Lovforslag som fremsat nr. 1991/1 LSF 274 af 24. april 1992

Oversigt (indholdsfortegnelse)

Nr LSF 274

Forslag til Lov om ændring af visse love inden for Justitsministeriets område (Betalingsbestemmelser)

Fremsat af justitsministeren (Engell)

den 24. april 1992

Vedtaget ved tredjebehandling den 14. maj 1992

Lov nr. 386 af 20/05/1992

Den fulde tekst

§ 1

I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 765 af 16. november 1990, som ændret senest ved lov nr. 942 af 27. december 1991, foretages følgende ændringer:

1. § 56, stk. 5, 2. pkt., affattes således:

»Justitsministeren fastsætter endvidere bestemmelser om betingelserne for at få udstedt kørekort, herunder om køreprøven, samt om kørekortets udseende og indhold.«

2. § 60, stk. 4, affattes således:

» Stk. 4. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om orienterende køreprøve, herunder om inddragelse af førerretten i medfør af stk. 3.«

3. § 63, stk. 4, 2. pkt., affattes således:

»Justitsministeren kan fravige reglerne i stk. 1 og 2 for øvelseskørsel på vej.«

4. § 66, stk. 4, affattes således:

» Stk. 4. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om kørelæreruddannelsen, om prøven, om meddelelse af godkendelsen og om kørelærernes virksomhed.«

5. § 73, stk. 1, affattes således:

»Justitsministeren fastsætter bestemmelser om:

1) registrering,

2) nummerplader,

3) medbringelse af registreringspapirer under kørslen og

4) midlertidig eller lejlighedsvis kørsel med registreringspligtigt køretøj, der ikke er registreret.«

6. § 73 a, stk. 1, affattes således:

»Justitsministeren kan fastsætte regler om køretøjsejeres adgang til at vælge en bestemt kombination af tal og bogstaver på køretøjets nummerplader (ønskenummerplader).«

7. § 75, stk. 3, affattes således:

» Stk. 3. Justitsministeren fastsætter bestemmelser om godkendelse efter stk. 1.«

8. § 78, stk. 2, ophæves, og stk. 3 bliver herefter stk. 2.

9. I § 107 indsættes som stk. 3:

» Stk. 3. Ved registrering m.v. af forsikringsbevis for et motordrevet køretøj betales 7 kr. af vedkommende forsikringsselskab.«

10. § 121, stk. 5, affattes således:

» Stk. 5. Afgiften udgør 400 kr.«

11. Efter § 124 indsættes som nyt kapitel:

»Kapitel 17 a

Betalingsbestemmelser

Køreprøver, kørekort m.v.

§ 124 a. For afholdelse af køreprøve betales 450 kr. Afholdes teoriprøve til erhvervsmæssig personbefordring samtidig med teoriprøve til stor lastbil og bus, betales 450 kr. for hver af prøverne.

Stk. 2. For køreprøver til motorcykel med sidevogn og almindelig bil med stort påhængskøretøj betales 200 kr.

Stk. 3. For orienterende køreprøver betales 450 kr. For første orienterende køreprøve betales dog ikke, medmindre prøven aflægges i medfør af § 60, stk. 2 eller stk. 3.

§ 124 b. Udebliver en ansøger fra en berammet teoretisk eller praktisk køreprøve uden at have meddelt forfald senest kl. 12.00 tre hverdage før prøven, eller bestås en del af prøven ikke, skal der, før ny prøve berammes, ske fornyet betaling, medmindre forfaldet skyldes ansøgerens eller kørelærerens dokumenterede sygdom.

§ 124 c. I følgende tilfælde betales 200 kr.:

1) for ombytning af udenlandsk kørekort til dansk kørekort,

2) for udstedelse af duplikatkørekort i anledning af, at det oprindelige kørekort er bortkommet eller beskadiget,

3) for udstedelse af duplikatkørekort i anledning af, at kørekortindehaveren ønsker ændringer anført i kørekortet,

4) for fornyelse af kørekort med kørelærergodkendelse og

5) for fornyelse af kørekort til erhvervsmæssig personbefordring, jf. dog stk. 5.

Stk. 2. For udstedelse af midlertidigt erstatningskørekort til kørsel i udlandet betales 150 kr.

Stk. 3. For fornyelse af kørekort for ansøgere, der er fyldt 70 år, betales 30 kr.

Stk. 4. Fornyelse af kørekort, der er tidsbegrænset som følge af helbredsmæssige forhold, sker uden betaling for ansøgere, der ikke er fyldt 70 år.

Stk. 5. For fornyelse af kørekort til erhvervsmæssig personbefordring, der på grund af helbredsmæssige forhold er tidsbegrænset, betales 100 kr.

Stk. 6. For udstedelse af internationalt kørekort betales 25 kr.

§ 124 d. For udstedelse af knallertbevis betales 100 kr.

§ 124 e. For afholdelse af kørelærerprøve betales 250 kr. for hver kategori. Såfremt der aflægges prøve til almindelig bil samtidig med prøve til motorcykel betales dog 400 kr.

Stk. 2. Betalingen omfatter både den skriftlige og den mundtlige prøve. Udebliver en ansøger fra en berammet prøve uden at have meddelt forfald senest kl. 12.00 dagen før, eller bestås en del af prøven ikke, skal der, før ny prøve afholdes, ske fornyet betaling. Dette gælder, både når den skriftlige prøve ikke bestås, og når den er bestået, samt når ansøgeren udebliver fra en af disse prøver.

Godkendelse af køretøjers indretning og udstyr

§ 124 f. For standardtypegodkendelse af biler betales 2.000 kr. For standardtypegodkendelse af andre køretøjer betales 1.500 kr., for knallerter og motorcykler dog henholdsvis 900 kr. og 1.000 kr.

Stk. 2. For typegodkendelse af biler med flere end 2 aksler betales 2.500 kr. For typegodkendelse af biler med 2 aksler, påhængsvogne med tilladt totalvægt over 3.500 kg og sættevogne betales 2.000 kr. For typegodkendelse af påhængsvogne med tilladt totalvægt indtil 3.500 kg betales 1.500 kr.

