Resumé
Loven indeholder en række elementer, bl.a. en ny struktur, således at reglerne for lønmodtagere og selvstændige samles i hvert sit afsnit. Barselreglerne tages ud af loven og får deres egen lov, se lovforslag nr. L 155. Herudover ophæves regresreglerne i arbejdsskadesager, og der sker en udvidelse af perioden for aftale om refusion af sygedagpenge ved langvarig eller kronisk sygdom. Endelig sker der med loven visse ændringer og justeringer. Loven følger op på rapporten fra december 2004 fra partsudvalget om modernisering af sygedagpengereglerne. Loven indgår i regeringsgrundlaget »Nye mål« fra februar 2005.

Lovforslaget vedtaget med 61 stemmer (V, DF og KF) mod 49 (S, RV, SF og EL).