Ændringslov nr. 132 af 16. februar 2016

»§ 1. Loven skal medvirke til, at vand- og spildevandsforsyningen drives på en effektiv måde, der er gennemsigtig for forbrugerne, giver lavest mulige, stabile priser for forbrugerne og samtidig understøtter innovativ udvikling og demonstration og eksport af vandteknologiløsninger. Loven skal endvidere medvirke til at sikre og udvikle en vand- og spildevandsforsyning af høj sundheds- og miljømæssig kvalitet, som tager hensyn til forsyningssikkerheden, klimaet og naturen.«

»1) vandselskaber, der enkeltvis eller sammen med andre vandselskaber af samme forsyningsart, som helt eller delvis eller direkte eller indirekte er ejet af en kommune, forsyner eller har til formål at forsyne mindst ti ejendomme med vand eller behandler eller transporterer spildevand hidrørende fra mindst ti ejendomme, og«.

»Stk. 3. § 4, stk. 4, § 5, stk. 3, §§ 10, 12 a-12 f og kapitel 8 finder endvidere anvendelse på andre vandselskaber, der ikke er omfattet af § 2, stk. 1.«

»Stk. 5. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om vandselskabers anmeldelse efter stk. 4 og om Forsyningssekretariatets pligt til at registrere anmeldte vandselskaber, herunder om fristen for anmeldelse.«

Nr. 3-6 bliver herefter nr. 1-4.

»Forsyningssekretariatet skal foretage totaløkonomisk benchmarking af vandselskaber, jf. § 2, stk. 1, med en årlig debiteret vandmængde over 800.000 m3.

Stk. 2. Vandselskaber omfattet af stk. 1 skal indberette oplysninger om vandselskabets økonomiske forhold til Forsyningssekretariatet til brug for Forsyningssekretariatets beregning af vandselskabernes effektivitet i form af totaløkonomisk benchmarking.«

»§ 5. Miljø- og fødevareministeren foretager årligt performancebenchmarking af vandselskaber, jf. § 2, stk. 1.

Stk. 2. Vandselskaber, jf. § 2, stk. 1, skal indberette nødvendige oplysninger til brug for miljø- og fødevareministerens beregning af vandselskabernes performance inden for forhold vedrørende miljø, sundhed, energi og klima samt forsyningssikkerhed.

Stk. 3. Andre vandselskaber kan frivilligt deltage i performancebenchmarkingen. Meddelelse om ind- og udtræden af frivillig benchmarking gives til miljø- og fødevareministeren. Meddelelsen er bindende for vandselskabet for det efterfølgende kalenderår.

Stk. 4. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om indhold og udformning af performancebenchmarking, herunder om, hvilke oplysninger vandselskaberne skal indberette efter stk. 2 og 3, og om opgørelses- og målemetoder samt om indberetningens form, herunder at indberetning skal ske elektronisk, og om frister for indberetning. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan ligeledes fastsætte regler om meddelelse om ind- og udtræden af frivillig performancebenchmarking, herunder om frister. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan endvidere fastsætte regler om offentliggørelse af resultater af performancebenchmarking.«

»Kapitel 3

Indtægtsrammer m.v.«

»§ 6. Forsyningssekretariatet fastsætter for vandselskaber omfattet af § 2, stk. 1, med en årlig debiteret vandmængde over 800.000 m3 én indtægtsramme for vandforsyningsaktiviteter og én indtægtsramme for spildevandsforsyningsaktiviteter, jf. dog § 3. Den enkelte indtægtsramme fastsættes for vandselskabets samlede omkostninger til drift og anlæg som en samlet beløbsmæssig grænse for vandselskabets indtægter.

Stk. 2. En indtægtsramme, jf. stk. 1, fastsættes med udgangspunkt i vandselskabets tidligere fastsatte indtægtsrammer og årsregnskaber. Er der ikke tidligere fastsat en indtægtsramme, fastsættes den første gang med udgangspunkt i vandselskabets faktiske driftsomkostninger i 2013-2015 samt investeringstillæg.

