Ændringslov nr. 132 af 16. februar 2016

Den fulde tekst

Lov om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love

(Opfølgning på politisk forlig om en ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

I lov nr. 469 af 12. juni 2009 om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1518 af 27. december 2009 og lov nr. 578 af 18. juni 2012 og senest ved § 3 i lov nr. 56 af 27. januar 2015, foretages følgende ændringer:

1. § 1 affattes således:

»§ 1. Loven skal medvirke til, at vand- og spildevandsforsyningen drives på en effektiv måde, der er gennemsigtig for forbrugerne, giver lavest mulige, stabile priser for forbrugerne og samtidig understøtter innovativ udvikling og demonstration og eksport af vandteknologiløsninger. Loven skal endvidere medvirke til at sikre og udvikle en vand- og spildevandsforsyning af høj sundheds- og miljømæssig kvalitet, som tager hensyn til forsyningssikkerheden, klimaet og naturen.«

2. § 2, stk. 1, nr. 1, affattes således:

»1) vandselskaber, der enkeltvis eller sammen med andre vandselskaber af samme forsyningsart, som helt eller delvis eller direkte eller indirekte er ejet af en kommune, forsyner eller har til formål at forsyne mindst ti ejendomme med vand eller behandler eller transporterer spildevand hidrørende fra mindst ti ejendomme, og«.

3. I § 2, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »andre vandselskaber«: »af samme forsyningsart«.

4. I § 2, stk. 2, ændres »§ 19, stk. 3« til: »§ 19, stk. 2«.

5. § 2, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. § 4, stk. 4, § 5, stk. 3, §§ 10, 12 a-12 f og kapitel 8 finder endvidere anvendelse på andre vandselskaber, der ikke er omfattet af § 2, stk. 1.«

6. I § 2, stk. 4, udgår »vand- eller spildevandsforsyningsvirksomheder og«.

7. § 2, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om vandselskabers anmeldelse efter stk. 4 og om Forsyningssekretariatets pligt til at registrere anmeldte vandselskaber, herunder om fristen for anmeldelse.«

8. § 2, stk. 6, nr. 1 og 2, ophæves.

Nr. 3-6 bliver herefter nr. 1-4.

9. I § 3, stk. 1, 1. pkt., ændres »prisloft« til: »indtægtsrammer m.v.«.

10. § 4, stk. 1 og 2, affattes således:

»Forsyningssekretariatet skal foretage totaløkonomisk benchmarking af vandselskaber, jf. § 2, stk. 1, med en årlig debiteret vandmængde over 800.000 m3.

Stk. 2. Vandselskaber omfattet af stk. 1 skal indberette oplysninger om vandselskabets økonomiske forhold til Forsyningssekretariatet til brug for Forsyningssekretariatets beregning af vandselskabernes effektivitet i form af totaløkonomisk benchmarking.«

11. I § 4, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4, 1. pkt., ændres »resultatorienterede« til: »totaløkonomiske«.

12. I § 4, stk. 3, 3. pkt., ændres »det efterfølgende kalenderår« til: »den først kommende benchmarking for det pågældende vandselskab«.

13. § 5 affattes således:

»§ 5. Miljø- og fødevareministeren foretager årligt performancebenchmarking af vandselskaber, jf. § 2, stk. 1.

Stk. 2. Vandselskaber, jf. § 2, stk. 1, skal indberette nødvendige oplysninger til brug for miljø- og fødevareministerens beregning af vandselskabernes performance inden for forhold vedrørende miljø, sundhed, energi og klima samt forsyningssikkerhed.

Stk. 3. Andre vandselskaber kan frivilligt deltage i performancebenchmarkingen. Meddelelse om ind- og udtræden af frivillig benchmarking gives til miljø- og fødevareministeren. Meddelelsen er bindende for vandselskabet for det efterfølgende kalenderår.

Stk. 4. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om indhold og udformning af performancebenchmarking, herunder om, hvilke oplysninger vandselskaberne skal indberette efter stk. 2 og 3, og om opgørelses- og målemetoder samt om indberetningens form, herunder at indberetning skal ske elektronisk, og om frister for indberetning. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan ligeledes fastsætte regler om meddelelse om ind- og udtræden af frivillig performancebenchmarking, herunder om frister. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan endvidere fastsætte regler om offentliggørelse af resultater af performancebenchmarking.«

14. Overskriften til kapitel 3 affattes således:

»Kapitel 3

Indtægtsrammer m.v.«

15. § 6 ophæves, og i stedet indsættes:

»§ 6. Forsyningssekretariatet fastsætter for vandselskaber omfattet af § 2, stk. 1, med en årlig debiteret vandmængde over 800.000 m3 én indtægtsramme for vandforsyningsaktiviteter og én indtægtsramme for spildevandsforsyningsaktiviteter, jf. dog § 3. Den enkelte indtægtsramme fastsættes for vandselskabets samlede omkostninger til drift og anlæg som en samlet beløbsmæssig grænse for vandselskabets indtægter.

Stk. 2. En indtægtsramme, jf. stk. 1, fastsættes med udgangspunkt i vandselskabets tidligere fastsatte indtægtsrammer og årsregnskaber. Er der ikke tidligere fastsat en indtægtsramme, fastsættes den første gang med udgangspunkt i vandselskabets faktiske driftsomkostninger i 2013-2015 samt investeringstillæg.

Stk. 3. Indtægtsrammen korrigeres med et generelt årligt effektiviseringskrav, der fastsættes som summen af et eventuelt individuelt effektiviseringskrav, jf. stk. 5, og

1) en af ministeren fastsat procentdel af de driftsomkostninger, der indgår i den økonomiske ramme for 2017, og

2) en procentdel af de anlægsomkostninger, som indgår i grundlaget for den økonomiske ramme for 2017, og som fastsættes af Forsyningssekretariatet på grundlag af produktivitetsudviklingen i andre sektorer, hvis denne er positiv.

Stk. 4. Fastsættes indtægtsrammen første gang for et senere år end 2017, foretages den årlige korrektion, jf. stk. 3, med udgangspunkt i denne indtægtsramme.

