Lovforslag som fremsat nr. 1999/1 LSF 110 af 02. december 1999

Oversigt (indholdsfortegnelse)

Bilag 1

Den fulde tekst

Fremsat den 2. december 1999 af sundhedsministeren (Carsten Koch)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om embedslægeinstitutioner m.v., lov om foranstaltninger mod smitsomme sygdomme og lov om udøvelse af lægegerning

(Overførelse af Stadslægeembedet i Københavns Kommune til staten m.v.)

§ 1

I lov nr. 381 af 13. juni 1973 om embedslægeinstitutioner m.v. foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»For Københavns og Frederiksberg Kommuner oprettes en fælles embedslægeinstitution.«

2. I § 1 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk. 3. Sundhedsministeren bemyndiges til at bestemme, at én embedslægeinstitution helt eller delvist kan varetage embedslægefunktionen i flere amtsrådskredse.

Stk. 4. Reglerne i denne lov om amtsrådskredse gælder tillige for Københavns og Frederiksberg Kommuner.«

3. Efter § 1 indsættes:

»§ 1a. Staten tilbyder de tjenestemænd, der på overførselstidspunktet, jf. § 4, er ansat ved Stadslægeembedet i Københavns Kommune til løsning af embedslægeopgaver, ansættelse fra dette tidspunkt som statstjenestemænd i tilsvarende stillinger med henblik på indtil videre at varetage opgaverne i Embedslægeinstitutionen for Københavns og Frederiksberg Kommuner. Ansættelsen tilbydes på de vilkår, der gælder for tjenestemænd i staten, dog således at der ikke herved sker en forringelse af de pågældendes hidtidige løn- og andre ansættelsesvilkår. Staten og Københavns kommunalbestyrelse aftaler nærmere, hvilke tjenestemænd der er omfattet af ovenstående.

Stk. 2. Hvis en kommunal tjenestemand, der har fået tilbudt ansættelse i henhold til stk. 1, ikke ønsker ansættelse som statstjenestemand, opretholdes den kommunale ansættelse og de herfor gældende vilkår under tjenestemandens udførelse af de opgaver, der er henlagt til den tilbudte statslige stilling.

Stk. 3. En tjenestemand, som i henhold til stk. 2 vælger at opretholde den kommunale ansættelse under udførelse af de opgaver, der er henlagt til den tilbudte statslige stilling, har ikke krav på ventepenge, rådighedsløn eller pension på grund af den opgaveomlægning, der sker i forbindelse med oprettelsen af Embedslægeinstitutionen for Københavns og Frederiksberg Kommuner. Tjenestemanden har pligt til at underkaste sig de forandringer i sine tjenesteforretningers omfang og beskaffenhed, som følger af denne opgaveomlægning.

Stk. 4. En tjenestemand, som vælger at opretholde den kommunale ansættelse, kan senest 5 år efter det i stk. 1 nævnte tidspunkt søge overgang til ansættelse som statstjenestemand på vilkår som nævnt i stk. 1.

Stk. 5. Staten refunderer Københavns Kommune udgifterne til løn til de kommunale tjenestemænd, der i henhold til stk. 2 vælger at opretholde den kommunale ansættelse, så længe de udfører arbejde for staten.

Stk. 6. Hvis staten ikke længere har behov for beskæftigelse af en tjenestemand, som har valgt at opretholde den kommunale ansættelse, kan staten efter forudgående varsling af Københavns Kommune bringe tjenestemandens arbejdsforhold til staten til ophør med det for tjenestemanden gældende opsigelsesvarsel.

Stk. 7. Staten afholder eventuelle udgifter til rådighedsløn eller ventepenge og udbetaler pension til de tjenestemænd, der i henhold til stk. 1 og 4 overgår til ansættelse som statstjenestemænd. Kommunen refunderer staten den del af tjenestemandens pension, der forholdsmæssigt svarer til tjenestemandens pensionsalder ved overgangen til tjeneste i staten.

Stk. 8. Staten refunderer Københavns Kommune eventuelle udgifter til rådighedsløn eller ventepenge til de tjenestemænd, der i henhold til stk. 2 vælger at opretholde den kommunale ansættelse, og hvis tjeneste i staten senere bringes til ophør efter stk. 6.

