fastsat i henhold til uddannelseslovene om tilrettelæggelse, gennemførelse og placering af fag m.v. i uddannelsen og om varighed af undervisning. Det betyder, at der fx i forhold til gennemførelse kan fastsættes regler, der supplerer eller fraviger de gældende bestemmelser om krav til timetal eller til undervisningskompetence. Der vil fx på folkeskoleområdet kunne fastsættes regler, der supplerer eller fraviger de gældende bestemmelser om undervisningskompetence i tilfælde af omfattende sygdom blandt lærere. Der vil fx også kunne fastsættes regler om brug af fjernundervisning i folkeskolen eller på friskoler og private grundskoler, efterskoler og frie fagskoler, selvom fjernundervisning ikke efter de almindelige regler kan bruges på disse områder. Ligeledes vil der kunne fastsættes regler, der tillader brug af fjernundervisning i større omfang, end det følger af bestemmelserne i uddannelseslovene.

Derudover vil bestemmelser om elevers, kursisters og deltageres fravær kunne fraviges, således at de almindelige regler om fravær fra undervisningen tilpasses forholdene under en periode med nødundervisning, herunder så elever m.v. også er at anse for studieaktive i en periode med nødundervisning.

For folkeskolen kan der fx fastsættes regler om, at fravær fra nødundervisningen ikke registreres og indberettes. Det foreslåede vil ikke indebære, at der ændres på skolernes forpligtelse til at føre tilsyn med, at eleverne deltager i nødundervisningen og at følge op over for elever med særligt behov herfor, herunder elever med faglige udfordringer, eller hvor forholdene i hjemmet tilsiger det.

Der kan herudover bl.a. fastsættes regler, der indebærer, at elever m.fl., hvis uddannelse i en periode er omfattet af ordningen med nødundervisning, stadig anses for studieaktive, herunder fx i forhold til SU-reglerne. Det bemærkes, at elever og kursister i de gymnasiale uddannelser, der ikke deltager aktivt i tilbudt nødundervisning vil kunne blive anset for at have fravær. Ligeledes vil der kunne foretages tilpasninger af regler om ydelser til elever, kursister eller deltagere med henblik på at sikre forsørgelsesgrundlag for elever m.fl., der er berørte af foranstaltninger, der medfører, at deres undervisning ikke kan gennemføres som forudsat i lovgivningen. Der vil endvidere kunne fastsættes regler, der indebærer, at der sker aflysning, udskydelse eller omlægning af undervisning, idet der i denne henseende tages størst muligt hensyn til, at sådanne tiltag ikke giver elever, kursister eller deltagere ringere vilkår, end de ville have haft i det almindelige forløb. Det kan fx navnlig være tiltag og tilpasninger i forhold til at sikre, at de berørte vil kunne gå videre i et uddannelsesforløb, selvom almindelige forudsætninger herfor ikke er eller ikke fuldt ud er opfyldt. Eksempler herpå kan være udskydelse af undervisning, som medfører, at en obligatorisk faglig opgave ikke har kunnet indleveres eller at faglige undervisningskrav, som er en forudsætning til overgang til et højere niveau i uddannelsen, ikke har kunnet gennemføres, eller som anført ovenfor med henblik på at sikre de berørtes forsørgelsesgrundlag. Derimod er det ikke hensigten, at bestemmelsen vil blive anvendt til at etablere erstatningsundervisning for tabte undervisningstimer. Endelig kan det ikke udelukkes, at bemyndigelsen – afhængigt af udviklingen med COVID-19 udbruddet – vil blive anvendt til at fastsætte regler om tilrettelæggelsen af erhvervsuddannelsernes forløb, som vil kunne indebære, at elever på sundhedsområdet vil få omlagt en igangværende skoleperiode til praktik hos deres arbejdsgiver med henblik på, at de kan indgå i nødberedskabet.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Gældende lovgivning på Børne- og Undervisningsministeriets område indeholder ikke bestemmelser om gennemførelse af prøver og eksamener, hvor den almindelige undervisning ikke har kunnet gennemføres som følge af, at sundhedsmyndighederne som led i smitteforebyggende foranstaltninger for at begrænse spredningen af COVID-19 har udstedt påbud, hvorefter institutioner, skoler og tilbud på Børne- og Undervisningsministeriets område ikke må modtage børn, elever, kursister eller deltagere.