Stk. 5. For vandselskaber, der vurderes som ineffektive på grundlag af den totaløkonomiske benchmarking, jf. § 4, korrigeres indtægtsrammen endvidere med et individuelt effektiviseringskrav, der årligt kan udgøre op til 2 pct. af indtægtsrammen.

Stk. 6. Et vandselskab kan få korrigeret indtægtsrammen med et tillæg, jf. §§ 7 og 8.

Stk. 7. Et vandselskab skal indberette årsregnskabet til Forsyningssekretariatet. Årsregnskabet skal indeholde de nødvendige oplysninger til brug for Forsyningssekretariatets fastsættelse af og kontrol med overholdelse af indtægtsrammen, herunder om vandselskabet overholder betingelserne for tillæg, jf. stk. 6. Oplysningerne gives som note til årsregnskabet, som revisorpåtegnet erklæring eller på en anden af Forsyningssekretariatet godkendt måde.

Stk. 8. Opfylder vandselskabet ikke oplysningsforpligtelsen efter stk. 7, kan Forsyningssekretariatet skønsmæssigt fastsætte vandselskabets indtægtsramme.

§ 6 a. Forsyningssekretariatet fastsætter for vandselskaber omfattet af § 2, stk. 1, med en årligt debiteret vandmængde på højst 800.000 m3 én regnskabsmæssig kontrolramme for vandforsyningsaktiviteter og én regnskabsmæssig kontrolramme for spildevandsforsyningsaktiviteter, jf. dog § 3. Den enkelte regnskabsmæssige kontrolramme fastsættes for vandselskabets samlede omkostninger til drift og anlæg som en samlet beløbsmæssig grænse for vandselskabets indtægter.

Stk. 2. En regnskabsmæssig kontrolramme, jf. stk. 1, fastsættes med udgangspunkt i tidligere fastsatte regnskabsmæssige kontrolrammer og årsregnskaber. Er der ikke tidligere fastsat en regnskabsmæssig kontrolramme, fastsættes den regnskabsmæssige kontrolramme første gang med udgangspunkt i vandselskabets faktiske driftsomkostninger i 2013-2015 samt investeringstillæg.

Stk. 3. Den regnskabsmæssige kontrolramme korrigeres årligt med en af ministeren fastsat procentdel af vandselskabets regnskabsmæssige kontrolramme for 2017. Fastsættes den regnskabsmæssige kontrolramme første gang for et senere år end 2017, foretages den årlige korrektion med udgangspunkt i denne kontrolramme.

Stk. 4. Bestemmelserne om tillæg, jf. § 6, stk. 6, indberetning efter § 6, stk. 7, og skønsmæssig fastsættelse, jf. § 6, stk. 8, finder tilsvarende anvendelse for den regnskabsmæssige kontrolramme.«

16. I § 7, stk. 1, 1. pkt., ændres »prisloftet« til: »indtægtsrammen eller den regnskabsmæssige kontrolramme«, og i 2. pkt. ændres »det ændrede prisloft« til: »den ændrede indtægtsramme eller regnskabsmæssige kontrolramme«, og »dette« til: »denne«.

17. § 8 affattes således:

»§ 8. Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter regler om fastsættelse og kontrol af indtægtsrammer, jf. § 6, og regnskabsmæssige kontrolrammer, jf. § 6 a, herunder om beregningsmetode, effektiviseringskrav, reguleringsperioder, indfasningsperioder, kontrolperioder, hvilke økonomiske og andre oplysninger der skal indgå i fastsættelsen, samt om indberetningens form, herunder at indberetning skal ske elektronisk, og frister for indberetningen. Ministeren fastsætter endvidere regler om tillæg til indtægtsrammer og regnskabsmæssige kontrolrammer.«

18. § 9, stk. 1, ophæves.

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 1-4.

19. I § 9, stk. 2, der bliver stk. 1, ændres »prisloft,« til: »indtægtsramme, jf. § 6, og regnskabsmæssig kontrolramme, jf. § 6 a, og«, og »og varetager kontrolfunktionen m.v. vedrørende vandselskabernes interne overvågningsordning efter § 19« udgår.

20. I § 9, stk. 3, der bliver stk. 2, ændres »lov om kommuners afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger« til: »lov om kommuners afståelse af vandselskaber«.

21. § 10, stk. 1-4, ophæves, og i stedet indsættes:

»Til dækning af udgifter forbundet med Forsyningssekretariatets drift og opgavevaretagelse betaler vandselskaberne årligt en afgift. Det samlede afgiftsbeløb fastsættes årligt på finansloven og opdeles ved opkrævning hos vandselskaberne i en grundafgift og en differentieret afgift, jf. stk. 2-5.

Stk. 2. Vandselskaber, jf. § 2, stk. 1, med en årligt debiteret vandmængde over 800.000 m3 og vandselskaber, som frivilligt deltager i den totaløkonomiske benchmarking, jf. § 4, stk. 3, opkræves grundafgift og differentieret afgift, jf. stk. 4 og 5.

Stk. 3. Vandselskaber, jf. § 2, stk. 1, med en årligt debiteret vandmængde på højst 800.000 m3 opkræves differentieret afgift, jf. stk. 5.

Stk. 4. Grundafgiften udgør samlet 30 pct. af afgiftsbeløbet, jf. stk. 1, og opkræves ligeligt mellem vandselskaber, som er omfattet af stk. 2.

Stk. 5. Den differentierede afgift udgør samlet 70 pct. af afgiftsbeløbet, jf. stk. 1, og opkræves hos de vandselskaber, som er omfattet af stk. 2 og 3, afhængigt af størrelsen på vandselskabernes årligt debiterede vandmængder i det seneste hele kalenderår.

Stk. 6. Vandselskaber omfattet af stk. 2 og 3, der er selskabsretligt omstruktureret i de seneste 12 måneder forud for tidspunktet for afgiftens opkrævning, får fastsat den årligt debiterede vandmængde på baggrund af debiterede vandmængder i det seneste hele kalenderår forud for den selskabsretlige omstrukturering i det eller de vandselskaber, som indgik i den selskabsretlige omstrukturering.

