Sagsforløb nr. 2017/1 LF 84 af 10. november 2017

Link til lovforslaget på Folketingets hjemmeside

Den fulde tekst
L 84
Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og forskellige andre love. (Modelparametre for erhvervsuddannelser til brug for beregning af praktikpladsafhængigt arbejdsgiverbidrag, indførelse af modregningsadgang, ændring af klageproces m.v.).
Af undervisningsministeren (Merete Riisager (LA)).
Fremsat skr 9/11 17
Lovf som fremsat 9/11 17
1.beh 22/11 17
Betænkning 12/12 17
2.beh 14/12 17
Lovf optrykt efter 2.beh 14/12 17 Tillæg H
3.beh 20/12 17
Ordførere: (1.beh) Mattias Tesfaye (S), Tilde Bork (DF), Anni Matthiesen (V), Jakob Sølvhøj (EL), Henrik Dahl (LA), Marlene Borst Hansen (RV), Karsten Hønge (SF).
Ministre: (1.beh) undervisningsministeren (Merete Riisager).
Efter 1.beh henvist til Undervisningsudvalget(UNU).
Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.
Lovforslaget fremsættes som led i opfølgningen på lov nr. 706 af 8. juni 2017 (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.). Af forarbejderne til lov nr. 706 af 8. juni 2017 fremgår det, at modelparametrene i bilag 1 til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til brug for beregningen af det praktikpladsafhængige AUB-bidrag er midlertidige og skal genberegnes. En modelparameter udtrykker en forventning til, om der vil være en stigende eller faldende efterspørgsel efter arbejdskraft med den pågældende uddannelse i fremtiden i forhold til det forventede udbud af arbejdskraft. Det foreslås på denne baggrund, at bilag 1 til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres med sigte på at fastlægge de endelige modelparametre for 2018.
Det foreslås også, at skolebaseret uddannelse uden praktik i en virksomhed ikke skal indgå i modellen for det praktikpladsafhængige AUB-bidrag. Lovforslaget indeholder desuden teknisk begrundede forslag.
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2018.
Afstemning:
Vedtaget
104 stemmer for forslaget (S, DF, V, EL, LA, ALT, RV, SF, KF)
0 stemmer imod forslaget
0 stemmer hverken for eller imod forslaget