Lovforslag som fremsat nr. 2013/1 LSF 194 af 08. maj 2014

Der er tale om sproglige ændringer, som bringer anvendelsen af talord i overensstemmelse med retskrivningsvejledningen for Folketingstidende. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås at ændre udtrykket ”varighedsbegrænsningen” til ”revurderingstidspunktet”. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 23.

Til § 7 d

Efter de gældende regler er alle sygedagpengesager omfattet af samme frist for, hvornår kommunen senest skal foretage første opfølgning. En arbejdsgiver har ikke mulighed for at anmode kommunen om, at der iværksættes en tidlig opfølgning.

Med bestemmelsen i stk. 1 foreslås derfor som noget nyt, at når en arbejdsgiver forventer, at en lønmodtager vil være sygemeldt i mere end 8 uger, kan arbejdsgiveren inden for de første 5 uger af fraværet anmode kommunen om at iværksætte en tidlig opfølgning. Dermed indføres der mulighed for, at en arbejdsgiver kan tage initiativ til, at kommunen iværksætter opfølgningen tidligere end sædvanligt, hvis arbejdsgiveren vurderer, at det vil kunne understøtte, at medarbejderen kan fastholde sit arbejde. Kommunen skal afholde den første opfølgningssamtale med den sygemeldte senest 2 uger efter anmodningen om tidlig indsats, jf. forslaget til § 13 c, stk. 2. Kommunen skal endvidere umiddelbart efter at have modtaget anmodningen anmode den sygemeldte om at udfylde og indsende oplysningsskemaet, jf. den foreslåede ændring til § 11, stk. 3. Den sygemeldte skal have været hos lægen inden opfølgningssamtalen, således at kommunen har de relevante oplysninger til at iværksætte en tidlig indsats, jf. de foreslåede §§ 11 a og b.

Det foreslås i stk. 2, at arbejdsgiverens anmodning om tidlig opfølgning skal ske via Nemrefusion, og at arbejdsgiveren i den forbindelse kan vælge at oplyse kommunen om, hvad sygdommen betyder i forhold til lønmodtagerens mulighed for at arbejde. Det betyder, at kommunen vil få et mere kvalificeret grundlag at tilrettelægge opfølgningen og indsatsen ud fra. I forbindelse med anmodning om tidlig opfølgning kan arbejdsgiveren vælge at svare på spørgsmål om, hvilke arbejdsfunktioner, der er påvirket af sygdommen, hvor længe sygdommen har påvirket arbejdet og hvorvidt arbejdsgiveren har forsøgt at tilpasse arbejdet til den sygemeldtes tilstand.

Forslaget ændrer ikke ved gældende ansættelsesretlig regulering. Eksempelvis vil overenskomstbestemmelser om sygemelding, arbejdsgivers adgang til at kræve lægeerklæring mv. samt helbredsoplysningslovens bestemmelser om, hvad en arbejdsgiver kan anmode om af oplysninger om sygdom og symptomer herpå, således fortsat være gældende. Forslaget ændrer heller ikke på reglerne i persondataloven, herunder § 6 om behandling og videregivelse af ikke-følsomme oplysninger, § 7 om videregivelse af helbredsoplysninger eller på reglerne i persondatalovens § 8 om videregivelse af oplysninger om væsentlige sociale problemer. Der er alene tale om, at arbejdsgiveren kan vælge at videregive oplysninger om, hvilke arbejdsfunktioner, lønmodtageren ikke længere kan varetage på grund af sygdommen. Der er således som udgangspunkt alene tale om videregivelse af ikke-følsomme oplysninger, jf. persondatalovens § 6. Der kan efter omstændighederne være tale om videregivelse af oplysninger omfattet af §§ 7 og 8.

Persondatalovens § 6, stk. 1, indeholder i dennes nr. 1-7 en række bestemmelser, der skal være opfyldt for at behandling af oplysninger kan finde sted. Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at behandling af oplysninger om

– hvilke arbejdsfunktioner der er påvirket af sygdommen

– hvor længe sygdommen har påvirket arbejdet

– hvorvidt arbejdsgiveren har forsøgt at tilpasse arbejdet til den sygemeldtes tilstand

forudsættes at kunne finde sted i overensstemmelse med persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 6, hvorefter behandling af oplysninger kan finde sted, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave, der henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige eller en tredjemand, til hvem oplysningerne videregives, har fået pålagt. Kommunen er således pålagt at behandle arbejdsgiveres anmeldelse af sygefravær, herunder også arbejdsgiverens anmodning om tidlig opfølgning.

I det omfang arbejdsgiveren afgiver oplysninger omfattet af §§ 7 og 8, i persondataloven, vil der skulle findes en behandlingsregel i §§ 7 og 8. Det vurderes, at kommunen efter omstændighederne vil kunne behandle de modtagne oplysninger efter persondatalovens § 7, stk. 2, nr. 4, og 8, stk. 1.

Det vurderes også, at behandlingen af oplysninger kan ske i overensstemmelse med god databehandlingsskik, jf. persondatalovens § 5, stk. 1, og at behandlingen er saglig begrundet og relevant, jf. persondatalovens § 5, stk. 2 og 3.

En digital løsning kan imidlertid ikke validere tekstindholdet af de svar en arbejdsgiver angiver på de tre spørgsmål. Arbejdsgiverne bør derfor i Nemrefusion vejledes om, hvilke oplysninger det efter gældende regler er tilladt at afgive.

I stk. 3 foreslås, at når arbejdsgiver anmoder kommunen om at iværksætte en tidlig opfølgning, skal arbejdsgiveren fortsat anmelde sygefraværet efter reglerne i § 40. En arbejdsgiver får som noget nyt mulighed for at vælge, om anmeldelsen af fraværet skal ske i umiddelbar forlængelse af anmodningen om tidlig opfølgning, eller om arbejdsgiveren vil vente med at anmelde fraværet til senest 5 uger efter første fraværsdag.

Til § 7 e

I stk. 1 foreslås det, at når arbejdsgiver anmoder kommunen om at iværksætte en tidlig opfølgning, skal lønmodtageren ved et underretningsbrev fra Nemrefusion orienteres om arbejdsgiverens anmodning om tidlig opfølgning og om de oplysninger, som arbejdsgiveren har afgivet.

Det foreslås i stk. 2, at lønmodtageren kan afvise, at kommunen iværksætter en tidlig opfølgning på baggrund af arbejdsgiverens anmodning.

I stk. 3 foreslås det, at hvis den sygemeldte er indforstået med, at kommunen iværksætter en tidlig opfølgning på baggrund af arbejdsgiverens anmodning, skal den sygemeldte oplyse kommunen om sygdommens betydning for den sygemeldtes mulighed for at arbejde, medmindre arbejdsgiveren har givet oplysninger herom, og den sygemeldte er enig i disse oplysninger.

Til § 7 f

Efter de gældende regler er alle sygedagpengesager omfattet af samme frist for, hvornår kommunen senest skal foretage første opfølgning, og en sygemeldt har ikke mulighed for at anmode kommunen om, at der iværksættes en tidlig opfølgning.

Det foreslås derfor som noget nyt, at når en sygemeldt forventer at være sygemeldt i mere end 8 uger, kan den sygemeldte anmode kommunen om at iværksætte en tidlig opfølgning. Dermed indføres der mulighed for, at når en sygemeldt ønsker det, kan den sygemeldte anmode kommunen om, at der tidligere end sædvanligt iværksættes opfølgning. Kommunen skal holde den første opfølgningssamtale med den sygemeldte senest 2 uger efter anmodningen, jf. forslaget til § 13 c, stk. 2.

Forslaget er en følge af, at de gældende regler vedrørende opfølgningsplanen ophæves, jf. § 1, nr. 18.

Efter de gældende regler skal kommunen indhente lægelige oplysninger efter behov. Det foreslås, at bestemmelsen ophæves.

Forslaget er en konsekvens af forslaget i § 11 a om, at kommunen skal indhente en lægeattest, når den sygemeldte ikke forventer at blive fuldt ud raskmeldt senest 8 uger fra første fraværsdag.

Efter de gældende regler kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om opfølgningen.

Det foreslås, at bemyndigelsen skal bruges til at fastsætte regler om sagsgange og frister for både kommunens sagsbehandlingsskridt og for, hvornår den sygemeldte skal gå til læge. Reglerne skal understøtte og muliggøre, at de relevante lægelige oplysninger foreligger til brug for den første opfølgningssamtale både før og efter, at sagsgangene er fuldt digitalt understøttet.

Der vil også kunne fastsættes nærmere regler om indhentelse af den sygemeldtes tilsagn om at deltage i tidlig opfølgning, og om, at oplysningsskemaet kan sendes til den sygemeldte på baggrund af en anmodning om tidlig indsats.

Bemyndigelsen foreslås anvendt til at fastsætte regler om, hvordan opfølgningen nærmere skal tilrettelægges både i sager med og uden anmodning om iværksættelse af en tidlig indsats.

Med forslaget sikres, at oplysningsskemaet fremover skal indeholde oplysninger om sygdommens betydning for den sygemeldtes muligheder for at arbejde. Der er med forslaget i øvrigt ikke tiltænkt ændringer.

Med forslaget præciseres, at kommunen skal sende oplysningsskema ud til sygemeldte i forbindelse med, at kommunen modtager en anmodning om tidlig opfølgning. Kommunen skal sende oplysningsskemaet straks efter, at anmodningen er modtaget.

Efter de gældende regler, er der ikke krav om, at en sygemeldt har været hos den praktiserende læge forud for den første opfølgningssamtale i kommunen. Det kan indebære, at afklaringen af den sygemeldtes muligheder for at arbejde og indsatsen i opfølgningen kommer for sent i gang.

Til § 11 a

Med bestemmelsen i stk. 1 foreslås derfor som noget nyt, at i sager, hvor den sygemeldte ikke forventer at blive fuldt raskmeldt inden 8 uger fra første fraværsdag, skal kommunen til brug for den første opfølgning anmode om, at den sygemeldte får udarbejdet en lægeattest af sin praktiserende læge. Lægeattesten skal blandt andet indeholde lægens vurdering af den sygemeldtes muligheder for at arbejde samt eventuelle behov for skånehensyn. På den måde får kommunen adgang til den praktiserende læges vurdering af, hvordan sygemeldtes arbejdsevne er påvirket af sygdommen, og hvordan tilbagevenden i arbejde bedst understøttes.

I stk. 2 foreslås, at lægen til brug for vurderingen efter stk. 1 skal have den sygemeldtes oplysninger om sygdommens betydning for den sygemeldtes muligheder for at arbejde. Hvis arbejdsgiveren har afgivet oplysninger om sygdommens betydning for at arbejde, jf. den foreslåede § 7 d, stk. 2, eller § 40, stk. 4, 2. pkt., skal lægen også have disse oplysninger. Dermed sikres lægen at kunne foretage sin vurdering på baggrund af kendskab til den sygemeldtes arbejdsforhold. Kommunen sikrer, at lægen får de relevante oplysninger.

I det omfang arbejdsgiveren eller den sygemeldte alene har angivet ikke-følsomme oplysninger, jf. persondatalovens § 6, forudsættes kommunens videregivelse af oplysningerne til lægen at kunne ske uden forudgående samtykke, jf. persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 3 og 6.

Hvis den sygemeldte eller arbejdsgiveren har angivet helbredsmæssige oplysninger eller oplysninger om væsentlige sociale problemer kan kommunens videregivelse af oplysninger til lægen alene ske efter forudgående samtykke fra den sygemeldte person, jf. persondatalovens § 7, stk. 2, nr. 1, henholdsvis § 8, stk. 2, nr. 1.

I stk. 3 foreslås det, at den praktiserende læges vurdering afgives på en attest godkendt af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Sagsgangene med at indhente lægeerklæringen skal digitaliseres.

Med henblik på at understøtte en tidlig indsats foreslås det, at kommunerne digitalt skal anmode de praktiserende læger om en lægeattest, samt at kommunen digitalt skal modtage den udfyldte lægeattest.

Der er på markedet eksisterende løsninger, hvor kommunen digitalt kan anmode den praktiserende læge om en lægeattest. Lægerne har allerede i dag systemer, hvor de kan udfylde og returnere lægeattester digitalt. Der eksisterer også løsninger, hvor lægeattester, der ikke er udfyldt digitalt, kan sendes til et indscanningsbureau, der herefter sender den indscannede lægeattest til kommunen.

Der er med forslaget således tale om, at kommunerne kan pålægges at anvende digitale løsninger i anmodningen om lægeattester samt i forbindelsen med modtagelsen af udfyldte lægeattester. De praktiserende læger pålægges med forslaget ikke at anvende bestemte digitale løsninger.

Da ikke alle kommuner i dag har en digital løsning, der understøtter bestilling af lægeattester foreslås det i stk. 4, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte regler om kommunens anmodning om en lægeattest skal ske digitalt og at kommunen skal modtage den udfyldte lægeattest digitalt. Det forventes, at reglerne herom tidligst kan træde i kraft medio 2015.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne under pkt. 2.3.1.2.

Til § 11 b

Med bestemmelsen i stk. 1 foreslås, at den sygemeldte efter anmodning fra kommunen skal gå til den praktiserende læge og medvirke til, at den praktiserende læge kan udarbejde en lægeattest til brug for den første opfølgning i kommunen. Lægeattesten udarbejdes på baggrund af en konsultation. Med forslaget sikres, at kommunen allerede ved den første opfølgningssamtale har de relevante lægelige oplysninger, der skal indgå i kommunens vurdering af, hvilken indsats, der kan igangsættes, jf. de foreslåede §§ 13 d og 13 e.

Efter de gældende regler skal kommunen visitere alle sygedagpengesager i en af tre kategorier bl.a. ud fra en vurdering af risiko i forhold til den sygemeldtes muligheder for at kunne genvinde arbejdsevnen og fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Med bestemmelsen i stk. 1 indføres en ny visitationsmodel, hvor visitationen foretages ud fra tidpunktet for forventet fuld raskmelding samt den sygemeldtes behov for tværfaglig indsats. Sigtet er, at visitationen skal understøtte, at indsatsen i den enkelte sygedagpengesag i højere grad kommer til at matche den sygemeldtes behov.

I bestemmelsen foreslås, at kommunen på bagrund af oplysningsskemaet efter § 11 og andre oplysninger i sagen skal foretage en visitation til en af følgende kategorier:

– Kategori 1: Sager, hvori en dato for forventet fuld raskmelding ligger inden for 8 uger regnet fra første fraværsdag.

– Kategori 2: Sager, hvori en fuld raskmelding forventes senere end 8 uger regnet fra første fraværsdag.

– Kategori 3: Sager, hvori en fuld raskmelding forventes senere end 8 uger regnet fra første fraværsdag, hvor der ud over de helbredsmæssige forhold er andre udfordringer i forhold til den sygemeldtes muligheder for at vende tilbage til arbejde, herunder sociale forhold, og hvor der vurderes at være behov for at iværksætte en tværfaglig indsats, jf. § 13 e.

Kommunen skal foretage visitation ud fra, i hvilken grad der foreligger et konkret tidspunkt for forventet raskmelding, om raskmeldingen i givet fald forventes at ske inden for 8 uger fra første fraværsdag, og i hvilken udtrækning der er tale om sygdom med et klart og forudsigeligt forløb eller sygdom med et komplekst forløb. Sager, hvor raskmelding forventes at ske senere end 8 uger fra første fraværsdag, men hvor der er et klart og forudsigeligt forløb, hvor udfordringerne er af helbredsmæssig og beskæftigelsesmæssig karakter, og hvor der som udgangspunkt kun er behov for en sundhedsmæssig og en beskæftigelsesmæssig indsats, skal visiteres til kategori 2. Komplekse sager, hvor der ikke forventes at ske raskmelding inden for de første 8 uger, hvor udfordringerne er af helbredsmæssig, beskæftigelsesmæssig og social karakter, hvor der er behov for en tværfaglig indsats i form af en sundhedsmæssig, en beskæftigelsesmæssig og en social indsats, skal visiteres til kategori 3.

Det foreslås i stk. 2, at visitation til kategori 1 skal ske, når kommunen har modtaget den sygemeldtes oplysningsskema. Det fremgår klart af oplysningsskemaet, hvis der forventes fuld raskmelding inden for 8 uger. For de resterende sager med en forventet varighed på mere end 8 uger foreslås det endvidere, at visitation til kategori 2 og 3 sker i forbindelse med den første opfølgningssamtale. Den længere og/eller mere usikre tidhorisont for forventet raskmelding i kategori 2 og 3 sager nødvendiggør, at visitationen foretages i forbindelse med samtale med den sygemeldte.

I stk. 3 foreslås, at kommunen skal foretage revisitation ved anden og efterfølgende opfølgninger. Ved revisitationen skal der tages stilling til, om der er grundlag for at overflytte sagen til en anden kategori. Der kan ikke ved revisitationen visiteres til kategori 1, da kategori 1 sager alene er sager, hvori en dato for forventet fuld raskmelding ligger inden for 8 uger regnet fra første fraværsdag.

I de gældende regler fastlægges form og hyppighed for sygedagpengeopfølgningen, herunder standby-ordningen. Herudover indeholder de gældende regler bestemmelser om revisitation.

Forslaget til bestemmelsen er en konsekvensændring af den tidligere bestemmelse i § 13, stk. 1. Der henvises til forslaget til §§ 13 b og 13 c om forslag til opfølgningsform og hyppighed.

Efter gældende regler skal sygemeldte, der inden for de næste 6 uger forventes fuldt raskmeldt og på vej tilbage i job eller forventes at gå på barsel, ikke møde personligt op til opfølgningssamtaler eller deltage i tilbud. Kommunen kan dog ud fra en konkret vurdering beslutte, at en sygemeldt skal møde personligt op til opfølgningssamtaler og deltage i tilbud, hvis jobcenteret vurderer, at der er tale om misbrug mv., eller hvis det fortsat vil være til fordel for den sygemeldte at være omfattet af den almindelige opfølgning.

Som konsekvens af den foreslåede visitation og opfølgning ophæves bestemmelsen.

Efter de gældende regler skal kommunen løbende følge op i alle sygedagpengesager. I sager med risiko for langvarigt sygdomsforløb eller risiko hvad angår arbejdsevnen, skal den løbende opfølgning foregå mindst hver 4. uge. I øvrige sager skal der løbende følges op senest hver 3. måned. Ved alle opfølgninger holdes en individuel samtale. Opfølgningen kan dog ske telefonisk, digitalt eller ved brev, hvis den sygemeldte er i tilbud, har genoptaget arbejdet delvist eller forventes at genoptage arbejdet på fuld tid inden for de første 13 ugers sygefravær, skal opereres inden for 13 uger regnet fra opfølgningstidspunktet, eller hvis sygdommen forhindrer en individuel samtale. Ved alvorlig sygdom, hvor kontakt til den sygemeldte ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredssituation, foregår opfølgningen dog uden kontakt til den sygemeldte (standby).

Herudover gælder, at kommunen i alle sager skal foretage en samlet vurdering af den sygemeldtes behov samt iværksætte den nødvendige indsats. Der er brug for, at reglerne for kommunens opfølgning og indsats i sygedagpengesager i højere grad understøtter, at indsatsen i den enkelte sygedagpengesag matcher den sygemeldtes behov og har et klart fokus på tilbagevenden i arbejde. Kommunens ressourcer skal målrettes de sygemeldte, der har størst behov for støtte til at blive fastholdt i arbejde, og indsatsen skal så vidt muligt være arbejdspladsbaseret.

Derfor foreslås, at sygemeldte, som snart er raskmeldte, skal have en minimal indsats, og sygemeldte, som har udsigt til et længerevarende sygdomsforløb, skal have effektiv støtte til hurtigst mulig tilbagevenden i job. Sygemeldte, der har behov for en tværfaglig indsats, skal have deres sag behandlet i rehabiliteringsteamet, og kommunen skal iværksætte en helhedsorienteret indsats med fokus på arbejdsfastholdelse.

Til § 13 b

Sygemeldte, som kun forventer at være syge i kort tid, skal have en minimal indsats.

I stk. 1 foreslås, at i sager, hvor der forventes fuld raskmelding inden for 8 uger regnet fra første fraværsdag, skal kommunen iværksætte opfølgning med opfølgningssamtale og revisitation, såfremt sygefraværsperioden varer længere end 8 uger. Endvidere foreslås, at den efterfølgende opfølgning sker ud fra en konkret vurdering og i overensstemmelse med revisitationen. Med forslaget får kommunen pligt til at følge op på, om der sker raskmelding inden 8 uger regnet fra første fraværsdag for sygemeldte visiteret til kategori 1. Hvis tidspunktet for forventet raskmelding rykker sig til efter 8 uger fra første fraværsdag, skal sagen visiteres til kategori 2 eller 3.

I stk. 2 foreslås, at den enkelte kommune fastlægger, hvornår og hvordan, der skal følges op i kategori 1 sager, samt hvad indholdet skal være, jf. dog stk. 4

I stk. 3 foreslås, at det i kategori 1 sager er frivilligt for den sygemeldte at deltage, hvis kommunen tilbyder aktive tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

I stk. 4 foreslås, at hvis en sygemeldt er ledig og medlem af en arbejdsløshedskasse og forventer at være fuldt raskmeldt inden for 8 uger fra første fraværsdag, skal den sygemeldte fortsat deltage i kontaktforløb og tilbud efter samme regler som gælder for ledige, der modtager arbejdsløshedsdagpenge. Bestemmelsen fastslår desuden, at der skal tages hensyn til den sygemeldtes helbredssituation.

Til § 13 c

Kommunens opfølgning skal fokusere på de længerevarende sager, og de sager hvor der er risiko for langvarige forløb.

I stk. 1 foreslås, at opfølgningen i sager, der er visiteret til kategori 2 og 3 efter § 12, stk. 1, nr. 2 og 3, skal ske første gang inden udgangen af 8. uge regnet fra første fraværsdag, jf. dog stk. 2, og herefter mindst hver 4. uge. Alle sager, hvor der ikke er forventet fuld raskmelding inden for 8 uger fra første fraværsdag, skal således følges tæt og med samme kadence. Det foreslås endvidere, at opfølgningen sker ved en individuel samtale. Forslaget indebærer, at alle opfølgninger som udgangspunkt skal foretages ved en individuel samtale, hvorved forstås møde i jobcentret mellem sagsbehandler og den sygemeldte. Det foreslås dog i stk. 4 og 5, at opfølgningen i visse tilfælde kan ske på anden måde, herunder uden kontakt i standby-ordningen.

I stk. 2 foreslås, at hvis en arbejdsgiver eller en sygemeldt har anmodet kommunen om at iværksætte en tidlig indsats, jf. forslaget til §§ 7 d og 7 e, skal kommunen afholde den første opfølgningssamtale senest 2 uger efter tidspunktet for anmodningen, jf. dog stk. 3. Sigtet med bestemmelsen er, at samtalen som udgangspunkt skal holdes senest efter 2 uger. Der er således mulighed for, at kommunen ud fra en konkret vurdering kan afholde samtalen senere end 2 uger efter anmodningen om tidlig opfølgning, eksempelvis hvis lægeattesten ikke foreligger inden for de 2 uger. Kommunen skal på den måde sikre en tidlig opfølgning i de tilfælde, hvor arbejdsgiver eller den sygemeldte ønsker en tidlig indsats.

Efter de gældende regler i lovens § 8 skal kommunen tilrette opfølgningsforløb i løbende sygedagpengesager. Med forslaget om, at kommunen skal iværksætte en tidlig opfølgning på baggrund af en anmodning herom fra enten en arbejdsgiver eller en sygemeldt, vil der være tilfælde, hvor det ikke er muligt at afklare, hvorvidt den sygemeldte har ret til sygedagpenge, inden den første opfølgningssamtale.

Derfor foreslås det også, at det præciseres i stk. 2, at kommunen skal afholde den tidlige opfølgningssamtale, selv om det forud for samtalen ikke har været muligt at afklare, hvorvidt den sygemeldte er berettiget til sygedagpenge.

Hvis det efterfølgende viser sig, at den sygemeldte ikke er berettiget til sygedagpenge, har kommunen ikke pligt til at fortsætte opfølgningen, men kommunen kan vælge at fortsætte opfølgningen som en service over for arbejdsgiveren og den sygemeldte

I stk. 3 foreslås, at hvis en arbejdsgiver har anmodet om, at der iværksættes en tidlig indsats, og den sygemeldte ikke ønsker det, skal kommunen afholde den første opfølgningssamtale senest inden udgangen af 8. uge regnet fra første fraværsdag. Forslaget betyder, at hvis en sygemeldt ikke er enig i sin arbejdsgivers vurdering af behovet for en tidlig indsats, skal den sygemeldtes egen vurdering have forrang, og kommunen skal se bort fra anmodningen fra arbejdsgiver og følge op på den måde, som gælder i sager, hvor der ikke er anmodet om tidlig indsats.

Forslaget ændrer ikke på, at kommunen som hidtil selv kan tage initiativ til at iværksætte en tidlig opfølgning.

I stk. 4 foreslås, at opfølgning i kategori 2 og 3 sager sker telefonisk, digitalt eller skriftligt, når

1) sygemeldte har genoptaget arbejdet delvist,

2) sygemeldte deltager i tilbud efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats, eller

3) sygdommen forhindrer en individuel samtale.

Hvis den sygemeldte er delvist raskmeldt, deltager i beskæftigelsesrettet tilbud, eller pga. sin sygdom er forhindret i at møde op i jobcentret, kan kravet om opfølgning ved personlig samtale fraviges, og opfølgningen foretages i stedet telefonisk, digitalt eller pr. brev.

I stk. 5 foreslås en videreførelse af den nugældende § 13 stk. 7, om standby-ordningen.

Til § 13 d

I sager med længevarende, men forudsigelige forløb, skal den sygemeldte tilbydes en indsats med et klart fokus på tilbagevenden til arbejde.

I stk. 1 foreslås, at i sager, hvor der er en dato for forventet fuld raskmelding, som ligger senere end 8 uger fra første fraværsdag, skal den sygemeldte have en arbejdspladsbaseret indsats, dvs. en indsats med gradvis tilbagevenden eller tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 11 og 12. Bestemmelsen fastslår desuden, at det er en forudsætning, at indsatsen er tilpasset den enkeltes forudsætning, behov og helbredstilstand. Indsatsen må ikke forværre sygdommen. Bestemmelsen indebærer, at kommunens indsats i kategori 2 sager skal være arbejdspladsbaseret. På den måde sikres, at sygemeldte, som har en klar dato for forventet raskmelding, men udsigt til et længerevarende sygedagpengeforløb, får den rette støtte til at blive fastholdt i arbejde.

I stk. 2 foreslås, at kommunen ved første opfølgning skal indgå en aftale med den sygemeldte om den konkrete indsats. Aftalen skal indeholde beskæftigelsesmål og – indsats, og den justeres løbende.

I stk. 3 foreslås, at der for sygemeldte i et ansættelsesforhold så vidt muligt indgås en aftale om en af følgende indsatser og prioriteret i den nævnte rækkefølge:

1) Aftale om gradvis tilbagevenden til arbejdet.

2) Aftale om gradvis tilbagevenden til arbejde efter opstartsperiode med virksomhedspraktik.