Stk. 7. Vandselskaber omfattet af stk. 2 og 3, der er oprettet i de seneste 12 måneder forud for tidspunktet for afgiftens opkrævning, og som ikke er omfattet af stk. 6, får fastsat den årligt debiterede vandmængde på baggrund af vandselskabets vandindvindingstilladelse eller udledningstilladelse.

Stk. 8. Det beløb, som et vandselskab, der er omfattet af stk. 6 og 7, opkræves, efterreguleres i overensstemmelse med vandselskabets årligt debiterede vandmængde for det år, som afgiften vedrører. Efterreguleringen sker, efter at Forsyningssekretariatet har modtaget oplysningerne om vandselskabets årligt debiterede vandmængde for det år, som afgiften vedrører.«

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 9 og 10.

22. § 11, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Forsyningssekretariatet opretter et offentligt tilgængeligt register over resultaterne af benchmarkingen efter § 4, stk. 1.«

23. § 11, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Endvidere skal Forsyningssekretariatet offentliggøre afgørelser om fastsættelse af indtægtsrammer, jf. § 6, og regnskabsmæssige kontrolrammer, jf. § 6 a.«

24. I overskriften til kapitel 5 indsættes efter »Forbrugerforhold«: », kundeforhold«.

25. Efter § 12 indsættes:

»§ 12 a. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan godkende oprettelsen af og vedtægterne for et privat tvistløsningsorgan, som behandler sager om civilretlige tvister vedrørende forsyningsforhold mellem vandselskaber og vand- og spildevandsforbrugende private og offentlige virksomheder og institutioner.

Stk. 2. Et privat tvistløsningsorgan kan alene godkendes, hvis tvistløsningsorganets vedtægter indeholder bestemmelser om organets sammensætning og sagsbehandling, som er betryggende for parterne, og bestemmelser om sagkundskab, uafhængighed, habilitet, gebyrer og omkostninger. Det er endvidere en betingelse for godkendelse, at tvistløsningsorganets formand og eventuelle næstformænd er dommere.

Stk. 3. Ministeren kan tidsbegrænse eller tilbagekalde en godkendelse, hvis betingelserne for godkendelsen ikke længere skønnes at være til stede.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om betingelserne for godkendelse efter stk. 1 og om tvistløsningsorganets behandling af sager, herunder om frister, krav om offentliggørelse af afgørelser og om, at offentliggørelse skal ske elektronisk.

Stk. 5. Ministeren kan fastsætte regler om klagegebyrer og regler om, at den ene part skal betale et gebyr til et godkendt privat tvistløsningsorgan til dækning af organets udgifter til sagens behandling, hvis den anden part i en tvist får medhold i klagen eller sagen forliges. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at vandselskaber, der ikke bidrager til dækning af udgifter til organets drift, skal betale et højere gebyr end vandselskaber, som bidrager til dækning af udgifter til organets drift.

§ 12 b. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan fungere som sekretariat for et privat tvistløsningsorgan, jf. § 12 a, stk. 1, og kan oppebære indtægter herved.

Stk. 2. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte nærmere regler for den i stk. 1 nævnte funktion.

§ 12 c. Et privat tvistløsningsorgan godkendt efter § 12 a, stk. 1, skal forkynde en afgørelse for vandselskabet, hvis modparten har fået helt eller delvis medhold. Vandselskabet skal i forbindelse med forkyndelsen have oplysning om indholdet af §§ 12 d-12 f.

§ 12 d. Ønsker vandselskabet ikke at være bundet af den afgørelse, som et privat tvistløsningsorgan godkendt efter § 12 a, stk. 1, har truffet, skal vandselskabet skriftligt meddele dette til tvistløsningsorganet inden 30 dage fra forkyndelsen af afgørelsen.

§ 12 e. En anmodning fra vandselskabet om genoptagelse af klagesagen, der er indgivet skriftligt til det private tvistløsningsorgan, som er godkendt efter § 12 a, stk. 1, inden udløbet af fristen i § 12 d, har opsættende virkning. Fristen i § 12 d regnes herefter fra det tidspunkt, hvor anmodningen om genoptagelse er blevet afvist, eller hvor tvistløsningsorganet har truffet afgørelse i genoptagelsessagen.

§ 12 f. En afgørelse i klagesagen truffet af et privat tvistløsningsorgan godkendt efter § 12 a, stk. 1, kan tvangsfuldbyrdes i forhold til vandselskabet efter udløbet af fristerne i §§ 12 d og 12 e, medmindre vandselskabet forinden har givet skriftlig meddelelse til tvistløsningsorganet om, at vandselskabet ikke ønsker at være bundet af afgørelsen, jf. § 12 d.

Stk. 2. En anmodning til fogedretten om tvangsfuldbyrdelse skal være bilagt den afgørelse, der danner grundlag for anmodningen om tvangsfuldbyrdelse, og en erklæring fra tvistløsningsorganet om, at vandselskabet ikke inden for fristerne i §§ 12 d og 12 e har meddelt, at vandselskabet ikke ønsker at være bundet af afgørelsen.«

26. § 13 affattes således:

»§ 13. Opkrævning af betaling i strid med den fastsatte indtægtsramme, jf. § 6, eller den regnskabsmæssige kontrolramme, jf. § 6 a, er ikke tilladt.«

27. I § 14, stk. 1, ændres »for vandselskaber, der er« til: »bortset fra bestemmelserne i §§ 11, 12 og 15-17 for vandselskaber, der er eller senere end den 1. juli 2009 har været«.