Det følger af den foreslåede stk. 1, 1. pkt., at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om udstedelse af beviser og om gennemførelse af prøver og eksamener for ansøgere, elever, kursister eller deltagere, hvis en privat eller offentlig skole, uddannelsesinstitution eller anden institution er eller har været omfattet af foranstaltninger iværksat efter regler fastsat i henhold til § 22, stk. 1, i lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme. Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at børne- og undervisningsministeren i den forbindelse kan supplere eller fravige bestemmelser i lovgivningen på Børne- og Undervisningsministeriets område og regler fastsat i medfør heraf, herunder om adgangen til at indstille sig til prøver, om prøvedatoer, om tidspunktet for aflæggelse af prøverne, om ophøjelse af standpunktskarakterer eller lignende til prøvekarakterer og om antallet af prøver, som indgår i eksamen eller om aflysning eller udskydelse af prøver, idet der i denne henseende tages størst muligt hensyn til, at sådanne tiltag ikke giver elever, kursister eller deltagere ringere vilkår, end de ville have haft i det almindelige forløb.

Den foreslåede bemyndigelse tager sigte på beviser, der skal udstedes, og prøver og eksamener, der skal aflægges med henblik på, at eksaminanden kan optages på en efterfølgende uddannelse, enten ungdomsuddannelser eller videregående uddannelse. Det vil med bemyndigelsen i videst muligt omfang blive søgt sikret, at de berørte ikke forsinkes i deres videre uddannelser som følge af, at afholdelsen af prøver må udskydes eller begrænses som følge af foranstaltninger mod COVID-19.

Der vil kunne fastsættes regler, der supplerer eller fraviger bestemmelser i uddannelseslovene om prøver og eksamener, herunder fx om adgangen til at indstille sig til prøver, om prøvedatoer, om tidspunktet for aflæggelse af prøverne, om ophøjelse af standpunktskarakterer eller lignende til prøvekarakterer og om antallet af prøver, som indgår i eksamen eller om aflysning eller udskydelse af prøver, idet der i denne henseende tages størst muligt hensyn til, at sådanne tiltag ikke giver elever, kursister eller deltagere ringere vilkår, end de ville have haft i det almindelige forløb. Det kan således fx fastsættes, at der skal aflægges et mindre antal prøver for at opnå en eksamen eller andre perioder for gennemførelse af prøverne, end det følger af lovgivningens bestemmelser. Det vil også kunne fastsættes, at standpunktskarakterer eller lignende ophøjes til prøvekarakterer og dermed kommer til at indgå på eksamensbeviser. Det vil også kunne omfatte standpunktskarakterer, der gives i henhold til bemyndigelsen i den foreslåede stk. 2 i uddannelser, hvor der ellers ikke gives standpunktskarakterer som fx uddannelsen til hf-eksamen eller almen voksenuddannelse. Der vil endvidere kunne fastsættes regler om, at personer, som har fået udstedt eksamensbevis, hvor standpunktskarakterer er blevet ophøjet til prøvekarakterer, fordi det ikke har været muligt at afholde prøverne, efterfølgende får mulighed for at aflægge den eller de pågældende prøver og få udstedt et nyt eksamensbevis på baggrund heraf. I forbindelse med nyt eksamensbevis vil der kunne ske genberegning af eksamensgennemsnittet. Personer, som i givet fald måtte vælge efterfølgende at aflægge prøverne, vil ikke have krav på yderligere undervisning m.v.

Afgangsbeviser, prøvebeviser eller eksamensbeviser, der udfærdiges til elever, kursister eller deltagere, hvis prøver eller eksamener er omfattet af regler fastsat efter det foreslåede stk. 1, vil have samme retsvirkning som afgangsbeviser, prøvebeviser eller eksamensbeviser, der er udstedt efter de almindelige regler i uddannelseslovene.

Det følger af det foreslåede stk. 2, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætter regler om, at der på uddannelser, hvor der ikke i lovgivningen om uddannelsen er bestemmelser om standpunktskarakterer, skal gives sådanne for elever eller kursister, hvis skole eller institution er eller har været omfattet af foranstaltninger iværksat efter regler fastsat i henhold til § 22, stk. 1, i lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme.

Bemyndigelsen tager særligt sigte på uddannelsen til hf-eksamen, hvor der ikke gives standpunktskarakterer, jf. lov om de gymnasiale uddannelser. Tilsvarende vil bemyndigelsen kunne bruges til, at der skal gives standpunktskarakterer på almen voksenuddannelse, jf. lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i uddannelsen til hf-eksamen og i uddannelsen til almen studentereksamen (avu-loven), jf, lovbekendtgørelse nr. 603 af 23. maj 2019. Der vil med den foreslåede bemyndigelse fx kunne fastsættes regler om, at der i en hf-eksamen kan indgå en eller flere standpunktskarakterer, hvis afholdelsen af prøver ikke har kunnet sket som følge af foranstaltninger mod COVID-19.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Gældende lovgivning på Børne- og Undervisningsministeriets område indeholder ikke bestemmelser om vejledning og optagelse på ungdomsuddannelserne, hvor ansøgernes skolegang og muligheder for at aflægge prøver og den optagende skole eller uddannelsesinstitutions mulighed for at gennemføre den sædvanlige vejledningsindsats og optagelsesproces er påvirket af, at sundhedsmyndighederne som led i smitteforebyggende foranstaltninger for at begrænse spredningen af COVID-19 har eller har haft udstedt påbud, hvorefter institutioner, skoler og tilbud på Børne- og Undervisningsministeriets område ikke må modtage børn, elever, kursister eller deltagere.