3) Aftale om virksomhedspraktik.

4) Aftale om, at en af ovenstående indsatser iværksættes med mentorstøtte, hjælpemidler eller anden form for støtte.

Forlaget betyder, at der indføres en trappemodel for, hvordan indsatsen skal tilrettelægges i kategori 2 sager. Med trappemodellen sikres, at kommunens indsats tilrettelægges med systematisk brug af relevante redskaber til at understøtte den enkelte sygemeldte i at bevare kontakten til sin arbejdsplads og fastholdes i job.

I stk. 4 foreslås, at der for sygemeldte uden ansættelsesforhold så vidt muligt indgås en aftale om en af følgende indsatser prioriteret i den nævnte rækkefølge:

1) Aftale om påbegyndelse af arbejde/job med løntilskud efter opstartsperiode med virksomhedspraktik.

2) Aftale om virksomhedspraktik.

3) Aftale om, at en af ovenstående indsatser iværksættes med mentorstøtte, hjælpemidler eller anden form for støtte.

Med forslaget indføres en trappemodel for indsatsen for ledige i kategori 2, som sikrer systematisk brug af relevante redskaber til at understøtte den enkelte i at bevare og forbedre tilknytningen til arbejdsmarkedet.

I stk. 5 foreslås, at der som supplement til den arbejdspladsbaserede indsats kan gives tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Endvidere foreslås, at der kan gives tilbud om vejledning og opkvalificering i særlige tilfælde, hvor det kan fremme arbejdsfastholdelse og hurtigere tilbagevenden, og hvor det ikke er muligt at iværksætte en arbejdspladsbaseret indsats. Forslaget indebærer, at kommunen kan supplere den arbejdspladsbaserede indsats med anden type indsats samt i særlige tilfælde se bort fra kravet om, at indsatsen skal være arbejdspladsbaseret.

I stk. 6 foreslås, at alle sygemeldte visiteret til kategori 2 har ret til et kursus i mestring af følger af sygdom i forhold til at fastholdes i arbejde. Den sygemeldte oplyses om denne ret og om indholdet i tilbuddet. Kurserne kan f.eks. være ”lær at tackle” o.l., som bygger på en bredt anerkendt viden. Den enkelte kommune kan f.eks. henvise den sygemeldte til allerede eksisterende tilbud for personer med kroniske lidelser.

Til § 13 e

I diffuse og komplekse sager skal den sygemeldte have sin sag forelagt det tværfaglige rehabiliteringsteam, som skal give indstilling om en helheldsorienteret indsats på tværs af beskæftigelses-/uddannelses-/sundheds- og socialområdet med fokus på at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet.

I stk. 1 foreslås, at sygemeldte, som har risiko for et langvarigt forløb, og som har behov for en tværfaglig indsats, skal have en helhedsorienteret indsats, som er individuelt tilrettelagt ud fra den sygemeldtes forudsætninger, behov og helbredstilstand og med fokus på at fastholde og vedligeholde den sygemeldtes arbejdsevne og tilknytning til arbejdsmarkedet.

I stk. 2 foreslås, at indsatsen kan bestå af tilbud efter kapitel 9 b-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt en indsats efter anden lovgivning, herunder efter sundhedsloven og serviceloven. Kommunen skal dermed sørge for at tilrettelægge en indsats, der tager hånd om den sygemeldtes samlede udfordringer i forhold til at vende tilbage i arbejde.

I stk. 3 foreslås, at den sygemeldte senest 4 uger efter visitationen til kategori 3 skal have sin sag behandlet i rehabiliteringsteamet. Til brug for rehabiliteringsteamets behandling udarbejdes rehabiliteringsplanens forberedende del i samarbejde med den sygemeldte og med fokus på beskæftigelsesmål og ressourcer. Kommunen kan udarbejde rehabiliteringsplanens forberedende del uden at indhente en ny lægefaglig vurdering af den sygemeldtes muligheder for at arbejde forudsat, at der ikke er sket afgørende ændringer i den sygemeldtes helbredstilstand, siden den lægelige vurdering er udarbejdet.

I stk. 4 forslås, at kommunen skal udpege en gennemgående og koordinerende sagsbehandler til en sygemeldt, der er visiteret til kategori 3.

I stk. 5 foreslås det, at den gennemgående og koordinerende sagsbehandler sammen med den sygemeldte udarbejder rehabiliteringsplanens indsatsdel. Herudover skal sagsbehandleren sørge for, at indsatsdelen justeres efter personens aktuelle situation og behov samt bistå personen med at gennemføre rehabiliteringsplanen, herunder realisere uddannelses- og beskæftigelsesmål.

I stk. 6 foreslås det, at funktionen som gennemgående og koordinerende sagsbehandler kan overdrages til en anden enhed i kommunen end jobcenteret, jf. lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats § 15, stk. 4.

Forslaget indebærer, at en sagsbehandler fra en anden enhed end jobcentret kan være gennemgående og koordinerende sagsbehandler og udføre opgaver på beskæftigelsesområdet, som vedrører faktisk forvaltningsudøvelse. Der kan f.eks. være tale om at udarbejde rehabiliteringsplanens indsatsdel, foretage opfølgning og understøtte, at personen når målet.

Den gennemgående og koordinerende sagsbehandler vil få adgang til alle nødvendige oplysninger om personer, der er visiteret i kategori 3, jf. forslaget til § 12, stk. 1, nr. 3. Der vil i denne forbindelse kunne være tale om, at den gennemgående og koordinerende sagsbehandler får terminaladgang til oplysningerne.

Kommunen har – som dataansvarlig myndighed – ansvaret for at sikre datasikkerheden og for at have den nødvendige fokus på behandlingssikkerheden, jf. persondatalovens § 41, stk. 3, og sikkerhedsbekendtgørelsen, herunder behovet for styring af brugerrettigheder og interne kontroller og uddannelse og vejledning af medarbejderne.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af ændringen om visitation i § 12 i lov om sygedagpenge.

Efter gældende regler i § 15, stk. 1, skal kommunen på baggrund af opfølgningssamtalen foretage en samlet vurdering af den sygemeldtes behov for behandling, indsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller revalidering som led i at fremme arbejdsfastholdelse og hurtig tilbagevenden til arbejde.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af forslaget om ny visitation og opfølgning. Med forslaget præciseres det, at kommunen for sygemeldte visiteret til kategori 2 efter § 12, stk. 1, nr. 2, træffer beslutning om indsats efter forslaget til lovens § 13 d, og for sygemeldte visiteret til kategori 3 efter § 12, stk. 1, nr. 3 forberedes sagen til behandling i rehabiliteringsteamet efter forsalget til lovens § 13 e.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af ny visitation og opfølgning.

Det fremgår i forslag til § 13 d, stk. 1, og i § 13 e, stk. 1, at indsatsen skal tilpasses den enkeltes forudsætninger, behov og helbredstilstand. Dette svarer til indholdet i den gældende lovs § 15 stk. 6, der bliver stk. 7.

Som konsekvens heraf, foreslås § 15, stk. 6, som bliver stk. 7, ophævet.

Forslaget skal ses i sammenhæng med de nye bestemmelser i §§ 13 b-13 e og som en konsekvensændring som følge af ny visitation og opfølgning. Med forslaget ophæves den gældende bestemmelse om, at der ikke kan iværksættes tilbud efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til sygemeldte i et ansættelsesforhold, som har en klar diagnose og forventes fuldt ud raskmeldt inden for 8 uger. Endvidere ophæves kravet om, at kommunen skal udarbejde en opfølgningsplan. I stedet indgår kommunen en aftale om opfølgningsindsatsen med sygemeldte i kategori 2, og sygemeldte i kategori 3 får rehabiliteringsplanens indsatsdel.

Forslaget indebærer en justering af bestemmelsen om, hvornår retten til sygedagpenge bortfalder.

Med den første justering undtages sygemeldte, der har overskredet fristen for at gå til lægen inden den første opfølgningssamtale efter kommunens anmodning, jf. forslaget til § 11 b, undtaget fra sanktionsreglerne i § 21.

Efter de gældende regler i § 21, stk. 1, nr. 2, kan en sygemeldt miste retten til sygedagpenge, hvis den sygemeldte afviser at modtage nødvendig lægebehandling. Det kan betyde, at sygemeldte føler sig tvunget til at deltage i en behandling, de ikke ønsker, for at undgå at miste retten til sygedagpenge. I forslaget til § 21 a foreslås det, at kommunen i en to-årig forsøgsperiode skal indhente en vurdering fra regionens kliniske funktion om en anden behandling kan anbefales i de særlige tilfælde, hvor manglende deltagelse i lægebehandling efter de gældende regler fører til, at kommunen overvejer at stoppe sygedagpengene.

Hvis borgeren heller ikke ønsker at deltage i den lægebehandling, som klinisk funktion anbefaler, får det efter forslaget ikke konsekvenser for borgerens ret til sygedagpenge.

Derfor forslås det i § 21, stk. 1, nr. 2, at der henvises til § 21 a. I § 21 a, stk. 1, foreslås det, at kommunen i en forsøgsperiode på to år skal indhente en vurdering af, om der kan anbefales en anden behandling, når den sygemeldte ikke ønsker at deltage i lægebehandling. Kommunen skal benytte klinisk funktion til vurderingen, jf. den foreslåede § 25 c, stk. 3, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Kommunen skal anmode klinisk funktion om en vurdering af, om klinisk funktion kan anbefale en anden behandling af borgeren, når borgeren over for kommunen oplyser, at borgeren ikke ønsker at modtage lægebehandling, og kommunen efter de hidtil gældende regler ville have tillagt dette betydning for borgerens ret til sygedagpenge. Med forslaget får borgeren ret til en ekstra lægefaglig vurdering af, om der findes en anden behandlingsmulighed.

I § 21 a, stk. 2, foreslås det, at det i forsøgsperioden ikke kan tillægges betydning for den sygemeldtes ret til sygedagpenge, at den sygemeldte afviser at modtage lægebehandling, herunder den lægebehandling, som klinisk funktion anbefaler, når sagen har været forelagt klinisk funktion.

Når sagen har været forelagt klinisk funktion, kan kommunen i forsøgsperioden ikke træffe afgørelse om, at den sygemeldtes ret til sygedagpenge bortfalder som følge af, at den sygemeldte afviser at deltage i lægebehandling, hverken efter § 21, stk. 1, nr. 2, eller med henvisning til, at den sygemeldte ved denne adfærd forhaler helbredelsen, jf. § 21, stk. 1, nr. 3.

I stk. 3 foreslås det, at kommunen kan træffe afgørelse i sagen efter § 21, stk. 1, nr. 2, hvis den sygemeldte afviser at modtage lægebehandling, og den sygemeldte ikke ønsker at medvirke til, at sagen forelægges klinisk funktion.

Forsøget skal evalueres inden udløbet af forsøgsperioden med henblik på en vurdering af, om ændringen af lovgivningen skal gøres permanent.

Der henvises i øvrigt til de generelle bemærkninger i pkt. 2.3.3. og bemærkningerne til lovforslagets § 4, nr. 14.

Det foreslås at ændre overskriften til kapitel 8 fra ”Varighedsbegrænsning” til ”Revurderingstidspunkt”, da der overordnet set ikke længere kan siges at være tale om en begrænsning i form af et ophør af forsørgelse, hvis den sygemeldte ikke opfylder en af forlængelsesreglerne. Efter forslaget vil den sygemeldte, der har modtaget sygedagpenge i det omhandlede tidsrum, som fortsat er uarbejdsdygtig på grund af sygdom, og som ikke er omfattet af en af forlængelsesreglerne, blive berettiget til et jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b i lov om aktiv beskæftigelsesindsats med ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik.

Ændringen i § 24 i lov om sygedagpenge skal ses i sammenhæng med forslagene til lovens § 27 og indførelsen af et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik i forslagets § 3 og kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i forslagets § 2.

Efter de gældende regler i lovens § 24 ophører udbetalingen af sygedagpenge som udgangspunkt, når der er udbetalt sygedagpenge eller løn under sygdom for mere end 52 uger i de 18 forudgående kalendermåneder.

Sygedagpengene standses dog kun, hvis ikke en af de 7 forlængelsesbestemmelser i lovens § 27, stk. 1, er opfyldt. Hvis dette ikke er tilfældet, og den pågældende fortsat er uarbejdsdygtig på grund af sygdom uden at være berettiget til revalidering, fleksjob eller førtidspension, forudsætter udbetalingen af en offentlig ydelse i form af kontanthjælp, at den sygemeldte ikke har formue eller en ægtefælleindtægt af tilstrækkelig størrelse.

Det foreslås, at udbetalingen af sygedagpenge ophører efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller løn under sygdom, i mere end 22 uger i de 9 forudgående måneder. Det foreslås ligeledes, at kommunen forinden skal have foretaget en revurdering af sygedagpengemodtagerens situation, for at få udredt om forlængelsesreglerne i sygedagpengelovens § 27, stk. 1, er opfyldt. Samtidig ændres flere af forlængelsesreglerne, Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 26 – 30.

Personer, der opfylder forlængelsesreglerne, vil således fortsat modtage sygedagpenge indtil udløbet af en eller flere af forlængelsesreglerne. Personer, der efter revurderingen, før den sygemeldte har modtaget sygedagpenge i 22 uger i de 9 forudgående måneder, eller efter udløbet af en eller flere forlængelser af sygedagpengene, ikke opfylder en af forlængelsesbetingelserne, har ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse efter kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Der henvises til bemærkningerne under 2.1.1.2.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget i § 1, nr. 23.

Det er en grundlæggende forudsætning for genoptjening af sygedagpenge fra kommunen, at den sygemeldte er ”fri” af varighedsbegrænsningen – og således ikke har modtaget sygedagpenge i mere end 52 uger i de 18 forudgående måneder, jf. sygedagpengelovens § 24, stk. 1 og for pensionisters vedkommende ikke har modtaget sygedagpenge i mere end 26 uger i de 12 forudgående kalendermåneder, jf. lovens § 25, stk. 1. Derudover skal et beskæftigelseskrav i forhold til kommunen være opfyldt.

Efter de gældende regler skal en lønmodtager, der sygemeldes på ny efter en tidligere sygdomsperiode, for at være berettiget til sygedagpenge fra arbejdsgiveren opfylde beskæftigelseskravet i forhold til arbejdsgiveren, jf. lovens § 30. Det vil sige ansættelse i de seneste 8 uger og beskæftigelse i denne periode på mindst 74 timer. I den forbindelse skal det bemærkes, at bl.a. perioder med sygefravær indgår i opgørelsen af 8-uger-perioden.

For at være berettiget til sygedagpenge fra kommunen på ny efter en tidligere sygdomsperiode skal den sygemeldte opfylde beskæftigelseskravet i lovens § 32 for lønmodtagere og § 42 for selvstændigt erhvervsdrivende.

Hvis en sygedagpengemodtager har nået varighedsbegrænsningen ved den tidligere sygdom (før det aktuelle sygefravær) efter at have modtaget sygedagpenge i en sammenhængende periode, er der i lovens § 26 et særligt beskæftigelseskrav for igen at kunne være berettiget til sygedagpenge. Efter lovens § 26, stk. 1, skal en person i dette tilfælde have været arbejdsdygtig i mindst 13 uger. Der er dog i lovens § 26, stk. 1, 2. pkt., for alle andre end pensionister en undtagelsesbestemmelse, der muliggør udbetaling af sygedagpenge ved arbejdsdygtighed i mindre end 13 uger. Denne personkreds kan således alligevel være berettiget til sygedagpenge på ny fra kommunen, hvis det almindelige beskæftigelseskrav i lovens §§ 32 eller 42 og en af forlængelsesreglerne i lovens § 27 er opfyldt.

Hensigten med denne særregel var at gøre det vanskeligere at genoptjene sygedagpenge i de tilfælde, hvor varighedsbegrænsningen var nået i en samlet periode. Særreglen har imidlertid ikke i alle tilfælde denne effekt længere, efter at det almindelige beskæftigelseskrav er udvidet fra 13 uger til 26 uger. Tværtimod skal f.eks. en person, der igen bliver syg efter tidligere at have nået varighedsbegrænsningen efter at have modtaget sygedagpenge i flere sygdomsperioder, og som ikke er dagpengeberettiget medlem af en arbejdsløshedskasse, have været arbejdsdygtig i 26 uger. Dette i modsætning til særreglens 13 uger.

Som bl.a. Ankestyrelsen har bemærket, er den nuværende bestemmelse svær at forstå og har voldt problemer i praksis.

Efter forslagets § 1, nr. 33-42, digitaliseres det almindelige beskæftigelseskrav. Da det særlige beskæftigelseskrav i § 26 ikke er digitaliserbart, og da denne bestemmelse er vanskelig at forstå og dermed at administrere efter, foreslås det at ophæve bestemmelsen.

Udbetalingen af sygedagpenge vil således i sin helhed i højere grad ske automatisk og digitalt. En udnyttelse af de digitale muligheder vil medføre en afbureaukratisering og enklere regler vil i sidste ende betyde en større retssikkerhed for borgerne.

Det betyder, at alle sygemeldte for at være berettiget til sygedagpenge skal opfylde det almindelige beskæftigelseskrav i lovens § 32 for lønmodtagere og § 42 for selvstændige, hvad enten de tidligere har nået revurderingstidspunktet efter en sammenhængende sygedagpengeperiode eller efter flere sygedagpengeperioder, og hvad enten der er tale om pensionister eller andre. Derudover er det efter lovforslaget – som hidtil - en grundlæggende forudsætning for på ny at være berettiget til sygedagpenge, at den sygemeldte ikke længere er omfattet af lovens § 24, stk. 1. Det betyder efter forslaget, at den sygemeldte ikke ved fornyet sygdom vil være berettiget til sygedagpenge, hvis der er udbetalt sygedagpenge i mere end 22 uger i de 9 forudgående måneder.

Det foreslås, at forlængelsesperioden i § 27, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om sygedagpenge udvides med 30 uger. Det betyder, at den samlede periode for personer, der har ret til at få forlænget udbetalingen af sygedagpenge efter disse bestemmelser, er uændret set i forhold til den nuværende begrænsning på 52 uger i lovens § 24.

Således forlænges fristen i lovens § 27, stk. 1, nr. 2 fra op til 39 til op til 69 uger, og fristen i lovens § 27, stk. 1, nr. 3 fra op til 2 gange 52 uger til op til 134 uger.

For så vidt angår ændringen af udtrykket varighedsbegrænsning henvises til bemærkningerne til nr. 23.

Der henvises til bemærkningerne under 2.1.1.2.

Som en konsekvens af førtidspensions- og fleksjobreformen ændres bestemmelsen i § 27, stk. 1, nr. 4, i lov om sygedagpenge således, at det præciseres, at bestemmelsen finder anvendelse, når kommunen har vurderet, at en sag skal behandles i rehabiliteringsteamet med henblik på, at kommunen hurtigst muligt kan træffe afgørelse om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.

Inden den sygemeldte når revurderingstidspunktet efter 22 uger på sygedagpenge, jf. lovens § 24, skal kommunen træffe afgørelse om, hvorvidt sygedagpengeperioden kan forlænges efter en af forlængelsesreglerne i lovens § 27, jf. retssikkerhedslovens § 7 a.

Kommunen skal i denne forbindelse tage stilling til, om den sygemeldtes sag skal forelægges rehabiliteringsteamet med henblik på en vurdering af, om borgeren skal have ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.

Hvis kommunen i denne forbindelse vurderer, at borgerens sag skal forelægges rehabiliteringsteamet, skal kommunen træffe afgørelse om, at borgeren har ret til forlængelse af sygedagpengeperioden efter lovens § 27, stk. 1, nr. 4.

Sagen skal forelægges for rehabiliteringsteamet med henblik på at kommunen hurtigst muligt kan træffe afgørelse om ressourceforløbsydelse, fleksjob eller førtidspension. Det er i denne sammenhæng forudsat, at sagen kan behandles i rehabiliteringsteamet indenfor en periode på 4 uger. Denne forudsætning baserer sig på at der fremover ikke vil skulle indhentes nye lægelige oplysninger til brug for teamets behandling i de tilfælde, hvor der allerede i forbindelse med den første opfølgningssamtale er indhentet en lægeattest, forudsat at der ikke er sket væsentlige ændringer i den sygemeldtes helbredstilstand.

Efter sagens behandling i teamet skal kommunen hurtigst muligt træffe afgørelse i sagen. I eksempelvis sager om førtidspension, skal kommunen efter pensionslovens § 21 som udgangspunkt træffe afgørelse seneste 3 måneder efter tidspunktet for sagens overgang til behandling efter reglerne om førtidspension.

Ændringen af § 27, stk. 1, nr. 4, i lov om sygedagpenge betyder, at en sygedagpengemodtager, når kommunen har vurderet, at en sag skal behandles i revalideringsteamet, modtager sygedagpenge frem til det tidspunkt, hvor personen overgår til ressourceforløb med ressourceforløbsydelse, til fleksjob/ledighedsydelse eller til førtidspension.

For de sygemeldte, hvor behandlingen af sagen ikke fører til ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, betyder forslaget til lovens § 24, stk. 2, at de får ret til at få et jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats med ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik, hvis de forsat er uarbejdsdygtige på grund af sygdom, når sygedagpengene ophører. Det gælder dog ikke, hvis de kan forlænges efter en af de øvrige forlængelsesregler i lovens § 27, stk. 1.

Det fremgår af sygedagpengereformen, at der bl.a. vil være fokus på anvendelsen af forlængelsesreglerne, herunder anvendelsen af denne forlængelsesregel

Der henvises til bemærkningerne under 2.1.1.2.

Efter den gældende praksis fortolkes forlængelsesbestemmelsen i § 27, stk. 1, nr. 5, i lov om sygedagpenge hvorefter sygedagpengene kan forlænges, når den sygemeldte har en livstruende sygdom, hvor de lægelige behandlingsmuligheder anses for udtømte, indskrænkende. Bestemmelsen fortolkes således, at det kun er ved sygdom i terminalfasen, der kan ske forlængelse af udbetalingen af sygedagpenge.

Det foreslås, at bestemmelsen udvides til at omfatte tilfælde, hvor en læge vurderer, at den sygemeldte har en livstruende, alvorlig sygdom. Bestemmelsen er således ikke som i dag begrænset til tilfælde, hvor den sygemeldte er i terminalfasen.

Kommunens afgørelse om forlængelse af sygedagpengeydelsen som følge af en livstruende, alvorlig sygdom, skal efter forslaget ske på baggrund af en konkret, individuel lægelig vurdering, sædvanligvis i form af en statusattest fra den praktiserende læge eller anden behandlende læge. En kommunalt ansat lægekonsulent vil ikke kunne foretage denne vurdering.

Ved at forlængelsen sker på baggrund af en konkret lægelig vurdering, sikres det, at vurderingen ikke udelukkende baserer sig på en diagnose. I vurderingen af, om der er tale om livstruende, alvorlig sygdom, lægges vægt på, at der er begrundet tvivl om overlevelse.

Eksempler på diagnoser og sygdomme med livstruende og alvorligt forløb kan f.eks. nævnes sygdomstilfælde som kræft, Amyotrofisk lateralsklerose (ALS) og sværere psykoser.

Der henvises til bemærkningerne under 2.1.1.2.

Efter § 18, stk. 2, i lov om social pension er efter det en betingelse for, at en sag kan overgå til behandling efter reglerne om førtidspension, at sagen har været forelagt kommunens rehabiliteringsteam.

Da det imidlertid efter § 17, stk. 2, i lov om social pension er muligt at få en ansøgning om førtidspension forlagt på det foreliggende dokumentationsgrundlag, og da sagen overgår til behandling efter reglerne om førtidspension, uanset hvilken indstilling rehabiliteringsteamet kommer med, foreslås det at præcisere i bestemmelsen, at der kan forlænges efter sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 7, når der er søgt om sygedagpenge på det foreliggende grundlag, jf. § 17, stk. 2, i lov om social pension, uanset at en pensionssag efter denne lov først anses for påbegyndt efter at den er forelagt for rehabiliteringsteamet. Dette er i overensstemmelse med Ankestyrelsens sygedagpengepraksis, idet Ankestyrelsen har oplyst, at Principafgørelse D-29-04 fortsat finder anvendelse efter førtidspensions- og fleksjobreformen. Det fremgår af denne afgørelse, at den sygemeldtes ansøgning om førtidspension måtte anses for omfattet af ordlyden i den gældende sygedagpengelovs § 27, stk. 1, nr. 7.

Efter de gældende regler i sygedagpengelovens § 27, stk. 1, skal en kommune ikke kun ved varighedsbegrænsningens ophør, men også ved ophør af udbetalingen af sygedagpenge efter en af forlængelsesreglerne - tage stilling til, om betingelserne for at forlænge udbetalingen af sygedagpenge efter en af de øvrige ikke anvendte forlængelsesregler er opfyldt.

Det samme er tilfældet efter forslaget til ny § 27, stk. 3, i lov om sygedagpenge. Der er således ikke tilsigtet en ændring af den nuværende retstilstand på dette område.

Det fremgår desuden af forslaget til ny § 27, stk. 3, at en person, der har fået udbetalingen af sygedagpenge forlænget efter en eller flere forlængelsesregler, men som ikke opfylder betingelserne for at få forlænget sygedagpengene yderligere, har ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, når pågældende fortsat er uarbejdsdygtig på grund af sygdom.

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 23.

Efter gældende regler skal kommunen, før udbetaling af sygedagpenge kan ophøre på grund af varighedsbegrænsningen, jf. §§ 24 og 27 i lov om sygedagpenge, foretage en individuel, konkret vurdering af, om den sygemeldte er berettiget til revalidering, ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.

Det foreslås at ophæve bestemmelsen, idet det følger af § 7 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, at kommunen senest 2 uger før en erhvervsrettet foranstaltning ophører skal tage stilling til, om der er behov for yderligere foranstaltninger for at bringe borgeren tilbage til arbejdsmarkedet. Ved vurderingen skal borgeren, egen læge, den faglige organisation, virksomheder m.fl. inddrages. Der skal således foretages en helhedsvurdering af borgerens situation for bl.a. at undgå afbrydelser i indsatsen over for borgere, som har behov for hjælp.

Efter de gældende regler i § 31, stk. 1, i lov om sygedagpenge ophører arbejdsgiverens pligt til at udbetale sygedagpenge til en lønmodtager, fra det tidspunkt i arbejdsgiverperioden, hvor ansættelsesforholdet er ophørt. I den situation udbetaler kommunen sygedagpengene i den resterende del af arbejdsgiverperioden, jf. lovens § 31, stk. 2.

Som en konsekvens af forslaget om at digitalisere beregningen af sygedagpengene til lønmodtageren fra kommunen foreslås det, at der i lovens § 31, stk. 2, tilføjes en henvisning til lovens § 47, stk. 1, 1. pkt., som i øvrigt foreslås ændret i nærværende lovforslag. Med henvisningen sikres, at det klart fremgår, at sygedagpenge for den resterende del af arbejdsgiverperioden beregnes efter reglerne om beregning af sygedagpenge fra kommunen til lønmodtagere. Derved sikres, at kommunen også i denne situation kan beregne sygedagpenge digitalt efter reglerne i lovens § 47, stk. 1, nr. 1.