28. I § 15, stk. 2, ændres »vandforsyningsanlæg« til: »vandforsyninger«, og efter 1. pkt. indsættes:

»Energi-, forsynings- og klimaministeren kan endvidere tillade, at en kommunalbestyrelse midlertidigt driver en almen vandforsyning, jf. § 3, stk. 3, i lov om vandforsyning m.v., der ikke er kommunalt ejet, og undtage denne fra kravet om organisering i aktie- eller anpartsselskabsform.«

29. I § 15, stk. 4, ændres »vand- eller spildevandsforsyningsvirksomheder« til: »vandselskaber«.

30. § 16, stk. 1, affattes således:

»En kommune kan meddele garanti for lån, der optages af et vandselskab til finansiering af vandselskabets investeringsudgifter i hovedvirksomheden, herunder til indvinding og distribution af brugsvand samt kloakering og rensningsanlæg, i det omfang lånet kan indregnes i vandprisen i det pågældende vandselskab.«

31. I § 16 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Kommunen opkræver et vederlag for meddelelse af lånegaranti, jf. stk. 1 og 2. Vederlaget skal fastsættes på markedsvilkår. Vandselskaber kan på baggrund af kommunal garantistillelse, jf. stk. 1 og 2, optage lån hos og indgå leasingaftaler med KommuneKredit.«

32. I § 18, stk. 1, 1. pkt., ændres »denne anden virksomhed« til: »denne«, og i 3. pkt. ændres »ikke for anden virksomhed« til: »ikke for tilknyttet virksomhed«.

33. § 18, stk. 3, 1. og 2. pkt., affattes således:

»Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter regler om den i stk. 1 nævnte virksomhed, herunder om, hvilke typer virksomhed der kan udøves efter stk. 1, og om, at omsætningen vedrørende visse typer af tilknyttet virksomhed ikke skal indgå i beregningen af vandselskabets samlede omsætning fra tilknyttet virksomhed i relation til kravet om udskillelse, jf. stk. 1. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om omsætningen vedrørende den tilknyttede virksomhed, herunder om omsætningen i tilknyttet virksomhed, hvor en fastsat andel af selskabet ejes af erhvervsdrivende, fonde, foreninger m.v., der ikke samtidig ejer vandselskaber, samt om anvendelse af overskud fra tilknyttet virksomhed.«

34. § 19, stk. 1 og 2, ophæves, og i stedet indsættes:

»Aktiviteter forbundet med vand- eller spildevandsforsyning skal være regnskabsmæssigt adskilt. Endvidere skal aktiviteter forbundet med vand- eller spildevandsaktiviteter være regnskabsmæssigt adskilt fra aktiviteter forbundet med affaldshåndtering efter lov om miljøbeskyttelse samt fra aktiviteter omfattet af lov om elforsyning, lov om varmeforsyning og lov om naturgasforsyning.«

Stk. 3-6 bliver herefter stk. 2-5.

35. I § 19, stk. 6, der bliver stk. 5, ændres »stk. 5« til: »stk. 4«.

36. I § 19 indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om, i hvilke tilfælde de i stk. 1 nævnte aktiviteter ikke skal være regnskabsmæssigt adskilt.«

37. § 19, stk. 7 og 8, ophæves.

38. § 24 affattes således:

»§ 24. Energi-, forsynings- og klimaministeren nedsætter et kontaktudvalg, der skal følge udviklingen i vand- og spildevandsforsyningssektoren, og som kan rådgive ministeren vedrørende forhold omfattet af denne lov.«

39. I § 25 ændres »Miljøministeren« til: »Energi-, forsynings- og klimaministeren og miljø- og fødevareministeren«, og »ministeren« ændres til: »den pågældende minister«.

40. I § 30, stk. 1, nr. 2, udgår »registrere eller«.

41. § 30, stk. 1, nr. 3, affattes således:

»3) undlader at indberette årsregnskaber til Forsyningssekretariatet, jf. § 6, stk. 6, eller § 6 a, stk. 4,«.

42. I § 30, stk. 1, nr. 4, ændres »det af Forsyningssekretariatet fastsatte prisloft« til: »den af Forsyningssekretariatet fastsatte indtægtsramme, jf. § 6, eller regnskabsmæssige kontrolramme, jf. § 6 a«.

43. I § 30, stk. 1, nr. 8, ændres »§ 19, stk. 5 eller stk. 6, 1. pkt.,« til: »§ 19, stk. 4 eller stk. 5, 1. pkt.,«.

44. I § 30, stk. 1, nr. 9, ændres »§ 19, stk. 6, 2. pkt.« til: »§ 19, stk. 5, 2. pkt.«

45. § 33 ophæves.

46. § 36 ophæves.

47. § 37 ophæves.

§ 2

I lov om vandforsyning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1584 af 10. december 2015, foretages følgende ændringer:

1. I § 1 a, 1. pkt., indsættes efter »tilskyndelsesvirkning«: »samt gennemsigtighed for vandforbrugerne«.

2. § 3, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Ved almene vandforsyninger forstås den person eller juridiske enhed, der ejer et eller flere vandforsyningsanlæg, der forsyner eller har til formål at forsyne mindst 10 ejendomme hver.«

3. I § 6 ændres »§ 14 a« til: »§ 14«.

4. § 13 a, stk. 1, affattes således:

»En kommunalbestyrelse kan vedtage en indsatsplan for et område, hvis udpegningen efter § 11 a, stk. 1, nr. 5, er utilstrækkelig til at sikre kommunens vandforsyningsinteresser, jf. dog § 13 b, stk. 2. Bestemmelserne i § 13, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.«

5. § 13 b, stk. 1, affattes således:

»Kommunalbestyrelsen skal inddrage alle berørte parter i forbindelse med udarbejdelsen af en indsatsplan efter §§ 13 eller 13 a.«

6. § 13 b, stk. 6, ophæves.

Stk. 7 bliver herefter stk. 6.

7. I § 13 d, stk. 1, 1. pkt., ændres »ejeren af et alment vandforsyningsanlæg« til: »en almen vandforsyning«.

8. I § 13 d, stk. 1, 2. pkt., ændres »ejeren af et alment vandforsyningsanlæg« til: »den almene vandforsyning«.

9. I § 13 d, stk. 1, 1. og 2. pkt., § 29, stk. 2, og § 46, stk. 2, ændres »vandforsyningsanlægget« til: »den almene vandforsyning«.

10. I § 13 d, stk. 1, 2. pkt., tre steder i § 29, stk. 2, og i § 50, stk. 1, 2. pkt., og § 51, stk. 1, 1. pkt., ændres »anlægget« til: »den almene vandforsyning«.

11. I § 13 d, stk. 2, 1. pkt., og § 59 a, 1. pkt., ændres »Ejeren af et alment vandforsyningsanlæg« til: »En almen vandforsyning«.