Stk. 9. Københavns Kommune udbetaler pensionen til de tjenestemænd, der i henhold til stk. 2 vælger at opretholde den kommunale ansættelse. Staten refunderer kommunen den del af tjenestemandens pension, der forholdsmæssigt svarer til den pensionsalder, tjenestemanden har optjent efter overgangen til tjeneste i staten.

Stk. 10. Den endelige administrative afgørelse af tvivlsspørgsmål efter stk. 1-9 træffes af finansministeren efter forhandling med de involverede parter.

Stk. 11. Sundhedsministeren og Københavns Kommune aftaler nærmere, hvilket personale ved Stadslægeembedet i København, der udover de i stk. 1 nævnte tjenestemænd på overførselstidspunktet skal tilbydes ansættelse i staten samt hvilke driftsmidler og eventuelle ejendomme vedrørende Stadslægeembedets embedslægeopgaver, der samtidig skal overføres til staten.«

4. § 6, stk. 2, ophæves.

5. I § 8, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »Københavns og Frederiksberg kommunalbestyrelser«: »eller Hovedstadens Sygehusfællesskab«.

6. § 9, stk. 3, ophæves.

Stk. 4 bliver herefter stk. 3.

§ 2

I lov nr. 114 af 21. marts 1979 om foranstaltninger mod smitsomme sygdomme, som senest er ændret ved lov nr. 139 af 2. marts 1994, foretages følgende ændring:

1. I § 3, stk. 2, ændres »stadslægen« til: »en embedslæge udpeget af embedslægeinstitutionen«.

§ 3

I lov om udøvelse af lægegerning, jf. lovbekendtgørelse nr. 632 af 20. januar 1995, som senest ændret ved § 26 i lov nr. 482 af 1. juli 1998, foretages følgende ændring:

1. I § 5d, stk. 1, udgår: »(i København stadslægen)«.

§ 4

Sundhedsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

§ 5

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget.

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets formål og indhold

Lovforslaget har til formål også for Københavns Kommune at indføre en embedslægeinstitution i statsligt, dvs. Sundhedsministeriets regi. Efter lov om embedslæger er alle embedslægeinstitutioner statslige, medens embedslægernes opgaver for Københavns Kommune af historiske grunde varetages af Stadslægeembedet i Københavns Kommune. Ændringen gennemføres ved at Stadslægeembedet og det personale, der varetager embedslægeopgaver, overføres til statslig ansættelse efter de gældende principper for overførsel af institutioner mellem stat og kommuner.

Stadslægen hører, trods det kommunale ejerskab, i faglig henseende under Sundhedsstyrelsen, hos hvem institutionen kan søge vejledning af sundhedsmæssig art.

Samtidig med Stadslægeembedets overførelse til Sundhedsminsteriets regi tilpasses tilsynsområderne i Københavns-området, idet Københavns og Frederiksberg Kommuner henlægges under samme embedslægeinstitution, og der indføres hjemmel for evt. samordning eller sammenlægning af embedslægeinstitutionernes tilsynskredse. Samordning eller sammenlægning af tilsynskredse kan ske hvis faglige, geografiske eller ressourcemæssige hensyn taler herfor.

Endelig foretages der forskellige konsekvensrettelser i andre love, der omhandler embedslægernes/stadslægens opgaver.

Sundhedsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Overførslen forudsættes gennemført snarest efter Folketingets vedtagelse af lovforslaget.

Det bemærkes, at der efter lovforslagets vedtagelse vil blive udstedt en lovbekendtgørelse vedrørende embedslægeloven, således at bl.a. også de heri indeholdte ministeriebenævnelser kan blive ajourført.

2. Baggrund

Opgavekommissionen afgav ved årsskiftet 1998/99 dens rapport «Fordelingen af opgaver i den offentlige sektor«, betænkning nr. 1366.

Det fremgår af denne, at Opgavekommissionen finder at den nuværende placering af embedslægernes opgaver på centralt niveau er velbegrundet, idet der i ganske vid udstrækning er tale om tilsyns- og kontrolfunktioner, der udføres for staten.

Opgavekommissionen anbefaler, at det overvejes at indføre en statslig model for embedslægefunktionen i Københavns Kommune i lighed med den model, der gælder for resten af landet, således at Stadslægeembedet i Københavns Kommune ændres til en statslig institution under Sundhedsministeriet/Sundhedsstyrelsen.