Efter de gældende regler i § 32, stk. 1, nr. 1, i lov om sygedagpenge har en lønmodtager ret til sygedagpenge fra kommunen, når den pågældende har været tilknyttet arbejdsmarkedet uafbrudt i de seneste 26 uger forud for sygdommens indtræden og i denne periode har været beskæftiget i mindst 240 timer samt ikke har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren for samme periode og beskæftigelsesforhold.

Som følge af forslaget om at digitalisere beskæftigelseskravet, foreslås det i lovens § 32, stk. 1, nr. 1, at kravet ændres til et krav om, at lønmodtageren skal være i aktuel beskæftigelse på første fraværsdag og skal have været beskæftiget i mindst 240 timer inden for de seneste 6 afsluttede kalendermåneder forud for sygefraværet og i mindst 5 af disse måneder har været beskæftiget i mindst 40 timer i hver måned. Derved sikres, at der fortsat vil være krav om en aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet af et vist omfang for ret til sygedagpenge for en lønmodtager.

En lønmodtager, der f.eks. melder sig syg til arbejdsgiveren den 15. april 2015, vil fremover skulle have opgjort beskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge fra kommunen ud fra kalendermånederne oktober, november, december 2014 og januar, februar og marts 2015. I disse 6 måneder skal der være mindst 240 indberettede timer i indkomstregistret, og de skal være fordelt således, at der i 5 af månederne er mindst 40 timer i hver måned.

En lønmodtager anses for at være i aktuel beskæftigelse på første sygedag, når lønmodtageren er i et ansættelsesforhold i arbejdsretlig forstand denne dag. Dette svarer til de gældende regler i sygedagpengeloven. Det betyder, at en person som bliver syg dagen efter, at ansættelsen hos arbejdsgiveren er ophørt, ikke vil være omfattet af bestemmelsen.

Det bemærkes i øvrigt, at lovens § 32, stk. 2, foreslås ændret således, at opgørelsen af beskæftigelseskravet efter § 32, stk. 1, nr. 1, skal ske på baggrund af indberetninger til indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister.

Der henvises til pkt. 2.4.3.2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter de gældende regler i § 32, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om sygedagpenge opfylder en lønmodtager beskæftigelseskravet overfor kommunen og har derved ret til sygedagpenge fra kommunen, når den pågældende, hvis uarbejdsdygtigheden ikke var indtrådt, ville have været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor, eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Ankestyrelsen har truffet nogle principafgørelser, der nærmere fastslår, hvad det vil sige, at en person ville have været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge, hvis pågældende ikke var blevet syg.

Bl.a. har Ankestyrelsen fastslået, at en person, der var fuldtidsforsikret medlem af en arbejdsløshedskasse, men som arbejdede på deltid, og som ikke havde tilmeldt sig jobcentret for at få supplerende arbejdsløshedsdagpenge måtte vurderes at have frasagt sig retten til supplerende arbejdsløshedsdagpenge og derfor ikke opfyldte beskæftigelseskravet i lovens § 32, stk. 1, nr. 2. I den forbindelse lagde Ankestyrelsen vægt på, at anvendelsen af bestemmelsen kræver, at arbejdstageren står til rådighed for arbejdsmarkedet og er aktivt arbejdssøgende. Ankestyrelsen har i en anden konkret sag fastslået, at en person, der blev syg på anden ledighedsdag og ikke forinden havde meldt sig ledig i jobcentret, ikke opfyldte beskæftigelseskravet i lovens § 32, stk. 1, nr. 2.

Spørgsmålet om et fuldtidsforsikret medlem, der bliver syg i umiddelbar forlængelse af et arbejdsforhold og ikke har nået at melde sig ledig i jobcentret på første sygedag, fordi sygdommen indtræder aftenen før/samme morgen eller på første ledighedsdag, er der endnu ikke taget stilling til i Ankestyrelsen.

Ankestyrelsen har heller ikke taget stilling til, i hvilket omfang en lønmodtager, som på første fraværsdag ikke opfylder kravet i lovens § 32, stk. 1, nr. 1, om uafbrudt tilknytning til arbejdsmarkedet i de seneste 26 uger og 240 timers beskæftigelse, men som ville være berettiget til arbejdsløshedsdagpenge, hvis ikke pågældende var blevet syg, opfylder beskæftigelseskravet i lovens § 32, stk. 1, nr. 2.

Det forudsættes dog, at beskæftigelseskravet i lovens § 32, stk. 1, nr. 2, vil være opfyldt i disse to situationer. Dette stemmer overens med den måde bestemmelsen er anvendt i kommunerne siden sygedagpengeloven fra 1990.

Disse regler og denne praksis ændrer lovforslaget ikke.

I nærværende lovforslags § 5 foreslås, at ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som forud for sygdommen er tilmeldt som jobsøgende hos jobcenteret, og som bliver syge under de første 14 dages sygdom, skal fortsætte med at modtage arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse fra arbejdsløshedskassen.

Som en konsekvens heraf foreslås, at der i lovens § 32, stk. 1, nr. 2 og 3, tilføjes, at beskæftigelseskravet overfor kommunen ligeledes er opfyldt, hvis den pågældende på tidspunktet for sygefraværets start er berettiget til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygefravær, men hvor retten til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse ophører, inden udløbet af de 14 dage.

Med forslaget sikres, at personer, der under de første 14 dages sygdom får ydelse fra arbejdsløshedskassen, men hvis ret til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse udløber i løbet af de første 14 dages sygdom, ikke står uden forsørgelsesgrundlag, mens de stadig er syge, men kan overgå til at modtage sygedagpenge fra kommunen.

Der henvises til pkt. 2.5.1.2.6. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter de gældende regler i § 32, stk. 2, i lov om sygedagpenge indgår der ved opgørelsen af 26 ugers perioden i sygedagpengelovens § 32, stk. 1, nr. 1, perioder, hvor lønmodtageren har arbejdet som lønmodtager, har arbejdet som selvstændigt erhvervsdrivende umiddelbart før arbejdet som lønmodtager, har modtaget sygedagpenge, dagpenge efter barselloven, arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., samt perioder, hvor lønmodtageren har afholdt ferie med løn eller feriegodtgørelse, modtaget godtgørelse i en opsigelsesperiode fra Lønmodtagernes Garantifond eller været omfattet af en arbejdskonflikt.

Det foreslås, at opgørelsen af beskæftigelseskravet efter lovens § 32, stk. 1, nr. 1, som foreslået ændret ved nærværende lovforslag, skal ske på baggrund af indberetninger til indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister, og ved opgørelsen indgår timer, hvor lønmodtageren har haft lønarbejde, drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang forud for arbejdet som lønmodtager, modtaget sygedagpenge, barselsdagpenge efter barselloven, arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Endvidere kan medregnes timer, hvor lønmodtageren har afholdt ferie med løn eller feriegodtgørelse, eller har modtaget godtgørelse i en opsigelsesperiode fra Lønmodtagernes Garantifond.

Timer, for hvilke der er udbetalt løn, og som er indberettet i henhold til lov om et indkomstregister, kan medregnes ved opgørelse af beskæftigelseskravet, hvis den beskæftigelse, hvortil løntimerne er knyttet, kan betragtes som lønarbejde. Der vil således kunne medregnes timer hvor lønmodtageren ikke har været i faktisk beskæftigelse, men hvor arbejdsgiveren har udbetalt løn, f.eks. under ferie, sygdom, barsel, barns 1. sygedag, jobafklaringsforløb mv.

Det er det timetal, der er indberettet til indkomstregistret, der skal medregnes. Det gælder ligeledes ved beskæftigelse, der i henhold til aftale anses som fuldtidsbeskæftigelse, selv om det udføres på kortere end normal arbejdstid, kan medregnes med 37 timer ugentligt.

Hvis det i forbindelse med kommunens sagsbehandling konstateres, at der er fejl i oplysningerne i indkomstregistret, f.eks. at der er opgivet et forkert antal løntimer, er kommunen forpligtet til at meddele fejlen til indkomstregistret (SKAT), jf. § 4 i lov om et indkomstregister. I det omfang kommunen har kendskab til de rigtige oplysninger, eventuelt efter kontakt til arbejdsgiveren, kan kommunen lægge disse oplysninger til grund for opgørelsen af beskæftigelseskravet. Kommunen skal ikke afvente, at oplysningerne i indkomstregistret er korrigeret i overensstemmelse med gældende regler herom.

Timer for hvilke lønmodtageren har modtaget sygedagpenge og dagpenge efter barselloven medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet. Tilsvarende gælder timer med udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Timer med G-dage vil ligeledes kunne medregnes, idet disse timer i denne sammenhæng anses for at træde i stedet for arbejdsløshedsdagpenge, som kan medregnes til beskæftigelseskravet.

Det bemærkes i øvrigt, at lovens § 32, stk. 3, foreslås ændret således, at der vil kunne ses bort fra dage med arbejdskonflikt ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet på 240 timer inden for de seneste 6 kalendermåneder er opfyldt.

Efter de gældende regler i § 32, stk. 3, i lov om sygedagpenge ses der, ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet i lovens § 32, stk. 1, nr. 1, på 26 uger og 240 timer er opfyldt, bort fra perioder på indtil 1 år, hvor der er udbetalt orlovsydelse efter lov om børnepasningsorlov. Der ses endvidere bort fra perioder på indtil 2 år, hvor der er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 og plejevederlag efter § 120 i lov om social service eller dagpenge til forældre med alvorligt syge børn efter barselloven.

Da lov om børnepasningsorlov er ophævet med virkning fra 1. juni 2011, foreslås det, at denne del af bestemmelsen udgår.

Derudover foreslås, at perioder med dagpenge til forældre med alvorligt syge børn efter barselloven tages ud af bestemmelsen, idet disse timer med barselsdagpenge fremover vil kunne medregnes til opfyldelse af timekravet på 240 timer i den foreslåede ændring af lovens § 32, stk. 1, nr. 1.

Endelig foreslås, at der skal ses bort fra dage, hvor lønmodtageren har været omfattet af en arbejdskonflikt, ved vurderingen af om beskæftigelseskravet på 240 timer inden for de seneste 6 kalendermåneder er opfyldt.

Det vil således fremover kunne ses bort fra perioder på indtil 2 år, hvor der er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 og plejevederlag efter § 120 i lov om social service eller hvor lønmodtageren har været omfattet af en arbejdskonflikt.

Har en lønmodtager f.eks. været omfattet af en arbejdskonflikt i det meste af en kalendermåned, og det dermed betyder, at beskæftigelseskravet om mindst 40 timer i kalendermåneden ikke kan opfyldes, vil der kunne ses bort fra denne måned, og måneden forud for de 6 afsluttede kalendermåneder kan indgå i opgørelsen af beskæftigelseskravet.

Som følge af forslaget om ændring af beskæftigelseskravet i § 32, stk. 1, nr. 1, i lov om sygedagpenge, skal der udover løntimer medregnes timer, som er indberettet til indkomstregistret, hvor lønmodtageren har modtaget sygedagpenge efter sygedagpengeloven, barselsdagpenge efter barselloven, arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Der er ikke i dag ikke krav om, at kommunen, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne skal indberette antallet af timer, som en udbetaling af sygedagpenge, barselsdagpenge, arbejdsløshedsdagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse dækker, når der sker indberetning af ydelsen til indkomstregistret.

Det foreslås derfor, at beskæftigelsesministeren får hjemmel til, efter forhandling med skatteministeren, at fastsætte regler om indberetning af timer, for hvilke kommunerne har udbetalte sygedagpenge, Udbetaling Danmark har udbetalt barselsdagpenge og arbejdsløshedskasserne har udbetalt arbejdsløshedsdagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse til indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister.

Der henvises til pkt. 2.4.3.2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren får hjemmel til at fastsætte nærmere regler om opgørelsen af om beskæftigelseskravet i den foreslåede ændring af § 32, stk. 1, nr. 1, i lov om sygedagpenge er opfyldt, herunder timeopgørelse, placering, omregning mv. af indkomster i lovens § 32, stk. 2.

Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at der ved opgørelse af timekravet først medregnes løntimer som er indberettet til indkomstregistret. Såfremt der ikke kan opgøres 240 timer på denne baggrund, og med den krævede fordeling om mindst 40 timer i mindst 5 af de 6 kalendermåneder, medregnes endvidere timer med arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, samt syge- og barselsdagpenge som indberettet i indkomstregistret. Er der fortsat ikke det krævede timetal, fortsættes med timer med udbetaling fra Lønmodtagernes Garantifond som indberettet i indkomstregistret. Er der fortsat ikke opnået det krævede timetal, kan medregnes timer med feriegodtgørelse. Oplysninger om udbetalt feriegodtgørelse findes ikke i indkomstregistret, men fremgår fra 1. maj 2015 af FerieKonto.

Desuden vil hjemlen blive brugt til at fastsætte regler om, på hvilken måde timer og indkomster, der er indberettet for en periode, der f.eks. går hen over et månedsskifte, skal opgøres. Da der ikke i alle tilfælde er knyttet løntimer til indberetninger af indkomster i indkomstregistret, foreslås det, at beskæftigelsesministeren får hjemmel til at fastsætte regler om at indkomster, hvor der ikke er anført timer, omregnes til timer.

Bemyndigelsen vil endvidere blive brugt til at fastsætte regler om, at visse indkomster, der ikke fremgår af indkomstregistret, kan medregnes ved opgørelsen af beskæftigelseskravet, herunder oplysninger om udbetalt feriegodtgørelse og beskæftigelse i udlandet.

Bemyndigelsen vil blandt andet blive brugt til at fastsætte regler om opgørelse af timer som lønmodtageren har arbejdet som selvstændig erhvervsdrivende i 6 måneders perioden, jf. lovens § 32, stk. 2, nr. 2, til brug for opgørelsen af kravet om 240 timers beskæftigelse. Antallet af timer der kan medregnes, er som udgangspunkt 18 ½ time pr. uge. Dog kan der medregnes yderligere timer, såfremt det konkrete omfang af timer i virksomheden er kendt.

Der henvises til pkt. 2.4.3.2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter gældende regler i § 33 i lov om sygedagpenge indtræder retten til sygedagpenge fra kommunen fra lønmodtagerens første fraværsdag, eller fra den første fraværsdag efter, at retten til sygedagpenge fra arbejdsgiveren er ophørt, eller fra den fraværsdag, hvor lønmodtageren efter fraværets begyndelse opfylder beskæftigelseskravet overfor kommunen.

Som en konsekvens af, at der efter forslagets § 5 bliver ret til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygdom fra arbejdsløshedskassen, indarbejdes det i lovens § 33, at retten til sygedagpenge fra kommunen først indtræder, når retten til dagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygdom fra arbejdsløshedskassen er ophørt.

Der henvises til pkt. 2.5.1.2.6. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Der er tale om sproglige ændringer, som bringer anvendelsen af talord i overensstemmelse med retskrivningsvejledningen for Folketingstidende. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter gældende regler i § 40 a i lov om sygedagpenge skal arbejdsløshedskassen anmelde et medlems sygefravær til medlemmets opholdskommune, senest 1 uge efter at medlemmet har givet besked om sygefraværet til arbejdsløshedskassen. Anmeldelsen skal ske via den digitale løsning Nemrefusion.

Når arbejdsløshedskassen anmelder sygefraværet, sender Nemrefusion et underretningsbrev og en blanket til medlemmet. Blanketten skal medlemmet anvende ved anmodningen om sygedagpenge fra kommunen, jf. gældende regler i lovens § 38. Fristen for anmodning om sygedagpenge er 8 dage regnet fra afsendelsen af brevet fra Nemrefusion.

Hvis medlemmet har anmeldt sit sygefravær til arbejdsløshedskassen, men der alligevel ikke bliver sendt et underretningsbrev og en blanket til anmodning om sygedagpenge fra kommunen, har medlemmet efter de nuværende regler 3 uger til at søge om sygedagpenge. Fristen regnes fra første fraværsdag.

Som en konsekvens af, at de fuldt ledige efter forslaget til § 5, nr. 4-7, får ret til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse fra arbejdsløshedskassen under de første 14 dages sygdom, foreslås det, at bestemmelsen i lovens § 38, stk. 3, ændres, så et medlem, der har fået udbetaling fra arbejdsløshedskassen under de første 14 dages sygefravær, og som ikke har fået underretningsbrevet fra Nemrefusion, fremover har en frist på 3 uger fra den sidste dag, hvor medlemmet havde ret til ydelse fra arbejdsløshedskassen, til at søge om sygedagpenge fra kommunen.

De delvist ledige skal ikke have udbetaling fra arbejdsløshedskassen. Deres 3-ugers frist regnes derfor fortsat fra første fraværsdag.

Efter forslaget til § 7 d kan en arbejdsgiver anmode kommunen om at iværksætte en tidlig opfølgning, hvis en lønmodtager ikke forventes at blive raskmeldt inden for 8 uger. Arbejdsgiveren kan i den forbindelse vælge at oplyse kommunen om sygdommens betydning for lønmodtagerens muligheder for at arbejde.

På baggrund heraf foreslås det i § 40, stk. 4, at arbejdsgiveren også får mulighed for at vælge at oplyse kommunen om sygdommens betydning for lønmodtagerens muligheder for at arbejde i den situation, hvor arbejdsgiveren anmelder fraværet efter de gældende regler i § 40, uden at anmode kommunen om at iværksætte en tidlig opfølgning.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3.

Efter gældende regler i § 40 a i lov om sygedagpenge skal arbejdsløshedskassen anmelde medlemmets sygefravær til medlemmets opholdskommune senest 1 uge efter, at medlemmet har givet besked om sygefraværet til arbejdsløshedskassen.

Som en konsekvens af, at der for de fuldt ledige efter forslaget bliver ret til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygdom fra arbejdsløshedskassen, ændres anmeldelsesfristen for arbejdsløshedskassen til kommunen, så anmeldelse i disse sager først skal ske senest 3 uger efter at medlemmet har givet besked om sygefraværet, og kun hvis medlemmet er syg udover den periode, hvor der er ret til ydelse fra arbejdsløshedskassen.

For de medlemmer, der ved anmeldelsen af sygefraværet til arbejdsløshedskassen oplyser at være delvist ledige opretholdes anmeldelsesfristen på senest 1 uge. Det vil sige, at arbejdsløshedskassen skal anmelde f.eks. et medlem, der arbejder deltid og får supplerende dagpenge efter senest 1 uge, så kommunen kan starte sygedagpengesagen.

Der er tale om sproglige ændringer, som bringer anvendelsen af talord i overensstemmelse med retskrivningsvejledningen for Folketingstidende. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Sygedagpenge til lønmodtagere beregnes efter de gældende regler i § 47 i lov om sygedagpenge på grundlag af det timetal, vedkommende skulle have arbejdet i perioden med sygefravær og den indkomst, som vedkommende i givet fald ville have været berettiget til.

Begge dele skal indberettes af arbejdsgiveren ved anmeldelsen af sygefraværet. Hovedreglen er således, at sygedagpenge bliver beregnet i forhold til det arbejde, der skulle præsteres under sygefraværet, og den løn, den sygemeldte skulle have haft. Hvis en sådan opgørelse ikke er mulig, anvendes i stedet den gennemsnitlige indtjening inden for som hovedregel de seneste 4 uger før sygdommens indtræden.

I §§ 6-12 i bekendtgørelse om sygedagpenge er fastsat regler om:

1) i hvilke tilfælde den gennemsnitlige indtjening og det gennemsnitlige timetal i inden for de seneste 4 uger kan anvendes ved beregningen af sygedagpenge,

2) i hvilke tilfælde der kan anvendes andre beregningsperioder end 4 uger,

3) at de generelle regler om satser og timetal kan fraviges for lønmodtagere med skiftende arbejdstid, turnus m.m.,

4) fastsættelse af timetal ved ukendt arbejdstid, og

5) beregning af sygedagpenge for delvist arbejdsledige, nyuddannede m.fl.

Det foreslås, at den timesats, der skal ligge til grund for beregningen af sygedagpengene til lønmodtageren fra kommunen, fremover beregnes på grundlag af de seneste 3 afsluttede kalendermåneder i det/de aktuelle arbejdsforhold forud for første fraværsdag.

Det betyder, at som hovedregel, jf. forslaget til ny § 47, stk. 1, 1. pkt., skal beregningen i stedet for at ske ud fra arbejdsgivers oplysninger om lønnen under sygefraværet, ske på baggrund af arbejdsgiverens indberetninger til indkomstregistret om udbetalt løn og løntimer for de seneste tre afsluttede kalendermåneder. Har lønmodtageren f.eks. første sygefraværsdag den 15. april 2015, vil de relevante 3 afsluttede kalendermåneder være januar, februar og marts 2015.

Det er fortsat det timetal, arbejdsgiver skal oplyse ved anmeldelsen af sygefraværet, der lægges til grund ved beregningen sammen med timesatsen.

Der vil ud fra den samlede løn og de dertil anførte løntimer blive udregnet en gennemsnitlig timeløn for perioden, som vil blive lagt til grund for timesatsen.

Der ændres med forslaget ikke på beregningen af sygedagpenge til lønmodtageren fra arbejdsgiveren.

Der ændres som udgangspunkt ikke på opgørelsen af timefortjenesten i forhold til gældende regler. I timefortjenesten indgår således grundlønnen og sædvanlige tillæg fratrukket feriegodtgørelse, søgnehelligdagsbetaling, pensionsbidrag (arbejdsgiveradministrerede indbetalinger af pensionsbidrag) og ATP-bidrag. Arbejdsmarkedsbidrag efter lov om arbejdsmarkedsfonde indgår heller ikke i timefortjenesten.

I stk. 2 indføres en hjemmel for beskæftigelsesministeren til at fastsætte regler om opgørelsen af timefortjenesten, regler om medregning af indkomst, der ikke fremgår af indkomstregistret, regler om opgørelsen af timetallet og anvendelse af andre beregningsperioder for visse lønmodtagere, regler om anvendelsen af andre beregningsperioder for visse lønmodtagere, regler om omberegning samt fravigelse af ugemaksimum i lovens § 50, stk. 1.

Hjemlen skal anvendes til at fastsætte regler om, på hvilken måde lønindkomst og løntimer indberettet for en periode medregnes og regler om omregningen af lønindkomster fra arbejdsgiveren, hvor der ikke er anført løntimer.

Desuden skal der fastsættes tilsvarende regler i forhold til de regler, som i dag er fastsat i medfør af bestemmelsen til beregning af sygedagpenge for særlige grupper af lønmodtagere, så der kan ske beregning af sygedagpenge også for grupper, hvor hovedreglen i stk. 1 ikke er egnet eller mulig – f.eks. lønmodtagere uden fast eller med skiftende arbejdstid, nyuddannede m. fl. Der skal også fastsættes regler om, hvilken beregningsperiode, der skal anvendes for en nyansat lønmodtager, herunder hvor der ikke forud for første fraværsdag er foretaget indberetninger til indkomstregistret fra arbejdsgiveren, herunder at arbejdsgiveren skal oplyse lønnen ved anmeldelsen af sygefraværet.

Videre foreslås det, at beskæftigelsesministeren får hjemmel til at fastsætte regler om omberegning af sygedagpengene i særlige tilfælde. Bemyndigelsen vil blandt andet blive anvendt til at fastsætte regler om, at der f.eks. når en ungarbejder fylder 18 år under en sygeperiode kan ske omberegning af sygedagpengene, så de bliver omberegnet ud fra den fremtidige løn. Ordinære årlige lønstigninger vil som altovervejende hovedregel ikke medføre omberegning.

Endelig foreslås det, at beskæftigelsesministeren, som i dag, får hjemmel til at fastsætte nærmere regler om, hvordan lovens § 50, stk. 1, jf. § 50, stk. 2, kan fraviges. Lovens § 50, stk. 1 fastslår, at sygedagpenge til lønmodtagere ikke kan udgøre mere end et maksimumsbeløb divideret med det normale overenskomstmæssige ugentlige timetal. Bemyndigelsen vil, som i dag, blive anvendt til at fastsætte nærmere regler om beregningen af sygedagpenge til lønmodtagere med turnusarbejde.

Der henvises til pkt. 2.4.4.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter gældende regler i § 6, stk. 1, i lov om sygedagpenge udbetaler kommunen sygedagpenge under sygefravær, dog udbetaler arbejdsgiveren som udgangspunkt sygedagpenge til ansatte ved sygefravær i 30 kalenderdage fra 1. fraværsdag.

Som en konsekvens af, at der efter forslaget bliver ret til dagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygdom fra arbejdsløshedskassen, indsættes i § 53 a et nyt stk. 2, hvorefter der ikke er ret til sygedagpenge fra kommunen for de dage, der er ret til dagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse fra arbejdsløshedskassen under de første 14 dages sygdom.

Der henvises til pkt. 2.5.1.2.6. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter de gældende regler i § 55, stk. 1, i lov om sygedagpenge kan en privat arbejdsgiver tegne en forsikring, som giver arbejdsgiveren ret til fra lønmodtagerens anden fraværsdag at få refunderet et beløb, som svarer til de sygedagpenge, som lønmodtageren har ret til fra arbejdsgiver. Refusionsbeløbet kan dog ikke overstige det beløb, som lønmodtageren efter lovens § 50, stk. 2, har ret til fra kommunen.

Som en konsekvens af forslaget om at digitalisere beregningen af sygedagpenge til lønmodtageren fra kommunen, foreslås det, at der i lovens § 55, stk. 1, tilføjes, at beløbet som arbejdsgiveren fremover vil kunne få refunderet, beregnes efter reglerne om beregning af sygedagpenge til lønmodtageren fra kommunen. Derved sikres, at kommunen også i denne situation kan beregne sygedagpenge digitalt efter reglerne i lovens § 47, stk. 1, nr. 1, som i øvrigt foreslås ændret i nærværende lovforslag.

Forslaget medfører ikke andre ændringer i forhold til reglerne om sygedagpengeforsikring for private arbejdsgivere i lovens § 55.

Efter de gældende regler i § 56 i lov om sygedagpenge kan en arbejdsgiver ved en aftale med en lønmodtager opnå ret til fra kommunen at få refusion med et beløb, der svarer til de sygedagpenge, som lønmodtageren har ret til fra arbejdsgiver i de første 30 kalenderdage af sygefraværet. Refusionsbeløbet kan dog ikke overstige det beløb, som lønmodtageren efter lovens § 50, stk. 2, har ret til fra kommunen.

Som en konsekvens af forslaget om at digitalisere beregning af sygedagpenge til lønmodtageren fra kommunen, foreslås det, at der i lovens § 56, stk. 1, tilføjes, at refusionen som arbejdsgiveren fremover vil kunne få, beregnes efter reglerne om beregning af sygedagpenge til lønmodtageren fra kommunen. Derved sikres, at kommunen også i denne situation kan beregne sygedagpenge digitalt efter reglerne i lovens § 47, stk. 1, nr. 1, som i øvrigt foreslås ændret i nærværende lovforslag.

Forslaget medfører ikke andre ændringer i forhold til reglerne om § 56-aftaler.