12. To steder i § 14, stk. 1, 1. pkt., ændres »anlæg« til: »almene vandforsyninger«.

13. I § 14 a, stk. 2, § 45, stk. 1, 1. pkt., § 52, stk. 1, og § 52 b, stk. 1, ændres »Almene vandforsyningsanlæg« til: »Almene vandforsyninger«.

14. Efter § 14 a indsættes:

»§ 14 b. Kommunalbestyrelsen drøfter årligt forsyningsforholdene med alle almene vandforsyninger i kommunen.«

15. I § 18, stk. 2, ændres »et alment vandforsyningsanlægs« til: »en almen vandforsynings«.

16. I § 29, stk. 1, ændres »ved udførelse af et alment vandforsyningsanlæg« til: »ved oprettelse af en almen vandforsyning og etablering af de enkelte vandforsyningsanlæg«.

17. I § 29, stk. 2, ændres »kommunalt anlæg« til: »kommunalt ejet almen vandforsyning«.

18. I § 29, stk. 3, 1. pkt., ændres »et bestående alment vandforsyningsanlæg« til: »en bestående almen vandforsyning«, og to steder i 2. pkt. ændres »vandforsyningsanlægget« til: »vandforsyningen«.

19. I § 30, stk. 1, 1. og 3. pkt., ændres »det fælles anlæg« til: »den almene vandforsyning«.

20. § 32, stk. 1, affattes således:

»Miljø- og fødevareministeren kan helt eller delvis tilbagekalde indvindingstilladelsen til en almen vandforsynings vandforsyningsanlæg, når det er nødvendigt, at forsyningen helt eller delvis overtages af en anden almen vandforsyning for at sikre en tilstrækkelig forsyning til forbrugerne. Ministeren træffer bestemmelse om den fremtidige vandforsyning af de pågældende forbrugere, herunder om vilkårene for forsyningen. Bestemmelsen i § 29, stk. 3, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Den almene vandforsyning, hvis indvindingstilladelse tilbagekaldes, kan forlange, at det gøres til et vilkår for tilbagekaldelsen, at den overtagende almene vandforsyning også overtager vandforsyningsanlægget med grund og ledningsnet efter § 37 i det omfang, den almene vandforsyning, der ejer dette anlæg, ikke fremtidigt kan udnytte de pågældende værdier på hensigtsmæssig måde.«

21. I § 32, stk. 2, 2. pkt., ændres »anlæggets ejer« til: »vandforsyningen«.

22. I § 32, stk. 2, 1. og 2. pkt., § 37, stk. 1, § 47, stk. 2, 1. pkt., overskriften til kapitel 9, § 49, § 51, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, og § 52 a, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, ændres »et alment vandforsyningsanlæg« til: »en almen vandforsyning«.

23. I § 33, stk. 2, 2. pkt., ændres »et andet alment vandforsyningsanlæg« til: »en anden almen vandforsyning«.

24. I § 38, 1. pkt., ændres »et ikkealment vandforsyningsanlæg« til: »en ikkealmen vandforsyning«.

25. I § 39, stk. 2, ændres »private almene vandforsyningsanlæg« til: »almene vandforsyninger«.

26. I § 41 ændres »anlæg« til: »vandforsyning«.

27. I § 45, stk. 1, 1. pkt., ændres »anlæggets« til: »anlæggenes«, og i 2. pkt. ændres »andre vandforsyningsanlæg« til: »ikkealmene vandforsyninger«.

28. I § 45, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »forsyningspligten«: », jf. stk. 1,«.

29. I § 45, stk. 3, § 47, stk. 1, § 52, stk. 2, § 52 a, stk. 3, § 53 a, stk. 1 og 2, § 55, stk. 3, og § 59 a, 4. pkt., ændres »almene vandforsyningsanlæg« til: »almene vandforsyninger«.

30. I § 45 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Med henblik på at sikre en tilstrækkelig forsyning i kommunen kan kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde pålægge en almen vandforsyning at forsyne et område, der ligger uden for det naturlige forsyningsområde. Bestemmelsen i § 29, stk. 3, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«

31. I § 46, stk. 1 og 2, § 46 a, stk. 1 og 2, og § 55, stk. 7, 1. pkt., ændres »et vandforsyningsanlæg« til: »en almen vandforsyning«.

32. I § 46, stk. 2, ændres »det leverende vandforsyningsanlæg« til: »den leverende almene vandforsyning«.

33. I § 46, stk. 3, ændres »et alment vandforsyningsanlæg til et andet alment vandforsyningsanlæg« til: »en almen vandforsyning til en anden almen vandforsyning«.

34. I § 46 a, stk. 1, ændres »et andet vandforsyningsanlæg« til: »en anden almen vandforsyning«, og »vandforsyningsanlæg« til: »almene vandforsyning«.

35. I § 46 a, stk. 2, ændres et »andet vandforsyningsanlæg« til: »en anden almen vandforsyning«.

36. I § 47, stk. 2, 1. pkt., ændres »et lokalt alment vandforsyningsanlæg« til: »en lokal almen vandforsyning«.

37. I § 48, stk. 1, ændres »kan miljø- og fødevareministeren efter forhandling med de berørte kommuner og vandforsyningsanlæg påbyde kommunalt samarbejde om vandforsyningen og påbyde samarbejde mellem almene vandforsyningsanlæg« til: »kan kommunalbestyrelsen efter forhandling med de berørte almene vandforsyninger påbyde samarbejde mellem almene vandforsyninger i kommunen«.

38. I § 48, stk. 2, ændres »miljø- og fødevareministeren« til: »kommunalbestyrelsen«.

39. I § 48 indsættes som stk. 3 og 4:

»Stk. 3. Miljø- og fødevareministeren kan påbyde almene vandforsyninger i forskellige kommuner at indgå i et samarbejde, jf. stk. 1. Vilkårene i forbindelse med samarbejdet fastsættes i mangel af enighed mellem parterne af ministeren efter forhandling med de berørte parter.