Bestemmelsen i det foreslåede stk. 1, 1. pkt., vil indebære, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om vejledning og om optagelse på ungdomsuddannelser for at afbøde følgerne af, at ansøgere eller de optagende private eller offentlige skoler eller uddannelsesinstitutioner er eller har været omfattet af foranstaltninger iværksat efter regler fastsat i henhold til § 22, stk. 1, i lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme. Bestemmelsen i stk. 1, 2. pkt., vil indebære, at børne- og undervisningsministeren i den forbindelse kan supplere eller fravige bestemmelser i lovgivningen på Børne- og Undervisningsministeriets område og regler fastsat i medfør heraf, herunder om forudsætninger for at have retskrav på optagelse, krav om optagelsesprøve, om uddannelsesparathedsvurdering og om ungdomsuddannelsesinstitutionernes underretning vedrørende vejledning i forhold til de unges valg af ungdomsuddannelse.

Den foreslåede bestemmelse vil kunne anvendes til at sikre, at ansøgere til ungdomsuddannelse, dvs. gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser, ikke mister muligheden for at blive optaget, fordi de ikke har haft mulighed for at opfylde de gældende optagelsesforudsætninger som følge af iværksættelse af smitteforebyggende foranstaltninger for at begrænse spredningen af COVID-19.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om optagelse for at afbøde følgerne af foranstaltninger for at hindre spredning af COVID-19. Det kan være fordi, ansøgere, der har været berørt af foranstaltningerne, ikke har kunnet gennemføre undervisning eller aflægge prøver, der er en forudsætning for at have retskrav på optagelse på den pågældende uddannelse. Det kan også være fordi, den optagende skole eller uddannelsesinstitution ikke kan gennemføre den almindelige optagelsesproces, herunder fx afholde optagelsesprøver eller lignende.

Der er flere steder i Børne- og Undervisningsministeriets lovgivning fastsat regler om adgang til og optagelse på ungdomsuddannelser, herunder regler om optagelse til de gymnasiale uddannelser i lov om de gymnasiale uddannelser og adgang til erhvervsuddannelserne i lov om erhvervsuddannelser. Efter de gældende regler er det eksempelvis en forudsætning for retskrav på optagelse til nogle uddannelser og forløb m.v., at ansøgeren har bestået folkeskolens afgangseksamen, samt har aflagt folkeskolens obligatoriske prøver eller har bekræftet et fagligt niveau ved folkeskolens obligatoriske prøver. Derudover er det på nogle områder en forudsætning for optagelse, at ansøgeren aflægger en optagelsesprøve.

Hvis skoler og institutioner m.v. er lukket for at begrænse spredning af COVID-19, kan det ikke udelukkes, at det i visse tilfælde kan blive umuligt at afholde eksempelvis folkeskolens obligatoriske 9.-klasseprøver eller obligatoriske optagelsesprøver, hvorved sådanne prøver ikke vil kunne danne grundlag for optagelse til en ungdomsuddannelse. Der vil i medfør af den foreslåede § 3 kunne fastsættes regler om udstedelse af beviser og om gennemførelse af prøver og eksamen, hvorfor det forventes, at der ikke vil kunne opstå problemer med ansøgere, der ikke kan få et bevis, der kan danne grundlag for optagelse på ungdomsuddannelserne.

Der vil imidlertid kunne opstå situationer, hvor fx bestemte prøver ikke har kunnet aflægges. Der vil med den foreslåede bestemmelse bl.a. kunne fastsættes regler, som fraviger krav om, at der skal være aflagt bestemte prøver som forudsætning for at kunne blive optaget eller som forudsætning for at have retskrav på optagelse. Der vil endvidere kunne fastsættes regler om, at ansøgere kan optages uden at have aflagt en optagelsesprøve, hvis sådanne ikke kan afholdes.

Der vil endvidere kunne fastsættes regler om, at ansøgere kan optages uden at have aflagt en optagelsesprøve, hvis sådanne ikke kan afholdes. Der vil endvidere kunne fastsættes regler om uddannelsesparathedsvurdering, herunder fx en fravigelse af kravet om, at det er alle afsluttende standpunktskarakterer, der skal medtages i vurderingen af, hvorvidt en elev er uddannelsesparat. Forslaget har til formål at hindre, at elever, som ikke har modtaget alle afsluttende standpunktskarakterer på grund af skolelukning, ikke kan få en uddannelsesparathedsvurdering eller ikke kan blive vurderet uddannelsesparate.