Stk. 3. For udstedelse af godkendelseserklæring for bil med flere end 2 aksler betales 500 kr. For udstedelse af godkendelseserklæring for bil med 2 aksler samt andet køretøj betales 400 kr., for påhængsvogn med tilladt totalvægt indtil 3.500 kg samt campingvogn dog 300 kr.

Stk. 4. For udstedelse af indtil 10 godkendelseserklæringer for ens køretøjer, hvorom ansøgning indgives samtidig, betales dog for biler med flere end 2 aksler samlet 2.500 kr. For biler med 2 aksler, påhængsvogne med tilladt totalvægt over 3.500 kg og sættevogne betales samlet 2.000 kr. For påhængsvogne med tilladt totalvægt indtil 3.500 kg og campingvogne betales samlet 1.500 kr.

Stk. 5. For tillæg til standardtypegodkendelse eller typegodkendelse betales der ikke.

§ 124 g. Kontrolsyn af køretøjer, der er registreret uden syn på grundlag af typeattest, foretages uden betaling. For andre syn, herunder periodiske syn, syn i medfør af § 78, stk. 1, 1. pkt., syn af køretøjer til øvelseskørsel og frivillige syn, betales:

1) 500 kr. for biler, påhængsvogne og sættevogne hertil med en typegodkendt totalvægt på over 3.500 kg, for motorredskaber, for personbiler til mere end 9 personer, føreren medregnet, samt for blokvogne,

2) 350 kr. for traktorer og påhængsredskaber samt for andre biler, påhængsvogne og sættevogne end de under nr.1 nævnte og

3) 200 kr. for motorcykler.

Stk. 2. I det tilfælde, hvor det enten under et periodisk syn eller under et syn i medfør af § 78, stk. 1, 1. pkt., konstateres, at der er foretaget syns- og registreringspligtige ændringer, som ikke er anmeldt til registrering, og køretøjet derfor henvises til syn og registrering, skal der ikke betales for det syn, som køretøjet henvises til.

§ 124 h. For udstedelse af et internationalt kørecertifikat betales 100 kr.

§ 124 i. For udstedelse af godkendelse af køretøjers indretning og udstyr i henhold til ECE-regulativer eller EF-direktiver (E- eller e-godkendelse) betales 2.500 kr. For samtidig udstedelse af E- og e-godkendelse betales 3.500 kr. For udstedelse af tillæg til E- eller e-godkendelse betales 1.000 kr.

Nummerplader m.v.

§ 124 j. For nummerplader, herunder grænsenummerplader, ønskenummerplader samt prøveskilte, betales 800 kr. for et sæt og 400 kr. for en enkelt plade. Nummerplader udleveres dog uden betaling til politiets køretøjer.

Stk. 2. For nordiske grænsenummerplader betales 150 kr. for et sæt og 75 kr. for en enkelt plade.

Stk. 3. For CD-skilte betales 25 kr. pr. stk.

§ 124 k. For retten til ønskenummerplader betales, ud over det i § 124 j anførte beløb, 6.200 kr., jf. dog § 73 a, stk. 2.

Stk. 2. For registrering af overførsel af ønskenummerplader fra et køretøj til et andet i medfør af de i henhold til § 73 a fastsatte forskrifter, betales 300 kr.

§ 124 l. For tilladelse til kørsel på danske grænsenummerplader betales, ud over det i § 124 j anførte beløb, 250 kr.

§ 124 m. For registrering af anmeldelse om ejerskifte (brugerskifte), der finder sted uden afmelding af køretøjet, betales 300 kr.

Stk. 2. Der skal ikke ske betaling i følgende tilfælde:

1) når der sker ejerskifte (brugerskifte) mellem ægtefæller,

2) når en ægtefælle efter den anden ægtefælles død eller i tilfælde af skilsmisse eller separation overtager et køretøj, der er registreret i den anden ægtefælles navn,

3) når en person overtager et køretøj, der er registreret i en samboendes navn, såfremt den fælles bopæl har bestået de sidste fem år,

4) når en person ved dødsfald overtager et køretøj, der er registreret i afdødes navn, såfremt vedkommende har haft fælles bopæl med afdøde de sidste to år før dødsfaldet, eller

5) når en person ved ophævelse af fælles bopæl overtager et køretøj, der er registreret i en samboendes navn, såfremt den fælles bopæl har bestået de sidste fem år før samlivsophævelsen.

§ 124 n. For udstedelse af genpart af registreringsattest, koblingsattest og supplerende attest betales 50 kr. Genparter til offentlig brug udstedes uden betaling.

§ 124 o. For benyttelsen af faste prøveskilte betales 750 kr. årligt for et sæt prøveskilte til bil og 125 kr. årligt for et prøveskilt til motorcykel.

Stk. 2. Reglerne om fritagelse for og tilbagebetaling af vægtafgift af motorkøretøjer finder tilsvarende anvendelse på betaling for prøveskilte.

§ 124 p. For benyttelse af løse prøveskilte betales 15 kr. pr. døgn for et sæt prøveskilte eller et prøveskilt til motorcykel. For overskydende tid ud over 1 time betales som for 1 døgn.

Opkrævning m.v. af betaling

§ 124 q. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om betalinger efter denne lov.«

§ 2

I lov nr. 266 af 22. maj 1986 om vagtvirksomhed, som ændret ved § 2 i lov nr. 936 af 27. december 1991, foretages følgende ændringer:

1. Overskriften »Gebyrbestemmelse« til § 12 ændres til: »Betalingsbestemmelser«.

2. § 12 affattes således:

» § 12. For autorisation af en vagtvirksomhed betales 5.000 kr. For ændring af en meddelt autorisation betales 3.000 kr.

