Tillægsbetænkning over lovforslag nr. 1999/1 TBL 226 af 29. juni 2000
Link til lovforslaget på Folketingets hjemmeside
Tillægsbetænkning afgivet af Boligudvalget den 24. maj 2000
Tillægsbetænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om leje og forskellige andre love.
(Gennemgribende forbedrede lejemål, landsdækkende huslejenævn, fællesantenner og Grundejernes Investeringsfond)
Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde og har herunder stillet spørgsmål til by- og boligministeren, som denne har besvaret skriftligt.
Nogle af udvalgets spørgsmål til by- og boligministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag til tillægsbetænkningen.
Herefter indstiller et mindretal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Centrum-Demokraternes og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse i den affattelse, hvori det foreligger efter 2. behandling. Disse medlemmer gør opmærksom på, at mindretallet repræsenterer et flertal i Folketinget.
Et andet mindretal (Venstres, Det Konservative Folkepartis, Dansk Folkepartis, Kristeligt Folkepartis og Frihed 2000 s medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse.
Et tredje mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 3. behandling.
Lissa Mathiasen (S) nfmd. Niels Bloch Jespersen (S) René Skau Björnsson (S) Lars Kramer Mikkelsen (S) Sandy Brinck (S) Knud Erik Hansen (SF) Annie Lunde Hansen (CD) Dorit Myltoft (RV) Keld Albrechtsen (EL) Gyda Kongsted (V) Rikke Hvilshøj (V) Karsten Nonbo (V) Kirsten Jacobsen (FRI) Pernille Sams (KF) Jens Heimburger (KF) Egil Møller (DF) Flemming Kofod-Svendsen (KRF) fmd.
Bilag
Nogle af udvalgets spørgsmål til by- og boligministeren og dennes svar herpå
Spørgsmål nr. 15, 16 og 17 og svarene herpå er optrykt efter ønske fra Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Centrum-Demokraterne og Det Radikale Venstre.
Spørgsmål 15:
Hvordan agter ministeren at gennemføre en undersøgelse af huslejenævnenes praksis vedrørende fastsættelsen af lejen for gennemgribende forbedrede lejemål?
Svar:
Det er min hensigt at følge udviklingen på dette område nøje, så det kan vurderes, om de foreslåede justeringer og præciseringer har den tilsigtede virkning.
Hvis der i denne forbindelse viser sig et behov for at foretage nærmere undersøgelser, vil dette f.eks. kunne ske i form af stikprøver af huslejenævnenes praksis.
Spørgsmål 16:
Kan ministeren bekræfte, at reglen i § 5, stk. 3, om en orientering af lejerne eller beboerrepræsentanterne gælder ved alle nye § 5, stk. 2-forbedringer?
Svar:
Jeg kan bekræfte, at reglen i det foreslåede stk. 3 om orientering af lejere og beboerrepræsentanter ved udlejning efter § 5, stk. 2, gælder, når et lejemål, som er forbedret efter § 5, stk. 2, første gang udlejes. Dette gælder også ved bytte, som i lejelovens forstand er genudlejning.
Dette indebærer, at hver gang et lejemål i en ejendom er blevet forbedret efter § 5, stk. 2, og skal udlejes for første gang, skal den foreslåede ordning benyttes.
Når et lejemål en gang har været lejet ud efter § 5, stk. 2, finder ordningen dermed ikke anvendelse ved fremtidige udlejninger af det pågældende lejemål.
Spørgsmål 17:
Kan ministeren bekræfte, at udlejeren, jf. ordlyden af § 5, stk. 3, bør orientere lejerne/beboerrepræsentanterne skriftligt?
Svar:
Efter den foreslåede ordning er det valgfrit for udlejeren, om orienteringen skal ske skriftligt f.eks. ved opslag i et udhængsskab eller ved brev, men jeg kan bekræfte, at bestemmelsens ordlyd, herunder at udlejeren skal oplyse om bestemmelsens indhold, lægger op til, at orienteringen sker skriftligt.
Samtidig skal det bemærkes, at de retsvirkninger, som knytter sig til orienteringen, indebærer, at udlejeren vil sikre sig et bevis for, at orienteringen er sket i tilfælde af, at der efterfølgende opstår en tvist herom. Dette lader sig naturligvis bedst gøre, hvis orienteringen er sket skriftligt.