Med lovforslaget etableres der samtidig ét sammenhængende tilsynsområde, idet Københavns og Frederiksberg Kommuner bliver samlet under den samme embedslægeinstitution. Samtidig vil H:S's institutioner i større omfang end i dag både administrativt og geografisk komme til at ligge under den samme tilsynsenhed.

Udviklingen på embedslægeområdet har vist, at der kan være behov for at samordne nogle af de opgaver, som ligger i hver enkelt embedslægeinstitution, på nogle færre institutioner, evt. ved en egentlig sammenlægning af flere tilsynskredse under en fælles embedslægeinstitution. Der er derfor i lovforslaget indeholdt en hjemmel for sundhedsministeren til at kunne foretage en sådan samordning. Specielt i Københavns-området kan det sammenhængende byområde begrunde, at det vil være naturligt med en større geografisk sammenhængende tilsynskreds.

3. Nuværende regulering

Embedslægevæsenets organisation og opgaver er grundlæggende reguleret i lov nr. 381 af 13. juni 1973 om embedslægeinstitutioner m.v. samt i bekendtgørelse nr. 474 af 19. september 1974 om embedslægernes virksomhed, ændret ved bekendtgørelse af 22. september 1999 (om bortfald af visse retsmedicinske opgaver) og endelig i bekendtgørelse nr. 514 af 16. juni 1992 om embedslægeinstitutionernes opgaver i forhold til dag- og døgninstitutioner m.v. Herudover er der i forskellige andre love tillagt embedslægerne nærmere bestemte opgaver, f.eks. i lov om foranstaltninger mod smitsomme sygdomme.

Det fremgår af reglerne, at embedslægen er rådgiver for statslige myndigheder, samt amtskommunale og kommunale myndigheder i lægelige, hygiejniske, miljømæssige og socialmedicinske forhold.

Embedslægerne fører endvidere på Sundhedsstyrelsens vegne tilsyn med den virksomhed som autoriseret og andet sundhedspersonale udøver, ligesom embedslægerne bistår Sundhedsvæsenets Patientklagenævn med oplysning og forberedelse af nævnets klagesager.

Stadslægens opgaver er beskrevet i bekendtgørelse nr. 475 af 19. september 1974 om Stadslægeembedet i København.

I henhold til bekendtgørelsen har Stadslægen de samme funktioner, som beskrevet for embedslæger. Dog varetager Stadslægen efter aftale med Retsmedicinsk institut og Sundhedsstyrelsen ikke en række retsmedicinske opgaver, herunder navnlig ligsyn og kørekortsager. Disse særlige aftaler om opgavevaretagelse forventes ikke umiddelbart ændret i forbindelse med overførslen af embedet til staten.

Herudover har Stadslægen et fast døgnberedskab for epidemier og smitsomme sygdomme m.v., samt varetagelse af en række forskellige opgaver direkte for Københavns Kommune.

4. Lovforslagets økonomiske, administrative, miljømæssige, og EU-retlige konsekvenser.

Ved forhandling med Københavns Kommune er det nærmere aftalt, at der overføres personale fra Stadslægeembedet til den kommende Embedslægeinstitution for Københavns og Frederiksberg Kommuner med henblik på udførelse af de opgaver, der er defineret i lov om embedslægeinstitutioner m.v. Samtidig tages der i forbindelse med fastsættelse af disse opgavers omfang og karakter hensyn til de særlige sundhedsmæssige forhold, der gør sig gældende for befolkningen i Københavns Kommune.

Overførelsen af Stadslægeembedet i København til det statslige embedslægevæsen indebærer, at det ved Stadslægen ansatte personale, der udfører embedslægeopgaver, tilbydes at overgå til statslig ansættelse samtidig med at pensionsforpligtelser for tjenestemænd samt alle driftsudgifter, herunder ejendomsudgifter, efter sædvanlig praksis overgår til staten mod at staten (Sundhedsministeriet) - gennem en regulering af bloktilskuddet - modtager kompensation for de til Stadslægeembedets drift svarende udgifter.

Efter bestemmelsen er det kun Stadslægeembedets egentlige embedslægeopgaver, der skal overføres til statsligt regi, og ikke andre opgaver, f.eks. plejehjemstilsynet for Københavns Kommune. Sådanne andre opgaver vil i fremtiden kunne løses af den kommende Embedslægeinstitution for Københavns og Frederiksberg Kommuner ved indgåelse af kontraktlige aftaler mellem Københavns Kommune og embedslægeinstitutionen.