Stk. 2. For udstedelse af personlegitimationskort betales 300 kr.«

3. Efter § 12 indsættes:

» § 12 a. For godkendelse af en kontrolcentral betales ved godkendelsen 5.000 kr., og derefter hvert år 2.000 kr.

Stk. 2. I tilfælde af gentagne fejlalarmeringer kan politimesteren (politidirektøren) i den politikreds, hvortil alarminformationen videregives, efter at have meddelt en advarsel pålægge kontrolcentralen at betale 500 kr. for hver fejlalarmering.«

§ 3

I lov nr. 223 af 8. juni 1966 om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, som ændret ved § 3 i lov nr. 936 af 27. december 1991, affattes § 2, stk. 3, således:

» Stk. 3. For udstedelse af bevilling til handel med brugte genstande eller bevilling til pantelånervirksomhed betales 80 kr.«

§ 4

I lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, jf. lovbekendtgørelse nr. 148 af 8. marts 1991, foretages følgende ændringer:

1. I § 13 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Ved indgivelse af en anmodning om prøvelse af ægteskabsbetingelserne betales 500 kr., hvis ingen af parterne har bopæl her i landet.«

2. § 20, stk. 4, ophæves.

3. § 42, stk. 2, 3. og 4. pkt., ophæves.

4. Efter § 42 indsættes:

» § 42 a. Bevilling udfærdiges af justitsministeren eller af statsamtet efter justitsministerens bemyndigelse.

Stk. 2. Ved indgivelse af ansøgning om skilsmisse ved bevilling betales 500 kr. til statsamtet.

Stk. 3. Hvis ansøgeren inden for de sidste 3 måneder har indgivet en ansøgning om skilsmisse for hvilken, der er sket betaling, skal der dog ikke ske fornyet betaling.«

§ 5

I lov nr. 193 af 29. april 1981 om personnavne, som ændret ved § 2 i lov nr. 845 af 20. december 1989 og § 8 i lov nr. 396 af 13. juni 1990, foretages følgende ændringer:

1. § 17, stk. 2, ophæves.

2. Efter § 17 indsættes:

» § 17 a. For udfærdigelse af navnebevis betales 3.000 kr. til statsamtet. Betaling sker samtidig med indgivelsen af ansøgning om navnebevis. Udfærdiges navnebevis ikke, tilbagebetales beløbet.

Stk. 2. Omfatter en ansøgning flere personer, skal der betales for hver ansøger.

Stk. 3. Der skal dog kun betales 3.000 kr., hvis ansøgningen omfatter

1) ægtefæller,

2) mindreårige søskende eller

3) forældre og mindreårige børn.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 3 om mindreårige søskende og børn finder tilsvarende anvendelse på mindreårige sted- eller plejebørn.

Stk. 5. Der skal ikke ske betaling for udfærdigelse af navnebevis for et barn, hvis ansøgning indgives inden 6 måneder efter barnets fødsel eller inden 6 måneder efter adoption af barnet.

§ 17 b. Påklages et afslag på en ansøgning om navnebevis indbetales på ny 3.000 kr. til statsamtet. § 17 a, stk. 1, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«

§ 6

I lov om pas til danske statsborgere m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 586 af 1. september 1986, foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 3, ophæves.

2. Efter § 4 indsættes:

» § 4 a. For udstedelse af pas til personer, der er fyldt 18 år, men ikke fyldt 67 år, betales 400 kr.

Stk. 2. For udstedelse af fællespas betales 400 kr.

Stk. 3. For udstedelse af pas til personer, der er under 18 år eller over 67 år, betales 150 kr.

Stk. 4. Betaling skal ske ved indgivelsen af pasansøgning.

Stk. 5. Stk. 1-4 gælder også ved ombytning af pas, udstedelse af ekstra pas og udstedelse af nyt pas i gyldighedsperioden. Dog udstedes nyt pas uden betaling, hvis et pas på grund af forhold, der må tilregnes den pasudstedende myndighed, lider af væsentlige mangler.«

§ 7

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 462 af 26. juni 1987, som ændret ved lov nr. 387 af 6. juni 1991, foretages følgende ændringer:

1. I § 39 indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. For udstedelse af særlig rejselegitimation, jf. stk. 5, betales 150 kr.«

2. § 44 affattes således:

» § 44. Justitsministeren kan fastsætte regler om betaling for ansøgninger om visum og for ansøgninger, der indgives her i landet om opholds- og arbejdstilladelse.

Stk. 2. For udstedelse af dansk rejselegitimation til udlændinge betales et beløb svarende til beløbet for udstedelse af danske pas til unge og ældre, jf. paslovens § 4 a. For forlængelse skal der ikke ske betaling.«

§ 8

I våbenloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 529 af 11. december 1985, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 351 af 6. juni 1991, affattes § 6 b, stk. 1, således:

»For indgivelse af ansøgning om tilladelse efter denne lov betales 840 kr. For følgende tilladelser betales dog ikke:

1) Tilladelser til indkøb af ammunition.

2) Tilladelser til piber, låsestole og baskyler.

3) Ind- og udførselstilladelser.

4) Tilladelser til genopladning.

5) Tilladelser vedrørende sprængstoffer.

6) Tilladelser til blankvåben.

7) Tilladelser til handlende.«

§ 9

I lov nr. 400 af 13. juni 1990 om krigsmateriel affattes § 13 således:

» § 13. Virksomheder, som har tilladelse til fremstilling af krigsmateriel, skal betale en årlig afgift til dækning af omkostningerne ved administration af denne lov.

Stk. 2. Den samlede afgift andrager for perioden fra den 1. oktober 1990 til og med den 31. december 1990 55.000 kr., medens den for 1991 andrager 230.000 kr.

Stk. 3. For efterfølgende år reguleres den samlede afgift i henhold til den af Danmarks Statistik beregnede ændring i den gennemsnitlige samlede årsløn for statsansatte for det foregående år.

Stk. 4. Den enkelte virksomhed betaler en årlig grundafgift på 500 kr.