Der er tale om en sproglig ændring, som bringer anvendelsen af talord i overensstemmelse med retskrivningsvejledningen for Folketingstidende. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Forsøgsbestemmelsen i sygedagpengepengeloven stammer tilbage fra 2001, hvor socialministeren fik hjemmel til at give kommunerne tilladelse til forsøgsordninger, der fraviger reglerne om opfølgning og anmeldelse. Bestemmelsen var begrundet i, at en forsøgsordning vil kunne medvirke til, at overvejelser om eventuelle ændringer i loven ville kunne ses fungere i praksis, før de blev indført i hele landet. Formålet var bl.a., at der kunne laves forsøgsordninger, der ville medføre administrative lettelser for erhvervslivet.

I 2003 skete der en udvidelse af forsøgsbestemmelsen, hvor ministeren fik hjemmel til at tillade, at en kommune efter ansøgning lavede forsøgsordninger, der fraviger bestemmelserne om anmeldelse og dokumentation af sygefravær, om refusion og om kommunens opfølgning i sygedagpengesager. Formålet var at udvide forsøgsbestemmelsen, så der åbnedes mulighed for, at der efter aftale med en kommune kunne gennemføres forsøg med digitalisering af arbejdsgange, sagsinformationer og administration i sager om udbetaling af sygedagpenge. Med den foreslåede udvidelse ville der også kunne etableres forsøg med reglerne om en arbejdsgivers krav på refusion. Der forventedes iværksat forsøgsprojekter, som kunne omfatte dele af den samlede digitaliseringsløsning, og at erfaringerne fra disse forsøg bl.a. skulle sikre en tilstrækkelig kontrol af udbetalingerne til arbejdsgiverne, og danne grundlag for en række vigtige beslutninger i digitaliseringsprocessen forud for gennemførelse af en lovgivning på området.

Forsøgsbestemmelsen fra 2003 er videreført ved moderniseringen af sygedagpengeloven i 2006. Efter de gældende bestemmelser kan beskæftigelsesministeren efter aftale med en kommune tillade, at der bliver lavet forsøgsordninger, herunder forsøgsordninger med digital administration, der fraviger reglerne i §§ 8-17, 35-40 og 54-58. Det betyder, at beskæftigelsesministeren efter gældende regler kan give tilladelse til forsøg med kommunernes opfølgning i sygedagpengesager og med anmeldelse af sygefravær samt med refusion og finansiering af sygedagpenge.

Bestemmelsen har bl.a. været anvendt til udvikling af den digitale indberetningsløsning Nemrefusion, hvor virksomheder digitalt anmelder sygefravær og anmoder om refusion. Bestemmelsen har endvidere været anvendt til at give frikommuner tilladelse til at iværksætte forsøg med kommunernes sygedagpengeopfølgning, jf. afsnit om frikommuneforsøg i de almindelige bemærkninger. Desuden har bestemmelsen været anvendt til at give kommuner tilladelse til forsøg med opfølgningen som led i udfordringsretten.

En tilladelse til forsøg har forudsat en aftale med en eller flere kommuner om at deltage i forsøg. Beskæftigelsesministeren har ikke af egen drift kunnet give en forsøgstilladelse, som en eller flere kommuner kunne tilslutte sig. Eksempelvis er tilladelserne til frikommuner derfor givet til den enkelte kommune ud fra den enkelte kommune ansøgning og ikke som en generel tilladelse for frikommunerne til at fravige visse bestemmelser vedrørende kommunernes opfølgning.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren fremover kan tillade, at der gennemføres forsøg- og udviklingsaktiviteter, der fraviger reglerne i §§ 7 a – 17 samt i §§ 36, 36 a og 39. Det betyder, at beskæftigelsesministeren fortsat kan give tilladelse til forsøg med kommunernes opfølgning i sygedagpengesager og med administrative procedurer som led i opfølgningen, herunder yderligere digitalisering. Det betyder endvidere, at beskæftigelsesministeren fortsat kan give tilladelse til forsøg med lægeattester dels til kommunen og dels til virksomheden.

Forslaget om, at ministeren kan give tilladelse til forsøgs- og udviklingsaktiviteter, er begrundet i, at en forsøgsordning vil kunne medvirke til, at overvejelser om eventuelle ændringer i loven vil kunne ses fungere i praksis, før de bliver indført i hele landet.

Som noget nyt foreslås det, at beskæftigelsesministeren kan give tilladelse vedrørende virksomhedernes opfølgning på sygefraværet i kapitel 5 a (sygefraværssamtale og fastholdelsesplan) og om virksomhedernes og sygemeldtes anmodning om tidlig opfølgning i kapitels 5 b.

Derimod foreslås det ikke, at der fremover skal gives tilladelse til forsøg med refusion og finansiering af sygedagpenge. Dette er en følge af, at der nu er gennemført lovgivning om Nemrefusion, jf. lovbekendtgørelse nr. 440 af 1. maj 2013 om digital løsning til brug for anmeldelse af sygefravær og anmodning om refusion og tilskud m.v. (Nemrefusion).

Det foreslås, at initiativet til et forsøg som hidtil kan tages af kommuner. Herudover foreslås det, at initiativet ligeledes kan tages af virksomheder eller af beskæftigelsesministeren. Det betyder eksempelvis, at beskæftigelsesministeren kan iværksætte forsøg for alle kommuner, for en gruppe kommuner eller for en enkelt kommune.

Formålet med bestemmelsen er at give en fleksibel adgang for beskæftigelsesministeren til at kunne understøtte udviklingen af kommuners og virksomheders indsats og opfølgning med henblik på, at sygemeldte fastholdes i arbejde, og at sygefraværet nedbringes.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren skal bekendtgøre tilladelsen i overensstemmelse med den praksis, der eksisterer i dag.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget i nr. 4, hvorefter personer, der modtager ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik som led i et jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b, indføres som en ny målgruppe i lovens § 2.

I den gældende § 2 fremgår de forskellige målgrupper for beskæftigelsesindsatsen med udgangspunkt primært i den enkeltes forsørgelsesgrundlag som f.eks. dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge og ressourceforløbsydelse.

Efter gældende § 2, nr. 11, er en af målgrupperne personer, der modtager ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a i lov om aktiv socialpolitik. Denne målgruppe skal efter loven have et ressourceforløb.

Et af elementerne i sygedagpengereformen er, at en sygedagpengemodtager, som fortsat er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, men som ikke opfylder betingelserne for at få forlænget sygedagpengeperioden efter § 27 i sygedagpengeloven, har ret til at få et jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b med ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik, når sygedagpengene ophører.

Der er således tale om en ny målgruppe i beskæftigelsesindsatsen, som bl.a. kan få tilbud om mentor, vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud efter kapitel 9 b – 12 samt en indsats efter anden lovgivning, herunder efter sundhedsloven og serviceloven.

Efter de gældende regler skal der for kontanthjælpsmodtagere og personer, der modtager ressourceforløbsydelse, m.fl. tilrettelægges og gennemføres et individuelt og fleksibelt kontaktforløb under hensyn til personens ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår ordinær beskæftigelse. Såfremt opnåelse af ordinær beskæftigelse ikke umiddelbart er realistisk, tilrettelægges kontaktforløbet med henblik på, at personen bringes tættere på arbejdsmarkedet.

Det foreslås, at personer, der modtager ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik som led i et jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b, fremover omfattes af kontaktforløbet.

Efter de gældende regler skal der for kontanthjælpsmodtagere og personer, der modtager ressourceforløbsydelse, m.fl. under kontaktforløbet holdes individuelle samtaler med fokus på bl.a. jobsøgning og opfølgning på personens deltagelse i tilbud eller andre indsatser efter henholdsvis jobplanen og rehabiliteringsplanen. Samtalen holdes som udgangspunkt ved personligt fremmøde.

Det foreslås, at der for personer, der modtager ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik som led i et jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b, skal holdes individuelle samtaler under kontaktforløbet, hvor der sker en vurdering af personens mulighed for at komme tilbage i beskæftigelse, om personen fortsat er uarbejdsdygtig som følge af sygdom, jf. § 68 d, samt om personen skal fortsætte på jobafklaringsforløbet. Herudover skal der følges op på personens deltagelse i tilbud eller andre indsatser efter rehabiliteringsplanen, jf. § 30 a.

Det foreslås herudover, at samtalen som udgangspunkt skal holdes ved personligt fremmøde, jf. dog § 18, stk. 5. Der skal i kontaktforløbet tages nødvendigt hensyn til personens helbredstilstand.

Som det fremgår af forslaget til nr. 6 (§ 16, stk. 8), skal der fremover afholdes individuelle samtaler med personer, der modtager ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik som led i et jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b. Der henvises til bemærkningerne til nr. 6 (§ 16, stk. 8).

Efter de gældende regler skal den individuelle jobsamtale for personer, der modtager ressourceforløbsydelse, afholdes løbende tilpasset den enkeltes behov og mindst seks gange inden for 12 kalendermåneder. Hvis det skønnes nødvendigt for at bringe personen tættere på arbejdsmarkedet, herunder for at sikre personens deltagelse i tilbud og andre indsatser i rehabiliteringsplanen, skal kontakten være hyppigere.

Det foreslås, at der skal gælde de samme krav til afholdelse af individuelle samtaler for personer, der modtager ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik som led i et jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b. Det betyder, at den individuelle jobsamtale skal afholdes løbende, tilpasset den enkeltes behov og mindst seks gange inden for 12 kalendermåneder. Hvis det skønnes nødvendigt for at bringe personen tættere på arbejdsmarkedet, herunder for at sikre personens deltagelse i tilbud og andre indsatser i rehabiliteringsplanen, skal kontakten være hyppigere. Det foreslås dog, at der skal afholdes samtaler mindst 6 gange inden for 6 kalendermåneder i perioden fra 3½ år til 4 år efter ophøret af sygedagpengeperioden, hvis en person er i risiko for at få jobafklaringsforløbet forlænget ud over 4 år. Det intensiverede kontaktforløb indgår i en styrket indsats for, at personen fastholder tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Efter de gældende regler kan opfølgning foregå uden kontakt til sygemeldte aktivitetsparate kontanthjælps- eller uddannelseshjælpsmodtagere m.fl., hvis der er tale om alvorlig sygdom, hvor kontakt til den sygemeldte ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredssituation (standby). Ved vurdering af, om en sygdom er alvorlig, indgår navnlig, om sygdommen er livstruende.

Det foreslås, at opfølgning for personer, der modtager ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik som led i et jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b, også kan foregå uden kontakt, hvis der er tale om alvorlig sygdom, hvor kontakt til den sygemeldte ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredssituation (standby).

Efter de gældende regler skal tilbud så vidt muligt være rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, og gives ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis forsørgelse.

Efter de gældende regler kan tilbud til blandt andre kontanthjælpsmodtagere og personer, der modtager ressourceforløbsydelse, dog fastsættes af jobcenteret under hensyn til konkrete behov på arbejdsmarkedet. Endvidere kan tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 10 og virksomhedspraktik efter kapitel 11 gives med henblik på, at den enkelte opnår samfundsmæssig forståelse.

Efter gældende regler kan tilbud til personer, der modtager sygedagpenge efter sygedagpengeloven, også gives med henblik på fastholdelse af tilknytning til arbejdsmarkedet.

Det foreslås, at jobcenteret ligeledes kan give personer, der modtager ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik som led i et jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b tilbud under hensyn til konkrete behov på arbejdsmarkedet, og ud fra den enkeltes ønsker, forudsætninger og helbredstilstand med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis forsørgelse. Det foreslås desuden, at tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 10 og virksomhedspraktik efter kapitel 11 kan gives med henblik på at opnå samfundsmæssig forståelse samt med henblik på fastholdelse af tilknytning til arbejdsmarkedet.

Efter de gældende regler kan tilbud til personer, der modtager ressourceforløbsydelse, gives, så længe personen er berettiget til ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a i lov om aktiv socialpolitik.

Det foreslås, at samme regel fremover skal gælde for personer, der modtager ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik som led i et jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b. Det betyder, at tilbud til denne persongruppe gives, så længe personen er berettiget til ressourceforløbsydelse under et jobafklaringsforløb.

Efter gældende regler skal personer, der skal have deres sag behandlet i rehabiliteringsteamet, have en rehabiliteringsplan. Rehabiliteringsplanen består dels af en forberedende del, som udarbejdes for alle, dels af en indsatsdel, som udarbejdes for personer, der er visiteret til et ressourceforløb.

Det foreslås, i §§ 68 d og 68 e, som affattet ved § 2, nr. 31, og § 13 e, som affattet ved § 1, nr. 13, at personer, der får ret til et jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og sygedagpengemodtagere, der er visiteret til kategori 3 efter sygedagpengelovens § 12, stk. 1, skal have deres sag behandlet i rehabiliteringsteamet. Det foreslås herudover, at også personer i jobafklaringsforløb og sygedagpengemodtagere visiteret til kategori 3 skal have udarbejdet rehabiliteringsplanens indsatsdel. Forslaget indebærer hermed, at personer i jobafklaringsforløb og sygedagpengemodtagere visiteret til kategori 3 skal have udarbejdet både rehabiliteringsplanens forberedende del og rehabiliteringsplanens indsatsdel.

Efter de gældende regler udarbejder den gennemgående og koordinerende sagsbehandler i ressourceforløb, jf. § 68 c, indsatsdelen, som beskriver den tværfaglige indsats på baggrund af teamets indstilling.

Det foreslås, at den gennemgående og koordinerende sagsbehandler i sager om jobafklaringsforløb, jf. § 68 g, udarbejder rehabiliteringsplanens indsatsdel. I sygedagpengesager visiteret til kategori 3 udarbejder sagsbehandleren indsatsdelen, jf. § 13 e i sygedagpengeloven, som affattet ved § 1, nr. 13. Rehabiliteringsplanen udarbejdes altid i samarbejde med personen.

Efter de gældende regler fastsætter beskæftigelsesministeren nærmere regler om jobplan og rehabiliteringsplan, herunder om indhold og udformning af jobplanen og rehabiliteringsplanen samt procedurer for udarbejdelse af disse planer og om, hvordan planerne skal bidrage til at udvikle og afklare personens arbejdsevne. Regler om rehabiliteringsplanen fastsættes efter forhandling med ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold. Beskæftigelsesministeren kan herudover efter forhandling med ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætte nærmere regler om mulighed for at fravige kravene til indhold i rehabiliteringsplanens forberedende del, jf. § 30 a, stk. 3, i sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen, og i sager, hvor borgeren søger om førtidspension.

Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere efter forhandling med ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold nærmere regler om, hvordan beskrivelse af personens arbejdsevne og dokumentation for den forudgående indsats i rehabiliteringsplanens forberedende del samt rehabiliteringsteamets indstilling skal indgå i kommunens beslutningsgrundlag i sager om ressourceforløb og i kommunens vurdering af

1) personens arbejdsevne i forbindelse med bevilling af fleksjob eller tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter kapitel 13,

2) retten til revalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik og

3) personens arbejdsevne i sager om førtidspension efter lov om social pension.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren fremover også i sager om jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b og i sygedagpengesager visiteret til kategori 3 efter sygedagpengelovens § 12, stk. 1, kan fastsætte nærmere regler om rehabiliteringsplanen, herunder om indhold og udformning af rehabiliteringsplanen samt procedurer for udarbejdelse af disse planer og om, hvordan planerne skal bidrage til at udvikle og afklare personens arbejdsevne.

Det foreslås herudover, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om muligheden for at fravige kravene til indhold i rehabiliteringsplanens forberedende del, jf. § 30 a, stk. 3, i sager om jobafklaring efter kapitel 12 b og i sygedagpengesager visiteret til kategori 3 efter sygedagpengelovens § 12, stk. 1.

Efter de gældende regler er der følgende to former for tilbud om vejledning og opkvalificering, som kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere og personer, der modtager ressourceforløbsydelse m.fl. kan få:

1) Uddannelser, der har hjemmel i lov, som udbydes generelt, og som umiddelbart er rettet mod beskæftigelse på arbejdsmarkedet, og

2) Uddannelser og kurser, der ikke er omfattet af nr. 1, samt særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb, herunder praktik under uddannelsesforløbet, danskundervisning og korte vejlednings- og afklaringsforløb.

Det har bl.a. betydning for, hvilken refusion kommunerne kan få af drifts- og forsørgelsesudgifter.

Det foreslås, at den samme opdeling kommer til at gælde for personer, der modtager ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik som led i et jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b.

Efter de gældende regler gives tilbud om ansættelse med løntilskud med henblik på oplæring og genoptræning af faglige, sociale eller sproglige kompetencer af kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere og personer, der modtager ressourceforløbsydelse m.fl.

Det foreslås, at tilbud om løntilskud til personer, der modtager ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik som led i et jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b, ligeledes gives med henblik på oplæring og genoptræning af faglige, sociale eller sproglige kompetencer.

Efter de gældende regler har blandt andre kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere og personer, der modtager ressourceforløbsydelse m.fl., som deltager i tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik eller løntilskud, ret til befordringsgodtgørelse, når den daglige transport mellem bopæl og stedet, hvor tilbuddet eller uddannelsen gennemføres, og retur er mere end 24 km. Godtgørelsen pr. dag kan alene udbetales for de kilometer, der ligger ud over 24 km. Personer, der modtager dagpenge, kontanthjælp og uddannelseshjælp, og som ansættes med løntilskud efter kapitel 12 hos en privat arbejdsgiver, har dog ikke ret til befordringsgodtgørelse.

Det foreslås, at personer, der modtager ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a i lov om aktiv socialpolitik som led i et jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b, fremover ligeledes skal have ret til befordringsgodtgørelse, hvis de deltager i tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik eller løntilskud, herunder også under ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 hos en privat arbejdsgiver.

Efter de gældende regler modtager kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere og personer, der modtager ressourceforløbsydelse m.fl. under tilbud om vejledning og opkvalificering og tilbud om virksomhedspraktik den ydelse, som den pågældende er berettiget til efter lov om aktiv socialpolitik eller lov om sygedagpenge.

Det foreslås, at personer, der modtager ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik som led i et jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b, omfattes af samme regel.

Efter de gældende regler kan kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere og personer, der modtager ressourceforløbsydelse, m.fl., under deltagelse i tilbud om vejledning og opkvalificering modtage befordringsgodtgørelse efter reglerne i gældende lovs § 82.

Efter de gældende regler kan der ligeledes ydes befordringsgodtgørelse efter § 82, når disse personer deltager i virksomhedspraktik.

Det foreslås, at personer, der modtager ressourceforløbsydelse som led i et jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b, omfattes af samme regler. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr. 17 om de nærmere regler for befordringsgodtgørelse i § 82.

Efter de gældende regler kan kontanthjælpsmodtagere og personer, der modtager ressourceforløbsydelse, m.fl., der deltager i tilbud om vejledning og opkvalificering modtage godtgørelse efter reglerne i gældende lovs § 83.

Efter de gældende regler kan der ligeledes ydes godtgørelse efter § 83, når disse personer deltager i virksomhedspraktik.

Det foreslås, at personer, der modtager ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik som led i et jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b, omfattes af samme regler.

Efter gældende regler skal lønnen for kontanthjælpsmodtagere og personer, der modtager ressourceforløbsydelse, m.fl., som ansættes med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere, efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag ligge på niveau med personenes samlede individuelle hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.

Det foreslås, at personer, der modtager ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik som led i et jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b, omfattes af samme regler.

Efter den gældende § 83 kan kontanthjælpsmodtagere og personer, der modtager ressourceforløbsydelse, m.fl. efter jobcenterets vurdering få udbetalt op til 1.000 kr. om måneden i hel eller delvis godtgørelse til anslåede udgifter ved at deltage i tilbud om vejledning og opkvalificering eller tilbud om virksomhedspraktik. Godtgørelsen anvendes dog ikke til dækning af udgifter til befordring ud over de første 24 km.

Det foreslås, at personer, der modtager ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik som led i et jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b, fremover ligeledes skal have mulighed for godtgørelse på op til 1.000 kr. efter de samme regler, som gælder for kontanthjælpsmodtagere og personer, der modtager ressourceforløbsydelse m.fl.

Efter de gældende regler kan kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere og personer, der modtager ressourceforløbsydelse, m.fl., som enten har behov for en afklaring af beskæftigelsesmål, eller som på grund af mangelfulde faglige, sproglige eller sociale kompetencer kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse på normale løn- og arbejdsvilkår eller med løntilskud, få tilbud om virksomhedspraktik på en offentlig eller privat virksomhed. Tilbuddet gives med henblik på at afdække eller optræne personens faglige, sociale eller sproglige kompetencer samt at afklare beskæftigelsesmål.

Det foreslås, at personer, der modtager ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik som led i et jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b, kan få tilbud om virksomhedspraktik efter de samme regler.

Efter de gældende regler kan et tilbud om virksomhedspraktik have en varighed, der udgør op til 13 uger for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere og personer, der modtager ressourceforløbsydelse m.fl.

Det foreslås, at personer, der modtager ressourceforløbsydelse som led i et jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b, ligeledes kan få virksomhedspraktik i op til 13 uger.

Efter de gældende regler kan kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere og personer, der modtager ressourceforløbsydelse, m.fl. få tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige eller private arbejdsgivere. Det gælder dog ikke sygedagpengemodtagere som er i et ansættelsesforhold.

Det foreslås, at personer, der modtager ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik som led i et jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b, ligeledes kan få tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige eller private arbejdsgivere, medmindre de er i et ansættelsesforhold.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget i § 2, nr. 26, hvorefter der indsættes et nyt nr. 4 i § 51, stk. 2.

Efter de gældende regler er det en betingelse for at blive ansat med løntilskud hos en privat arbejdsgiver, at sygedagpengemodtagere har modtaget arbejdsløshedsdagpenge eller sygedagpenge i en sammenlagt periode på mere end 6 måneder. Kravet til forudgående ledighed gælder dog ikke, hvis personen ikke har en almen eller erhvervsrettet uddannelse på gymnasialt eller højere niveau, er over 50 år eller er enlig forsørger.

Det foreslås, at personer, der modtager ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik som led i et jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b, skal have modtaget arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik i en sammenlagt periode på mere end 6 måneder, medmindre personen ikke har en almen eller erhvervsrettet uddannelse på gymnasialt eller højere niveau, er over 50 år eller er enlig forsørger.

Efter de gældende regler skal løn- og arbejdsvilkår være overenskomstmæssige ved ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere af kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere og personer, der modtager ressourceforløbsydelse m.fl.

Det foreslås, at det samme fremover skal være gældende for personer, der modtager ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik som led i et jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b.

Efter de gældende regler skal løn- og arbejdsvilkår være overenskomstmæssige ved ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere af kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere og personer, der modtager ressourceforløbsydelse m.fl. Lønnen kan dog højst udgøre 115,38 kr. pr. time (jan. 2014) eksklusiv feriepenge m.v. Ved ansættelse af bl.a. personer, der er kontanthjælpsmodtagere, og personer, der modtager ressourceforløbsydelse skal lønnen til personen efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag ligge på niveau med personens samlede individuelle hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Den offentlige arbejdsgiver fastsætter arbejdstiden i det enkelte tilbud under hensyn til lønnen, samt under hensyn til timeløn og tillæg m.v. Antallet af arbejdstimer rundes op til nærmeste hele antal timer. Ved ansættelsesforholdets påbegyndelse fastsættes arbejdstiden og den gennemsnitlige timeløn for hele perioden, idet der tages højde for kendte reguleringer i timelønnen. Ved ansættelse af en sygedagpengemodtager fastsættes arbejdstiden efter aftale mellem kommunen, arbejdsgiveren og personen.

Det foreslås, at der for personer, der modtager ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik som led i et jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b, skal gælde det sammen vedr. løn og ansættelsesvilkår ved ansættelse hos offentlige arbejdsgivere, som i dag gælder for modtagere af ressourceforløbsydelse.

Efter de gældende regler skal ansættelse med løntilskud af personer, der modtager dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge, ressourceforløbsydelse og uddannelseshjælp medføre en nettoudvidelse af antallet af ansatte hos vedkommende arbejdsgiver. Ved nettoudvidelse forstås merbeskæftigelse i forhold til virksomhedens normale beskæftigelse. Betingelsen om merbeskæftigelse påses af arbejdsgiveren og de ansatte i fællesskab. Uenighed om betingelsen om merbeskæftigelse afgøres efter de gældende fagretlige regler om mægling og eventuel voldgift. For private arbejdsgivere, der ikke er omfattet af kollektiv overenskomst, afgør det regionale beskæftigelsesråd, jf. kapitel 6 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, administrativt endeligt, om betingelsen om merbeskæftigelse er opfyldt.

Det foreslås, at kravet til merbeskæftigelse ved ansættelse med løntilskud, også skal gælde for personer, der modtager ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik som led i et jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b.

Efter de gældende regler kan løntilskud til såvel private som offentlige arbejdsgivere højst udgøre 141,02 kr. (jan 2014) pr. time ved ansættelse af personer, der modtager ressourceforløbsydelse m.fl.

Det foreslås, at det samme fremover skal gælde for løntilskuddet til private og offentlige arbejdsgivere ved ansættelse af personer, der modtager ressourceforløbsydelse som led i et jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b.

Efter de gældende regler kan der til sygedagpengemodtagere og modtagere af ressourceforløb m.fl. gives støtte til særlige udgifter, der er en nødvendig følge af uddannelsen eller af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. For modtagere af ressourceforløbsydelse m.fl. kan der tillige gives tilskud til hjælpemidler samt tilskud til personlig assistance.

Det foreslås, at det samme fremover skal gælde ved tilskud til hjælpemidler, tilskud til personlig assistance samt støtte til særlige udgifter, der er en følge af uddannelsen eller af en nedsat funktionsevne til modtagere af ressourceforløbsydelses efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik som led i jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b.

Der er tale om forslag til konsekvensændringer i paragrafhenvisningerne som følge af de foreslåede ændringer af § 25 a i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Der henvises til lovforslagets § 4 nr. 9.

Konsekvensændringen i nr. 29 er en følge af de ændringer i § 25 a, som træder i kraft den 1. juli og ændringen i nr. 30 er en følge af de ændringer, der træder i kraft den 5. januar 2015.

De gældende regler sikrer ikke alle sygemeldte ret til forsørgelse og ret til indsats til at vende tilbage til arbejdsmarkedet, når de ikke kan få forlænget sygedagpengene efter sygedagpengelovens § 27.

Efter de gældende regler er der mulighed for hjælp til forsørgelse og til igen at opnå beskæftigelse efter kontanthjælpsreglerne. Det er dog en forudsætning, at personen ikke har formue eller kan forsørges af ægtefælle eller samlever. Herudover er der for personer med komplekse problemstillinger mulighed for at få et ressourceforløb med ressourceforløbsydelse. Under ressourceforløbet gives en tværfaglig indsats med henblik på at udvikle personers arbejdsevne i forhold til at opnå ordinær beskæftigelse. Der er endvidere for personer med væsentligt, varigt nedsat arbejdsevne mulighed for at få et fleksjob.

Efter gældende regler i lov om social pension træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om, at en sag overgår til behandling efter reglerne om førtidspension, når det er dokumenteret, eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at den pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres ved deltagelse i ressourceforløb eller aktiverings-, revaliderings-, behandlingsmæssige eller andre foranstaltninger. Som udgangspunkt er det således en forudsætning for tilkendelse af førtidspension, at borgeren har deltaget i mindst et ressourceforløb, med henblik på at udvikle arbejdsevnen.