Stk. 3. Indtægtsrammen korrigeres med et generelt årligt effektiviseringskrav, der fastsættes som summen af et eventuelt individuelt effektiviseringskrav, jf. stk. 5, og

1) en af ministeren fastsat procentdel af de driftsomkostninger, der indgår i den økonomiske ramme for 2017, og

2) en procentdel af de anlægsomkostninger, som indgår i grundlaget for den økonomiske ramme for 2017, og som fastsættes af Forsyningssekretariatet på grundlag af produktivitetsudviklingen i andre sektorer, hvis denne er positiv.

Stk. 4. Fastsættes indtægtsrammen første gang for et senere år end 2017, foretages den årlige korrektion, jf. stk. 3, med udgangspunkt i denne indtægtsramme.

Stk. 5. For vandselskaber, der vurderes som ineffektive på grundlag af den totaløkonomiske benchmarking, jf. § 4, korrigeres indtægtsrammen endvidere med et individuelt effektiviseringskrav, der årligt kan udgøre op til 2 pct. af indtægtsrammen.

Stk. 6. Et vandselskab kan få korrigeret indtægtsrammen med et tillæg, jf. §§ 7 og 8.

Stk. 7. Et vandselskab skal indberette årsregnskabet til Forsyningssekretariatet. Årsregnskabet skal indeholde de nødvendige oplysninger til brug for Forsyningssekretariatets fastsættelse af og kontrol med overholdelse af indtægtsrammen, herunder om vandselskabet overholder betingelserne for tillæg, jf. stk. 6. Oplysningerne gives som note til årsregnskabet, som revisorpåtegnet erklæring eller på en anden af Forsyningssekretariatet godkendt måde.

Stk. 8. Opfylder vandselskabet ikke oplysningsforpligtelsen efter stk. 7, kan Forsyningssekretariatet skønsmæssigt fastsætte vandselskabets indtægtsramme.

§ 6 a. Forsyningssekretariatet fastsætter for vandselskaber omfattet af § 2, stk. 1, med en årligt debiteret vandmængde på højst 800.000 m3 én regnskabsmæssig kontrolramme for vandforsyningsaktiviteter og én regnskabsmæssig kontrolramme for spildevandsforsyningsaktiviteter, jf. dog § 3. Den enkelte regnskabsmæssige kontrolramme fastsættes for vandselskabets samlede omkostninger til drift og anlæg som en samlet beløbsmæssig grænse for vandselskabets indtægter.

Stk. 2. En regnskabsmæssig kontrolramme, jf. stk. 1, fastsættes med udgangspunkt i tidligere fastsatte regnskabsmæssige kontrolrammer og årsregnskaber. Er der ikke tidligere fastsat en regnskabsmæssig kontrolramme, fastsættes den regnskabsmæssige kontrolramme første gang med udgangspunkt i vandselskabets faktiske driftsomkostninger i 2013-2015 samt investeringstillæg.

Stk. 3. Den regnskabsmæssige kontrolramme korrigeres årligt med en af ministeren fastsat procentdel af vandselskabets regnskabsmæssige kontrolramme for 2017. Fastsættes den regnskabsmæssige kontrolramme første gang for et senere år end 2017, foretages den årlige korrektion med udgangspunkt i denne kontrolramme.

Stk. 4. Bestemmelserne om tillæg, jf. § 6, stk. 6, indberetning efter § 6, stk. 7, og skønsmæssig fastsættelse, jf. § 6, stk. 8, finder tilsvarende anvendelse for den regnskabsmæssige kontrolramme.«

»§ 8. Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter regler om fastsættelse og kontrol af indtægtsrammer, jf. § 6, og regnskabsmæssige kontrolrammer, jf. § 6 a, herunder om beregningsmetode, effektiviseringskrav, reguleringsperioder, indfasningsperioder, kontrolperioder, hvilke økonomiske og andre oplysninger der skal indgå i fastsættelsen, samt om indberetningens form, herunder at indberetning skal ske elektronisk, og frister for indberetningen. Ministeren fastsætter endvidere regler om tillæg til indtægtsrammer og regnskabsmæssige kontrolrammer.«

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 1-4.