På vejledningsområdet vil der med den foreslåede bestemmelse eksempelvis kunne fastsættes regler om, at kravet om ungdomsuddannelsesinstitutioners underretning om unges generelle forudsætninger for at få udbytte af undervisningen vil kunne fraviges, hvis det forudsatte møde i forbindelse hermed ikke i praksis vil kunne gennemføres, fx virtuelt.

Bestemmelsen i stk. 2 indebærer, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at en prøvefri skole skal give standpunktskarakterer eller anden form for bedømmelse for elever, der vil søge om optagelse på en ungdomsuddannelse, hvor det ikke er muligt at afholde optagelsesprøver som følge af foranstaltninger iværksat efter regler fastsat i henhold til § 22, stk. 1, i lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme.

Den foreslåede bestemmelse tager sigte på, at elever på prøvefrie privat- og friskoler, efterskoler og frie fagskoler, der efter de gældende optagelsesregler for de gymnasiale uddannelser skal til en optagelsesprøve, men hvor den optagende uddannelsesinstitution ikke kan afholde optagelsesprøve kan få et optagelsesgrundlag i form af standpunktskarakterer eller anden form for bedømmelse, herunder evt. en kombination heraf, der kan danne grundlag for optagelsen. Da det vil være den skole, hvorpå de har gennemført deres skolegang, der kender ansøgeren, indebærer det foreslåede, at det kan fastsættes, at den skole skal give en standpunktskarakter eller anden form for bedømmelse, også selvom skolen er prøvefri.

Der henvises til i øvrigt til afsnit 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Gældende lovgivning på Børne- og Undervisningsministeriets område indeholder ikke bestemmelser om etablering af nødundervisning eller andre foranstaltninger som følge af, at sundhedsmyndighederne som led i smitteforebyggende foranstaltninger for at begrænse spredningen af COVID-19 har udstedt påbud, hvorefter institutioner, skoler og tilbud på Børne- og Undervisningsministeriets område ikke må modtage børn, elever, kursister eller deltagere. Gældende lovgivning giver endvidere ikke mulighed for at fravige regler i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag eller lov om erhvervsuddannelser i sådanne tilfælde.

Bestemmelsen i det foreslåede § 5 vil indebære, at der kan fastsættes regler, der supplerer eller fraviger bestemmelserne i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og bestemmelser i andre love på Børne- og Undervisningsministeriets område og regler udstedt i medfør heraf, hvorefter Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag eller institutioner for erhvervsrettet uddannelse administrerer udbetaling af ydelser, med henblik på, at ydelser kan udbetales til arbejdsgivere, institutioner, faglige udvalg eller elever, uanset at elevernes uddannelsesinstitution er eller har været omfattet af foranstaltninger iværksat efter regler fastsat i henhold til § 22, stk. 1, i lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme.

Bestemmelsen vil således kunne anvendes til at fastsætte regler i relation til de nævnte tilskudsmodtagere for så vidt angår elever, som modtager nødundervisning i en skoleperiode omfattet af en uddannelsesaftale efter den foreslåede § 2, som aflægger prøver og eksamener efter den foreslåede § 3, hvis skoleundervisning i en skoleperiode omfattet af en uddannelsesaftale aflyses helt eller delvist som følge af, at elevernes uddannelsesinstitution er eller har været omfattet af foranstaltninger iværksat efter regler fastsat i henhold til § 22, stk. 1, i lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme, forudsat eleven ikke indgår i virksomhedens produktion i den omhandlede periode, eller hvis skoleophold omfattet af en uddannelsesaftale eller skolepraktik forlænges som følge af, at elevernes uddannelsesinstitution er eller har været omfattet af foranstaltninger iværksat efter regler fastsat i henhold til § 22, stk. 1, i lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme. Bestemmelsen vil bl.a. kunne anvendes til fravigelse af krav om, hvor eller i hvilken form skoleundervisningen skal være foregået for at udløse tilskud, at skoleundervisningen skal have været helt eller delvist afholdt, beregning og administration af tilskud, udbetaling, efterregulering, afskæring, modregning og tilbagebetaling, klageadgang, tidspunkter for indberetning af undervisning, skoleophold el.lign., frister for ansøgninger m.v. og om administration af ordningerne i øvrigt.

I forhold til lønrefusion vil der eksempelvis kunne etableres en ordning, hvorefter institutionerne indberetter de planlagte skoleuger til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, hvorefter der udbetales lønrefusion. Såfremt der senere skal afholdes nye skoleperioder med lønrefusion, vil dette indebære en ekstra udgift for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Denne ekstra udgift vil i givet fald blive afholdt inden for den samlede økonomi i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Hvis et skoleophold forlænges, vil institutionerne skulle ændre dette i de studieadministrative systemer, så ændringerne automatisk bliver overført til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Med disse ændringer vil der være sikret hjemmel til fortsat udbetalinger af ydelser fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag selvom der sker ændringer af rammerne for uddannelserne m.v. som følge af COVID-19-foranstaltninger.