Det skønnes, at der til staten (Sundhedsministeriet § 16.11.31, Embedslægerne m.v.) skal overføres ca. 12 årsværk, og en samlet driftbevilling på ca. 6-7,5 mio. kr., heraf løn 5-6,2 mio. kr. Det forudsættes, at sundhedsministeren og Københavns Kommune nærmere drøfter størrelsen af ovenstående beløb m.v.

Lovforslaget har økonomiske konsekvenser, idet Sundhedsministeriet gennem en regulering af bloktilskuddet modtager økonomisk kompensation for de til varetagelsen af embedslægeopgaverne i Københavns Kommune svarende udgifter. Lovforslaget har administrative konsekvenser, idet det ved Stadslægen ansatte personale, der udfører embedslægeopgaver, tilbydes at overgå til statslig ansættelse. Overførslen af Frederiksberg Kommune til den fremtidige fælles statslige Embedslægeinstitution for Københavns og Frederiksberg Kommuner får ingen administrative konsekvenser for Frederiksberg Kommune. Derimod vil der ske en personale- og driftsmæssig tilpasning i statsligt regi mellem den hidtidige embedslægeinstitution for Københavns Amt og Frederiksberg Kommune og den nye embedslægeinstitution for Københavns og Frederiksberg Kommuner.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

	Positive konsekvenser/mindreudgifter	Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner	Regulering af bloktilskuddet/Økonomisk kompensation til Sundhedsministeriet
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner	Alle embedslægeinstitutioner hører for fremtiden under staten. /Oprettelse af ny institution
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet	Ingen konsekvenser	Ingen konsekvenser
Administrative konsekvenser for erhvervslivet	Ingen konsekvenser	Ingen konsekvenser
Miljømæssige konsekvenser	Ingen konsekvenser	Ingen konsekvenser
Administrative konsekvenser for borgerne	Ingen konsekvenser	Ingen konsekvenser
Forholdet til EU-retten	Lovforslaget har ikke EU-retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1, nr. 1

Efter bestemmelsen oprettes en fælles statslig embedslægeinstitution for Københavns og Frederiksberg Kommuner.

Dermed vil H:S's institutioner både administrativt og geografisk komme til at ligge under den samme tilsynsenhed. Dog således at H:S's Hvidovre Hospital og Hvidovre Hospitals psykiatriske afdeling på Brønbyøstervej er beliggende i Københavns Amts område, Sct. Hans Hospital i Roskilde Amts område og Hornbæk (Rigshospitalet) i Frederiksborg Amts område. Omvendt er Amager Hospital beliggende i Københavns Kommune, mens hospitalet drives i fællesskab af Københavns Amt og H:S.

Det forudsættes i øvrigt, at de berørte embedslægeinstitutioner i det omfang det skønnes hensigtsmæssigt fortsat kan samarbejde om den nærmere opgaveløsning, herunder sikre et sammenhængende og hensigtsmæssigt tilsynsområde.

Det forudsættes endvidere, at Københavns Kommune og Sundhedsministeriet kan aftale, at Stadslægeembedet efter overførelsen til Sundhedsministeriet om nødvendigt i en overgangsperiode kan forblive i de eksisterende lokaliteter m.v.

Til § 1, nr. 2

Bestemmelsen giver ministeren en bemyndigelsesadgang til eventuelt på et senere tidspunkt helt eller delvist at sammenlægge tilsynskredse hvis faglige, geografiske eller ressourcemæssige hensyn taler herfor. På denne måde kan der opnås fordele ved, at f.eks. de mindre embedslægeinstitutioner kan foretage en højere grad af regional specialisering i enkelte institutioner, f.eks. i miljømedicinske spørgsmål, ligesom det af geografiske grunde, hvadenten der er tale om landområder eller sammenhængende tætbefolkede byområder, kan være hensigtsmæssigt med en overordnet sammenhængende indsats i form af en egentlig sammenlægning af embedslægeinstitutioner.

Det præciseres samtidigt i et nyt stk. 4, at reglerne i loven om amtsrådskredse gælder tilsvarende for København og Frederiksberg Kommuner efter, at Københavns kommune nu direkte omfattes af loven.

Til § 1, nr. 3

Bestemmelsen indeholder overgangsregler for personalet ansat ved Stadslægeembedet i Københavns Kommune.