Stk. 4. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om vandsamarbejder, herunder om kommunalbestyrelsens påbud efter stk. 1 og frister herfor samt om proceduren for og indholdet af vandsamarbejdet.«

40. I § 51, stk. 1, 2. pkt., og § 65, stk. 1, 1. pkt., ændres »anlæggets« til: »vandforsyningens«.

41. I § 52 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »det prisloft, som måtte være fastsat for forsyningen i medfør af § 6« til: »den indtægtsramme eller den regnskabsmæssige kontrolramme, som måtte være fastsat for forsyningen i medfør af § 6 eller § 6 a«.

42. I § 52 a, stk. 1, nr. 4, ændres »det forsyningssekretariat, der er oprettet i medfør af« til: »Forsyningssekretariatet, jf.«

43. I § 52 a, stk. 1, nr. 12, udgår »og«.

44. I § 52 a, stk. 1, nr. 13, indsættes efter »forhold«: », og udgifter til opgaver, der falder ind under en fond omfattet af lov om fonde og visse foreninger samt regler udstedt i medfør heraf, som har til formål, at vandteknologi fremmes, udvikles og demonstreres, og«.

45. I § 52 a, stk. 1, indsættes som nr. 14:

»14) bidrag til dækning af udgifter til oprettelse og drift af et godkendt privat tvistløsningsorgan efter § 6 i lov om alternativ tvistløsning i forbindelse med forbrugerklager og efter § 12 a i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold samt regler udstedt i medfør af de nævnte love.«

46. I § 52 a, stk. 2, 2. pkt., ændres »det pågældende anlæg« til: »den pågældende almene vandforsyning«.

47. I § 52 b, stk. 2, ændres »ejeren af hvert enkelt vandforsyningsanlæg« til: »hver enkelt almen vandforsyning«.

48. § 53, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:

»En almen vandforsyning fastsætter anlægs- og driftsbidrag en gang årligt. Fastsættelsen skal ske under overholdelse af den indtægtsramme eller den regnskabsmæssige kontrolramme, som er fastsat for forsyningen i medfør af §§ 6 eller 6 a i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold. Anlægs- og driftsbidrag kan i særlige tilfælde fastsættes forskelligt for geografiske områder. De årligt fastsatte anlægs- og driftsbidrag skal godkendes af kommunalbestyrelsen i den eller de kommuner, hvor vandet forbruges. For almene vandforsyninger, som forsyner med vand i flere kommuner, kan kommunalbestyrelserne aftale, at kun den ene kommunalbestyrelse godkender bidragene for de øvrige kommuner. De godkendte anlægs- og driftsbidrag skal være tilgængelige på den almene vandforsynings hjemmeside.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan for almene vandforsyninger, der ikke er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, træffe bestemmelse om forhøjelse af visse former for bidrag, hvis forhøjelsen er en nødvendig følge af, at kommunalbestyrelsen har nægtet at godkende forhøjelsen af andre former for bidrag.«

Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.

49. I § 53, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »almene vandforsyningsanlæg« til: »almene vandforsyninger«.

50. § 53, stk. 3, der bliver stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Ved etablering af en forsyningsledning til en almen vandforsyning kan kommunalbestyrelsen pålægge grundejere at betale bidrag til ledningsanlægget og til eventuel stikledning og stophane, hvis der kan leveres vand til grundejerens ejendom til almindelig brug fra forsyningsledningen.«

51. § 53, stk. 6, der bliver stk. 7, affattes således:

»Stk. 7. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om almene vandforsyningers fastsættelse af bidrag, herunder om form og indhold af almene vandforsyningers takstblade, og om fastsættelse af forskellige bidrag for geografiske områder, jf. stk. 1, herunder om, hvad der anses for at være særlige tilfælde.«

52. I § 53 a, stk. 3, og § 87, stk. 2, ændres »vandforsyningsanlæggets« til: »den almene vandforsynings«.

53. I § 55, stk. 1, 1. pkt., ændres »For ethvert alment vandforsyningsanlæg skal der udfærdiges« til: »Almene vandforsyninger skal udarbejde«.

54. § 55, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Regulativet for almene vandforsyninger udarbejdes af den almene vandforsyning og godkendes af kommunalbestyrelsen i den eller de kommuner, hvor vandet forbruges. Regulativet for anlæg, der ejes af et andelsselskab eller interessentskab, kan indeholde bestemmelser om forbrugernes medlemskab. For almene vandforsyninger, som forsyner med vand i flere kommuner, kan kommunalbestyrelserne aftale, at kun den ene kommunalbestyrelse godkender regulativet for de øvrige kommuner. Det godkendte regulativ skal være tilgængeligt på den almene vandforsynings hjemmeside.«

55. I § 60, stk. 3, 1. pkt., ændres »ejeren af vandforsyningsanlægget« til: »vandforsyningen«.

56. I § 62, stk. 2, 1. pkt., ændres »i et alment vandforsyningsanlæg« til: »fra en almen vandforsyning«, og i 2. pkt. ændres »ikkealmene vandforsyningsanlæg« til: »ikkealmene vandforsyninger«.

57. I § 65, stk. 5, 1. pkt., ændres »et vandforsyningsanlæg« til: »vandforsyninger«, og »anlæggets« ændres til: »vandforsyningens«.

58. I § 66, stk. 1, ændres »ejer af et alment vandforsyningsanlæg« til: »almene vandforsyning«.

59. I § 66, stk. 2, ændres »ejeren« til: »den almene vandforsyning«, og »ham« ændres til: »den almene vandforsyning«.

60. I § 69, stk. 1 og 3, ændres »Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse« til: »De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland«.

61. I § 69 a ændres »ejeren af et vandforsyningsanlæg« til: »vandforsyningerne«.

62. I § 71 ændres »vandforsyningsanlæg« til: »vandforsyninger«.

63. I § 84, stk. 2, udgår »og i regulativer for kommunale vandforsyningsanlæg, jf. § 55, stk. 2,«.

§ 3

I lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 633 af 7. juni 2010, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 1149 af 11. december 2012, § 1 i lov nr. 61 af 29. januar 2013 og lov nr. 902 af 4. juli 2013 og senest ved § 1 i lov nr. 56 af 27. januar 2015, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »tilskyndelsesvirkning«: »samt gennemsigtighed for ejere af de tilsluttede ejendomme«.