Det bemærkes, at bemyndigelserne vil kunne anvendes til at udstede regler, der supplerer eller fraviger gældende regler udstedt af bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i medfør af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Gældende lovgivning på Børne- og Undervisningsministeriets område indeholder ikke bestemmelser om særlige tilskud til nødundervisning eller regulering af de ordinære statstilskud til uddannelsesinstitutioner som følge af, at sundhedsmyndighederne som led i smitteforebyggende foranstaltninger for at begrænse spredningen af COVID-19 har udstedt påbud, hvorefter institutioner, skoler og tilbud på Børne- og Undervisningsministeriets område ikke må modtage børn, elever, kursister eller deltagere.

Det følger af det foreslåede stk. 1, at børne- og undervisningsministeren kan yde særlige tilskud til de skoler, institutioner eller tilbud, der modtager statslige tilskud til gennemførelse af deres aktiviteter, hvis skolen eller institutionen er eller har været omfattet af foranstaltninger iværksat efter regler fastsat i henhold til § 22, stk. 1, i lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme. De særlige tilskud kan fx være til merudgifter i forbindelse med gennemførelse af nødundervisning. De institutioner, der modtager statstilskud, og som med den foreslåede bestemmelse kan ydes særlige tilskud, er institutioner omfattet af lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om efterskoler og frie fagskoler, lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. Det bemærkes, at Sankt Anne Gymnasium, der drives af Københavns Kommune, også vil være omfattet af muligheden for særlige tilskud for så vidt aktiviteter, hvortil der ydes statslige tilskud. Der ydes i dag statstilskud til gymnasieafdelingen, og der vil kunne ydes statstilskud til de tre sidste klassetrin af europaskolen, når denne undervisning udbydes.

Bemyndigelserne i den foreslåede stk. 3 har til hensigt at sikre, at institutionerne får statstilskud som normalt for perioden med nødundervisning. Institutionerne vil som udgangspunkt modtage de ordinære statslige tilskud også i den periode, hvor de ikke må modtage børn, elever, kursister eller deltagere, hvis de almindelige tilskudsbetingelser er opfyldt. Der vil dog kunne være tilskudsbetingelser for de ordinære tilskud, der ikke er opfyldt, når undervisningen gennemføres som nødundervisning eller aktiviteten ikke kan gennemføres som fx samværsdelen af et efterskoleophold, hvor elever er sendt hjem. Særligt for tilskudsudløsende aktivitet som fx udbud af International Baccalaureate, der ikke er omfattet af Børne- og Undervisningsministeriets uddannelseslovgivning forudsættes det, at institutioner søger så vidt muligt at gennemføre den tilskudsudløsende aktivitet med tiltag svarende til fx nødundervisning efter forslagets § 2.

Såfremt der skulle vise sig merudgifter forbundet med gennemførelse af nødundervisningen, har det foreslåede stk. 1 til formål at tilvejebringe hjemmel til at yde særlige tilskud til hel eller delvis dækning heraf. Særlige tilskud kan efter omstændighederne også blive relevant i en periode umiddelbart efter en midlertidig lukning af skoler og uddannelsesinstitutionerne for at sikre en forsvarlig og hensigtsmæssig afvikling af den resterende del af et skoleår eller et uddannelsesforløb. Der vil ved aktstykke kunne optages bevillingsmæssig hjemmel til særlige tilskud til dækning heraf. Den foreslåede bestemmelser er alene en materiel hjemmel til ydelse af særlige tilskud, hvortil der måtte blive tilvejebragt bevillingsmæssig hjemmel ved aktstykke. De almindelige regler i institutionslovene om institutionernes brug af midlerne, regnskab og revision vil finde anvendelse for de særlige tilskud.

Med det foreslåede stk. 2 kan børne- og undervisningsministeren fastsatte regler om de særlige tilskud. Der vil kunne være tale om regler om administrationen af sådanne tilskud, herunder fx ansøgning, udbetaling, tilbagebetaling m.v.

Med det foreslåede stk. 3 kan børne- og undervisningsministeren fastsætte regler om de statslige tilskud til private og offentlige skoler, uddannelsesinstitutioner og andre institutioner, der er eller har været omfattet af foranstaltninger iværksat efter regler fastsat i henhold til § 22, stk. 1, i lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme, der supplerer eller fraviger bestemmelser i lovgivningen på Børne- og Undervisningsministeriets område og regler fastsat i medfør heraf, om disse tilskud.