Sundhedsministeriet tilbyder tjenestemænd ansat ved Stadslægeembedet i Københavns Kommune, og som skal overgå til Embedslægeinstitutionen for Københavns og Frederiksberg Kommuner, ansættelse som statstjenestemænd med tjeneste indtil videre ved Embedslægeinstitutionen for Københavns og Frederiksberg Kommuner, som etableres i medfør af lovforslagets § 1, nr. 1.

Ansættelse tilbydes fra det tidspunkt, hvor ansvaret for Stadslægeembedets embedslægefunktioner ved ikraftsættelsen af lovforslaget overgår fuldt ud til Sundhedsministeriet.

For ansættelsen vil gælde de vilkår, der gælder for statstjenestemænd. Dette indebærer bl.a., at ansættelsesområdet vil være Sundhedsministeriet med tilhørende institutioner.

Bestemmelsens overgangsregler kendes fra tidligere opgaveoverførsler mellem staten og amts- eller primærkommunerne, således at der ikke med lovforslaget etableres særlige regler for de tjenestemænd, der overføres fra Københavns Kommune til Sundhedsministeriets regi.

Sundhedsministeren og Københavns Kommune aftaler nærmere hvilket overenskomstansat personale ved Stadslægeembedet i København, der skal tilbydes ansættelse i staten, jf. stk. 11. Ansættelsen for de overenskomstansatte sker på de for staten gældende vilkår i overenskomst med Finansministeriet og vedkommende faglige organisation.

Overførslen til statsligt regi sker i øvrigt efter loven om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse (Virksomhedsoverdragelsesloven, lov nr. 111 af 21. marts 1979).

Dette indebærer bl.a., at Stadslægen fortsætter som leder af den nye embedslægeinstitution for Københavns og Frederiksberg Kommuner, og at ledelsen af embedslægeinstitutionen således ikke som ellers gældende for embedslægeinstitutioner varetages af en blandt embedslægerne i institutionen valgt administrerende embedslæge.

Det skal præciseres, at bestemmelsens stk. 5 skal forstås således, at det er Sundhedsministeriet, der på statens vegne refunderer den af kommunen udbetalte løn m.v. til de tjenestemænd, der i forbindelse med opgaveomlægningen har valgt at være udlånt som kommunale tjenestemænd under arbejdet for staten.

I forhold til bestemmelsens stk. 8 skal følgende bemærkes. Hvis staten bringer en tjenestemands arbejdsforhold til ophør i henhold til stk. 6, og kommunen ikke har mulighed for beskæftigelse af den pågældende, vil kommunen bringe ansættelsesforholdet til ophør ved afskedigelse. Der kan herefter opstå et krav fra tjenestemanden på rådighedsløn eller ventepenge i henhold til de kommunale regler herom.

Ifølge bestemmelsen skal staten afholde disse udgifter, idet det ikke forekommer rimeligt i denne forbindelse at gøre forskel på tjenestemænd, der overgår til statsansættelse, og tjenestemænd, der opretholder den kommunale ansættelse.

Det er en betingelse for statens forpligtelse til at betale rådighedsløn eller ventepenge, at der er tidsmæssigt sammenfald af eller nær forbindelse imellem ophøret af arbejdsforholdet til staten og af det kommunale ansættelsesforhold. Hvis der hengår et stykke tid fra ophøret af dette arbejdsforhold til afskedigelsen, og tjenestemanden i denne periode har været beskæftiget for kommunen vil risikoen for, at afskedigelse bliver nødvendig med deraf følgende krav på rådighedsløn eller ventepenge, overgå til kommunen, der så må betale disse ydelser.

Til § 1, nr. 4

Ophævelsen af lovens § 6, stk. 2, hvorefter embedslægerne skal behandle de indsatte i arresthusene, medmindre der er fastsat andre særlige forordninger, er en konsekvens af, at embedslægerne allerede i 1994 helt blev fritaget fra denne opgave, som ved aftale af 2. maj 1994 med Praktiserede Lægers Organisation og Finansministeriet overgik til særlige arresthus/fængselslæger.

Til § 1, nr. 5

Det præciseres i § 8, stk. 3, at Indenrigsministeriet (nu Sundhedsministeriet) kan udstede påbud og forbud efter embedslægelovens § 8, stk. 3, til institutioner i Københavns og Frederiksberg Kommuner og nu tilsvarende for institutioner under Hovedstadens Sygehusfællesskab (H:S).