2. § 1, stk. 4, 2. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»I bidraget efter 1. pkt. kan indregnes spildevandsforsyningsselskabets indbetaling til dækning af udgifter til oprettelse og drift af et godkendt privat tvistløsningsorgan efter § 6 i lov om alternativ tvistløsning i forbindelse med forbrugerklager og efter § 12 a i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold samt regler udstedt i medfør af de nævnte love. Herudover kan i bidraget efter 1. pkt. indregnes udgifter til opgaver, der falder ind under Vandsektorens Teknologiudviklingsfond, jf. kapitel 7 i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, og udgifter til opgaver, der falder ind under en fond omfattet af lov om fonde og visse foreninger samt regler udstedt i medfør heraf, som har til formål, at vandteknologi fremmes, udvikles og demonstreres.«

3. § 3, stk. 1 og 2, affattes således:

»Spildevandsforsyningsselskabet fastsætter en gang årligt differentierede degressive kubikmetertakster, der varierer afhængigt af vandforbruget, idet fastsættelsen sker i overensstemmelse med regler fastsat i medfør af stk. 4-8. Vælger spildevandsforsyningsselskabet at indføre et fast bidrag efter § 2 a, stk. 7, fastsætter spildevandsforsyningsselskabet en gang årligt størrelsen af bidraget. Spildevandsforsyningsselskabet kan i særlige tilfælde fastsætte kubikmetertakster og faste bidrag forskelligt for geografiske områder. De fastsatte kubikmetertakster og bidrag skal overholde den indtægtsramme eller den regnskabsmæssige kontrolramme, der er fastsat for spildevandsforsyningsselskabet i medfør af §§ 6 eller 6 a i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold. Kommunalbestyrelsen i den eller de kommuner, hvorfra spildevandsforsyningsselskabet modtager spildevand, skal en gang årligt godkende de af spildevandsforsyningsselskabet fastsatte kubikmetertakster og faste bidrag. For spildevandsforsyningsselskaber, som modtager spildevand i flere kommuner, kan kommunalbestyrelserne aftale, at den ene kommunalbestyrelse godkender bidragene for de øvrige kommuner. De godkendte kubikmetertakster og faste bidrag skal være tilgængelige på spildevandsforsyningsselskabets hjemmeside.

Stk. 2 De nærmere regler om betalingsordningen fastsættes i en vedtægt, der udarbejdes af spildevandsforsyningsselskabet og godkendes af kommunalbestyrelsen i den eller de kommuner, hvorfra spildevandsforsyningsselskabet modtager spildevand. For spildevandsforsyningsselskaber, som modtager spildevand i flere kommuner, kan kommunalbestyrelserne aftale, at den ene kommunalbestyrelse godkender vedtægten for de øvrige kommuner. Betalingsvedtægten skal være tilgængelig på spildevandsforsyningsselskabets hjemmeside.«

4. I § 3 indsættes som stk. 8:

»Stk. 8. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om fastsættelse af forskellige kubikmetertakster og faste bidrag for geografiske områder, herunder om, hvad der anses for at være særlige tilfælde efter stk. 1.«

§ 4

I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1317 af 19. november 2015, foretages følgende ændringer:

1. I § 21 b, stk. 1, ændres »vandforsyningsanlæg« til: »vandforsyninger«.

2. I § 23, stk. 1, ændres »et alment vandforsyningsanlæg« til: »en almen vandforsyning«.

3. § 32, stk. 1, affattes således:

»Kommunalbestyrelsen udarbejder en plan for bortskaffelse af spildevand i kommunen, hvor kloakeringsområder for de enkelte spildevandsforsyningsselskaber, som er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, fastlægges. En spildevandsplan kan helt eller delvis udarbejdes i samarbejde med andre kommuner.«

4. I § 32, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »herunder om«: »planens indhold,«.

5. Efter § 32 a indsættes i kapitel 4:

»§ 32 b. Spildevandsforsyningsselskaber, som er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, er forpligtet til at forsyne ejendomme i spildevandsforsyningsselskabets kloakeringsområde som fastlagt af kommunalbestyrelsen, jf. § 32.

Stk. 2. Spildevandsforsyningsselskaber, som er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, må ikke anlægge ledningsnet i strid med spildevandsplanen, jf. § 32, stk. 1.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen aftaler i forbindelse med den årlige drøftelse om forsyningsforholdene i kommunen, jf. § 32 c, omfang og tidsfrist for opfyldelse af forsyningspligten, jf. stk. 1, med spildevandsforsyningsselskabet.

Stk. 4. Kan der ikke opnås en aftale, jf. stk. 3, på rimelige vilkår, eller overtrædes aftalen af spildevandsforsyningsselskabet, kan kommunalbestyrelsen påbyde spildevandsforsyningsselskaber, som er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, at forsyne et område inden for det kloakeringsområde, der er fastlagt i spildevandsplanen, inden for en nærmere fastsat frist.

Stk. 5. Miljø- og fødevareministeren fastsætter regler om forsyningspligt, herunder omfang og tidsfrist, jf. stk. 1.

§ 32 c. Kommunalbestyrelsen drøfter årligt forsyningsforholdene i kommunen med alle spildevandsforsyningsselskaber, som er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold.«

6. I § 64 a, 1. pkt., ændres »det eller de vandforsyningsanlæg« til: »den eller de vandforsyninger«.

7. I § 64 c, stk. 1, 1. pkt., ændres »Almene vandforsyningsanlæg« til: »Almene vandforsyninger«, og i 3. pkt. ændres »et alment vandforsyningsanlæg« til: »en almen vandforsyning«, og »vandforsyningsanlæggets« ændres til: »vandforsyningens«.

8. I § 64 c, stk. 3, 1. pkt., ændres »det almene vandforsyningsanlæg« til: »den almene vandforsyning«.

§ 5

I lov om kommuners afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 634 af 7. juni 2010, foretages følgende ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om kommuners afståelse af vandselskaber«.

2. § 1 affattes således:

»§ 1. Loven finder anvendelse på kommunalt ejede vandselskaber omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold.