»Til dækning af udgifter forbundet med Forsyningssekretariatets drift og opgavevaretagelse betaler vandselskaberne årligt en afgift. Det samlede afgiftsbeløb fastsættes årligt på finansloven og opdeles ved opkrævning hos vandselskaberne i en grundafgift og en differentieret afgift, jf. stk. 2-5.

Stk. 2. Vandselskaber, jf. § 2, stk. 1, med en årligt debiteret vandmængde over 800.000 m3 og vandselskaber, som frivilligt deltager i den totaløkonomiske benchmarking, jf. § 4, stk. 3, opkræves grundafgift og differentieret afgift, jf. stk. 4 og 5.

Stk. 3. Vandselskaber, jf. § 2, stk. 1, med en årligt debiteret vandmængde på højst 800.000 m3 opkræves differentieret afgift, jf. stk. 5.

Stk. 4. Grundafgiften udgør samlet 30 pct. af afgiftsbeløbet, jf. stk. 1, og opkræves ligeligt mellem vandselskaber, som er omfattet af stk. 2.

Stk. 5. Den differentierede afgift udgør samlet 70 pct. af afgiftsbeløbet, jf. stk. 1, og opkræves hos de vandselskaber, som er omfattet af stk. 2 og 3, afhængigt af størrelsen på vandselskabernes årligt debiterede vandmængder i det seneste hele kalenderår.

Stk. 6. Vandselskaber omfattet af stk. 2 og 3, der er selskabsretligt omstruktureret i de seneste 12 måneder forud for tidspunktet for afgiftens opkrævning, får fastsat den årligt debiterede vandmængde på baggrund af debiterede vandmængder i det seneste hele kalenderår forud for den selskabsretlige omstrukturering i det eller de vandselskaber, som indgik i den selskabsretlige omstrukturering.

Stk. 7. Vandselskaber omfattet af stk. 2 og 3, der er oprettet i de seneste 12 måneder forud for tidspunktet for afgiftens opkrævning, og som ikke er omfattet af stk. 6, får fastsat den årligt debiterede vandmængde på baggrund af vandselskabets vandindvindingstilladelse eller udledningstilladelse.

Stk. 8. Det beløb, som et vandselskab, der er omfattet af stk. 6 og 7, opkræves, efterreguleres i overensstemmelse med vandselskabets årligt debiterede vandmængde for det år, som afgiften vedrører. Efterreguleringen sker, efter at Forsyningssekretariatet har modtaget oplysningerne om vandselskabets årligt debiterede vandmængde for det år, som afgiften vedrører.«

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 9 og 10.

»Stk. 2. Forsyningssekretariatet opretter et offentligt tilgængeligt register over resultaterne af benchmarkingen efter § 4, stk. 1.«

»Stk. 3. Endvidere skal Forsyningssekretariatet offentliggøre afgørelser om fastsættelse af indtægtsrammer, jf. § 6, og regnskabsmæssige kontrolrammer, jf. § 6 a.«

»§ 12 a. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan godkende oprettelsen af og vedtægterne for et privat tvistløsningsorgan, som behandler sager om civilretlige tvister vedrørende forsyningsforhold mellem vandselskaber og vand- og spildevandsforbrugende private og offentlige virksomheder og institutioner.

Stk. 2. Et privat tvistløsningsorgan kan alene godkendes, hvis tvistløsningsorganets vedtægter indeholder bestemmelser om organets sammensætning og sagsbehandling, som er betryggende for parterne, og bestemmelser om sagkundskab, uafhængighed, habilitet, gebyrer og omkostninger. Det er endvidere en betingelse for godkendelse, at tvistløsningsorganets formand og eventuelle næstformænd er dommere.

Stk. 3. Ministeren kan tidsbegrænse eller tilbagekalde en godkendelse, hvis betingelserne for godkendelsen ikke længere skønnes at være til stede.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om betingelserne for godkendelse efter stk. 1 og om tvistløsningsorganets behandling af sager, herunder om frister, krav om offentliggørelse af afgørelser og om, at offentliggørelse skal ske elektronisk.