Sager om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension skal forelægges for kommunens rehabiliteringsteam, som består af repræsentanter for beskæftigelses-, sundheds-, social- og undervisningsområdet samt en sundhedskoordinator fra regionens kliniske funktion. Rehabiliteringsteamet afgiver indstilling om, hvilken indsats personen skal have. Til brug for teamets behandling af sagen udarbejdes rehabiliteringsplanens forberedende del. Behandlingen sker på et møde, hvor personen og sagsbehandleren også deltager. Hvis rehabiliteringsteamet indstiller til ressourceforløb, afgiver rehabiliteringsteamet også indstilling om, hvilken tværfaglig indsats, personen skal have. Kommunen træffer på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling afgørelse i sagen.

Personer, der får et ressourceforløb, får en koordinerende sagsbehandler, som er gennemgående igennem forløbet, og som sammen med personen udarbejder rehabiliteringsplanens indsatsdel. Den koordinerende sagsbehandler skal sikre, at indsatsen bliver koordineret og justeret undervejes i forhold til personens situation, og bistå personen med at gennemføre rehabiliteringsplanens indsatsdel.

Ressourceforløb har en varighed på mindst 1 år og højst 5 år. En person kan tilbydes flere på hinanden følgende ressourceforløb.

Til § 68 d

Med bestemmelsen i stk.1 foreslås som noget nyt, at en sygedagpengemodtager, som fortsat er uarbejdsdygtig på grund af sygdom, og som ikke kan få forlænget sygedagpengene efter § 27 i sygedagpengeloven, har ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, når sygedagpengene ophører. Under jobafklaringsforløbet skal personen have en individuelt tilpasset, tværfaglig og helhedsorienteret indsats, jf. den foreslåede § 68 f. Jobafklaringsforløbet ophører, når personen ikke længere er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Det vurderes ved hver opfølgningssamtale, om personen fortsat er uarbejdsdygtig som følge af egen sygdom, jf. § 16, stk. 8.

Det foreslås endvidere i stk. 2, at en sag senest 4 uger efter ophør af sygedagpengene skal behandles i rehabiliteringsteamet. Rehabiliteringsteamet oplyses om, at der er tale om en sag om det første jobafklaringsforløb, og teamet anmodes om at afgive indstilling om den tværfaglige indsats.

Det foreslås dog i stk. 3, at sagen ikke skal behandles i rehabiliteringsteamet, når personen har fået en tværfaglig og helhedsorienteret indsats efter § 13 e i sygedagpengeloven, hvis personen overgår fra sygedagpenge til jobafklaringsforløb ved revurderingstidspunktet i 22. uge. Forslaget indebærer, at ved overgangen til jobafklaringsforløbet videreføres den tværfaglige indsats som et jobafklaringsforløb.

Hvis personen forsat er uarbejdsdygtig på grund af sygdom efter det første jobafklaringsforløb, foreslås det i stk. 4, at personen har ret til at få et nyt forløb, og at der herefter kan iværksættes flere jobafklaringsforløb efter hinanden, hvis personen fortsat er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom.

Det foreslås i stk. 5, at et jobafklaringsforløb højest kan have en varighed på 2 år, når personen fortsat er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Det betyder, at et forløb kan tilpasses persons konkrete behov for varighed i et forløb. Et forløb kan således være helt ned til få måneders varighed eller op til 2 års varighed afhængig af den konkrete persons behov.

Til § 68 e

Det foreslås i stk. 1, at kommunen skal foretage en individuel konkret vurdering af personens arbejdsevne og muligheder for at komme tilbage i beskæftigelse, inden et jobafklaringsforløb ophører. I vurderingen skal kommunen tage stilling til om personen vurderes:

1) At kunne vende tilbage i arbejde. Personen er ikke længere uarbejdsdygtig på grund af sygdom, men kan varetage et arbejde.

2) At være uarbejdsdygtig og fortsat i målgruppen for et nyt jobafklaringsforløb, eller

3) At være i målgruppen for ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.

Det foreslås endvidere i stk. 2, at hvis kommunen vurderer, at en person hører til en af grupperne i stk. 1, nr. 2 og 3, skal personen have sin sag forelagt rehabiliteringsteamet, jf. kapitel 3 a i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats enten som en sag om ressourceforløb, fleksjob, eller førtidspension eller som en sag om nyt jobafklaringsforløb.

Vurderer kommunen, at en person er i risiko for 4 år efter sygedagpengene er ophørt og efter to eller flere jobafklaringsforløb at skulle have et nyt jobafklaringsforløb, foreslås det i stk. 3, at der senest 3½ år efter ophør af sygedagpengene ud over indsatsen efter § 68 f iværksættes dels en samtale med regionens sundhedskoordinator om personens mulighed for at udvikle arbejdsevnen, dels et intensiveret kontaktforløb, hvor den individuelle samtale holdes løbende og i alt mindst 6 gange inden for 6 kalendermåneder, jf. § 18, stk. 2.

Det foreslås herudover i stk. 4, at inden kommunen forelægger en sag for rehabiliteringsteamet med henblik på en vurdering af, om personen skal have et nyt jobafklaringsforløb ud over 4 år efter ophør af sygedagpengene, skal kommunen efter en konkret vurdering tage stilling til, om sagen skal forelægges for klinisk funktion til vurdering af borgerens muligheder for at arbejde.

Til § 68 f

Det foreslås i stk. 1, at en person i et jobafklaringsforløb skal have en individuelt tilpasset, tværfaglig og helhedsorienteret indsats, hvor der tages udgangspunkt i personens behov og forudsætninger, herunder helbredstilstand. Der skal i forløbet være fokus på at fastholde og udvikle personens arbejdsevne. Den enkelte persons mål i forhold til beskæftigelse eller uddannelse skal være styrende for, hvilke aktiviteter der sættes i gang. Sigtet er, at indsatsen skal bringe personen i beskæftigelse eller i gang med en uddannelse.

Det foreslås i stk. 2, at jobafklaringsforløbet kan bestå af tilbud efter kapitel 9 b-12 samt en indsats efter anden lovgivning, herunder efter sundhedsloven og serviceloven. Jobafklaringsforløbet kan endvidere bestå i indsatser, der kan stabilisere og forbedre personens fysiske, psykiske og sociale tilstand med henblik på, at personen efterfølgende kan deltage i tilbud efter denne lov og dermed udvikle arbejdsevnen og fremme tilknytning til og fastholdelse på arbejdsmarkedet.

Hvis personen er i et ansættelsesforhold, foreslås det i stk. 3, at jobafklaringsforløbet tilrettelægges med fokus på hurtigst mulig tilbagevenden til jobbet og med inddragelse af arbejdsgiveren.

Til § 68 g

Det foreslås i stk. 1, at kommunen skal udpege en gennemgående og koordinerende sagsbehandler til en person, der overgår til et jobafklaringsforløb. Sagsbehandleren er gennemgående igennem forløbet.

Det foreslås endvidere i stk. 2, at sagsbehandleren skal udarbejde rehabiliteringsplanens indsatsdel sammen med personen. Desuden foreslås det, at den koordinerende sagsbehandler sikrer, at indsatsen bliver koordineret og justeret undervejs i forhold til borgerens situation og mål, og at den koordinerende sagsbehandler bistår den enkelte med at gennemføre de indsatser, der bliver sat i værk med henblik på at udvikle arbejdsevnen og fremme tilbagevenden til arbejde. Den koordinerende sagsbehandlers arbejde sker i samarbejde med personen.

Det foreslås i stk. 3, at funktionen som gennemgående og koordinerende sagsbehandler kan overdrages til en anden enhed i kommunen end jobcenteret.

Der henvises i øvrigt til de generelle bemærkninger i pkt. 2.2.

Efter de gældende regler kan en person først blive visiteret til fleksjob, når der er dokumentation for, at arbejdsevnen er væsentligt og varigt nedsat i forhold til ethvert erhverv. Fleksjob kan først tilbydes, når alle tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt andre foranstaltninger, herunder eventuelt forsøg på omplacering på arbejdspladsen, har været afprøvet for at bringe eller fastholde den pågældende i ordinær beskæftigelse. Dette følger af § 70 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Grundlaget for en afgørelse om fleksjob består af rehabiliteringsplanens forberedende del, og der kan først træffes afgørelse om fleksjob, når et rehabiliteringsteam har afgivet en indstilling om, hvorvidt teamet vurderer, at der er grundlag for en visitation til fleksjob, jf. § 70 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

I rehabiliteringsplanen skal følgende være dokumenteret for, at der kan træffes afgørelse om visitation til fleksjob:

1) dokumentation for, at personens ressourcer og udfordringer er fuldt afklarede i forhold til uddannelse og beskæftigelse,

2) dokumentation for, at alle relevante indsatser efter denne lov samt andre foranstaltninger har været afprøvet for at bringe eller fastholde den pågældende i ordinær beskæftigelse,

3) dokumentation for, at den pågældendes arbejdsevne anses for varigt og væsentligt begrænset og ikke kan anvendes til at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår, og

4) dokumentation for, at den pågældende har været ansat under de sociale kapitler m.v. i mindst 12 måneder, hvis personen skal ansættes i fleksjob på den hidtidige arbejdsplads, jf. § 70 b.

Dokumentationen sker som led i udarbejdelsen af rehabiliteringsplanens forberedende del. Jobcenteret skal i planen beskrive personens beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer og udfordringer. Jobcenteret udarbejder en systematisk beskrivelse af den enkelte persons ressourcer og udfordringer, hvor alle relevante forhold i personens samlede situation indgår, f.eks. også personens sociale kompetencer, fritidsinteresser m.v.

I forbindelse med udarbejdelsen af rehabiliteringsplanen skal der indhentes oplysninger om personens helbred i forhold til beskæftigelse og uddannelse fra den pågældendes praktiserende læge i forhold til beskæftigelse og uddannelse.

Efter § 11, stk. 1, nr. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven) kan jobcenteret anmode personer, der ansøger om eller får hjælp, om at lade sig undersøge hos en læge eller blive indlagt til observation og behandling som led i sagsbehandlingen, hvis personens helbred har betydning for, om personen er berettiget til at modtage den hjælp, som den pågældende har ønsket eller har søgt om.

Helbredsmæssige forhold har betydning for en række sociale ydelser f.eks. sygedagpenge, førtidspension og fleksjob. Den lægelige eller anden sundhedsmæssige undersøgelse er i disse tilfælde afgørende for, om hjælpen kan gives til den pågældende.

Behandling kan også være en betingelse for at få hjælp. Det er et krav, at behandlingen efter al erfaring med rimelig sikkerhed vil kunne medføre en forbedring af helbredstilstanden og/eller arbejdsevnen, og den må aldrig efter al erfaring indeholde nogen væsentlig risiko for personens liv og førlighed.

Da det er en forudsætning for at blive visiteret til fleksjob, at en persons arbejdsevne er varigt og væsentlig nedsat, kan der efter de gældende regler stilles krav om, at en person forud for visitation til fleksjob skal lade sig undersøge og eventuelt tage imod behandling for, at jobcenteret har kunnet vurdere, om personen opfyldte betingelserne for visitation til fleksjob.

Forud for en afgørelse om fleksjob skal det stadig være dokumenteret, at personen har en varig og væsentlig nedsat arbejdsevne i forhold til ethvert erhverv, jf. § 70 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og der skal fortsat foreligge dokumentation efter lovens § 70 a, stk. 1.

Til stk. 2

I § 70 a, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, foreslås det, at jobcenteret i en 2-årig forsøgsperiode skal indhente en vurdering af, om der kan anbefales en anden behandling, når personen afviser at modtage lægebehandling, jf. § 11, stk. 1, nr. 2, i retssikkerhedsloven i forbindelse med en afgørelse om visitation til fleksjob. Jobcenteret skal benytte klinisk funktion til vurderingen, jf. forslaget til § 25 c, stk. 3, i lov om styringen af og ansvaret for den aktive beskæftigelsesindsats.

Det er alene lægebehandling i snæver forstand, der er omfattet af forsøget. Der henvises til de generelle bemærkninger i pkt. 2.3.3.

Jobcenteret skal anmode klinisk funktion om en vurdering af, om der kan anbefales en anden behandling af personen, når den pågældende over for jobcenteret oplyser, at vedkommende ikke ønsker at modtage lægebehandling som nævnt i § 11, stk. 1, nr. 2, i retssikkerhedsloven, og jobcenteret efter de hidtil gældende regler ville have tillagt dette betydning for en afgørelse om, hvorvidt personen opfylder kravene til visitation til fleksjob.

Jobcenteret kan ikke træffe afgørelse om visitation til fleksjob, uden at sagen har været forelagt klinisk funktion, jf. dog stk. 4.

Med forslaget får personen ret til en ekstra lægefaglig vurdering af, om der findes en anden behandlingsmulighed.

Til stk. 3

I forsøgsperioden kan jobcenteret ikke længere tillægge det betydning i forhold til en afgørelse om fleksjob, at personen afviser at modtage lægebehandling, jf. § 11, stk. 1, nr. 2, i retssikkerhedsloven, herunder at personen ikke ønsker at deltage i den lægebehandling, som klinisk funktion har anbefalet, i forbindelse med en afgørelse om visitation til fleksjob.

Derfor foreslås det i § 70 a, stk. 3, at det i forsøgsperioden ikke kan tillægges betydning for jobcenterets afgørelse om visitation til fleksjob, at den pågældende afviser at modtage lægebehandling, herunder den lægebehandling, som klinisk funktion anbefaler, når sagen har været forelagt klinisk funktion.

Hvis personen vælger at modtage den alternative behandling, som klinisk funktion anbefaler, indgår resultatet af denne behandling i rehabiliteringsteamets vurdering af, at der skal indstilles til visitation til fleksjob og i jobcenterets afgørelse om, hvorvidt betingelserne for fleksjob er opfyldt.

Hvis sagen i forbindelse med udbetaling af sygedagpenge, ressourceforløbsydelse m.v. har været forelagt klinisk funktion for vurdering af, om der kan anbefales en alternativ behandling, skal sagen ikke i forbindelse med forelæggelsen for rehabiliteringsteamet forud for jobcenterets afgørelse om fleksjob på ny forelægges for klinisk funktion med henblik på at foreslå en alternativ behandling, når der er tale om samme lidelse og samme behandling. Det skal dog fremgå af rehabiliteringsplanens forberedende del, om der har været foreslået en alternativ behandling og om personen har gennemgået denne eller ej.

Forud for en afgørelse om fleksjob, skal det fortsat være dokumenteret, at borgeren har en varig og væsentlig nedsat arbejdsevne i forhold til et hvert erhverv, jf. § 70 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der skal endvidere fortsat foreligge dokumentationen efter lovens § 70 a, stk. 1.

Til stk. 4

I § 70 a, stk. 4, foreslås det, at jobcenteret kan træffe afgørelse om, at en person ikke opfylder betingelserne for visitation til fleksjob, jf. §§ 70 og 70 a, stk. 1, hvis personen afviser at modtage lægebehandling, og personen ikke ønsker at medvirke til, at sagen forelægges klinisk funktion. Grundlaget for en afgørelse om fleksjob efter § 70 fremgår af § 70 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Forsøget skal evalueres inden udløbet af forsøgsperioden med henblik på en vurdering af, om ændringen af lovgivningen skal gøres permanent.

Der henvises i øvrigt til de generelle bemærkninger i pkt. 2.3.3. og bemærkningerne til lovforslagets § 4 nr. 14 (bemærkninger til i styringslovens § 25 c, stk. 3).

Efter de gældende regler modtager en person, der er ansat i fleksjob og som ikke får løn under sygdom, sygedagpenge suppleret med fleksløntilskud, så ydelserne tilsammen udgør 98 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb.

I § 70 f, stk. 5, foreslås det, at en person, der ikke modtager løn under sygdom, og som overgår til et jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b, og dermed bliver berettiget til ressourceforløbsydelse, får denne ydelse suppleret med fleksløntilskud, således at ydelserne tilsammen udgør 98 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, hvilket svarer til 17.312 kr. i 2014.

Ressourceforløbsydelsen udgør, jf. forslaget til § 69 j, et beløb, der udgør:

1) 14.203 kr. for forsørgere

2) 10.689 kr. til ikke-forsørgere

3) 3.324 kr. til hjemmeboende under 25 år uden forsørgerpligt

4) max 14.203 kr. til hjemmeboende under 25 år med bidragspligt

Disse beløb suppleres med fleksløntilskud, således at ydelserne tilsammen udgør 17.312 kr. om måneden i 2014.

Efter de gældende regler i § 70 f, stk. 6, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats foretages der fradrag i fleksløntilskuddet for det beløb, en person ville have kunnet få i sygedagpenge, hvis den pågældende har mistet retten til sygedagpenge i en periode eller som følge af varighedsbegrænsningen i sygedagpengeloven. Det samme gør sig gældende, hvis en person har søgt for sent om sygedagpenge.

Det foreslås med ændringen til § 70 f, stk. 6, at det samme skal gøre sig gældende, hvis en person mister retten til ressourceforløbsydelse i en periode efter kapitel 6 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, fordi kommunen har truffet afgørelse om, at den pågældende skal have en sanktion efter de foreslåede regler i §§ 69 l-69 q i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det samme vil gøre sig gældende, hvis ressourceforløbsydelsen nedsættes som følge af en punktsanktion efter § 69 o, stk. 1, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det medfører, at fleksløntilskuddet reduceres med det beløb, som udgør den pågældende sanktion. Hvis personen f.eks. får en punktsanktion på 1.644 kr., jf. forslaget til § 69 o, stk. 2, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, nedsættes fleksløntilskuddet med dette beløb. Fleksløntilskud og den resterende ressourceforløbsydelse udgør herefter 17.312 kr. – 1.644 kr., svarende til 15.668 kr.

Samtidig fremgår det af den gældende § 70 f, stk. 6, at jobcenteret skal følge op mindst hver tredje måned på, om den pågældende fortsat er ansat i et fleksjob, da det er afgørende for, om der kan udbetales fleksløntilskud. Opfølgningen skal ske, indtil den pågældende får udbetalt løn fra arbejdsgiveren i fleksjobbet igen.

Det foreslås, at der i § 70 f, stk. 6, 4. pkt., indsættes regler om, at denne opfølgning skal ske, indtil det tidspunkt, hvor den pågældende igen får udbetalt sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse. Det betyder, at kommunen skal følge op på, om den pågældende er ansat i et fleksjob, frem til det tidspunkt, hvor den pågældende igen får udbetalt løn, sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse.

Efter de gældende regler i § 71, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats nedsættes arbejdsgiverens tilskud til lønnen til den ansatte i fleksjob med det beløb, som arbejdsgiveren har ret til efter sygedagpengeloven eller barselloven.

Da personer, der er ansat i et fleksjob før den 1. januar 2013, med forslaget til § 3, nr. 2, i jobafklaringsforløb modtager ressourceforløbsydelse og arbejdsgiveren får ret til refusion for det antal timer, som arbejdsgiveren udbetaler løn for, skal denne ydelse efter forslaget til § 74, stk. 4, også medføre en nedsættelse af det tilskud, der udbetales til lønnen til den ansatte i fleksjobbet.

Efter de gældende regler, skal jobcenteret afholde samtaler og hvis det skønnes nødvendigt, udarbejde en sygeopfølgningsplan, hvis en person, der modtager ledighedsydelse, er helt eller delvist syg og har behov for en særlig indsats. I sygeopfølgningsplanen kan indgå tilbud efter kapitel 9 b – 11 og der kan også indgå andre foranstaltninger, som kan bringe den pågældende tættere på eller tilbage til arbejdet. Dette følger af lovens § 73 a, stk. 3.

Det foreslås med § 73 a, stk. 3, 2. pkt., at en person, der modtager ledighedsydelse og har deltaget i et jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b, kan fortsætte de aktiviteter, der har indgået i jobafklaringsforløbet inden overgang til ledighedsydelse, som et led i sygeopfølgningen efter § 73 a, stk. 3, under fortsat sygdom.

Efter gældende regler har kontanthjælpsmodtagere og personer, der modtager ressourceforløbsydelse, m.fl. ved tilbud efter kapitel 10-12 ret til den faktiske udgift til befordring, hvis udgiften er en følge af en nedsat fysisk eller psykiske funktionsevne.

Det foreslås, at personer, der modtager ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik som led i et jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b, omfattes af samme regler.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at de minimis-forordningen (kommissionens forordning nr. 1998/2006 af 15. december 2006 om anvendelse af traktatens artikel 87 og 88 på deminimis støtte) er udløbet den 31. december 2013. Kommissionen vedtog den 18. december 2013 den nye deminimis-forordning nr. 1407/2013 om anvendelse af traktatens artikel 107 og 108 på de minimis-støtte.

Efter de gældende regler indbetales der et ATP-bidrag af fleksløntilskud til personer, der er ansat i fleksjob. Der beregnes et ATP-bidrag, som den fleksjobansatte selv finansierer, jf. lovens § 114. Den ansattes eget bidrag er et beløb på 5 pct. af fleksløntilskuddet, dog højst 500 kr. om måneden.

Derudover beregnes der et ATP-bidrag, der indbetales af kommunen og som finansieres af staten, jf. lovens § 115. Kommunens bidrag er på 2/3 af et normalt ATP-bidrag, beregnet pr. time (1,12 kr. pr. time). Som følge af, at fleksløntilskuddet ikke ydes pr. time, men som et fast beløb med fradrag for lønindtægt, fastsættes ATP-bidraget af fleksløntilskuddet ved at tage udgangspunkt i en ugentlig arbejdstid på 37 timer og fradraget antallet af løntimer i fleksjobbet.

Efter § 70 f, stk. 5, kan fleksjobansatte, som ikke er berettiget til løn under sygdom, få udbetalt sygedagpenge, og sygedagpengene suppleres med fleksløntilskud, således at sygedagpengene og fleksløntilskuddet tilsammen svarer til 98 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Sygedagpengene beregnes på grundlag af det timetal, som lønmodtageren har fravær fra ansættelsen gange den timefortjeneste, som lønmodtageren ville have været berettiget til under fraværet.

I lovforslagets § 2, nr. 31, forslås det, at der kan udbetales fleksløntilskud sammen med ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb efter samme regler som gælder ved udbetaling af sygedagpenge. Ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb ydes ikke for et bestemt timetal, men ydes med en fast sats.

Med henblik på dels at præcisere beregningen af ATP-bidrag af fleksløntilskud, som udbetales sammen med sygedagpenge, dels at fastsætte et beregningsgrundlag for ATP-bidrag af fleksløntilskud, som udbetales sammen med ressourceforløbsydelse foreslås det, at ATP-bidraget af fleksløntilskuddet i denne sammenhæng beregnes på grundlag af timetallet, som har været anvendt til beregning af ATP-bidrag af fleksløntilskuddet i sidste hele indberetningsperiode til indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister, som ligger forud for sygeperioden.

Hvis antallet af løntimer i fleksjobbet i den sidste hele indberetningsperiode inden sygemeldingen har været på 10 timer om ugen, er der således er beregnet ATP-bidrag af fleksløntilskuddet for 27 timer om ugen (37 minus 10 timer). Dette timetal skal efter forslaget også anvendes ved beregning af ATP-bidrag af fleksløntilskuddet, der udbetales sammen med sygedagpenge og evt. efterfølgende sammen med ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb.

Den gældende § 118, stk. 1, fastlægger et rådighedsbeløb for kommunernes driftsudgifter ved aktivering m.v. af modtagere af dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge, ledighedsydelse, uddannelseshjælp samt for deltagere i selvvalgt uddannelse, revalidender og selvforsørgende, som ikke er i beskæftigelse.

På finansloven for 2014 er der opført to tekstanmærkninger nr. 140 og 141, hvori der for 2014 afviges fra § 118 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og fra § 2, stk. 2, i lov nr. 1377 af 23. december 2012 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. I tekstanmærkning nr. 140 fastsættes rådighedsbeløbet til 11.970 kr. i 2014-niveau ganget med antallet af dagpenge-, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, og i tekstanmærkning nr. 141 fastsættes rådighedsbeløbet til 11.429 kr. i 2014-niveau ganget med antallet af revalidender samt sygedagpenge- og ledighedsydelsesmodtagere.

Tekstanmærkningerne er foranlediget af, at bevillingen til driftsudgifter ved aktivering skal opdeles som følge af budgetlovens bestemmelser om, hvilke udgifter der er henholdsvis indenfor og udenfor statens udgiftsloft for indkomstoverførsler, og at der som følge af Aftale af april 2013 mellem den daværende regering, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om reform af kontanthjælpssystemet – flere i uddannelse og job er en midlertidig reduktion for 2014-2017.

Det foreslås, at den opdeling af driftsloftet som i 2014 er udmøntet i tekstanmærkning nr. 140 og 141, permanentgøres ved at bestemmelsen i § 118, stk. 1, om et rådighedsbeløb opdeles i to bestemmelser, der fastlægger ét rådighedsbeløb for modtagere af dagpenge, kontanthjælp og uddannelseshjælp samt selvforsørgende henholdsvis ét rådighedsbeløb for revalidender samt modtagere af sygedagpenge og ledighedsydelse.

Den foreslåede ændring af stk. 1 medfører, at staten inden for et rådighedsbeløb refunderer 50 pct. af en kommunes driftsudgifter ved aktivering m.v. af modtagere af dagpenge, kontanthjælp og uddannelseshjælp samt selvforsørgende, som ikke er i beskæftigelse.

Efter gældende regler opgøres rådighedsbeløbet for en kommunes driftsudgifter ved aktivering m.v. til 13.970 fra år fra 2017 (2014-niveau) ganget med antallet af personer, der modtager dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge, ledighedsydelse, uddannelseshjælp samt revalidender. Antallet af personer opgøres som antal helårspersoner i regnskabsåret

Det foreslås, at rådighedsbeløbet opgøres som antallet af personer, der modtager dagpenge, kontanthjælp og uddannelseshjælp, herunder personer der deltager i tilbud om ansættelse med løntilskud eller 6 ugers selvvalgt uddannelse efter gældende lovs kapitel 8 a, ganget med driftsloftet i form af et beløb i hele kr., som fastsættes på årets finanslov. Driftsloftet vil dermed komme til at fremgå af anmærkningsteksten til § 17.46.03. Refusion af driftsudgifter ved aktivering af dagpenge-, kontanthjælp- og uddannelsesmodtagere.

Det foreslås endvidere i stk. 4, at beskæftigelsesministeren senest 1. juli offentliggør et foreløbigt driftsloft, som indgår i beregningen af rådighedsbeløbet for det kommende finansår for at give kommunerne den bedst mulige planlægningshorisont, og i stk. 5, at Beskæftigelsesministeriet offentliggør en opgørelse over det antal bruttoledige helårspersoner, som modtager dagpenge, kontanthjælp og uddannelseshjælp, og som kommunen skal lægge til grund for beregningen af rådighedsbeløbet.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.6.

Den gældende § 118, stk. 1, fastlægger et rådighedsbeløb for en kommunes driftsudgifter ved aktivering m.v. af modtagere af dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge, ledighedsydelse og uddannelseshjælp samt for revalidender og selvforsørgende, som ikke er i beskæftigelse.