Ændringen er en præcisering af, at Hovedstadens Sygehusfællesskab i denne sammenhæng fortsat følger reglerne for Københavns og Frederiksbergs Kommuner.

Til § 1, nr. 6

Med bestemmelsen ophæves den hidtidige bestemmelse i embedslægelovens § 9, stk. 3, hvorefter den eksisterende embedslægelov ikke medfører ændringer i ordningen for Stadslægeembedet i Københavns Kommune.

Til § 2

Der er tale om konsekvensændringer af loven om smitsomme sygdomme, idet Stadslægens repræsentation i epidemikommissionen for Københavns Kommune fremover skal erstattes med en embedslæge fra den nye embedslægeinstitution.

Til § 3

Der er tale om konsekvensændring af lægeloven, idet den forklarende parentes vedrørende Stadslægen ikke længere vil være aktuel.

Til § 5

Loven gælder ikke for Færøerne eller Grønland.

For Færøernes vedkommende kan loven - helt eller delvist sættes i kraft ved kongelig anordning med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.

For Grønlands vedkommende er kompetencen til at fastsætte regler inden for sundhedslovgivningen overgået til hjemmestyrets myndigheder, jf. § 1 i lov nr. 369 af 6. juni 1991 om sundhedsvæsenet i Grønland. Ønsker Grønlands hjemmestyre regler af tilsvarende indhold gennemført i Grønland, må dette ske ved landstingsforordning.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lovgivning

I lov nr. 381 af 13. juni 1973 om embedslægeinstitutioner m.v. foretages følgende ændringer:

Gældende formulering		Lovforslaget
§ 1. Indenrigsministeren opretter for hver amtsrådskreds en embedslægeinstitution med én eller flere embedslæger. Embedslægeinstitutionen for Københavns amtsrådskreds omfatter tillige Frederiksberg kommune.		§ 1. Indenrigsministeren opretter for hver amtsrådskreds en embedslægeinstitution med én eller flere embedslæger. For Københavns og Frederiksberg kommuner oprettes en fælles embedslægeinstitution.
Stk. 2. Ved embedslægeinstitutionen ansættes fornøden medhjælp til løsning af de opgaver, som pålægges institutionen.		Stk. 2. Ved embedslægeinstitutionen ansættes fornøden medhjælp til løsning af de opgaver, som pålægges institutionen.
		Stk. 3. Sundhedsministeren bemyndiges til at bestemme, at én embedslægeinstitution helt eller delvist kan varetage embedslægefunktionen i flere amtsrådskredse.
		Stk. 4. Reglerne i denne lov om amtsrådskredse gælder tillige for Københavns og Frederiksberg Kommuner.