Stk. 5. Ministeren kan fastsætte regler om klagegebyrer og regler om, at den ene part skal betale et gebyr til et godkendt privat tvistløsningsorgan til dækning af organets udgifter til sagens behandling, hvis den anden part i en tvist får medhold i klagen eller sagen forliges. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at vandselskaber, der ikke bidrager til dækning af udgifter til organets drift, skal betale et højere gebyr end vandselskaber, som bidrager til dækning af udgifter til organets drift.

§ 12 b. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan fungere som sekretariat for et privat tvistløsningsorgan, jf. § 12 a, stk. 1, og kan oppebære indtægter herved.

Stk. 2. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte nærmere regler for den i stk. 1 nævnte funktion.

§ 12 c. Et privat tvistløsningsorgan godkendt efter § 12 a, stk. 1, skal forkynde en afgørelse for vandselskabet, hvis modparten har fået helt eller delvis medhold. Vandselskabet skal i forbindelse med forkyndelsen have oplysning om indholdet af §§ 12 d-12 f.

§ 12 d. Ønsker vandselskabet ikke at være bundet af den afgørelse, som et privat tvistløsningsorgan godkendt efter § 12 a, stk. 1, har truffet, skal vandselskabet skriftligt meddele dette til tvistløsningsorganet inden 30 dage fra forkyndelsen af afgørelsen.

§ 12 e. En anmodning fra vandselskabet om genoptagelse af klagesagen, der er indgivet skriftligt til det private tvistløsningsorgan, som er godkendt efter § 12 a, stk. 1, inden udløbet af fristen i § 12 d, har opsættende virkning. Fristen i § 12 d regnes herefter fra det tidspunkt, hvor anmodningen om genoptagelse er blevet afvist, eller hvor tvistløsningsorganet har truffet afgørelse i genoptagelsessagen.

§ 12 f. En afgørelse i klagesagen truffet af et privat tvistløsningsorgan godkendt efter § 12 a, stk. 1, kan tvangsfuldbyrdes i forhold til vandselskabet efter udløbet af fristerne i §§ 12 d og 12 e, medmindre vandselskabet forinden har givet skriftlig meddelelse til tvistløsningsorganet om, at vandselskabet ikke ønsker at være bundet af afgørelsen, jf. § 12 d.

Stk. 2. En anmodning til fogedretten om tvangsfuldbyrdelse skal være bilagt den afgørelse, der danner grundlag for anmodningen om tvangsfuldbyrdelse, og en erklæring fra tvistløsningsorganet om, at vandselskabet ikke inden for fristerne i §§ 12 d og 12 e har meddelt, at vandselskabet ikke ønsker at være bundet af afgørelsen.«

»§ 13. Opkrævning af betaling i strid med den fastsatte indtægtsramme, jf. § 6, eller den regnskabsmæssige kontrolramme, jf. § 6 a, er ikke tilladt.«

»Energi-, forsynings- og klimaministeren kan endvidere tillade, at en kommunalbestyrelse midlertidigt driver en almen vandforsyning, jf. § 3, stk. 3, i lov om vandforsyning m.v., der ikke er kommunalt ejet, og undtage denne fra kravet om organisering i aktie- eller anpartsselskabsform.«

»En kommune kan meddele garanti for lån, der optages af et vandselskab til finansiering af vandselskabets investeringsudgifter i hovedvirksomheden, herunder til indvinding og distribution af brugsvand samt kloakering og rensningsanlæg, i det omfang lånet kan indregnes i vandprisen i det pågældende vandselskab.«

»Stk. 3. Kommunen opkræver et vederlag for meddelelse af lånegaranti, jf. stk. 1 og 2. Vederlaget skal fastsættes på markedsvilkår. Vandselskaber kan på baggrund af kommunal garantistillelse, jf. stk. 1 og 2, optage lån hos og indgå leasingaftaler med KommuneKredit.«

»Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter regler om den i stk. 1 nævnte virksomhed, herunder om, hvilke typer virksomhed der kan udøves efter stk. 1, og om, at omsætningen vedrørende visse typer af tilknyttet virksomhed ikke skal indgå i beregningen af vandselskabets samlede omsætning fra tilknyttet virksomhed i relation til kravet om udskillelse, jf. stk. 1. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om omsætningen vedrørende den tilknyttede virksomhed, herunder om omsætningen i tilknyttet virksomhed, hvor en fastsat andel af selskabet ejes af erhvervsdrivende, fonde, foreninger m.v., der ikke samtidig ejer vandselskaber, samt om anvendelse af overskud fra tilknyttet virksomhed.«

»Aktiviteter forbundet med vand- eller spildevandsforsyning skal være regnskabsmæssigt adskilt. Endvidere skal aktiviteter forbundet med vand- eller spildevandsaktiviteter være regnskabsmæssigt adskilt fra aktiviteter forbundet med affaldshåndtering efter lov om miljøbeskyttelse samt fra aktiviteter omfattet af lov om elforsyning, lov om varmeforsyning og lov om naturgasforsyning.«

Stk. 3-6 bliver herefter stk. 2-5.

»Stk. 6. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om, i hvilke tilfælde de i stk. 1 nævnte aktiviteter ikke skal være regnskabsmæssigt adskilt.«

»§ 24. Energi-, forsynings- og klimaministeren nedsætter et kontaktudvalg, der skal følge udviklingen i vand- og spildevandsforsyningssektoren, og som kan rådgive ministeren vedrørende forhold omfattet af denne lov.«

»3) undlader at indberette årsregnskaber til Forsyningssekretariatet, jf. § 6, stk. 6, eller § 6 a, stk. 4,«.

»Stk. 3. Ved almene vandforsyninger forstås den person eller juridiske enhed, der ejer et eller flere vandforsyningsanlæg, der forsyner eller har til formål at forsyne mindst 10 ejendomme hver.«

»En kommunalbestyrelse kan vedtage en indsatsplan for et område, hvis udpegningen efter § 11 a, stk. 1, nr. 5, er utilstrækkelig til at sikre kommunens vandforsyningsinteresser, jf. dog § 13 b, stk. 2. Bestemmelserne i § 13, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.«

»Kommunalbestyrelsen skal inddrage alle berørte parter i forbindelse med udarbejdelsen af en indsatsplan efter §§ 13 eller 13 a.«

Stk. 7 bliver herefter stk. 6.

»§ 14 b. Kommunalbestyrelsen drøfter årligt forsyningsforholdene med alle almene vandforsyninger i kommunen.«

»Miljø- og fødevareministeren kan helt eller delvis tilbagekalde indvindingstilladelsen til en almen vandforsynings vandforsyningsanlæg, når det er nødvendigt, at forsyningen helt eller delvis overtages af en anden almen vandforsyning for at sikre en tilstrækkelig forsyning til forbrugerne. Ministeren træffer bestemmelse om den fremtidige vandforsyning af de pågældende forbrugere, herunder om vilkårene for forsyningen. Bestemmelsen i § 29, stk. 3, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Den almene vandforsyning, hvis indvindingstilladelse tilbagekaldes, kan forlange, at det gøres til et vilkår for tilbagekaldelsen, at den overtagende almene vandforsyning også overtager vandforsyningsanlægget med grund og ledningsnet efter § 37 i det omfang, den almene vandforsyning, der ejer dette anlæg, ikke fremtidigt kan udnytte de pågældende værdier på hensigtsmæssig måde.«

»Stk. 4. Med henblik på at sikre en tilstrækkelig forsyning i kommunen kan kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde pålægge en almen vandforsyning at forsyne et område, der ligger uden for det naturlige forsyningsområde. Bestemmelsen i § 29, stk. 3, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«

»Stk. 3. Miljø- og fødevareministeren kan påbyde almene vandforsyninger i forskellige kommuner at indgå i et samarbejde, jf. stk. 1. Vilkårene i forbindelse med samarbejdet fastsættes i mangel af enighed mellem parterne af ministeren efter forhandling med de berørte parter.