Det foreslås, at denne bestemmelse om et rådighedsbeløb opdeles i to bestemmelser, der fastlægger dels ét rådighedsbeløb for modtagere af dagpenge, kontanthjælp og uddannelseshjælp samt selvforsørgende, dels ét rådighedsbeløb for revalidender, samt modtagere af sygedagpenge og ledighedsydelse. Den foreslåede bestemmelse omhandler det sidste rådighedsbeløb.

Det foreslås i stk. 1, at staten indenfor et rådighedsbeløb refunderer 50 pct. af en kommunes driftsudgifter ved aktivering m.v. af revalidender samt modtagere af sygedagpenge og ledighedsydelse. Dog refunderes kun driftsudgifter ved aktivering af personer, der er omfattet af § 2, nr. 5, hvis den sygemeldte er visiteret til kategori 2 og 3, jf. sygedagpengelovens § 12.

Det foreslås i stk. 2, at rådighedsbeløbet opgøres som antallet af revalidender, personer, der modtager sygedagpenge, herunder personer der deltager i tilbud om ansættelse med løntilskud, og personer der modtager ledighedsydelse (herunder som er visiteret til fleksjob, og som deltager 6 ugers selvvalgt uddannelse), ganget med driftsloftet i form af et beløb i hele kr., som fastsættes på årets finanslov. Driftsloftet vil dermed komme til at fremgå af anmærkningsteksten til § 17.46.07. Refusion af driftsudgifter ved aktivering af revalidender og modtagere af sygedagpenge og ledighedsydelse. For at understøtte kommunernes budgetlægningsproces foreslås det endvidere, at beskæftigelsesministeren senest 1. juli offentliggør et foreløbigt driftsloft, som indgår i beregningen af rådighedsbeløbet for det kommende finansår.

Det foreslås i stk. 3, at Beskæftigelsesministeriet offentliggør antallet af personer, som kommunen skal lægge til grund for beregningen af rådighedsbeløbet.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.6.

Efter de gældende regler refunderer staten 50 pct. af en kommunes udgifter for personer, der modtager ressourceforløbsydelse m.fl., når udgiften angår tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 10, herunder deltagerbetaling, undervisningsmaterialer efter §§ 76 og 77, udgifter i forbindelse med partnerskabsaftaler efter § 81 a, godtgørelse efter § 83 og opkvalificering efter § 99 til personer, der ansættes uden løntilskud.

Det foreslås, at det samme fremover skal gælde for statens refusion til en kommune for disse udgifter vedrørende personer, der modtager ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a i lov om aktiv socialpolitik som led i et jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b.

Efter gældende regler refunderer staten 50 pct. af en kommunens udgifter til mentorstøtte efter kapitel 9 b til personer, der modtager ressourceforløbsydelse.

Det foreslås at det samme fremover skal gælde for statens refusion til en kommunes udgifter til mentorstøtte vedrørende personer, der modtager ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a i lov om aktiv socialpolitik som led i et jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b.

Efter gældende regler reguleres rådighedsbeløbet en gang årligt d. 1. januar med satsreguleringsprocent efter lov om en satsreguleringsprocent.

Denne reguleringsbestemmelse foreslås ophævet, da rådighedsbeløbene vil blive fastsat hvert år, jf. forslag til ændring af § 118 og ny § 118 a, og dermed i forslagsårets pris- og lønniveau. Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 40-42.

Efter de gældende regler i § 34, stk. 5, kan personer, der opfylder betingelserne i § 11, og som dermed ville have været berettiget til at modtage kontanthjælp, og som har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde i forbindelse med udbetalingen af ressourceforløbsydelse få udbetalt en særlig støtte.

Dette vil også gælde for personer, der modtager ressourceforløbsydelse under et jobafklaringsforløb, jf. § 34, stk. 5, og forslaget til § 69 j.

Det fremgår samtidig af de gældende regler i § 34, stk. 4, at hvis en person, der modtager ressourceforløbsydelse, får en sanktion efter §§ 69 b-69 f, og dermed får nedsat hjælpen, får udbetalt særlig støtte med det beløb, der ville have været udbetalt, hvis den pågældende ikke havde været omfattet af nedsættelsen af ressourceforløbsydelsen.

Det foreslås med ændringen til § 34, stk. 4, at dette også kommer til at gælde for personer, der modtager ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, og som følge af en sanktion får nedsat hjælpen efter §§ 69 l-69 q.

Til § 69 j

Med lovforslaget foreslås det som noget nyt, at personer, der er uarbejdsdygtige på grund af sygdom, og som ikke har mulighed for at få sygedagpengene forlænget, har ret til et jobafklaringsforløb efter forslaget til kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det fremgår af sygedagpengereformen, at jobafklaringsforløbet tager udgangspunkt i det ressourceforløb, der er etableret ved førtidspensions- og fleksjobreformen. Jobafklaringsforløbet tager endvidere udgangspunkt i den samtalekadence og ydelse, som gælder for ressourceforløb.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i pkt. 2.2.2. om jobafklaringsforløb.

Til stk. 1

Efter de gældende regler modtager personer, der deltager i et ressourceforløb, en ressourceforløbsydelse svarende til kontanthjælp uden hensyn til egen formue og en eventuel ægtefælles eller samlevers indtægts- og formueforhold, jf. lovens § 68, stk. 1.

I stk. 1 foreslås det, at personen, der er i jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, også har ret til ressourceforløbsydelse uden hensyn til egen formue og en eventuel ægtefælles eller samlevers indtægts- og formueforhold.

Samtidig finder § 34, stk. 5, om særlig støtte også anvendelse for personer, der modtager ressourceforløbsydelse under et jobafklaringsforløb i lighed med, hvad der gælder for personer, der modtager ressourceforløbsydelse under et ressourceforløb.

Til stk. 2

Efter de gældende regler i § 68, stk. 2, nr. 1, udgør ressourceforløbsydelsen et månedligt beløb på 14.203 kr. (2014) for personer, som har forsørgelsespligt over for børn, jf. § 25, stk. 2, nr. 1. Det er en betingelse, at børnene opholder sig her i landet, med mindre andet følger af EU-retten eller bilaterale overenskomster, jf. § 68, stk. 3, og § 25, stk. 3.

For personer, der ikke har forsørgelsespligt over for børn, udgør ressourceforløbsydelsen 10.689 kr. (2014), jf. lovens § 25, stk. 2, nr. 2, og § 68, stk. 2, nr. 2.

For personer under 25 år, der er hjemmeboende og uden forsørgelsespligt, udgør ressourceforløbs-ydelsen 3.324 kr. (2014), jf. lovens § 25, stk. 3, nr. 10, og § 68, stk. 2, nr. 3.

For personer under 25 år, der er hjemmeboende og har dokumenteret bidragspligt over for et barn, udgør ressourceforløbsydelsen 3.324 kr. (2014) samt et månedligt tillæg, jf. lovens § 25, stk. 3, nr. 10 samt et månedligt tillæg, der beregnes efter § 25, stk. 4, og § 68, stk. 2, nr. 4.

Efter den gældende lovs § 25, stk. 4, får en person under 25 år, der har en dokumenteret bidragspligt over for et barn, og som modtager hjælp efter § 25, stk. 3, nr. 10, et månedligt tillæg, der svarer til det fastsatte bidrag, dog højst normalbidraget. Ressourceforløbsydelsen kan højst udgøre 14.203 kr. (2014).

I stk. 2 foreslås det, at ressourceforløbsydelsen til en person i jobafklaringsforløb fastsættes efter samme regler i § 25, så de svarer til de regler, som gælder efter § 68, stk. 2, for personer, der er i ressourceforløb.

Til stk. 3

Efter de gældende regler om kontanthjælp, er det et krav, at kontanthjælp efter § 25, stk. 2, nr. 1, alene kan udbetales, hvis børnene opholder sig her i landet. Det gælder dog ikke for EU/EØS-borgere i det omfang, disse efter EU-retten er berettigede til hjælpen eller for personer, der er omfattet af bilaterale overenskomster. Dette følger af Rådets forordning 492/11, artikel 7, stk. 2, af 5. april 2011 (tidligere art. 1612/68 af 15. oktober 1968) og den tilhørende EØS-aftale. Hovedreglen om, at børnene skal opholde sig her i landet fraviges således for arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende m.v., der efter EU-retten skal have samme sociale fordele som indenlandske arbejdstagere. Det er en forudsætning, at børnene bor i et EU/EØS land.

Det foreslås i stk. 3, at det er en betingelse for udbetaling af ressourceforløbsydelse efter § 68, stk. 2, nr. 1, at børnene opholder sig her i landet, med mindre andet følger af EU-retten eller bilaterale overenskomster.

Til stk. 4

Efter gældende regler kan en selvstændigt erhvervsdrivende få udbetalt nedsatte sygedagpenge på henholdsvis 75 pct. eller halvdelen af sygedagpengene pr. uge ved fuldt fravær, når den selvstændige efter kommunens vurdering kan udføre 25 pct. eller halvdelen af det normale arbejde i virksomheden, jf. § 53, stk. 3, i lov om sygedagpenge.

Det foreslås i stk. 4, at ressourceforløbsydelsen til personer, som driver selvstændig virksomhed samtidig med deltagelsen i et jobafklaringsforløb, udbetales med henholdsvis 75 pct. eller 50 pct. efter samme principper som ved udbetaling af sygedagpenge til delvist uarbejdsdygtige selvstændige.

Da selvstændige, som arbejder mere end halvdelen af deres normale arbejdstid, ikke har ret til sygedagpenge, vil selvstændige i disse tilfælde heller ikke kunne modtage ressourceforløbsydelse.

Hvis den selvstændige får udbetalt lønindtægter fra virksomheden eller har andre indtægter, f.eks. i form af private pensionsordninger, medfører disse fradrag i ressourceforløbsydelsen, jf. stk. 5 og 9.

Til stk. 5

Efter reglerne i lovens § 30 skal indtægter som hovedregel fratrækkes krone for krone i den beregnede kontanthjælp. Baggrunden for dette er, at man ikke skal have en offentlig forsørgelsesydelse, hvis man kan forsørge sig selv og sin eventuelle familie.

Det foreslås i stk. 5, at dette som hovedregel også kommer til at gælde for personer, der modtager ressourceforløbsydelse under jobafklaring, jf. dog forslaget til stk. 7-12 i forbindelse med overgang til jobafklaringsforløb fra henholdsvis et ordinært job og et fleksjob samt andre indtægter f.eks. lønindtægt. Det betyder bl.a., at hvis personen f.eks. modtager offentlige ydelser, der træder i stedet for løn, vil dette beløb blive fradraget i ressourceforløbsydelsen.

Til stk. 6

I stk. 6 foreslås det, at forslaget til § 69 j, stk. 9, om, at der sker fradrag af indtægter i ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb, fraviges, således at personer, der ved overgangen til jobafklaringsforløbet er i et ansættelsesforhold, herunder i et fleksjob, der er påbegyndt før den 1. januar 2013, og som modtager løn under sygdom, får foretaget fuldt fradrag for løn, så længe den pågældende er ansat i samme job. Personer, der ved overgangen til jobafklaringsforløbet er ansat i et fleksjob og modtager løn suppleret med fleksløntilskud, får ligeledes foretaget fuldt fradrag i ressourceforløbsydelsen for løn og fleksløntilskud, så længe den pågældende er ansat i samme job. Med forslaget til fradragsbestemmelsen, vil der i langt de fleste tilfælde ikke skulle udbetales ressourceforløbsydelse.

Til stk. 7

Efter de gældende regler i § 70 f, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats får en fleksjobansat, der ikke modtager løn under sygdom, sygedagpenge, der suppleres med fleksløntilskud, således at personen tilsammen modtager en ydelse, der svarer til 98 pct. af arbejdsløshedsdagpenges højeste beløb. Beløbet udgør 17.312 kr. i 2014.

Det foreslås derfor i stk. 7, at en person, der modtager ressourceforløbsydelse suppleret med fleksløntilskud, jf. forslaget til § 70 f, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke skal have foretaget fradrag for fleksløntilskuddet i ressourceforløbsydelsen. Efter de gældende regler for fradrag i ressourceforløbsydelsen, jf. § 68 a, stk. 1, ville fleksløntilskuddet have medført fradrag for det fulde beløb i ressourceforløbsydelsen.

En person, der overgår til jobafklaringsforløb og ressourceforløbsydelse, vil med forslaget bevare niveauet for de hidtidige sammenlagte ydelser.

Til stk. 8

Efter de gældende regler får selvstændigt erhvervsdrivende, som modtager tilskud til bevarelse af beskæftigelse i egen virksomhed efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, beregnet sygedagpenge, som højst kan udgøre det beløb, som er nævnt i § 50, stk. 1, i lov om sygedagpenge. Tilskuddet, som den selvstændige erhvervsdrivende modtager, medfører ikke fradrag i de beregnede sygedagpenge.

Det foreslås derfor i stk. 8, at tilskuddet heller ikke skal medføre fradrag i ressourceforløbsydelsen.

Til stk. 9

Efter reglerne i den gældende lovs § 68 a, stk. 2, om fradrag i ressourceforløbsydelsen, har personer, der deltager i et ressourceforløb, mulighed for at beholde en større del af lønindtægten, hvis de får et job på det ordinære arbejdsmarked, end efter de regler, der gælder for kontanthjælp. Fradraget i ressourceforløbsydelsen følger reglerne for fleksjobordningen.

Det følger således af § 68 a, stk. 2, i den gældende lov, at ressourceforløbsydelsen nedsættes med 30 pct. af lønnen inklusive pension op til en løn på 13.446 kr. før skat (2014) og derefter med 55 pct. af løn. Den høje fradragsregel gælder alene for indtægter, der stammer fra arbejde på det ordinære arbejdsmarked, herunder udbetalinger fra Lønmodtagernes Garantifond i forbindelse med arbejdsgivers konkurs m.v.

Lønindtægter trækkes først fra efter, at indtægten er reduceret med udgiften til arbejdsmarkedsbidrag, ATP-bidrag og eventuelle kollektive pensionsbidrag. Det vil sige, at det er modtageren af ressourceforløbsydelsens skattepligtige personlige indkomst opgjort på månedsbasis, som trækkes fra med ovennævnte modifikationer.

I forslaget til § 68 j, stk. 9, foreslås det, at samme regler kommer til at gælde for personer, der modtager ressourceforløbsydelse under et jobafklaringsforløb, jf. dog stk. 6.

Til stk. 10

Efter § 68 a, stk. 3, i den gældende lov, gælder de samme fradragsregler for ressourceforløbsmodtagere i ressourceforløb som for kontanthjælpsmodtagere for indtægter som led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger.

Af § 68 a, stk. 3, fremgår det endvidere, at der ved beregningen af ressourceforløbsydelsen til personer i ressourceforløb efter § 68 ses bort fra 15,23 kr. pr. udført arbejdstime for indtægter som led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger. Det beløb, der samlet kan ses bort fra, kan ikke beregnes på grundlag af mere end 160 timer pr. måned.

I forslaget til stk. 10, foreslås det, at de samme regler kommer til at gælde for personer, der modtager ressourceforløbsydelse under et jobafklaringsforløb.

Til stk. 11

Det følger af den gældende lovs § 68 a, stk. 4, at feriegodtgørelse efter ferielovgivningen og udbetalte ferietillæg til personer, der er ophørt med at modtage hjælp efter § 42 i lov om social service, trækkes fra i ressourceforløbsydelse, når ferien holdes. Der kan kun foretages fradrag svarende til ressourceforløbsydelsen for det antal dage, som feriegodtgørelsen eller ferietillægget er bestemt til at dække.

Det foreslås i stk. 11, at det samme kommer til at gælde for personer, der modtager ressourceforløbsydelse under et jobafklaringsforløb.

Til stk. 12

Ifølge § 68 a, stk. 5, gælder lovens § 33 også for modtagere af ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, og der foretages derfor ikke fradrag i ressourceforløbsydelsen til personer i ressourceforløb for:

1) Invaliditetsydelse, invaliditetsbeløb samt bistands- og plejetillæg efter lov om social pension.

2) Godtgørelse efter § 83 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og hjælp efter integrationslovens § 23 f.

3) Vederlag som tilforordnet ved valg.

4) Legater, der er fritaget for beskatning efter ligningslovens § 7, nr. 6, og ydelser fra godkendte sociale fonde, stiftelser m.v., der er fritaget for beskatning hos modtageren, jf. ligningslovens § 7, nr. 22.

5) Børns indtægter og indtægter, der vedrører børn, bortset fra tilskud til pasning af egne børn efter § 38 i lov om social service.

6) Værdien af kost m.v. under indlæggelse på sygehus eller lignende behandlingsinstitutioner. Hvis sygehusopholdet har varet i mere end tre måneder, kan der dog foretages fradrag svarende til den besparelse, der er en følge af indlæggelsen.

7) Transportgodtgørelse for dokumenterede udgifter til nødvendig transport ved udførelse af lønnet arbejde og ulønnet, frivilligt arbejde.

8) Jobpræmie udbetalt for perioden fra den 1. januar 2011 til og med den 31. december 2012 efter lov om en to-årig forsøgsordning om jobpræmie til enlige forsørgere.

9) Jobpræmie udbetalt for perioden fra den 1. juni 2012 til og med den 31. maj 2014 efter lov om en to-årig forsøgsordning om jobpræmie til kontanthjælpsmodtagere med langvarig ledighed.

De erstatninger for tab af erhvervsevne, der omtales i den gældende lovs § 14, stk. 3 og 4, godtgørelse for varigt mén og godtgørelse for ikke-økonomisk skade samt indtægter, der hidrører herfra, trækkes ikke fra i ressourceforløbsydelsen.

Der anvendes samme sondring mellem formue og indtægter for ressourceforløbsydelsesmodtagere i ressourceforløb, som for kontanthjælpsmodtagere. Formue er f.eks. penge, herunder overskydende skat, og værdier, som hurtigt kan omsættes til penge, f.eks. aktier, obligationer, andre værdipapirer samt guld, sølv o.l. Desuden omfatter begrebet kapitalpensioner, kostbart indbo, f.eks. malerier og tæpper samt indbo udover det normale, lotterigevinster, f.eks. pengebeløb, forbrugsgoder, rejser m.v., biler, boliger og sommerhuse. En kapitalpension, der hæves, eller et efterlønsbidrag, der udbetales, er fortsat formue.

Derimod vil et eventuelt afkast af formue eller et formuegode være en indtægt. Da ressourceforløbsydelsen er skattepligtig, skal indtægter trækkes fra, uanset hvordan de behandles skattemæssigt.

I forslaget til stk. 12 foreslås det, at § 33 også finder anvendelse i forhold til personer, der modtager ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb.

Til stk. 13

Efter de gældende regler om ressourceforløbsydelse under et ressourceforløb, bevarer en person retten til ressourceforløbsydelse ved sygdom, barsel og flytning til en anden kommune. Dette følger af § 68, stk. 7 og 8.

I stk. 13 foreslås det, at dette også skal gælde for personer, der modtager ressourceforløbsydelse under et jobafklaringsforløb, også hvis en person bliver syg – af anden sygdom end den, der førte til, at personen skal deltage i jobafklaringsforløb - går på barsel eller flytter til en anden kommune.

Til stk. 14

Efter de gældende regler i § 7 i lov om sygedagpenge kan en person, der er ansat i fleksjob efter § 70 c, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, dvs. som er påbegyndt jobbet den 1. januar 2013 eller senere efter § 70 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke modtage sygedagpenge, når den pågældendes ansættelse i fleksjob ophører. Den pågældende modtager i stedet ledighedsydelse efter §§ 74 a og 74 d i lov om aktiv socialpolitik.

Det foreslås tilsvarende i stk. 14, at en person ikke kan modtage ressourceforløbsydelse, når den pågældende er ophørt i ansættelse i et fleksjob. Personen vil i stedet kunne modtage ledighedsydelse efter §§ 74 a og 74 d i lov om aktiv socialpolitik i lighed med en person, som mister sit fleksjob, mens den pågældende modtager sygedagpenge.

Til § 69 k

Til stk. 1

Efter den gældende lovs § 69, stk. 1, skal personer, der modtager ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, stå til rådighed efter regler svarende til de regler, som gælder for kontanthjælpsmodtagere, der har andre problemer end ledighed. Det vil sige, at de skal stå til rådighed for de tilbud, som fremgår af rehabiliteringsplanen, og som er en del af ressourceforløbet, og deltage i opfølgningssamtaler o.l. i kommunen m.v. Det er således en betingelse for at modtage ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, at personen ikke har et rimeligt tilbud om arbejde, og at personen aktivt deltager i det individuelle tilrettelagte ressourceforløb.

Personer, der modtager ressourceforløbsydelse under et ressourceforløb, skal således stå til rådighed for forskellige tilbud og indsatser m.v., og manglende rådighed kan medføre en sanktion.

I stk. 1 foreslås det, at en person, der modtager ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, skal stå til rådighed for de tilbud, som fremgår af rehabiliteringsplanen og deltage i samtaler, som er et led i det individuelle kontaktforløb.

Det er således en betingelse for at modtage ressourceforløbsydelse, at den pågældende tager imod rimelige tilbud, som fremgår af rehabiliteringsplanen. De tilbud, som kan anvendes, fremgår af forslaget til kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Borgeren skal også vende gradvist tilbage til sit job, i det omfang den pågældende kan dette, hvis den pågældende er i et ansættelsesforhold. Borgeren skal samtidig møde til individuelle samtaler, jf. forslaget til § 16, stk. 8, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. I det omfang den pågældende er ledig under jobafklaringsforløbet, skal personens endvidere stå til rådighed for et rimeligt tilbud om arbejde, som den pågældende kan klare, selv om personen fortsat er delvist uarbejdsdygtig. Hvis den pågældende fortsat er ansat på sin hidtidige arbejdsplads, skal personen genoptage arbejdet i det omfang det er muligt.

Til stk. 2

Efter de gældende regler i § 69, stk. 2, skal kommunen vurdere, om en person forsat opfylder betingelserne for at modtage ressourceforløbsydelse under et ressourceforløb, hvis personen ikke deltager i tilbud m.v. i ressourceforløbet, som fremgår af rehabiliteringsplanen, eller hvis personen udebliver fra en samtale hos kommunen eller anden aktør, jf. § 69, stk. 2, nr. 1 og 3.

Det foreslås i stk. 2, at kommunen skal vurdere, om betingelserne for at modtage ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb fortsat er opfyldt, hvis personen:

1) ikke deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen,

2) afslår et rimeligt tilbud om arbejde, som personen er henvist til,

3) udebliver fra en samtale med kommunen, hos anden aktør eller fra en rådighedsvurdering i kommunen, eller

4) undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen eller arbejdsgiveren, hvor personen er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen.

Dette svarer til de regler, som gælder for ressourceforløbsydelse under ressourceforløb.

Personer, der modtager ressourceforløbsydelse under et jobafklaringsforløb, skal således i lighed med hvad, der gælder for personer, der modtager ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, stå til rådighed for evt. arbejde, som kommunen henviser dem til. Selvom der er tale om personer, der er uarbejdsdygtige på grund af sygdom, kan det i nogle tilfælde være relevant at give tilbud om et ordinært arbejde. Det kan f.eks. være i forbindelse med, at personen under jobafklaringsforløbet kan arbejde på nedsat tid. Kommunen skal dog altid være opmærksom på personens individuelle behov, kompetencer og helbred og tage hensyn hertil f.eks. i forhold til jobbets timetal og jobfunktionerne.

Det er kommunen, der vurderer, om personen fortsat opfylder betingelserne for ressourceforløbsydelsen, hvis personen f.eks. afslår et arbejde, som personen er henvist til, udebliver fra en jobsamtale, udebliver fra en individuel samtale i kommunen, eller undlader at give meddelelse til kommunen eller arbejdsgiveren om sygdom m.v., jf. forslaget til stk. 2.

I nogle situationer behøver en ressourceforløbsydelsesmodtager dog ikke at stå til rådighed. Det er f.eks. tilfældet, hvis der ikke er tale om et rimeligt tilbud, personen ikke kan arbejde på grund af sygdom eller der er risiko for, at personens helbred forringes, hvis det hidtidige arbejde fortsættes, den pågældende er nødt til at passe sine børn, og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed, eller den pågældende har ret til ferie m.v., jf. lovens § 13, stk. 7.

Endvidere skal kommunen altid, hvis der er tale om en ressourceforløbsydelsesmodtager, foretage en socialfaglig vurdering af, om der i det enkelte tilfælde foreligger andre forhold end de nævnte, der kan begrunde, at den pågældende ikke har pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder, jf. lovens § 13, stk. 8.

Til stk. 3

Det følger af den gældende lovs § 69, stk. 3, at de rimelige grunde, der fremgår af lovens § 13, stk. 7, også finder anvendelse på personer, der modtager ressourceforløbsydelse under ressourceforløb. Hvis personen således har en rimelig grund til f.eks. at udeblive fra en samtale i kommunen eller afslå et arbejde, skal der ikke gives en sanktion for manglende fremmøde eller afslag på arbejdet.

De rimelige grunde i lovens § 13, stk. 7, er følgende:

1) tilbuddet ikke kan anses for et rimeligt tilbud på grund af forhold, der vedrører tilbuddets indhold,

2) den pågældende ikke kan deltage i uddannelse eller arbejde på grund af sygdom eller der er risiko for, at helbredet forringes, hvis den hidtidige uddannelse eller det hidtidige arbejde fortsættes,

3) afstanden mellem bopæl og uddannelses- eller arbejdssted medfører en urimelig belastning af den pågældende på grund af transportvanskeligheder eller den tid, der går til transport,

4) den pågældende har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det omfang der under fravær efter bestemmelserne i barsellovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6 og 8, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption,

5) den pågældende er nødt til at passe sine børn og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed,

6) den pågældende modtager støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn eller døende nærtstående eller efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel til pasning af alvorligt sygt barn,

7) den pågældende har ret til ferie efter lovens § 13, stk. 11 og 12,

8) den pågældende aftjener værnepligt,

9) arbejdet er omfattet af en overenskomstmæssig konflikt eller

10) arbejdet omfatter udvikling og fremstilling af krigsmateriel.

Det følger endvidere af § 69, stk. 3, i den gældende lov, at lovens § 13, stk. 8, hvorefter kommunen skal foretage en socialfaglig vurdering af, om der er andre grunde til, at personen f.eks. udeblevet fra en samtale i kommunen, der gør det rimeligt, at personen ikke er mødt frem, også finder anvendelse for personer, der modtager ressourceforløbsydelse under ressourceforløb. F.eks. kan alvorlige psykiske lidelser i det konkrete tilfælde betyde, at der ikke skal gives en sanktion.

Det fremgår af den gældende vejledning om rådighed og sanktioner for personer, der ansøger om eller modtager kontanthjælp, at hvor en sanktion ikke fremmer rådigheden hos kontanthjælpsmodtageren, skal der ikke gives en sanktion.

Det foreslås i stk. 3, at det samme skal gælde for personer, der modtager ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb.

Til stk. 4

Ifølge § 69, stk. 4, i den gældende lov, har modtagere af ressourceforløbsydelse under ressourceforløb ret til at holde ferie i det omfang, kontanthjælpsmodtagere har ret til ferie, jf. lovens § 13, stk. 11. Retten til ferie på ressourceforløbsydelse følger således de til enhver tid gældende regler for ferie på kontanthjælp.