Stk. 2. Ved virksomheder og forsyningsvirksomheder forstås i denne lov vandselskaber omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold.«

3. I § 2 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om registreringsfri selskabsmæssige omstruktureringer efter stk. 4.«

4. I § 4, stk. 1, 1. pkt., ændres »1. februar« til: »1. september«.

5. I § 4, stk. 2, 2. pkt., ændres »indberetningsåret« til: »det år, hvor der sker meddelelse i henhold til § 6«, og i 3. pkt. udgår »i indberetningsåret«.

6. I § 6, 1. pkt., ændres »senest den 1. maj hvert år« til: »hvert år senest den 1. marts i året efter indberetningsfristen, jf. § 4, stk. 1,«, i 3. pkt. ændres »den 1. november i indberetningsåret til den 1. juli i året efter indberetningsåret« til: »den 1. november i meddelelsesåret til den 1. juli året efter«, og i 4. pkt. ændres »indberetningsåret« til: »meddelelsesåret«.

7. I § 7, 1. og 3. pkt., ændres »anden virksomhed« til: »tilknyttet virksomhed«.

8. I § 11, stk. 1, udgår », jf. dog stk. 2«.

9. § 11, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.

10. §§ 13 og 14 ophæves.

§ 6

I lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1307 af 24. november 2014, som ændret ved § 3 i lov nr. 1498 af 23. december 2014, § 154 i lov nr. 1520 af 27. december 2014 og § 1 i lov nr. 745 af 1. juni 2015, foretages følgende ændring:

1. Overalt i loven ændres »lov om kommuners afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger« til: »lov om kommuners afståelse af vandselskaber«.

§ 7

I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1329 af 25. november 2013, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 466 af 18. maj 2011 og senest ved § 1 i lov nr. 1283 af 24. november 2015, foretages følgende ændring:

1. Overalt i loven ændres »lov om kommuners afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger« til: »lov om kommuners afståelse af vandselskaber«.

§ 8

I lov om naturgasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1331 af 25. november 2013, som ændret ved § 2 i lov nr. 466 af 18. maj 2011, § 2 i lov nr. 633 af 16. juni 2014 og § 2 i lov nr. 1498 af 23. december 2014, foretages følgende ændring:

1. I § 35, stk. 11, nr. 1, ændres »lov om kommuners afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger« til: »lov om kommuners afståelse af vandselskaber«.

§ 9

I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 798 af 24. juni 2013, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 1875 af 29. december 2015, foretages følgende ændring:

1. I § 15, stk. 1, 4. pkt., ændres »lov om kommuners afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger« til: »lov om kommuners afståelse af vandselskaber«.

§ 10

I lov om landbrugsejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 26 af 14. januar 2015, foretages følgende ændringer:

1. I § 6, stk. 1, nr. 9, ændres »ejeren af et alment vandforsyningsanlæg« til: »en almen vandforsyning«.

2. I § 10, stk. 4, 1. pkt., ændres »et vandforsyningsselskab« til: »en almen vandforsyning«.

3. I § 23, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., ændres »Ejeren af et alment vandforsyningsanlæg« til: »En almen vandforsyning«.

4. I § 23, stk. 3, ændres »ejeren af vandforsyningsanlægget« til: »den almene vandforsyning«.

5. I § 29, stk. 2, nr. 2, ændres »ejeren af et vandforsyningsselskab« til: »en almen vandforsyning«.

§ 11

I lov om forurenet jord, jf. lovbekendtgørelse nr. 895 af 3. juli 2015, foretages følgende ændringer:

1. I § 6, stk. 3, ændres »almene vandforsyningsanlæg« til: »almene vandforsyninger«.

2. I § 22, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »for en«: »almen«.

§ 12

I jordfordelingsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1707 af 14. december 2015, foretages følgende ændring:

1. I § 19, stk. 1, nr. 3, ændres »ejeren af et alment vandforsyningsanlæg« til: »en almen vandforsyning«.

§ 13

I lov om afgift af ledningsført vand, jf. lovbekendtgørelse nr. 962 af 27. juni 2013, som ændret ved § 8 i lov nr. 924 af 18. september 2012, § 14 i lov nr. 1634 af 26. december 2013, § 2 i lov nr. 538 af 29. april 2015 og § 4 i lov nr. 1893 af 29. december 2015, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 2, ændres »et alment vandforsyningsanlæg« til: »en almen vandforsyning«.

2. I § 4, stk. 1, ændres »Almene vandforsyningsanlæg« til: »Almene vandforsyninger«.

3. I § 4, stk. 2, ændres »almene vandforsyningsanlæg« til: »almene vandforsyninger«.

§ 14

I lov om afgift af spildevand, jf. lovbekendtgørelse nr. 938 af 27. juni 2013, som ændret ved § 1 i lov nr. 522 af 12. juni 2009 og § 6 i lov nr. 1893 af 29. december 2015, foretages følgende ændring:

1. I § 7, stk. 10, ændres »Almene vandforsyningsanlæg« til: »Almene vandforsyninger«.

§ 15

I lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, jf. lovbekendtgørelse nr. 868 af 3. juli 2015, foretages følgende ændringer:

1. I § 8, stk. 1, nr. 1, ændres »ikkealmene vandforsyningsanlæg« til: »vandforsyningsanlæg, der ikke er til almen vandforsyning«.

2. I § 8, stk. 1, nr. 2, ændres »almene vandforsyningsanlæg« til: »vandforsyningsanlæg til almen vandforsyning«.

§ 16

I lov om skattemæssige afskrivninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 948 af 17. august 2015, foretages følgende ændring:

1. I § 5 C, stk. 1, nr. 4, ændres »i almene vandforsyningsanlæg« til: »til almene vandforsyninger«.

§ 17

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. marts 2016, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 13 og 25, og § 5, nr. 4-6. Ministeren kan herunder bestemme, at ændringerne træder i kraft på forskellige tidspunkter.

Stk. 3. Uanset § 10, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold som affattet ved § 1, nr. 21, udgør det samlede afgiftsbeløb, som vandselskaberne opkræves til dækning af Forsyningssekretariatets drift og opgavevaretagelse, 13,5 mio. kr. for år 2016.

Givet på Amalienborg, den 16. februar 2016

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/ Lars Christian Lilleholt