Stk. 5. Den årlige afgift fordeles i øvrigt mellem virksomhederne i forhold til den enkelte virksomheds omsætningsmæssige andel af virksomhedernes samlede krigsmaterielproduktion.«

§ 10

I lov nr. 382 af 10. juni 1987 om dyreforsøg, som ændret senest ved lov nr. 386 af 6. juni 1991, affattes § 15 således:

» § 15. For tilladelser til dyreforsøg efter § 1 betales 2.500 kr. For hvert af de følgende påbegyndte år betales 500 kr.

Stk. 2. Beløbene efter stk. 1 tillægges udpantningsret.

Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilladelser efter denne lov.«

§ 11

I lov om private registre, jf. lovbekendtgørelse nr. 622 af 2. oktober 1987, affattes § 26, stk. 2, således:

» Stk. 2. For følgende anmeldelser og tilladelser i henhold til denne lov betales 1.000 kr.:

1) Tilladelse i henhold til § 2, stk. 5, 1. pkt., til, at retsinformationssystemer helt eller delvis undtages fra lovens bestemmelser.

2) Anmeldelse i henhold til § 3, stk. 4, af edb-registre, hvor der gøres brug af elektronisk databehandling og som indeholder oplysninger om rent private forhold.

3) Tilladelse i henhold til § 3, stk. 6, til oprettelse af registre med henblik på at advare andre mod forretningsforbindelser med eller ansættelsesforhold til en registreret.

4) Tilladelse i henhold til § 4, stk. 5, til samkøring som nævnt i § 4, stk. 4, af forskellige virksomheders registre, hvor der gøres brug af elektronisk databehandling.

5) Tilladelse i henhold til § 7 f til automatisk registrering af, hvilke telefonnumre der er foretaget opkald til fra en virksomheds telefoner.

6) Anmeldelse i henhold til § 7 g, stk. 2, af registre, hvor der gøres brug af elektronisk databehandling, og som alene indeholder oplysninger, der er offentliggjort i et periodisk skrift.

7) Anmeldelse i henhold til § 8 af kreditoplysnings-bureauer.

8) Anmeldelse i henhold til § 20, stk. 1, af edb-servicebureauer.

9) Tilladelse i henhold til § 21, stk. 1 og 2, jf. stk. 3, til indsamling og videregivelse af oplysninger med henblik på registrering i udlandet samt overladelse af registre til elektronisk databehandling i udlandet.

10) Anmeldelse af virksomheder, der erhvervsmæssigt yder bistand ved stillingsbesættelse i henhold til § 3, stk. 8.«

§ 12

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra den 24. april 1992.

§ 13

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2. § 2, §§ 4-7 og § 9 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Stk. 3. § 3 og § 11 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Rigsrevisionen har i et udkast af 1. april 1992 til beretning til Statsrevisorerne om opkrævning af gebyrer og formålsbestemte afgifter givet udtryk for betænkelighed med hensyn til det kalkulations- og hjemmelsgrundlag, der hidtil har været gældende for opkrævning af gebyrer på en række områder bl.a. inden for Justitsministeriets lovgivning. Rigsrevisionens beretningsudkast indeholder en opfordring til, at der tages initiativ til, at forskellige gebyrer og afgifter på Justitsministeriets område optages direkte i lovgivningen, såfremt det ønskes at fastholde størrelsen af disse.

Lovforslaget fremsættes på baggrund heraf.

Rigsrevisionens undersøgelse af hjemmelsgrundlaget for statens opkrævning af gebyrer og formålsbestemte afgifter omfatter alle ministerområder og peger på en række forskellige hjemmelsspørgsmål.

For Justitsministeriets vedkommende rejses der navnlig spørgsmål om, hvorvidt der er det fornødne forhold mellem indtægterne og udgifterne på forskellige gebyrområder, og om der på Justitsministeriets område er det fornødne grundlag for at foretage en opgørelse af udgifterne.

Med hensyn til nummerpladegebyret anfører Rigsrevisionen, at de af Justitsministeriet medregnede omkostninger til dækning af politiets samlede kontrolsystem efter Rigsrevisionens opfattelse i ikke ubetænkelig grad går udover selve de materialemæssige og administrative omkostninger ved fremstilling og salg af nummerplader. Det fremgår ikke af hjemmelsgrundlaget, at de modsvarende udgifter også omfatter udgifter til politiets samlede kontrolsystem. Justitsministeriets brede tolkning af modsvarende udgifter betyder efter Rigsrevisionens opfattelse, at man administrativt har meget vide rammer til at fastsætte størrelsen af gebyrer og afgifter. Rigsrevisionen fremhæver i den forbindelse, at man ikke har afdækket en tilsvarende »udbredning« af begrebet de modsvarende udgifter på andre ministerområder. Rigsrevisionen udtaler endvidere, at man på grundlag af politiets regnskabssystemer ikke er i stand til at foretage en nøjagtig afgrænsning og bestemmelse af de (til gebyrerne) modsvarende udgifter, og at medregningen af politiets almindelige aktivitet i meget vid udstrækning reelt bygger på et skøn, som Rigsrevisionen vanskeligt kan vurdere.

Området giver bl.a. på dette grundlag Rigsrevisionen anledning til bekymring, og Rigsrevisionen foreslår i sine afsluttende bemærkninger (punkt 165) mere generelt, at der tages initiativ til, at gebyrer og afgifter optages direkte i lovgivningen på de pågældende områder. Alternativt kan det overvejes at nedsætte betalingen, så provenuet af de enkelte ordninger alene dækker de modsvarende udgifter opgjort efter reglerne i budgetvejledningen m.v.