Stk. 4. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om vandsamarbejder, herunder om kommunalbestyrelsens påbud efter stk. 1 og frister herfor samt om proceduren for og indholdet af vandsamarbejdet.«

»14) bidrag til dækning af udgifter til oprettelse og drift af et godkendt privat tvistløsningsorgan efter § 6 i lov om alternativ tvistløsning i forbindelse med forbrugerklager og efter § 12 a i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold samt regler udstedt i medfør af de nævnte love.«

»En almen vandforsyning fastsætter anlægs- og driftsbidrag en gang årligt. Fastsættelsen skal ske under overholdelse af den indtægtsramme eller den regnskabsmæssige kontrolramme, som er fastsat for forsyningen i medfør af §§ 6 eller 6 a i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold. Anlægs- og driftsbidrag kan i særlige tilfælde fastsættes forskelligt for geografiske områder. De årligt fastsatte anlægs- og driftsbidrag skal godkendes af kommunalbestyrelsen i den eller de kommuner, hvor vandet forbruges. For almene vandforsyninger, som forsyner med vand i flere kommuner, kan kommunalbestyrelserne aftale, at kun den ene kommunalbestyrelse godkender bidragene for de øvrige kommuner. De godkendte anlægs- og driftsbidrag skal være tilgængelige på den almene vandforsynings hjemmeside.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan for almene vandforsyninger, der ikke er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, træffe bestemmelse om forhøjelse af visse former for bidrag, hvis forhøjelsen er en nødvendig følge af, at kommunalbestyrelsen har nægtet at godkende forhøjelsen af andre former for bidrag.«

Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.

»Stk. 4. Ved etablering af en forsyningsledning til en almen vandforsyning kan kommunalbestyrelsen pålægge grundejere at betale bidrag til ledningsanlægget og til eventuel stikledning og stophane, hvis der kan leveres vand til grundejerens ejendom til almindelig brug fra forsyningsledningen.«

»Stk. 7. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om almene vandforsyningers fastsættelse af bidrag, herunder om form og indhold af almene vandforsyningers takstblade, og om fastsættelse af forskellige bidrag for geografiske områder, jf. stk. 1, herunder om, hvad der anses for at være særlige tilfælde.«

»Stk. 2. Regulativet for almene vandforsyninger udarbejdes af den almene vandforsyning og godkendes af kommunalbestyrelsen i den eller de kommuner, hvor vandet forbruges. Regulativet for anlæg, der ejes af et andelsselskab eller interessentskab, kan indeholde bestemmelser om forbrugernes medlemskab. For almene vandforsyninger, som forsyner med vand i flere kommuner, kan kommunalbestyrelserne aftale, at kun den ene kommunalbestyrelse godkender regulativet for de øvrige kommuner. Det godkendte regulativ skal være tilgængeligt på den almene vandforsynings hjemmeside.«

»I bidraget efter 1. pkt. kan indregnes spildevandsforsyningsselskabets indbetaling til dækning af udgifter til oprettelse og drift af et godkendt privat tvistløsningsorgan efter § 6 i lov om alternativ tvistløsning i forbindelse med forbrugerklager og efter § 12 a i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold samt regler udstedt i medfør af de nævnte love. Herudover kan i bidraget efter 1. pkt. indregnes udgifter til opgaver, der falder ind under Vandsektorens Teknologiudviklingsfond, jf. kapitel 7 i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, og udgifter til opgaver, der falder ind under en fond omfattet af lov om fonde og visse foreninger samt regler udstedt i medfør heraf, som har til formål, at vandteknologi fremmes, udvikles og demonstreres.«