Kontanthjælpsmodtagere, der har modtaget hjælp i en periode på 12 sammenhængende måneder, fik pr. 1. april 2012 ret til at holde ferie på kontanthjælp i op til fem uger i de følgende 12 sammenhængende måneder. Der er ikke tale om en egentlig optjening af ferie, og personen kan ikke efterfølgende få udbetalt kontanthjælp under ferie i ansættelsesforhold. Desuden kan kontanthjælpsmodtageren ikke få erstatningsferie, hvis personen bliver syg, når ferien begynder eller under ferien.

Ferien kan afholdes som enkelte dage og ugevis, herunder flere uger ad gangen. Det er muligt at opholde sig i udlandet under ferien. Den samlede ferie kan højst udgøre fem uger.

Efter den gældende lovs § 69, stk. 4, er det som i lovens § 13, stk. 12, en betingelse for at holde ferien, at personen har indgået aftale med kommunen om feriens placering. Ved aftalens indgåelse skal der tages hensyn til personens øvrige forhold, herunder særligt placering af den øvrige families ferie, medmindre det i væsentlig grad modvirker det ressourceforløb, der er tilrettelagt for personen. Her kan være tale om planlagte aktiviteter og aktiviteter, der allerede er iværksat for personen. Ved familie forstås i denne sammenhæng, at der er tale om ægtefælle/samlever og egne eller ægtefælles/samlevers hjemmeboende børn under 18 år.

Hvis personen i ressourceforløbet og kommunen ikke kan blive enige om, hvornår ferien skal afholdes, træffer kommunen afgørelse, der kan indbringes for Ankestyrelsen efter de almindelige klageregler.

Det foreslås i stk. 4, at feriereglerne finder tilsvarende anvendelse for personer, der modtager ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb.

Til § 69 l

Personer, der modtager ressourceforløbsydelse under et jobafklaringsforløb, kan pålægges en sanktion efter tilsvarende regler, som gælder for personer, der modtager ressourceforløbsydelse under et ressourceforløb, jf. forslaget til §§ 69 m- 69 p.

Til stk. 1

Derfor foreslås det i stk. 1 og 2, at betingelserne i § 69 a, stk. 1 og 2, for at foretage fradrag m.v. i ressourceforløbsydelsen for personer i ressourceforløb, finder tilsvarende anvendelse for personer, der modtager ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb.

Det foreslås således i stk. 1, at det er en betingelse for at kunne anvende sanktionsreglerne i forslaget til §§ 69 m-69 p, at kommunen konkret i forbindelse med henvisningen til arbejde, indkaldelse til samtale, afgivelsen af tilbud i jobafklaringsforløbet m.v. skriftligt har informeret personen om konsekvensen for ydelsen, hvis personen undlader at opfylde sin pligt, samt om hvilke skridt personen skal tage for igen at blive berettiget til ydelsen. Det skal således klart fremgå af kommunens vejledning, at personen vil få en sanktion, hvis personen f.eks. uden rimelig grund udebliver fra en samtale efter den foreslåede § 69 n.

Til stk. 2

Det foreslås i stk. 2, at der stilles der krav om, at kommunen skal have udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med personen, forud for fradrag m.v. i ressourceforløbsydelsen til en person i ressourceforløb. Dette betyder i princippet, at kommunen skal være i personlig kontakt med personen, hvis denne ikke reagerer på en skriftlig partshøring forud for en sanktion. Den personlige kontakt kan være telefonisk eller personlig kontakt på bopæl, opholdssteder – herunder behandlingssteder.

Dermed sikres det, at der skabes klarhed over, om der er omstændigheder, som gør, at personen skal eller ikke skal sanktioneres. Først når kommunen har udtømt alle rimelige muligheder i forsøget på at skabe kontakt til borgeren, vil der kunne pålægges en sanktion, hvis kommunen vurderer, at der er grundlag for at give en sanktion.

Hvis kommunen har vanskeligt ved at opnå kontakt med personen, og vedkommende har en mentor eller støttekontaktperson m.v., vil kontakten evt. kunne etableres via mentoren m.v. F.eks. kan kommunen kontakte mentoren med henblik på, at mentoren hjælper personen med at komme i kontakt med kommunen, eller kommunen kan via mentoren efter omstændighederne få oplysninger til belysning af baggrunden for fraværet e.l., der kan danne grundlag for vurderingen af, hvorvidt der skal pålægges en sanktion i det konkrete tilfælde.

Dette svarer til de gældende regler for ressourceforløbsydelse efter § 69 a, stk. 2.

Til stk. 3

Ifølge den gældende lovs § 35, stk. 2, sker fradrag, nedsættelse eller ophør med virkning fra og med den dag, hvor ansøgeren eller modtageren af ydelsen uden rimelig grund har undladt at opfylde sine pligter. Fradrag og nedsættelser i ressourceforløbsydelsen skal ske inden for 3 hele kalendermåneder efter hændelsestidspunktet.

Opgørelsen af omfanget af udeblivelser fra tilbud efter forslaget til § 69 m kan ske som en samlet opgørelse for en måned. Partshøringen foretages i forbindelse med den samlede månedlige opgørelse.

Fradrag for udeblivelser fra samtaler, tilbud, rådighedsvurdering m.v. sker med en gennemsnitssats pr. dag, hvor personen er udeblevet, jf. den gældende lovs § 35, stk. 3. Gennemsnitssatsen fastsættes på grundlag af den årlige ressourceforløbsydelse og beregnes på grundlag af en 5-dages-uge. Ydelsen pr. måned x 12/260, dvs. ydelsen pr. år divideret med det gennemsnitlige antal arbejdsdage pr. år.

Fradraget sker pr. dag med udeblivelse uanset omfanget af udeblivelsen. Hvis den månedlige ydelse er nedsat, nedsættes fradraget pr. dag med samme andel.

Beskæftigelsesministeren offentliggør størrelsen af fradraget efter § 35, stk. 3, jf. gældende lovs § 35, stk. 7.

I stk. 3 foreslås det, at reglerne i § 35, stk. 2, 3 og 7, finder tilsvarende anvendelse, når en person i jobafklaringsforløb undlader at opfylde sine pligter om at deltage aktivt i jobafklaringsforløbet, møde til samtaler m.v. efter § 69 k-69 o.

Til stk. 4

Det foreslås, at kommunen på tilsvarende måde som efter § 21, stk. 5, i lov om sygedagpenge skal informere en arbejdsgiver, som modtager refusion efter § 69 t, når kommunen tager skridt til at reducere eller standse udbetalingen af ressourceforløbsydelsen. Information til arbejdsgiveren skal f.eks. gives, når kommunen partshører en person, som uden rimelig grund afslår arbejde, afviser eller udebliver fra tilbud eller ikke møder til samtale m.v.

Til § 69 m

Efter de gældende regler i § 69 b kan en person, der modtager ressourceforløbsydelse under et ressourceforløb, blive pålagt en sanktion, hvis personen uden rimelig grund afviser eller udebliver fra tilbud, som fremgår af rehabiliteringsplanen og er en del af ressourceforløbet.

Det fremgår af § 69 b, stk. 2, at den gældende lovs § 36, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse. Det vil sige, at der foretages fradrag i ydelsen for den eller de dage, hvor personen helt eller delvis er udeblevet uden rimelig grund. Endvidere kan der ske et forholdsmæssigt fradrag i godtgørelsen efter § 83 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, når personen uden rimelig grund udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det forholdsmæssige fradrag beregnes ud fra forholdet mellem den forud fastsatte og faktiske deltagelse af tilbuddet.

Til stk. 1

Efter forslaget stk. 1 vil en person, der modtager ressourceforløbsydelse under et jobafklaringsforløb, blive pålagt en sanktion, hvis personen uden rimelig grund afviser eller udebliver fra tilbud, som fremgår af rehabiliteringsplanen.

Ved vurderingen af, om en person har afvist et tilbud, indgår, om den pågældende har afslået at tage imod et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning m.v. Herudover indgår også situationer, hvor personens adfærd er af en sådan karakter, at personen må anses for at have afvist tilbuddet, f.eks. hvis personen i forbindelse med afgivelsen af tilbuddet, har så mange forbehold eller krav til tilbuddet, at det reelt skal sidestilles med en afvisning af dette.

Hjælpen ophører efter de gældende regler ved udeblivelser af så betydeligt et omfang, at det kan sidestilles med afvisning. Når det skal vurderes, om gentagne udeblivelser skal sidestilles med afslag på tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning bør flere forhold indgå i vurderingen. Udeblivelsernes omfang i forhold til månedens samlede tilbud indgår som en vigtig del af denne vurdering. Men herudover kan indgå, om personen møder i tilbuddet, men ikke vil deltage i aktiviteterne eller opfører sig på en måde, som virker forstyrrende på andre deltagere, hvilket kan sidestilles med en udeblivelse. Det samme gør sig gældende, hvis personen møder påvirket op i tilbuddet. Der skal således foretages en konkret vurdering af dels udeblivelsernes omfang og dels af, om personen kan siges at deltage i tilbuddet. Det skal også vurderes, om der er en rimelig grund til udeblivelsen/afvisningen.

Uden rimelig grund skal forstås i overensstemmelse med lovens § 13, stk. 7 og 8, og kommunen skal således i forbindelse med vurderingen af, hvorvidt der foreligger en rimelig grund, være opmærksom på, at reglerne i § 13, stk. 7 og 8, finder tilsvarende anvendelse, når kommunen vurderer, om der skal gives en sanktion til en person i et ressourceforløb.

Der henvises desuden til bemærkningerne til forslaget til § 69 l, stk. 2, for så vidt angår krav til kommunen om personlig kontakt forud for afgivelse af en sanktion.

Kommen skal således træffe afgørelse om, at personer skal have foretaget fradrag i ydelsen, hvis der ikke er en rimelig grund til udeblivelsen/afvisningen.

Til stk. 2

Det foreslås i stk. 2, at den gældende lovs § 36, stk. 2 og 3, også finder anvendelse for fradrag i ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb. Det medfører, at der foretages fradrag i ydelsen for den eller de dage, hvor personen helt eller delvis er udeblevet uden rimelig grund. Hvis den pågældende f.eks. er udeblevet uden rimelig grund fra et tilbud i sammenlagt 6 dage, foretager kommunen et fradrag på 6 x dagsatsen i ydelsen.

Eksempel 1

En person, der har et tilbud på 20 timer fordelt på 4 dage af 5 timer, udebliver uden rimelig grund en dag. Personen får et fradrag i ydelsen for en hel dag (dagssats).

Eksempel 2

En person, der har et tilbud på 35 timer fordelt på 5 dage af 7 timer, udebliver uden rimelig grund 1 time 3 gange på en uge. Personen får et fradrag i hjælpen for tre hele dage.

Endvidere kan der ske et forholdsmæssigt fradrag i godtgørelsen efter § 83 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, når personen uden rimelig grund udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det forholdsmæssige fradrag beregnes ud fra forholdet mellem den forud fastsatte og faktiske deltagelse af tilbuddet.

Til § 69 n

Efter den gældende lovs § 69 c, kan en person, der modtager ressourceforløbsydelse, og som udebliver fra en samtale eller en rådighedsvurdering i kommunen, blive pålagt en sanktion, hvis personen uden rimelig grund udebliver fra en individuel samtale eller en rådighedsvurdering. Kommunen foretager fradrag i ressourceforløbsydelsen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til samtalen eller rådighedsvurderingen, og indtil kontakten til jobcenteret er genoprettet. Der foretages fradrag i ydelsen for den dag, hvor samtalen eller rådighedsvurderingen skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter jobcenteret samme dag.

Efter § 69 c, stk. 2, finder § 69 c, stk. 1, tilsvarende anvendelse, hvis det er en anden aktør, der skulle have afholdt samtalen. Det er kommunen, som træffer afgørelse om fradraget i ydelsen på baggrund af meddelelsen fra anden aktør om udeblivelse fra samtalen uden rimelig grund.

Til stk. 1

I stk. 1 foreslås det, at kommunen foretager fradrag i ressourceforløbsydelsen til personer i jobafklaringsforløb, hvis personen uden rimelig grund udebliver fra en opfølgningssamtale som led i jobafklaringsforløbet, jf. § 16, stk. 8, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller en rådighedsvurdering i kommunen, jf. § 69 k, stk. 2.

Det medfører, at kommunen foretager fradrag i ressourceforløbsydelsen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til samtalen eller rådighedsvurderingen, og indtil kontakten til jobcenteret er genoprettet. Der foretages fradrag i ydelsen for den dag, hvor samtalen eller rådighedsvurderingen skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter jobcenteret samme dag. Kontakten kan f.eks. genoprettes ved, at pågældende møder op på jobcenteret. Den kan også genoprettes ved telefonisk kontakt eller ved at svare på kommunens partshøring.

Hvis personen er udeblevet fra en samtale tirsdag og kontakter jobcenteret fredag, foretages der fradrag for 3 dages ressourceforløbsydelse. Ressourceforløbsydelsen genoptages fra og med fredag, hvor personen har kontaktet jobcenteret.

Uden rimelig grund skal forstås i overensstemmelse med § 13, stk. 7 og 8, i gældende lov, og kommunen skal således i forbindelse med vurderingen af, hvorvidt der foreligger en rimelig grund, være opmærksom på, at reglerne i § 13, stk. 7 og 8, finder tilsvarende anvendelse, når den vurderer, om der skal gives en sanktion til en person i et ressourceforløb, jf. også bemærkningerne til forslaget til § 69 k.

Der henvises desuden til bemærkningerne til forslaget til § 69 l, stk. 2, for så vidt angår krav til kommunen om personlig kontakt forud for afgivelse af en sanktion.

Til stk. 2

Efter stk. 2 foreslås det, at stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis det er en anden aktør, der skulle have afholdt samtalen. Det er kommunen, som træffer afgørelse om fradraget i ydelsen på baggrund af meddelelsen fra anden aktør om udeblivelse fra samtalen uden rimelig grund.

Til § 69 o

Efter den gældende lovs § 69 d, stk. 1, nedsættes ressourceforløbsydelsen for en person i ressourceforløb, hvis personen uden rimelig grund ophører med sit arbejde, afviser tilbud om arbejde, undlader at give meddelelse om sygdom, undlader at søge job m.v. Bestemmelsen omhandler de såkaldte punktsanktioner, der gives som en nedsættelse af ydelsen med et fast beløb i de tilfælde, hvor en forseelse ikke løber over tid, f.eks. hvis personen siger nej til et tilbud om arbejde.

Af § 69 d, stk. 2, følger det således, at nedsættelse af ydelsen efter stk. 1 sker med et fast beløb. Efter de gældende regler i § 69 d, stk. 2, nedsættes ressourceforløbsydelsen med 1.644 kr. (2014-niveau). For personer under 25 år, som bor hos en eller begge forældre, nedsættes ydelsen dog kun med 255 kr. (2014 niveau). Beløbene reguleres en gang årligt.

Ifølge § 69 d, stk. 3, sker nedsættelsen på grundlag af den ydelse, som personen ville være berettiget til på tidspunktet for forseelsen. I de tilfælde, hvor personen endnu ikke modtager hjælp, sker nedsættelsen på baggrund af den hjælp, som personen ville have været berettiget til på forseelsestidspunktet. Dette gælder f.eks., når en person uden rimelig grund er ophørt i arbejde, og personen først efterfølgende søger hjælp.

Stk. 1

Det foreslås i stk. 1, at personer, der modtager ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, og som uden rimelig grund f.eks. afviser tilbud om arbejde eller undlader at give besked om sygdom, får ressourceforløbsydelsen nedsat med en punktsanktion.

Kommunen skal i forbindelse med vurderingen af, hvorvidt der foreligger en rimelig grund være opmærksom på, at reglen i lovens § 13, stk. 7 og 8, finder tilsvarende anvendelse, jf. også bemærkningerne til forslaget til § 69 k og 69 m.

Der henvises desuden til bemærkningerne til forslaget til § 69 l, stk. 2, for så vidt angår krav til kommunen om personlig kontakt forud for afgivelse af en sanktion.

Stk. 2

Det foreslås i stk. 2, at nedsættelse af ydelsen efter stk. 1 sker med et fast beløb. Efter forslaget nedsættes ressourceforløbsydelsen med 1.644 kr. (2014-niveau). For personer under 25 år, som bor hos en eller begge forældre, nedsættes ydelsen dog kun med 255 kr. (2014-niveau).

Beløbene reguleres en gang årligt.

Stk. 3

Efter forslaget til stk. 3, sker nedsættelsen på grundlag af den ydelse, som personen ville være berettiget til på tidspunktet for hændelsen. I de tilfælde, hvor personen endnu ikke modtager hjælp, sker nedsættelsen på baggrund af den hjælp, som personen ville have været berettiget til på hændelsestidspunktet. Dette gælder f.eks., når en person uden rimelig grund er ophørt i arbejde, og personen først efterfølgende søger hjælp.

Hvis personen på hændelsestidspunktet er under 25 år, foretages der nedsættelse i ydelsen med 225 kr., uanset personen på tidspunktet for nedsættelsen af hjælpen er fyldt 25 år.

Der kan alene ske nedsættelse af ressourceforløbsydelsen en gang i en kalendermåned. Hvis der er flere hændelser efter denne bestemmelse i en måned, må øvrige nedsættelser i hjælpen ske i den eller de efterfølgende måneder. Nedsættelsen skal dog være sket inden for 3 hele kalendermåneder efter hændelsestidspunktet. Der kan i en kalendermåned godt gives sanktioner både efter denne bestemmelse og efter de øvrige sanktionsbestemmelser.

Til § 69 p

Efter § 69 e i den gældende lov, kan kommunen beslutte, at personer, der gentagne gange er udeblevet fra tilbud, samtaler e.l., og som efter kommunens vurdering ikke aktuelt medvirker konstruktivt til, at ressourceforløbet gennemføres, ikke længere skal deltage i ressourceforløbet og modtage ressourceforløbsydelse.

Ophører forløbet, vil det som hovedregel betyde, at personen herefter vil være henvist til at søge om kontanthjælp, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

I § 69 p foreslås det, at kommunen kan træffe afgørelse om, at ressourceforløbsydelsen til en person i jobafklaringsforløb ophører, hvis personen uden rimelig grund gentage gange afviser eller udebliver fra tilbud eller på anden vis ikke medvirker i jobafklaringsforløbet.

Ved vurderingen af, om en person har afvist et tilbud, indgår, om den pågældende har afslået at tage imod et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning m.v. Herudover indgår også situationer, hvor personens adfærd er af en sådan karakter, at personen må anses for at have afvist tilbuddet, f.eks. hvis personen i forbindelse med afgivelsen af tilbuddet, har så mange forbehold eller krav til tilbuddet, at det reelt skal sidestilles med en afvisning af dette.

Hjælpen ophører ved udeblivelser af så betydeligt et omfang, at det kan sidestilles med afvisning. Når det skal vurderes, om gentagne udeblivelser skal sidestilles med afslag på tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning bør flere forhold indgå i vurderingen. Udeblivelsernes omfang i forhold til månedens samlede tilbud indgår som en vigtig del af denne vurdering. Men herudover kan indgå, om personen møder i tilbuddet, men ikke vil deltage i aktiviteterne eller opfører sig på en måde, som virker forstyrrende på andre kursister, hvilket kan sidestilles med en udeblivelse. Det samme gør sig gældende, hvis personen møder påvirket op i tilbuddet. Der skal således foretages en konkret vurdering af dels udeblivelsernes omfang og dels af, om personen kan siges at deltage i tilbuddet. Det skal også vurderes, om der er en rimelig grund til udeblivelsen/afvisningen.

Til § 69 q

Til stk. 1 og 2

Som led i bekæmpelsen af misbrug af sociale ydelser m.v. er der i den gældende lovs § 42 og § 43 en pligt for kommunerne til at sanktionere modtagere af kontanthjælp i de tilfælde, hvor ydelsesmodtageren mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde eller uberettiget har modtaget hjælp under ophold i udlandet.

Efter de gældende regler i § 5 i lov om aktiv socialpolitik kan kommunen som udgangspunkt ikke udbetale hjælp til personer, der opholder sig i udlandet, fordi hjælpen er bestemt til at opfylde behov her i landet.

Kommunen kan dog i særlige tilfælde tillade, at hjælpen bevares under kortvarige ophold i udlandet. Det gælder, hvis

1) modtageren deltager i aktiviteter, der er led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller revalidering efter denne lov,

2) modtageren udøver aftalt eller fastsat samvær, som ikke kan foregå her i landet, med egne børn under 18 år,

3) modtageren har brug for nødvendig lægebehandling, som den pågældende ikke kan få her i landet, eller

4) der i øvrigt foreligger ganske særlige forhold, f.eks. besøg hos en nær pårørende, der er alvorligt syg.

Det er en betingelse for at bevare retten til hjælpen under ophold i udlandet, at personen opfylder betingelserne for at modtage hjælp på udrejsetidspunktet, og at de almindelige betingelser for at modtage hjælpen ikke tilsidesættes.

En person kan endvidere bevare retten til hjælpen under ophold i udlandet, hvis pågældende har ret til ferie, jf. § 5.

Kommunen skal, når oplysningspligten efter § 11, stk. 2, i retssikkerhedsloven er tilsidesat, og personen fortsat modtager hjælp, i øvrigt sikre sig, at betingelserne for at give hjælp fortsat er opfyldt.

Efter de gældende regler i § 42, får personer, der modtager uddannelses- og kontanthjælp på satsen for voksne forsørgere og ikke-forsørgere, og som mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser samtidig med, at personen har opholdt sig i udlandet, eller der har tilsidesat deres pligt til at oplyse om arbejde samtidig med uberettiget modtagelse af hjælp, en sanktion.

At en ydelse er modtaget mod bedre vidende forudsætter, at det kan tilregnes modtageren, at ydelsen er modtaget på urigtigt grundlag. Kravet om mod bedre vidende er det samme som ond tro. Det vil sige, at personen vidste eller burde vide, at pågældende f.eks. skulle have givet oplysninger til kommunen.

Den nedsatte hjælp gøres endvidere tilbagebetalingspligtig, hvis personen tre eller flere gange inden for de seneste 5 år har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde eller uberettiget og mod bedre vidende har modtaget kontanthjælp samtidig med ophold i udlandet uden tilladelse fra kommunen. Se nærmere om sanktioner i gentagelsestilfælde nedenfor.

Kommunen skal, når oplysningspligten efter § 11, stk. 2, i retssikkerhedsloven er tilsidesat, og personen fortsat modtager hjælp, i øvrigt sikre sig, at betingelserne for at give hjælp fortsat er opfyldt.

Sanktionerne er udformet således:

1. gang: nedsættelse af hjælpen med 1/3 i tre uger (§ 42, stk. 1).

2. gang: nedsættelse af hjælpen med 1/3 i 20 uger (§ 42, stk. 2).

3. og flere gang(e): nedsættelse af hjælpen med 1/3 i 20 uger og tilbagebetaling af hjælpen for de 20 uger med nedsættelse (§ 42, stk. 3).

Hjælpen anses for modtaget mod bedre vidende og uberettiget på det tidspunkt, hvor kommunen har truffet afgørelse herom. Hjælpen anses tilsvarende for modtaget uberettiget og mod bedre vidende to eller flere gange, når kommunen har truffet afgørelse herom to eller flere gange. Dette gælder uanset det tidsmæssige omfang af forseelsen, f.eks. uanset om kontant- eller uddannelseshjælpsmodtageren har opholdt sig i udlandet 1 eller 3 uger uden at have fået kommunens tilladelse til dette.

For at kommunen kan træffe afgørelse om nedsættelse eller tilbagebetaling i gentagelsestilfælde, skal modtageren af hjælp have undladt at oplyse om arbejde til kommunen eller have opholdt sig i udlandet, efter at kommunen har truffet afgørelse om en sanktion for at have undladt at oplyse om arbejde til kommunen eller have opholdt sig i udlandet uden tilladelse. Det er således en forudsætning for anvendelse af gentagelsesvirkning, at kommunen har nået at træffe en førstegangsafgørelse om nedsættelse af hjælpen, før modtageren af hjælp på ny har undladt at oplyse om arbejde til kommunen eller har opholdt sig i udlandet uden tilladelse. Det vil sige, at hvis kommunen ikke har truffet afgørelse om en sanktion for en førstegangsforseelse inden endnu en tilsidesættelse af oplysningspligten, kan den anden forseelse alene udløse en afgørelse om en førstegangssanktion. Det er uden betydning for gentagelsesvirkningen, om der er tale om samme type forseelse. Således kan en sanktion for ophold i udlandet uden tilladelse blive en andengangssanktion, hvis personen allerede har fået en førstegangssanktion for uberettiget modtagelse af hjælp samtidig med uoplyst arbejde.

For personer, der modtager uddannelses- eller kontanthjælp som er lavere end voksensatsen, og som uden kommunens tilladelse har opholdt sig i udlandet samtidig med, at de mod bedre vidende og uberettiget har modtaget hjælp, eller der har tilsidesat deres pligt til at oplyse om arbejde samtidig med uberettiget modtagelse af hjælp, skal have en sanktion.

Hjælpen gøres første gang tilbagebetalingspligtig med 1/3 i 3 uger og anden gang inden for de seneste 5 år med 1/3 i 20 uger. Hvis personen tre eller flere gange inden for de seneste 5 år har undladt at oplyse om arbejde til kommunen eller har opholdt sig i udlandet og samtidig mod bedre vidende og uberettiget har modtaget hjælp, skal hele hjælpen tilbagebetales i 20 uger for hver gang dette sker.

Sanktionerne er udformet således:

1. gang: tilbagebetaling af 1/3 af hjælpen i tre uger (§ 43, stk. 1).

2. gang: tilbagebetaling af 1/3 af hjælpen i 20 uger (§ 43, stk. 2, 1. pkt.).

3. og flere gang(e): tilbagebetaling af den fulde hjælp i 20 uger (§ 43, stk. 2, 2. pkt.).

Kommunen træffer afgørelse om nedsættelse og tilbagebetaling af hjælpen.

Kommunen skal altid foretage en selvstændig, konkret og individuel prøvelse af, om betingelserne for at træffe afgørelse om en sanktion er opfyldt. Det afgørende er, om det på baggrund af de samlede oplysninger kan anses for tilstrækkeligt godtgjort, at der foreligger en situation, hvor personen mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser under ophold i udlandet, som det allerede gælder, når en person har arbejde uden at oplyse dette til kommunen samtidig med modtagelse af ydelser. Det er i den forbindelse væsentligt, at den information, som kommunen skal give modtageren af hjælpen, skal være tilstrækkelig til, at borgeren kan eller bør kunne indse, at ophold i udlandet kan føre til, at pågældende ikke længere har ret til ydelsen, og at kommunen derfor skal give tilladelse til, at ydelsen opretholdes under ophold i udlandet.

Det afgørende for, hvilken sanktion en person er omfattet af ved gentagelsestilfælde, er, hvilken personkreds den pågældende tilhører på forseelsestidspunktet.