		§ 1a. Staten tilbyder de tjenestemænd, der på overførselstidspunktet, jf. § 4, er ansat ved Stadslægeembedet i Københavns Kommune til løsning af embedslægeopgaver ansættelse fra dette tidspunkt som statstjenestemænd i tilsvarende stillinger med henblik på indtil videre at varetage opgaverne i Embedslægeinstitutionen for Københavns og Frederiksberg kommuner. Ansættelsen tilbydes på de vilkår, der gælder for tjenestemænd i staten, dog således at der ikke herved sker en forringelse af de pågældendes hidtidige løn- og andre ansættelsesvilkår. Staten og Københavns kommunalbestyrelse aftaler nærmere, hvilke tjenestemænd der er omfattet af ovenstående.
		Stk. 2. Hvis en kommunal tjenestemand, der har fået tilbudt ansættelse i henhold til stk. 1, ikke ønsker ansættelse som statstjenestemand, opretholdes den kommunale ansættelse og de herfor gældende vilkår under tjenestemandens udførelse af de opgaver, der er henlagt til den tilbudte statslige stilling.
		Stk. 3. En tjenestemand, som i henhold til stk. 2 vælger at opretholde den kommunale ansættelse under udførelse af de opgaver, der er henlagt til den tilbudte statslige stilling, har ikke krav på ventepenge, rådighedsløn eller pension på grund af den opgaveomlægning, der sker i forbindelse med oprettelsen af Embedslægeinstitutionen for Københavns og Frederiksberg kommuner. Tjenestemanden har pligt til at underkaste sig de forandringer i sine tjenesteforretningers omfang og beskaffenhed, som følger af denne opgaveomlægning.
		Stk. 4. En tjenestemand, som vælger at opretholde den kommunale ansættelse, kan senest 5 år efter det i stk. 1 nævnte tidspunkt søge overgang til ansættelse som statstjenestemand på vilkår som nævnt i stk. 1.
		Stk. 5. Staten refunderer Københavns Kommune udgifterne til løn til de kommunale tjenestemænd, der i henhold til stk. 2 vælger at opretholde den kommunale ansættelse, så længe de udfører arbejde for staten.
		Stk. 6. Hvis staten ikke længere har behov for beskæftigelse af en tjenestemand, som har valgt at opretholde den kommunale ansættelse, kan staten efter forudgående varsling af Københavns Kommune bringe tjenestemandens arbejdsforhold til staten til ophør med det for tjenestemanden gældende opsigelsesvarsel.
		Stk. 7. Staten afholder eventuelle udgifter til rådighedsløn eller ventepenge og udbetaler pension til de tjenestemænd, der i henhold til stk. 1 og 4 overgår til ansættelse som statstjenestemænd. Kommunen refunderer staten den del af tjenestemandens pension, der forholdsmæssigt svarer til tjenestemandens pensionsalder ved overgangen til tjeneste i staten.
		Stk. 8. Staten refunderer Københavns Kommune eventuelle udgifter til rådighedsløn eller ventepenge til de tjenestemænd, der i henhold til stk. 2 vælger at opretholde den kommunale ansættelse, og hvis tjeneste i staten senere bringes til ophør efter stk. 6.
		Stk. 9. Københavns Kommune udbetaler pensionen til de tjenestemænd, der i henhold til stk. 2 vælger at opretholde den kommunale ansættelse. Staten refunderer kommunen den del af tjenestemandens pension, der forholdsmæssigt svarer til den pensionsalder, tjenestemanden har optjent efter overgangen til tjeneste i staten.
		Stk. 10. Den endelige administrative afgørelse af tvivlsspørgsmål efter stk. 1-9 træffes af finansministeren efter forhandling med de involverede parter.
		Stk. 11. Sundhedsministeren og Københavns Kommune aftaler nærmere, hvilket personale ved Stadslægeembedet i København, der udover de i stk. 1 nævnte tjenestemænd på overførselstidspunktet skal tilbydes ansættelse i staten samt hvilke driftsmidler og eventuelle ejendomme vedrørende Stadslægeembedets embedslægeopgaver, der samtidig skal overføres til staten.

§ 6. Embedslægeinstitutionen yder bistand til rets- og politimyndighederne i det omfang, indenrigsministeren efter aftale med justitsministeren fastsætter bestemmelser herom. Stk. 2. Embedslægeinstitutionens læger skal behandle de indsatte i arresthusene inden for amtsrådskredsen, hvor der ikke er ansat arrest- eller fængselslæge eller fastsat anden særlig ordning.		§ 6. Embedslægeinstitutionen yder bistand til rets- og politimyndighederne i det omfang, indenrigsministeren efter aftale med justitsministeren fastsætter bestemmelser herom.

§ 8, stk. 3. I reglerne kan der gives kommunalbestyrelsen adgang til at udstede påbud og forbud over for institutioner m.v., der ikke overholder reglerne. Over for institutioner, som drives af kommunalbestyrelsen, tilkommer denne adgang amtsrådet og over for institutioner, som drives af Københavns og Frederiksberg kommunalbestyrelser, indenrigsministeren.		§ 8, stk. 3. I reglerne kan der gives kommunalbestyrelsen adgang til at udstede påbud og forbud over for institutioner m.v., der ikke overholder reglerne. Over for institutioner, som drives af kommunalbestyrelsen, tilkommer denne adgang amtsrådet og over for institutioner, som drives af Københavns og Frederiksberg kommunalbestyrelser eller Hovedstadens Sygehusfællesskab, indenrigsministeren.
§ 9, stk. 3. Loven medfører ingen ændringer i den nuværende ordning for stadslægeembedet i Københavns kommune. Stk. 4. De opgaver, der i lovgivningen er tillagt embedslægerne, kredslægerne eller amtslægerne påhviler fremover embedslægeinstitutionerne.		§ 9, stk. 3. De opgaver, der i lovgivningen er tillagt embedslægerne, kredslægerne eller amtslægerne påhviler fremover embedslægeinstitutionerne.