Der vil kunne fastsættes regler, der fx fraviger bestemmelser om statslige tilskud med hensyn til aktivitetskrav eller lignende, der ikke kan opfyldes som følge af påbud om ikke at modtage børn, elever, kursister eller deltagere på skolen eller institutionen. Særligt med hensyn til korte uddannelsesforløb, der ikke kan gennemføres, kan det bliver nødvendigt at fravige krav til den uddannelsesaktivitet, som tilskuddene er betinget af, herunder evt. helt at fravige kravet om gennemførelse af aktiviteten. Hjemlen vil således kunne anvendes til at sikre, at gældende krav for opgørelse af tilskudsberettiget aktivitet til beregning og udbetaling af ordinære tilskud til skoler, institutioner og tilbud ikke medfører uhensigtsmæssige økonomiske konsekvenser for de perioder, hvor skoler, institutioner og tilbud grundet et påbud ikke må modtage elever, kursister eller deltagere, men har gennemført nødundervisning eller haft aktiviteter, der ikke har kunnet gennemføres som fx samværsdelen af et efterskoleophold. Det vil fx kunne fastsætte, at de ordinære tilskud ydes selvom undervisning som led i nødundervisning ikke er gennemført som tilstedeværelsesundervisning, men som fjernundervisning.

Det bemærkes, at efter lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 598 af 16. maj 2019, opkræver uddannelsesinstitutioner endvidere betaling svarende til de statslige tilskud fra kommuner og andre aktører, såfremt elven, kursisten eller deltageren er omfattet af udvalgte bestemmelser i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 548 af 7. maj 2019. I disse tilfælde opkræver uddannelsesinstitutionen således kommunen eller anden aktør det beløb, som eleven, kursisten eller deltageren ellers ville have udløst i statstilskud. Ordningen omfatter bl.a. betaling for ledige borgere, der som del i beskæftigelsesindsatsen deltager i arbejdsmarkedsuddannelser for at blive opkvalificeret eller omskolet til nye jobfunktioner på arbejdsmarkedet. Kommunerne og anden aktør vil fortsat skulle yde uddannelsesinstitutionen betaling svarende til statslige tilskud selvom uddannelsesaktiviteten er berørte af COVID-19-foranstaltninger.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Gældende lovgivning om deltagerbetaling på Børne- og Undervisningsministeriets område indeholder ikke bestemmelser om tiltag, der kan finde anvendelse, hvis sundhedsmyndighederne som led i smitteforebyggende foranstaltninger for at begrænse spredningen af COVID-19 har udstedt påbud, der for dagtilbud, skoler, uddannelsesinstitutioner m.v. på Børne- og Undervisningsministeriets område, indebærer en midlertidig lukning.

Gældende lovgivning indeholder regler om deltagerbetaling på en række tilbud inden for voksen- og efteruddannelsesområdet, herunder arbejdsmarkedsuddannelser, anden erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, almen voksenuddannelse og højere forberedelseseksamen tilrettelagt som enkeltfag. Hertil kommer regler om deltagerbetaling forbundet med ophold på kostafdelinger.

Med det foreslåede § 7, 1. pkt., foreslås det, at deltagerbetaling m.v. i henhold til lovgivningen på Børne- og Undervisningsministeriets område til private og offentlige skoler, uddannelsesinstitutioner og andre institutioner, der er omfattet af foranstaltninger iværksat efter regler fastsat i henhold til § 22, stk. 1, i lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme, der indebærer, at elever, kursister eller deltagere i en periode ikke kan modtage den almindelige undervisning, tilbud om kost og logi på kostafdelinger, skolehjem og lignende eller pasning i en skolefritidsordning, jf. folkeskolelovens § 3, stk. 7, opkræves efter de almindelige gældende regler herom i lovgivningen på Børne- og Undervisningsministeriets område, uanset at undervisningen erstattes af nødundervisning, eller at adgangen til kost og logi eller skolefritidsordningen er begrænset.

Det foreslåede vil omfatte deltagerbetaling m.v. til institutioner for forberedende grunduddannelse, institutioner for erhvervsrettet uddannelse og om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse samt fx private udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser, hvor der i lovgivningen på Børne- og Undervisningsministeriets område er bestemmelser om opkrævning af deltagerbetaling i forbindelse med deltagelse i undervisning, hvortil der ydes statstilskud. Det foreslåede vil endvidere omfatte kommunalbestyrelsens opkrævning af betaling efter folkeskolelovens § 50, stk. 2, af forældre til børn, der er optaget i en skolefritidsordning, jf. folkeskolelovens § 3, stk. 7.

Med det foreslåede vil deltagerbetalingen m.v. for igangværende aktiviteter ikke blive berørt af foranstaltninger iværksat for at begrænse spredningen af COVID-19. Det bemærkes, at for ikke igangværende aktiviteter – fx kurser, der aflyses på institutionens foranledning som følge af COVID-19-foranstaltninger, vil det bero på de almindelig gældende regler for disse aktiviteter, hvorvidt der vil skulle ske tilbagebetaling af deltagerbetaling m.v.