»Spildevandsforsyningsselskabet fastsætter en gang årligt differentierede degressive kubikmetertakster, der varierer afhængigt af vandforbruget, idet fastsættelsen sker i overensstemmelse med regler fastsat i medfør af stk. 4-8. Vælger spildevandsforsyningsselskabet at indføre et fast bidrag efter § 2 a, stk. 7, fastsætter spildevandsforsyningsselskabet en gang årligt størrelsen af bidraget. Spildevandsforsyningsselskabet kan i særlige tilfælde fastsætte kubikmetertakster og faste bidrag forskelligt for geografiske områder. De fastsatte kubikmetertakster og bidrag skal overholde den indtægtsramme eller den regnskabsmæssige kontrolramme, der er fastsat for spildevandsforsyningsselskabet i medfør af §§ 6 eller 6 a i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold. Kommunalbestyrelsen i den eller de kommuner, hvorfra spildevandsforsyningsselskabet modtager spildevand, skal en gang årligt godkende de af spildevandsforsyningsselskabet fastsatte kubikmetertakster og faste bidrag. For spildevandsforsyningsselskaber, som modtager spildevand i flere kommuner, kan kommunalbestyrelserne aftale, at den ene kommunalbestyrelse godkender bidragene for de øvrige kommuner. De godkendte kubikmetertakster og faste bidrag skal være tilgængelige på spildevandsforsyningsselskabets hjemmeside.

Stk. 2 De nærmere regler om betalingsordningen fastsættes i en vedtægt, der udarbejdes af spildevandsforsyningsselskabet og godkendes af kommunalbestyrelsen i den eller de kommuner, hvorfra spildevandsforsyningsselskabet modtager spildevand. For spildevandsforsyningsselskaber, som modtager spildevand i flere kommuner, kan kommunalbestyrelserne aftale, at den ene kommunalbestyrelse godkender vedtægten for de øvrige kommuner. Betalingsvedtægten skal være tilgængelig på spildevandsforsyningsselskabets hjemmeside.«

»Stk. 8. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om fastsættelse af forskellige kubikmetertakster og faste bidrag for geografiske områder, herunder om, hvad der anses for at være særlige tilfælde efter stk. 1.«

»Kommunalbestyrelsen udarbejder en plan for bortskaffelse af spildevand i kommunen, hvor kloakeringsområder for de enkelte spildevandsforsyningsselskaber, som er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, fastlægges. En spildevandsplan kan helt eller delvis udarbejdes i samarbejde med andre kommuner.«

»§ 32 b. Spildevandsforsyningsselskaber, som er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, er forpligtet til at forsyne ejendomme i spildevandsforsyningsselskabets kloakeringsområde som fastlagt af kommunalbestyrelsen, jf. § 32.

Stk. 2. Spildevandsforsyningsselskaber, som er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, må ikke anlægge ledningsnet i strid med spildevandsplanen, jf. § 32, stk. 1.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen aftaler i forbindelse med den årlige drøftelse om forsyningsforholdene i kommunen, jf. § 32 c, omfang og tidsfrist for opfyldelse af forsyningspligten, jf. stk. 1, med spildevandsforsyningsselskabet.

Stk. 4. Kan der ikke opnås en aftale, jf. stk. 3, på rimelige vilkår, eller overtrædes aftalen af spildevandsforsyningsselskabet, kan kommunalbestyrelsen påbyde spildevandsforsyningsselskaber, som er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, at forsyne et område inden for det kloakeringsområde, der er fastlagt i spildevandsplanen, inden for en nærmere fastsat frist.

Stk. 5. Miljø- og fødevareministeren fastsætter regler om forsyningspligt, herunder omfang og tidsfrist, jf. stk. 1.

§ 32 c. Kommunalbestyrelsen drøfter årligt forsyningsforholdene i kommunen med alle spildevandsforsyningsselskaber, som er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold.«

»Lov om kommuners afståelse af vandselskaber«.

»§ 1. Loven finder anvendelse på kommunalt ejede vandselskaber omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold.

Stk. 2. Ved virksomheder og forsyningsvirksomheder forstås i denne lov vandselskaber omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold.«

»Stk. 5. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om registreringsfri selskabsmæssige omstruktureringer efter stk. 4.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.