Justitsministeriet kan tiltræde de af Rigsrevisionen anførte synspunkter. Justitsministeriet er således enig i, at den af Rigsrevisionen omtalte brede tolkning af begrebet modsvarende udgifter, som blandt andet på nummerpladeområdet giver sig udslag i medregningen af udgifter til politiets almindelige kontrolopgaver, må give anledning til betænkeligheder blandt andet i lyset af de meget vide rammer for fastsættelse af gebyrer og afgifter, som den åbner mulighed for. Det gælder ikke mindst, fordi politiets regnskabssystemer er opbygget på en sådan måde, at man nok kan registrere provenuet for de enkelte gebyrer, men ikke hvor mange ressourcer der til enhver tid medgår til løsningen af bestemte opgavetyper, således at medregningen af udgifter til politiets almindelige aktivitet, som fremhævet i beretningsudkastet, reelt i meget vid udstærkning må bygge på et skøn, som Rigsrevisionen vanskeligt kan vurdere.

Tilsvarende spørgsmål om det beregningsmæssige grundlag for gebyrfastsættelsen foreligger efter beretningsudkastet ikke inden for andre ministerområder, og i overensstemmelse med det ovenfor anførte foreslås det derfor, at de af Rigsrevisionen rejste spørgsmål på Justitsministeriets område afklares ved, at de omhandlede gebyrer og afgifter optages direkte i lovgivningen.

Lovforslaget er i øvrigt udarbejdet på grundlag af en samlet gennemgang af alle gebyr- og afgiftsområder under Justitsministeriet. Som nævnt ovenfor har der ikke hidtil inden for politiets område været foretaget en nærmere regnskabsmæssig opdeling af ressourceforbruget på de enkelte opgaver. Når der i lovforslaget er medtaget en så bred kreds af gebyr- og afgiftsspørgsmål under Justitsministeriet, skyldes det hensynet til, at den fremtidige gebyropkrævning kan fortsætte uden en ressourcekrævende og formentlig vanskelig gennemførlig omlægning af de eksisterende regnskabs- og budgetsystemer.

Af hensyn til det statslige budget og de udgifter, der i bredere forstand er forbundet med tilsyn og kontrol på de forskellige områder, bygger lovforslaget på, at de hidtil gældende takster opretholdes. Det må således bemærkes, at indtægtsprovenuet, som det også fremgår af Rigsrevisionens beretningsudkast, på en række områder ikke vil afspejle de udgifter, der er forbundet med at administrere området i mere snæver forstand.

Justitsministeriet har ved bekendtgørelse nr. 246 af 12. april 1992 suspenderet gebyropkrævningen på en række områder, indtil spørgsmålet om en eventuel tilbagebetaling er klarlagt.

Justitsministeriet har endvidere anmodet Kammeradvokaten om at vurdere de hidtidige ordninger og klarlægge, om og i givet fald i hvilket omfang der bør ske tilbagebetaling af en del af de opkrævede gebyrer.

Justitsministeriet kan i øvrigt henvise til den samtidig med lovforslagets fremsættelse afgivne redegørelse til Retsudvalget om Rigsrevisionens beretningsudkast.

Økonomiske og administrative konsekvenser

Lovforslaget tilsigter at opretholde størrelsen af den gældende betaling for forskellige ydelser på Justitsministeriets område. Justitsministeriet har af hensyn til det statslige budget og i lyset af de omkostninger i øvrigt, som såvel på færdsels- som pasområdet er forbundet med tilsyn og kontrol i bredere forstand, fundet det rigtigst at foreslå de hidtil fastsatte takster opretholdt.

Med hensyn til navnebeviser indebærer forslaget en mindre lempelse. Der skal således efter forslaget ikke ske betaling for udfærdigelse af navnebevis for et barn, hvis ansøgning indgives inden 6 måneder efter barnets fødsel eller inden 6 måneder efter adoption af barnet. Provenutabet skønnes helt ubetydeligt i forhold til de betalingsordninger, der i øvrigt foreslås lovreguleret.

Lovforslaget skønnes i øvrigt ikke at indebære økonomiske eller administrative konsekvenser af betydning for det offentlige.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Om baggrunden for de foretagne ændringer henvises til de almindelige bemærkninger.

Til nr. 1-8

Som konsekvens af at størrelsen af betalingen inden for færdselsområdet foreslås optaget i selve færdselsloven, ophæves færdselslovens bemyndigelse til justitsministeren om at fastsætte bestemmelser om betaling af gebyrer inden for det enkelte område.

Til nr. 9

Bestemmelsen svarer til den hidtil gældende ordning med Assurandør-Societetet, hvorefter Centralregisteret for Motorkøretøjer siden 1. juli 1983 opkræver et gebyr på 7 kr. pr. registreret forsikringsbevis som bidrag til omkostningerne ved ekspeditionen af forsikringsbeviser. Betalingen opkræves kvartalsvis af Centralregisteret for Motorkøretøjer direkte fra det enkelte forsikringsselskab på grundlag af det antal forsikringsbeviser, der registreres i motorkøretøjsregisteret i den pågældende periode.

Til nr. 10

Bestemmelsen svarer til § 1 i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 144 af 11. marts 1991 om afgift for standsnings- og parkeringsforseelser. I henhold til § 122 a i færdselsloven er kontrollen med overholdelsen af visse standsnings- og parkeringsbestemmelser overladt til Københavns og Frederiksberg kommuner, jf. Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 961 af 27. december 1991 om kommunal parkeringskontrol.

Bestemmelsen er alene taget med for at sikre en fuldstændig opfølgning af Rigsrevisionens anbefalinger. Rigsrevisionen giver i beretningsudkastet under punkt 96 udtryk for, at parkeringsafgiften er en formålsbestemt afgift, hvor kalkulationen skal bygge på en beregning af de modsvarende udgifter. Justitsministeriet er ikke enig heri. Som Justitsministeriet har redegjort nærmere for i sin udtalelse over beretningsudkastet, har parkeringsafgifter og andre tilsvarende afgifter med en pønal funktion, en anden karakter end de øvrige gebyrer og afgifter, som Rigsrevisionens beretning omhandler.