Med § 7, 2. pkt., foreslås det, at deltagerbetalingen m.v. dog højst kan udgøre kommunens, skolens eller institutionens samlede udgift til den undervisning, det tilbud om kost og logi eller den skolefritidsordning deltagerbetalingen m.v. vedrører i perioden fra lovens ikrafttrædelsen til den 1. marts 2021.

Det indebærer således, at den betaling virksomheder, elever, kursister m.v. skal betale for perioden fra lovens ikrafttrædelse til den 1. marts 2021 ikke kan blive større end udgifter ved undervisningen eller tilbuddet om kost og logi i den perioden, hvor eleven eller kursisten er tilmeldt undervisningen eller tilbuddet om kost og logi i perioden.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Gældende lovgivning om tilskud på Børne- og Undervisningsministeriets område indeholder ikke bestemmelser om tiltag, der kan finde anvendelse, hvis sundhedsmyndighederne som led i smitteforebyggende foranstaltninger for at begrænse spredningen af COVID-19 har udstedt påbud, der for dagtilbud, skoler, uddannelsesinstitutioner m.v. på Børne- og Undervisningsministeriets område, indebærer en midlertidig lukning.

Med det foreslåede stk. 1 kan børne- og undervisningsministeren, hvis ministeren ikke finder, at virksomhed på en privat eller offentlig skole, uddannelsesinstitution og anden institution, som modtager statslige tilskud til gennemførelse af deres undervisningsaktiviteter ikke er i overensstemmelse med regler fastsat efter § 2, § 3 eller § 4, udstede påbud til skolen eller uddannelsesinstitutionen om at ændre den pågældende virksomhed.

De institutioner, der modtager statstilskud, og som der efter den foreslåede bestemmelse kan gives påbud til, er institutioner omfattet af lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 816 af 14. august 2019, lov om efterskoler og frie fagskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 815 af 14. august 2019, lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 6. januar 2020, lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 604 af 24. maj 2019, lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 597 af 16. maj 2019, og lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 596 af 16. maj 2019 Det bemærkes, at gymnasieafdelingen på Sankt Annæ Gymnasium, der drives af Københavns Kommune, også modtager statslige tilskud og derfor også vil være omfattet af muligheden for påbud om gennemførelsen af fx nødundervisning og af prøver og eksamener.

Påbudsmuligheden vil kunne bruges over for institutioner, der ikke gennemfører nødundervisning efter den foreslåede § 2 eller kun gøre det i meget begrænset omfang, der ikke kan anses for begrundet i institutionernes forhold, herunder fx sygemeldte lærere. Endvidere vil der kunne gives påbud til institutioner, der gennemfører nødundervisning, der efter sundhedsmyndighedernes vurdering vil kunne medføre risiko for spredningen af COVID-19. Der vil endvidere kunne gives påbud til institutioner, der ikke udsteder beviser eller gennemfører prøver og eksamener i overensstemmelse med regler fastsat i henhold til den foreslåede § 3. Der vil endvidere kunne gives påbud til institutioner, der ikke følger regler om optagelse efter den foreslåede § 4, herunder til prøvefrie fri- og privatskoler, der ikke følger regler om at give standpunktskarakterer eller anden form for bedømmelse for elever.

Det er ikke vurderet nødvendigt med hjemmel for påbud til kommunale eller regionale institutioner.

Med det foreslåede stk. 2 foreslås, at der for påbud efter stk. 1 vil gælde bestemmelser i Børne- og Undervisningsministeriets lovgivning om adgang til at tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis.

For institutioner, der ikke efterlever et påbud, vil børne- og undervisningsministeren således i henhold til bestemmelserne i lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om efterskoler og frie fagskoler, lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. kunne tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis tilskud. Det gælder både institutionens ordinære statslige tilskud i henhold til de nævnte love og eventuelle særlige tilskud i henhold til den foreslåede § 6.

Det bemærkes, at de almindelige bestemmelser i lovgivningen om børne- og undervisningsministerens tilsyn med institutionerne og institutionernes oplysningsforpligtelser over for børne- og undervisningsministeren også vil gælde for institutionernes aktiviteter med nødundervisning m.v. i henhold til denne lov.

Gældende lovgivning på Børne- og Undervisningsministeriets område indeholder generelt ikke bestemmelser om tiltag, der kan finde anvendelse, hvis sundhedsmyndighederne som led i smitteforebyggende foranstaltninger for at begrænse spredningen af COVID-19 har udstedt påbud, der for dagtilbud, skoler, uddannelsesinstitutioner m.v. på Børne- og Undervisningsministeriets område, indebærer en midlertidig lukning.