Parkeringsafgifterne blev indført ved en ændring af færdselsloven i 1971 (lov nr. 162 af 28. april 1971 om ændring af færdselsloven og lov om bestyrelsen af de offentlige veje) og skulle træde i stedet for parkeringsbøder. I bemærkningerne til lovforslaget anføres det herom, at de restriktioner, der i overtrædelsestilfælde foreslås belagt med afgift i stedet for straf, ikke alene - som foreslået af Færdselssikkerhedskommissionen - skulle omfatte de rationeringsbegrundede parkeringsrestriktioner (parkometerpladser, tidsbegrænsede kantstens- og parkeringspladsparkeringer), men enhver parkerings- eller standsningsrestriktion, herunder fuldstændigt parkerings- eller stopforbud, udfærdiget af lokale myndigheder. Det er i forarbejderne til loven også understreget, at størrelsen af den foreslåede afgift agtes fastsat under hensyn til det i praksis anvendte bødeniveau for parkeringsforseelser, der ikke er forbundet med fare eller ulempe, jf. FT 1970/71, Tillæg B, sp. 1509 f.

Parkeringsafgifterne og tilsvarende afgifter inden for andre områder, f. eks. S-togsafgifterne for befordring uden gyldig rejsehjemmel, er således beslægtede med bøder. Afgifterne har et præventivt formål og sigter mod at virke adfærdsregulerende. For parkeringsafgifternes vedkommende kan afgiften også ses som særlig betaling for benyttelsen af de offentlige parkeringsarealer uden for den almindeligt tilladte brug.

Til nr. 11

Bestemmelsen i § 124 a-b svarer til de hidtil gældende regler i §§ 51-52 i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 605 af 12. september 1986 om kørekort. Som noget nyt er det af hensyn til politiets berammelse af køreprøve foreslået, at afbud til en berammet køreprøve skal ske senest tre hverdage før den berammede køreprøve.

Den i § 124 a, stk. 2, nævnte køretøjskombination »almindelig bil med stort påhængskøretøj« omfatter et vogntog med en samlet tilladt totalvægt på over 3.500 kg, bestående af bil med højst 8 siddepladser foruden førerens siddeplads og en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg, tilkoblet et påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på over 750 kg.

Bestemmelsen i § 124 c svarer til de hidtil gældende regler i § 53 i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 605 af 12. september 1986 om kørekort, idet der dog for betaling for fornyelse af kørekort med kørelærergodkendelse og fornyelse af kørekort til erhvervsmæssig personbefordring er foretaget en præcisering i § 124 c, stk. 1, nr. 4-5 og stk. 5.

Bestemmelsen i § 124 d svarer til de hidtil gældende regler i § 8 i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 494 af 27. november 1979 om obligatorisk knallertundervisning.

Bestemmelsen i § 124 e svarer til de hidtil gældende regler i §§ 1-2 i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 395 af 21. november 1966 om godkendelse af kørelærere.

Bestemmelsen i § 124 f-g svarer til de hidtil gældende regler i §§ 120-121 i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 18 af 10. januar 1992 om registrering af motorkøretøjer m.v. I § 124 g, stk. 1, nr. 1, er der derudover indarbejdet det hidtil gældende synsgebyr på 500 kr. for blokvogne, jf. § 2 i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 257 af 27. juni 1966 om kørsel med blokvogn. Det hidtil gældende gebyr for syn af køretøjer til øvelseskørsel efter § 5 i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 878 af 12. december 1986 er endvidere præciseret i § 124 g, stk. 1, 2. pkt.

Bestemmelsen i § 124 h svarer til de hidtil gældende regler i § 4 i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 645 af 17. september 1990 om internationalt kørecertifikat.

Bestemmelsen i § 124 i svarer til de hidtil gældende regler i § 11 i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 157 af 27. marts 1987 om E- og e-godkendelse af køretøjers indretning og udstyr. Ved ECE-regulativer forstås der de regler, der udstedes i henhold til den mellem medlemmer af FN's økonomiske kommission for Europa (ECE) indgåede overenskomst af 20. marts 1958 vedrørende indførelse af ensartede vilkår for godkendelse og gensidig anerkendelse af godkendelse af udstyr og dele til motorkøretøjer.

Bestemmelserne i § 124 j, stk. 1 og 3-4, svarer til de hidtil gældende regler i henholdsvis § 122, stk. 1 og 2, samt § 128, stk. 3, i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 18 af 10. januar 1992 om registrering af motorkøretøjer m.v. Bestemmelsen i § 124 j, stk. 2, svarer til de hidtil gældende regler i § 17 i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 504 af 22. juli 1987 om udenlandske køretøjers adgang til Danmark.

Bestemmelsen i § 124 k svarer til de hidtil gældende regler i henholdsvis § 122, stk. 3, og § 124, stk. 3, i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 18 af 10. januar 1992 om registrering af motorkøretøjer m.v.

Bestemmelsen i § 124 l svarer til de hidtil gældende regler i § 123 i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 18 af 10. januar 1992 om registrering af motorkøretøjer m.v.

Bestemmelsen i § 124 m svarer til de hidtil gældende regler i § 124, stk. 1 og 2 i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 18 af 10. januar 1992 om registrering af motorkøretøjer m.v.

Bestemmelsen i § 124 n svarer til de hidtil gældende regler i § 123, stk. 2, i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 18 af 10. januar 1992 om registrering af motorkøretøjer m.v.

Bestemmelsen i § 124 o svarer til de hidtil gældende regler i § 125 i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 18 af 10. januar 1992 om registrering af motorkøretøjer m.v.

Bestemmelsen i § 124 p svarer til de hidtil gældende regler i § 126 i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 18 af 10. januar 1992 om registrering af motorkøretøjer m.v.

Bestemmelsen i § 124 q indeholder en generel bemyndigelse til justitsministeren til at fastsætte regler om den nærmere fremgangsmåde og opkrævning af betalingen.

Til § 2

Til nr. 2 og 3

Med forslaget optages i loven de nærmere bestemmelser om gebyrfastsættelsen, som hidtil har været fastsat i §§ 27 - 28 i bekendtgørelse nr. 963 af 23. december 1986 om vagtvirksomhed, som ændret ved bekendtgørelse nr. 205 af 10. april 1987.

Til § 3

Med forslaget optages i loven en bestemmelse om gebyr, som hidtil har været fastsat i § 1 i bekendtgørelse nr. 7 af 9. januar 1969 om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, som ændret senest ved bekendtgørelse nr. 433 af 21. august 1981. Det hidtil gældende gebyr for duplikateksemplar på 4 kr. er ikke gentaget i loven.

Til § 4

Med forslaget optages i loven de nærmere betalingsbestemmelser, som hidtil har været fastsat i §§ 1 og 4 i bekendtgørelse nr. 714 af 23. oktober 1990 om brugerbetaling inden for det familieretlige område.

Den foreslåede bestemmelse i § 13, stk. 3, indebærer, at der ved indgivelse af en anmodning om prøvelse skal betales 500 kr., hvis ingen af parterne har bopæl i landet. Efter de gældende regler skal der betales for en vielse, hvis ingen af parterne havde bopæl i Danmark, og prøvelse i øvrigt fandt sted her. Ændringen betyder, at der skal betales for prøvelse, uanset om ægteskab indgås. Denne retstilstand er fundet rimelig, da arbejdet med prøvelse er mere ressourcekrævende end arbejdet med at vie parterne.

Til § 5

Reglerne er en videreførelse af de hidtidige regler om betaling for navnebeviser. Der er dog i lyset af den offentlige debat om dette spørgsmål indsat en bestemmelse om fritagelse for betaling for helt små børn.

Til § 6

Bestemmelsen svarer til de hidtil gældende regler i bekendtgørelse om pas m.v. § 27. Påtegninger af pas vil som hidtil ske uden betaling.

Til § 7

Til nr. 2

Den foreslåede bestemmelse i § 44, stk. 2, vedrører udstedelse af dansk rejsedokument for flygtninge og dansk fremmedpas. Bestemmelsen svarer til de hidtil gældende regler i § 7, stk. 5, i udlændingebekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 19 af 18. januar 1984. Forlængelse kan som hidtil ske uden betaling.

Til § 8

Bestemmelsen, der vedrører fritagelse for betaling for tilladelse efter loven, svarer til de gældende regler i § 21, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 438 af 19. juli 1988 om våben, som ændret ved bekendtgørelse nr. 63 af 7. februar 1990 og nr. 839 af 12. december 1990.

Til § 9

Bestemmelsen, der vedrører betaling til dækning af omkostningerne ved lovens administration, svarer til de gældende regler i bekendtgørelse nr. 684 af 11. oktober 1990.

Til § 10

Bestemmelsen, der vedrører betaling for tilladelse til dyreforsøg, svarer til de gældende regler i bekendtgørelse nr. 677 af 27. oktober 1987 om gebyr og afgift for tilladelser efter lov om dyreforsøg.

Til § 11

Bestemmelsen, der vedrører betaling for anmeldelser og tilladelser i henhold til loven, svarer til de gældende regler i bekendtgørelse nr. 124 af 11. marts 1988.

Vedrørende bestemmelsen i § 26, stk. 2, nr. 10 bemærkes, at der i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 523 af 11. august 1986 § 1 er fastsat regler om anmeldelse af virksomheder, der erhvervsmæssigt yder bistand ved stillingsbesættelse.

Til § 12

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Den har virkning fra lovforslagets fremsættelse den 24. april 1992.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

Til § 1 (færdselsloven)

I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 765 af 16. november 1990, som ændret senest ved lov nr. 942 af 27. december 1991, foretages følgende ændringer:

1. § 56, stk. 5, 2. pkt., affattes således:

»Justitsministeren fastsætter endvidere bestemmelser om betingelserne for at få udstedt kørekort, herunder om køreprøven, samt om kørekortets udseende og indhold.«

§ 56. - - -

Stk. 5. Justitsministeren fastsætter bestemmelser om køreuddannelsen og kan herunder fastsætte bestemmelser om undervisning på særlige lukkede øvelsespladser og anlæg. Justitsministeren fastsætter endvidere bestemmelser om betingelserne for at få udstedt kørekort, herunder om køreprøven, samt om kørekortets udseende og indhold og om gebyret for prøven og kørekortet.

2. § 60, stk. 4, affattes således:

» Stk. 4. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om orienterende køreprøve, herunder om inddragelse af førerretten i medfør af stk. 3.«

§ 60. - - -

Stk. 4. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om orienterende køreprøve, herunder om inddragelse af førerretten i medfør af stk. 3 og om gebyr for prøven.

Stk. 5. - - -

3. § 63, stk. 4, 2. pkt., affattes således:

»Justitsministeren kan fravige reglerne i stk. 1 og 2 for øvelseskørsel på vej.«

§ 63. - - -

Stk. 4. Justitsministeren fastsætter bestemmelser om undervisningen og om beviset for modtagelsen heraf. Justitsministeren kan herunder fastsætte bestemmelser om betaling af gebyr for deltagelse i undervisningen, ligesom justitsministeren kan fravige reglerne i stk. 1 og 2 for øvelseskørsel på vej.

Stk. 5. - - -

Stk. 6. - - -

Stk. 7. - - -

4. § 66, stk. 4, affattes således:

» Stk. 4. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om kørelæreruddannelsen, om prøven, om meddelelse af godkendelsen og om kørelærernes virksomhed.«

§ 66. - - -

Stk. 4. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om kørelæreruddannelsen, om prøven, om meddelelse af godkendelsen, om kørelærernes virksomhed samt om gebyret for prøven og godkendelsen.

5. § 73, stk. 1, affattes således:

» Justitsministeren fastsætter bestemmelser om:

1) registrering,

2) nummerplader,

3) medbringelse af registreringspapirer under kørslen og

4) midlertidig eller lejlighedsvis kørsel med registreringspligtigt køretøj, der ikke er registreret.«

§ 73. Justitsministeren fastsætter bestemmelser om:

1) registrering,

2) nummerplader,

3) medbringelse af registreringspapirer under kørslen,

4) midlertidig eller lejlighedsvis kørsel med registreringspligtigt køretøj, der ikke er registreret, og

5) gebyr for registrering, nummerplader, godkendelse af køretøjers indretning og udstyr m.v. samt godkendelse af udstyr og dele til køretøjer.