Det foreslås i stk. 1, at hvis børne- og undervisningsministeren har bemyndiget en styrelse under Børne- og Undervisningsministeriet til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren, kan styrelsens afgørelser ikke indbringes for ministeren, jf. dog stk. 2.

Det foreslåede stk. 1 vil indebære, at børne- og undervisningsministeren med henblik på en effektiv og hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcerne kan henlægge opgaver til styrelser inden for ministeriets ressort. Forslaget vil endvidere betyde, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte, at i de tilfælde, hvor kompetencen er delegeret fra Børne- og Undervisningsministeriet til en styrelse, vil styrelsens afgørelser være den endelige administrative afgørelse, ligesom ministeriets afgørelser har været det.

Det foreslås i stk. 2, at børne- og undervisningsministeren dog fastsætte regler om, at visse typer af afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, i et nærmere bestemt omfang kan indbringes for ministeren. Det fremgår endvidere, at ministeren i den forbindelse kan fastsætte regler om adgangen til at klage og fremgangsmåden herved.

Det foreslåede stk. 2 indebærer, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om fremgangsmåden ved indgivelse af klager, herunder fx at en klage først skal sendes til styrelsen, der så skal vurdere sagen med henblik på, om afgørelsen skal ændres, eller klagen sendes videre til ministeriet med styrelsens udtalelse, eller fastsætte regler om at afgørelser truffet af styrelser under Børne- og Undervisningsministeriet ikke kan påklages til ministeriet, så styrelsens afgørelse bliver den endelige administrative afgørelse af sagen.

Bestemmelsen foreslås indført for at bringe lovforslaget i overensstemmelse med den almindelige lovgivningspraksis på Børne- og Undervisningsministeriets område.

Det foreslås med stk. 1, at loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.

Det foreslås med stk. 2, at loven kan stadfæstes straks efter vedtagelsen. Ifølge grundlovens § 42, stk. 7, kan et lovforslag, som kan undergives folkeafstemning, i særdeles påtrængende tilfælde stadfæstes straks efter dets vedtagelse, når forslaget indeholder bestemmelse herom. Som følge af lovforslagets formål med at skabe hjemmel for foranstaltninger på børne- og undervisningsområdet til forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med COVID-2019 findes det hensigtsmæssigt, at loven kan stadfæstes straks efter vedtagelsen, således at loven kan få virkning hurtigst muligt.

Det foreslås med stk. 3, 1. pkt., at loven ophæves den 1. marts 2021. Forslaget indebærer, at loven automatisk ophæves, medmindre Folketinget forinden beslutter at forlænge lovens gyldighedsperiode. Det forudsættes i den forbindelse, at der forud for en eventuel videreførelse af loven skal foretages en vurdering af lovens anvendelse, effekter og konsekvenser for retssikkerheden.

De foreslåede tiltag ved lovforslaget tager sigte på at kunne håndtere den situation, der er opstået i foråret 2020 som følge af COVID-2019. Ophævelsen den 1. marts 2021 svarer til den ophævelsesbestemmelse, der er i det af Folketinget den 12. marts 2020 vedtagne lovforslag nr. L 133 om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (Udvidelse af foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.). Det er således hensigten, at loven alene vil skulle gælde i den periode, hvor der er iværksat foranstaltninger efter lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme for at inddæmme og forebygge udbredelsen af COVID-19. Hvis der i foråret 2021 stadig er behov for særlige foranstaltninger til forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med COVID-19 vil børne- og undervisningsministeren fremsætte lovforslag med henblik på forlængelse af lovens gyldighed og om eventuel yderligere foranstaltninger, der måtte være nødvendige i den situation. Det forudsættes i den forbindelse, at der forud for en eventuel videreførelse af loven skal foretages en vurderingen af lovens anvendelse, effekter og konsekvenser for børn og unges forhold.

Det foreslås med stk. 3, 2. pkt., at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte overgangsordninger i forbindelse med lovens ophævelse. Det forudsættes, at overgangsordningen vil blive fastsat med henblik på at kunne sikre den mest smidige overgang. Det kan omfatte ordninger, hvor der som følge af ophør af en periode, hvor skolen m.v. har været helt eller delvist lukket, opstår særlige behov for fleksible løsninger, eksempelvis særlige rammer for erhvervsuddannelseselevers tilbagegang til skoleundervisning, idet omfang de i lukkeperioden i stedet for skoleundervisning har haft mulighed for at være i praktik i en virksomhed, eller prøver, eksamener, som evt. kan bliver påvirket på trods af, at der ikke længere er lukning.

Det følger af den foreslåede § 11, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Loven gælder ikke, fordi undervisningsområdet er overtaget af såvel Færøernes Hjemmestyre som Grønlands Selvstyre.