Stk. 2. - - -

6. § 73 a, stk. 1, affattes således:

»Justitsministeren kan fastsætte regler om køretøjsejeres adgang til at vælge en bestemt kombination af tal og bogstaver på køretøjets nummerplader (ønskenummerplader).«

§ 73 a. Justitsministeren kan fastsætte regler om køretøjsejeres adgang til mod betaling at vælge en bestemt kombination af tal og bogstaver på køretøjets nummerplader (ønskenummerplader).

Stk. 2. - - -

Stk. 3. - - -

7. § 75, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Justitsministeren fastsætter bestemmelser om godkendelse efter stk. 1.«

§ 75. En traktor, der tilhører ejeren eller brugeren af en landbrugs-, gartneri- eller skovbrugsejendom, kan endvidere uden registrering anvendes til følgende transporter, når den er godkendt dertil:

1) transport af arbejdsredskaber mellem dele af en landbrugs-, gartneri- eller skovbrugsejendom, selv om traktoren ikke ved arbejdsredskabernes anvendelse benyttes som træk- eller drivkraft, og

2) transport af produkter, der hidrører fra eller skal benyttes i en landbrugs-, gartneri- eller skovbrugsvirksomhed, til og fra en sådan ejendom og mellem dele af den. Traktoren må dog ikke anvendes til samtidig transport af produkter fra flere virksomheder, medmindre disses ejere eller brugere alle er medejere af traktoren. Benzindrevne traktorer må ikke anvendes ud over en afstand af 10 km fra den pågældende ejendom til transport til industriel brug af produkter, der hidrører fra virksomheden. Sådan transport kan dog altid ske til nærmeste jernbanestation.

Stk. 2. For traktorer i sameje mellem ejere eller brugere af flere ejendomme kan godkendelse efter stk. 1 ikke meddeles, hvis samejet omfatter mere end 2 traktorer, eller hvis en af ejerne eller brugerne foruden de traktorer, der er i sameje, ejer en eller flere andre traktorer.

Stk. 3. Justitsministeren fastsætter bestemmelser om godkendelse efter stk. 1 og betaling af gebyr herfor.

8. § 78, stk. 2, ophæves, og stk. 3 bliver herefter stk. 2.

§ 78. Et registreret eller godkendt køretøj kan kræves fremstillet til eftersyn af, om det opfylder bestemmelserne i loven eller de bestemmelser, der er udfærdiget i medfør af loven. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om periodisk eftersyn af vare- og lastkøretøjer, af personbiler med mere end 8 siddepladser foruden førerens, af udrykningskøretøjer samt af motorkøretøjer, der benyttes erhvervsmæssigt til befordring af personer, udlejes uden fører eller benyttes til øvelseskørsel.

Stk. 2. Justitsministeren fastsætter bestemmelser om gebyr for eftersyn efter stk. 1.

Stk. 3. Fremstilles et køretøj ikke efter tilsigelse, kan dets nummerplader inddrages.

9. I § 107 indsættes som stk. 3:

» Stk. 3. Ved registrering m.v. af forsikringsbevis for et motordrevet køretøj betales 7 kr. af vedkommende forsikringsselskab.«

§ 107. Justitsministeren fastsætter bestemmelser om forsikringspligtens gennemførelse.

Stk. 2. Præmier for forsikringen er tillagt udpantningsret. Er forsikring tegnet for et større beløb end efter § 105, stk. 2, gælder denne regel hele præmien.

10. § 121, stk. 5, affattes således:

» Stk. 5. Afgiften udgør 400 kr.«

§ 121. Politiet kan pålægge en afgift for overtrædelse af:

1) § 28, stk. 2, 1. pkt.,

2) § 28, stk. 3, for så vidt angår standsning eller parkering på cykelsti, gangsti, midterrabat og helleanlæg samt standsning eller parkering med hele køretøjet på fortov,

3) § 29, stk. 1, nr. 1, 2, 3, 5, 7, 8, 9 og 10, og stk. 2,

4) § 29, stk. 3, nr. 1, nr. 2 for så vidt angår parkering ud for ind- og udkørsel til og fra ejendom og nr. 3,

5) standsning- eller parkeringsforbud, der angives ved afmærkning,

6) de bestemmelser om parkering i opholds- og legeområder, der udfærdiges i medfør af § 40,

7) standsnings- eller parkeringsforbud, der fastsættes efter § 92, selv om forbuddet ikke angives ved afmærkning,

8) andre bestemmelser om standsning eller parkering, der fastsættes i medfør af §§ 92 og 93, og

9) de bestemmelser om benyttelse af parkometre, parkeringsautomater eller lignende, der udfærdiges i medfør af § 107, stk. 2, i lov om offentlige veje.

Stk. 2. Afgørelse om pålæggelse af afgift kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed. Afgiften tilfalder statskassen.

Stk. 3. Afgiften pålægges ved en skriftlig meddelelse, der anbringes på køretøjet eller overgives til føreren.

Stk. 4. Afgiften påhviler den, der har foretaget den uretmæssige standsning eller parkering. Betales afgiften ikke inden den fastsatte frist, hæfter tillige ejeren (brugeren) for betaling, medmindre det godtgøres, at føreren uberettiget var i besiddelse af køretøjet. Afgiften kan inddrives ved udpantning.

Stk. 5. Justitsministeren fastsætter bestemmelser om:

1) størrelsen af den nævnte afgift og

2) fremgangsmåden ved pålæggelse af afgiften og opkrævningen af denne.

11. Efter § 124 indsættes som nyt kapitel:

»Kapitel 17 a

Betalingsbestemmelser.