Nedsættelserne bortfalder, hvis de ikke er afviklet inden 5 år efter, at kommunen har konstateret, at personen har opholdt sig i udlandet uden kommunens tilladelse og har modtaget ydelser mod bedre vidende og uberettiget.

Et tilbagebetalingskrav kan fastsættes, uanset at pågældende efterfølgende har fået et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter de gældende regler kan Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering indhente en redegørelse fra kommunen efter lovens § 45 ved formodning om uberettiget modtagelse af hjælp samtidig med arbejde eller ophold i udlandet. Styrelsen kan ikke ændre i kommunens vurderinger og afgørelser i de enkelte sager.

Muligheden for at bede kommunen om en redegørelse i sager med formodning om uberettiget modtagelse af hjælp samtidig med ophold i udlandet sker i de tilfælde, hvor styrelsen i forbindelse med kontrolaktioner i lufthavne og andre offentlige steder, får oplysninger om, at modtagere af uddannelses- eller kontanthjælp, kan være omfattet af sanktionsreglerne i §§ 42 og 43.

Reglerne i §§ 42 og 43 finder tilsvarende anvendelse for modtagere af ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, jf.§ 69 f, stk. 1 og 2.

I stk. 1 og 2 foreslås det, at reglerne i §§ 42 og 43 finder tilsvarende anvendelse for personer, der modtager ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb.

Til stk. 3

Efter forslaget til stk. 3 kan Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering indhente en redegørelse fra en kommune om kommunens opfølgning i konkrete sager f.eks. om en persons evt. tilsidesættelse af oplysningspligten. Dette kan være aktuelt, når der – f.eks. i forbindelse med kontrolarbejdet efter reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. – opnås viden om, at en modtager af ressourceforløbsydelse muligvis har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde, og hvor der er berettiget tvivl om, at kommunen har foretaget det fornødne i sagen.

Til § 69 r

Efter den gældende lovs § 69 h kan opholdskommunen uden forudgående samtykke fra den, der søger om eller modtager ressourceforløbsydelse, forlange, at en tidligere opholdskommune giver oplysninger om sanktioner efter den gældende lovs §§ 69 b-69 f, hvis oplysningerne herom er nødvendige for opholdskommunens behandling af sagen. Uanset muligheden for at indhente oplysninger uden samtykke skal opholdskommunen forsøge at få samtykke til at indhente oplysningerne.

Det betyder, at hvis en person ikke giver samtykke til, at oplysningerne kan indhentes, kan opholdskommunen uden personens samtykke anmode om, at den tidligere opholdskommune videregiver oplysninger om tidligere sanktioner, der fortsat er nødvendige og relevante i forhold til opholdskommunens sagsbehandling i forhold til en konkret afgørelse. Der skal således ikke videregives oplysninger om tidligere sanktioner, hvis oplysningerne ikke vil være nødvendige og relevante for en afgørelse, som kommunen skal træffe. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis det er mere end fem år siden, at personen har fået en sanktion for ikke at have overholdt sin oplysningspligt ved ikke at give kommunen oplysninger om arbejde samtidigt med, at pågældende har modtaget kontanthjælp, da der i så fald ikke er mulighed for at give en gentagelsessanktion. Det er den nuværende opholdskommune, der vurderer, om oplysningerne om sanktioner er nødvendige og aktuelle for opholdskommunens behandling af sagen. Opholdskommunen må alene indhente oplysninger, der er nødvendige, relevante og tilstrækkelige for at træffe afgørelse i en aktuel sag.

I § 69 r foreslås det, at en tilsvarende regel for så vidt angår modtagere af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb finder tilsvarende anvendelse for så vidt angår oplysninger om sanktioner efter forslaget til §§ 69 m-69 q.

Når opholdskommunen indhenter oplysninger fra den tidligere opholdskommune, skal opholdskommunen sikre, at oplysningspligten i persondatalovens § 29 overholdes.

Lovforslaget vurderes at fravige persondatalovens § 8, stk. 3, på samme måde som den gældende lovs § 69 h, idet den tidligere opholdskommune med henvisning til den foreslåede bestemmelse vil skulle videregive oplysninger om eventuelle sanktioner uden at foretage en vurdering af, om betingelserne i persondatalovens § 8, stk. 3, er opfyldt.

§ 8, stk. 3, blev indsat i persondataloven med henblik på at yde en ekstra beskyttelse, når forvaltningsmyndigheder, der arbejder inden for det sociale område, skal videregive følsomme oplysninger om f.eks. væsentlige sociale problemer og andre rent personlige forhold.

Fravigelsen af persondatalovens § 8, stk. 3, skønnes at være nødvendig og proportional i samme omfang som § 69 h, fordi oplysningerne ikke kan indhentes på anden måde, hvis personen ikke giver samtykke til, at opholdskommunen kan indhente oplysningerne. I den forbindelse skal der gøres opmærksom på, at opholdskommunen skal anmode personen om samtykke til at indhente oplysninger om sanktioner efter de foreslåede §§ 69 m-69 q, før oplysningerne kan indhentes uden samtykke.

Persondataloven gennemfører direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger. Bestemmelsen i § 8, stk. 3, udspringer imidlertid ikke af direktivet, og en fravigelse vil således ikke være i strid med direktivet.

Til § 69 s

Efter den gældende lovs § 69 i finder kapitel 11 og 12 i loven tilsvarende anvendelse for personer, der modtager ressourceforløbsydelse. Kapitel 11 og 12 omhandler henholdsvis, hvordan udbetaling af kontanthjælp sker, samt i hvilke situationer der kan ske tilbagebetaling af hjælpen, herunder særlig støtte efter § 34.

Efter den gældende § 88, kan en person normalt ikke få hjælp til udgifter, som den pågældende har påtaget sig, inden personen har ansøgt kommunen om hjælp.

Det følger endvidere af den gældende § 89, at hjælp til forsørgelse udbetales som et månedligt beløb og udbetalingen sker bagud for 1 måned.

Kommunen kan efter § 90 undtagelsesvist udbetale hjælpen på anden måde, herunder for korterere perioder, hvis:

1) en person uanset vejledning efter § 7 ikke skønnes selv at kunne administrere kontante beløb,

2) en person gentagne gange har misligholdt huslejebetalingen, eller

3) en persons udlejer har indgivet anmodning til fogedretten om pågældendes udsættelse af beboelseslejemål på grund af betalingsmisligholdelse.

Efter § 91 i lov om aktiv socialpolitik skal en kommune i dag træffe afgørelse om tilbagebetaling, når en person mod bedre vidende har undladt at give kommunen oplysninger, som krævet efter § 92, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik eller § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, eller når en person mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser efter lov om aktiv socialpolitik.

Det følger endvidere af den gældende § 92, at den, der modtager særlig støtte efter § 34 til dækning af udgifter til renter og afdrag vedrørende ejerboliger og andelsboliger, skal tilbagebetale hjælpen. Det samme gælder for den, der modtager hjælp til boligindskud, eller hvad der kan ligestilles hermed.

Ægtefæller hæfter solidarisk for krav om tilbagebetaling efter stk. 1, 1. pkt., jf. stk. 2. Dette gælder, uanset om hjælpen er ydet til den ene eller begge ægtefæller, og uanset om boligen er ejet af den ene eller begge ægtefæller.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter stk. 3, regler om tilbagebetaling efter stk. 1, 1. pkt.

Efter stk. 4. har en person, der har modtaget hjælp til boligindskud med tilbagebetalingspligt efter stk. 1, 2. pkt., pligt til at oplyse kommunen om udbetaling af boligindskud, eller hvad der kan ligestilles hermed, i forbindelse med opsigelse af lejemålet, fraflytning eller lignende.

Efter den gældende § 93 kan kommunen træffe beslutning om tilbagebetaling, når der ydes hjælp,

1) fordi modtageren har udvist uforsvarlig økonomi,

2) fordi modtageren ikke har givet nødvendige oplysninger til andre offentlige myndigheder, private m.fl., der har betydning for modtagelse af anden offentlig forsørgelsesydelse, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven m.v.,

3) fordi modtageren eller ægtefællen er indblandet i en kollektiv arbejdsstrid, eller

4) når der på det tidspunkt, da der søges hjælp på grund af økonomisk trang, foreligger forhold, der viser, at den pågældende i løbet af kortere tid vil være i stand til at tilbagebetale hjælpen.

Kommunen skal efter den gældende stk. 2, senest ved udbetaling af hjælpen oplyse modtageren om, at hjælpen skal betales tilbage og med hvilken begrundelse.

Kommunen kan efter stk. 3, ikke træffe beslutning om tilbagebetaling efter stk. 1 af den hjælp, som en person modtager under tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven og engangsbeløb efter § 25 a.

Efter de gældende regler i § 94 kan kommunen træffe afgørelse om tilbagebetaling, når en person, der har modtaget hjælp, senere får udbetalt en erstatning, et underholdsbidrag eller lignende, der dækker samme tidsrum og samme formål som den udbetalte hjælp.

Dette gælder dog ikke for den hjælp, som en person modtager under tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven og engangsbeløb efter § 25 a.

Kommunen kan endvidere ikke træffe beslutning om tilbagebetaling af hjælpen, når en erstatning for tab af erhvervsevne udbetales som følge af personskade efter

1) lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser,

2) lov om erstatningsansvar eller

3) lov om arbejdsskadesikring, bortset fra de tilfælde, der omfattes af den nævnte lovs § 29.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter de gældende regler nærmere regler om, i hvilke andre tilfælde der ikke kan træffes beslutning om tilbagebetaling i anledning af erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade.

Efter lovens § 95 opkræver kommunen tilbagebetalingskravet efter de regler, som er fastsat af beskæftigelsesministeren i samråd med skatteministeren. Reglerne fremgår af bekendtgørelse nr. 1341 af 4. december 2007 om kommunernes opkrævning af tilbagebetalingskrav efter lov om aktiv socialpolitik. Der gælder en treårig forældelse for dette krav regnet fra hjælpens ophør uden, at der har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet.

Efter den gældende lovs § 96 kan kommunen fradrage den fremtidige månedlige betaling i den fremtidige hjælp efter kapitel 4 og 6, hvis en person, der modtager hjælp efter kapitel 4 og 6, ikke har betalt for dag- eller klubtilbud efter dagtilbudsloven eller lov om social service, kan kommunen fradrage den fremtidige månedlige betaling i den fremtidige hjælp efter kapitel 4 og 6.

Det følger af den gældende lovs § 96 a, at hvis kommunen foretager en forskudsvis udbetaling af børnebidrag efter § 11 i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, og modtager den bidragspligtige person hjælp efter § 23, stk. 2, nr. 5, § 25, stk. 1, nr. 1, eller § 25, stk. 2, nr. 2, fradrager den kommune, der udbetaler hjælp til bidragsbetaleren, efter anmodning fra Udbetaling Danmark et beløb ved udbetalingen til dækning af det børnebidrag, som er udbetalt forskudsvis. Kommunalbestyrelsen overfører beløbet til Udbetaling Danmark.

Fradrag i hjælpen kan ikke foretages ved udbetaling af hjælp til personer, der forsørger eget barn under 18 år i hjemmet, eller som har forsørgerpligt over for flere end to børn under 18 år, der ikke bor i hjemmet. Der kan alene foretages fradrag for børnebidrag, som forfalder i samme kalendermåned, som hjælpen udbetales for. Sker der forskudsvis udbetaling for mere end 1 måned ad gangen, kan der alene foretages fradrag for et beløb, der forholdsmæssigt svarer til den kalendermåned, som hjælpen udbetales for.

Fradrag i hjælpen kan endvidere ikke foretages, hvis kommunen får underretning om, at anmodning om tvangsfuldbyrdelse er indgivet til fogedretten, som følge af at den bidragspligtiges boliglejeaftale er blevet ophævet, fordi leje eller anden pligtig pengeydelse ikke er betalt rettidigt. Kommunen kan forlange, at den bidragspligtige dokumenterer, at sag om lejerestance er indbragt for fogedretten. Afsluttes fogedsagen, uden at den har ført til udsættelse af lejemålet, fradrager kommunen i hjælpen med virkning fra måneden efter den måned, i hvilken fogedsagen er afsluttet. Afsluttes fogedsagen med, at den bidragspligtige sættes ud af lejemålet, fradrager kommunen i hjælpen med virkning fra 3 måneder efter den måned, i hvilken udsættelsen har fundet sted.

Efter den gældende § 97 indtræder det offentlige for et beløb, der svarer til hjælpen, i kravet mod den bidragsskyldige, uanset om forsørgelsesansvaret efter reglerne i § 2 er ophørt, hvis der efter lovgivningen om retsforholdet mellem ægtefæller eller om børns forsørgelse er pålagt en person at betale underholdsbidrag m.v. til en anden person, der modtager hjælp til forsørgelse.

Det offentlige indtræder endvidere i retten til at kræve bidrag fastsat eller kræve et bidrag forhøjet. Ved fastsættelsen eller forhøjelsen af bidrag kan vedkommende myndighed tilsidesætte en aftale om bidrag, der må anses indgået med det formål at hindre det offentlige i at indtræde i retten.

Efter de gældende regler i § 97 a kan kommunen udbetale uddannelses- eller kontanthjælp til ansøgeren, hvis en samlever forsømmer at opfylde sin forsørgelsespligt efter §§ 2 a og 2 b. Kommunen kan opkræve et beløb hos samleveren svarende til den udbetalte uddannelses- eller kontanthjælp. Kommunen kan dog kun opkræve beløbet, hvis samleveren efterlades tilstrækkelige midler til at skaffe det nødvendige til sin egen og familiens forsørgelse.

I § 69 s foreslås det, at kapitel 11 og 12 også skal gælde for personer, der modtager ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb.

Til § 69 t

Efter de gældende regler om ressourceforløbsydelse til personer i ressourceforløb udbetales der ikke refusion til en arbejdsgiver, der udbetaler løn under fravær på grund af sygdom, hvis den sygemeldte ikke har ret til sygedagpenge, men modtager ressourceforløbsydelse under ressourceforløb.

Til stk. 1

Der fremgår af sygedagpengereformen, at hvis en person er ansat hos en arbejdsgiver på tidspunktet for overgangen til et jobafklaringsforløb, vil arbejdsgiveren modtage et tilskud svarende til ydelsen under et jobafklaringsforløb, så længe ansættelsesforholdet fortsætter, og personen er i et jobafklaringsforløb.

Derfor foreslås det i stk. 1, at en arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygdom til en person, der overgår fra sygedagpenge til et jobafklaringsforløb, skal kunne få refusion for de timer, som arbejdsgiveren udbetaler løn for.

Bestemmelsen finder således alene anvendelse i de tilfælde, hvor den sygemeldte er ansat hos en arbejdsgiver på tidspunktet for overgangen til jobafklaringsforløbet.

Til stk. 2

Det foreslås i stk. 2, at arbejdsgiveren får refusion med et beløb pr. time, der beregnes ud fra den ressourceforløbsydelsessats, den sygemeldte ville have haft ret til, hvis den sygemeldte ikke havde haft indtægter, der medfører fradrag i ressourceforløbsydelsen efter § 69 j.

Forslaget betyder, at det beløb, arbejdsgiveren kan få i refusion pr. time, afhænger af, hvor meget den sygemeldte kan få i ressourceforløbsydelse efter § 69 j uden eventuelt fradrag i ressourceforløbsydelsen efter § 69 j, stk. 5-10. Det er således uden betydning for størrelsen af arbejdsgiverens refusion, at den sygemeldte har indtægter, der medfører fradrag i ressourceforløbsydelsen.

Hvis ressourceforløbsydelsen nedsættes eller bortfalder som følge af en sanktion efter forslaget til §§ 69 m-69 q, beregnes størrelsen af arbejdsgiverens refusion på baggrund af størrelsen af ressourceforløbsydelsen efter fradrag af sanktionen.

Størrelsen af refusionen findes ved at foretage en teknisk beregning af, hvad den månedlige ressourceforløbsydelse vil udgøre pr. time. Beregningen sker ved, at den månedlige ressourceforløbsydelse omregnes til et ugentligt beløb, som deles med 37 timer.

Det forudsættes med sygedagpengereformen, at staten, kommunerne og regionerne i kraft af deres rolle som arbejdsgivere, ikke kompenseres for merudgifter, der følger af de foreslåede ændringer i § 69 t, der medfører tab af sygedagpengerefusion. Der henvises til bemærkningerne til § 14, stk. 1 og 2.

Eksempel:

Den sygemeldte har ret til 14.000 kr. i ressourceforløbsydelse pr. måned. Hvis den sygemeldte er fuldt fraværende og ansat 37 timer om ugen hos en arbejdsgiver, der udbetaler løn under fraværet, udgør refusionen til arbejdsgiveren 14.000 kr.

Hvis den sygemeldte genoptager arbejdet med 15 timer om ugen, og arbejdsgiveren fortsat udbetaler løn for de 22 timer, hvor den sygemeldte er fraværende, har arbejdsgiveren ret til refusion for de 22 timer efter følgende beregning:

Den månedlige ressourceforløbsydelse på 14.000 kr. pr. måned, svarer til ca. 3.255 kr. pr. uge og ca. 88 kr. pr. time.

Refusionen til arbejdsgiveren udgør herefter ca. 88 x 22 = ca. 1760 kr. pr. uge.

I stk. 2 foreslås det endvidere, at refusionen til arbejdsgiveren ikke kan overstige det beløb, arbejdsgiveren udbetaler i løn, og at der aldrig kan udbetales refusion for mere end 37 timer pr. uge, uanset om den sygemeldte har arbejdet mere end 37 timer om ugen.

Det foreslås i stk. 3, at refusionen deles forholdsmæssigt mellem arbejdsgiverne, hvis den sygemeldte har ansættelse hos flere arbejdsgivere på tidspunktet for overgang til jobafklaringsforløb.

Til § 69 u

I § 69 u foreslås det, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om beregning, frister for anmodning, udbetaling, administration, regnskab, revision, tilsyn m.v. for arbejdsgiverens refusion af ressourceforløbsydelse. Beskæftigelsesministeren kan herudover fastsætte regler om tilbagebetaling af refusion af ressourceforløbsydelse, der er udbetalt på et urigtigt grundlag. Der vil således blandt andet blive fastsat nærmere regler om, inden for hvilken frist, arbejdsgiveren skal søge om refusion, og i hvilke tilfælde arbejdsgiveren skal tilbagebetale den refusion, arbejdsgiveren har fået udbetalt.

Svarende til de gældende regler i § 59, stk. 5, i lov om sygedagpenge vil fristen for at anmode om udbetaling af refusion for løn udbetalt i en periode, hvor den ansatte deltager i et jobafklaringsforløb og dermed er berettiget til ressourceforløbsydelse, blive administrativt fastsat således, at der alene kan udbetales refusion for tidsrum, der ligger indtil 3 måneder forud for fremsættelsen af kravet. F.eks. skal en arbejdsgiver senest den 1. april anmode om refusion for januar måned. Hvis anmodningen om refusion ikke er modtaget senest den 1. april, kan arbejdsgiveren ikke modtage refusion for den periode, der ligger mere end 3 måneder forud for fremsættelsen af anmodningen om tilskud.

Der fastsættes endvidere regler om, at kommunen vil kunne dispensere fra arbejdsgiverens manglende overholdelse af fristen for anmodning om refusion, når overskridelsen af fristen skyldes forkert vejledning fra offentlige myndigheder eller andre, der må antages at have særligt kendskab til forholdene, eller når særlige omstændigheder i øvrigt taler derfor. Dispensationsreglerne følger de gældende dispensationsbestemmelser for arbejdsgivere i sygedagpengeloven.

Der vil også blive fastsat regler om, at en modtager af refusion i lighed med de gældende regler for modtagere af løntilskud i forbindelse med ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats vil få pligt til at underrette kommunen om forhold, der har betydning for retten til refusionen f.eks. hvis der sker ændringer i lønudbetaling m.v.

Endelig fastsættes der regler om, at kommunen kan træffe afgørelse om, at refusionen ikke skal udbetales eller tilbagebetales, hvis

1) arbejdsgiveren har afgivet urigtig erklæring om forhold, der har betydning for at opnå ret til refusion i forbindelse med udbetaling af løn til en person, der deltager i et jobafklaringsforløb og som dermed er berettiget til ressourceforløbsydelse eller for at bevare retten hertil, eller

2) arbejdsgiveren forsætligt har fortiet forhold, der har samme betydning som nævnt under nr. 1.

Dette svarer til de gældende regler vedrørende løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter de gældende regler skal en person, der modtager ledighedsydelse efter at have været i ordinær beskæftigelse, og som dermed ikke længere er visiteret til fleksjob, ved sygdom eller barsel følges op efter reglerne i sygedagpengeloven eller barselloven.

Som en konsekvens af de foreslåede ændringer af reglerne om opfølgning i sygedagpengeloven, forslås det, at det kommer til af fremgå af § 74 f, stk. 2, at der i lighed med, hvad der i øvrigt gælder for personer, der modtager ledighedsydelse, følges op efter reglerne i § 16, stk. 2, ved sygdom. Det medfører, at opfølgningen sker som led i det individuelle kontaktforløb, og kommunen kan iværksætte en plan for sygeopfølgningen.

Efter § 79 i lov om aktiv socialpolitik indbetales der bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension for personer, der modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp, ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, revalideringsydelse og ledighedsydelse.

Det foreslås, at bestemmelsen udvides til, at der også skal indbetales ATP-bidrag af ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb efter de samme regler for indbetaling af ATP-bidrag af ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, revalideringsydelse og ledighedsydelse.

Det betyder, at den månedlige ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb efter fradrag for arbejde og pensioner mindst skal være på 14.203 kr. (2014-niveau) for forsørgere eller 10.689 kr.(2014-niveau) for ikke-forsørgere, før der indbetales ATP-bidrag af ydelsen.

Der betales det bidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, for hver måned der udbetales ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb. Bidraget udgør 270 kr. pr. måned. Udbetales ydelsen for mindre end en måned, beregnes ATP-bidraget forholdsmæssigt.

Efter de gældende regler indbetales der for modtagere af sygedagpenge fra kommunen et ATP-bidrag af sygedagpenge fra kommunen på 3,84 kr. for hver time (2014-niveau), der udbetales sygedagpenge for. Personen skal selv betale 1/3 af bidraget, og det resterende beløb (2,56 kr. pr. time) finansieres af private arbejdsgivere.

Efter de gældende regler ophører udbetalingen af sygedagpenge som udgangspunkt, når der er udbetalt sygedagpenge eller løn under sygdom for mere end 52 uger i de 18 forudgående kalendermåneder.

I forslagets § 3, nr. 4, foreslås det, at der indbetales ATP-bidrag af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb på samme måde som der betales ATP-bidrag af ressourceforløbsydelsen til personer i ressourceforløb efter lovens kapitel 12 a.

Det foreslås i stk. 1, at kommunens indbetaling af ATP-bidrag af ressourceforløbsydelse under jobafklaring dækkes af bidrag fra arbejdsgiverne. Bidraget, som er på 2/3 af udgiften til ATP-bidrag af ressourceforløbsydelse under jobafklaring, betales efter de samme principper, som gælder for finansiering af ATP-bidrag af sygedagpenge, jf. § 66 i lov om sygedagpenge. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne i pkt. 2.2.3.

Det foreslås i stk. 2, at bidraget beregnes i forhold til antallet af lønmodtagere fra arbejdsgivere, der modtagere ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb. Bestemmelsen svarer til § 66, stk. 2, i lov om sygedagpenge. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslagets stk. 8.

Det foreslås i stk. 3, at finansieringsbidraget betales af private arbejdsgivere, der er registreret efter merværdiafgiftsloven (momsloven) eller lov om afgift af lønsum m.v. Udenlandske private arbejdsgivere og private arbejdsgivere i Grønland og på Færøerne, der indbetaler ATP-bidrag for de ansatte, er omfattet af arbejdsgiverkredsen, selv om registreringskravet ikke er opfyldt.

Offentlige arbejdsgivere er ikke omfattet af finansieringsbidragspligten. Bestemmelsen svarer til § 66, stk. 3, i lov om sygedagpenge.

Det foreslås i stk. 4, at Arbejdsmarkedets Tillægspension forestår opkrævning og inddrivelse af finansieringsbidrag fra private arbejdsgivere. Bestemmelsen svarer til § 66, stk. 4, i lov om sygedagpenge.

Det foreslås i stk. 5, at finansieringsbidraget af ATP-bidrag af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb kan opkræves sammen med andre finansieringsbidrag, der af Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræves fra private arbejdsgivere. Bestemmelsen svarer til § 66, stk. 5, i lov om sygedagpenge.

I bekendtgørelse om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag er der fastsat nærmere regler om opkrævning om finansieringsbidrag af bl.a. ATP-bidrag af arbejdsløshedsdagpenge, barselsdagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse m.v. Med hjemmel i forslagets stk. 13 vil bekendtgørelsen blive ændret til også at omfatte opkrævning af finansieringsbidrag af ATP-bidrag af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb.

Det foreslås i stk. 6, at finansieringsbidrag på under 100 kr. i en betalingsperiode bortfalder. Ved opkrævning af finansieringsbidraget sammen med andre finansieringsbidrag skal den samlede opkrævning være på under 100 kr., før bidraget bortfalder. Bestemmelsen svarer til § 66, stk. 6, i lov om sygedagpenge.

Det foreslås i stk. 7, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte finansieringsbidraget fra arbejdsgiverne efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension. I finansieringsbidraget indgår administrationsomkostninger, herunder administrationsomkostninger til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Bestemmelsen svarer til § 66, stk. 7, i lov om sygedagpenge.

Bemyndigelsen vil blive udmøntet ved, at beskæftigelsesministeren for et år ad gangen fastsætter et finansieringsbidrag til dækning af arbejdsgivernes andel af de samlede udgifter til ATP-bidrag for modtagere af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb. Finansieringsbidraget fastsættes som et fast kronebeløb pr. fuldtidsansat lønmodtager.

På samme måde som for finansieringsbidrag af sygedagpenge vil den årsvise fastsættelse ske ved, at Arbejdsmarkedets Tillægspension beregner finansieringsbidraget på grundlag af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings skøn over antallet af modtagere af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb. Finansieringsbidraget reguleres med et beløb, der svarer til det over- eller underskud, som det indbetalte bidrag i det senest afsluttede regnskabsår har givet i forhold til det samlede regulerede bidrag, som ifølge regnskabet for dette år skulle have været indbetalt. Disse regler vil blive fastsat i bekendtgørelse om beregning af finansieringsbidrag

Det foreslås i stk. 8, at finansieringsbidraget beregnes af Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af de samlede bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget fra arbejdsgiveren i en forudgående periode, hvis længde svarer til den periode, som betaling af finansieringsbidrag vedrører.

Med hjemmel i forslagets stk. 13 er fastsat i bekendtgørelse om beregning af finansieringsbidrag, at finansieringsbidraget beregnes hvert kvartal på grundlag af det samlede ATP-bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget fra arbejdsgiveren i en forudgående 3-måneders beregningsperiode, hvis længde svarer til den periode, som betaling af finansieringsbidraget vedrører. Arbejdsgiveren skal således betale et fuldt kvartals finansieringsbidrag, for hver gang arbejdsgiveren betaler et beløb, der svarer til et fuldt kvartals ATP-bidrag.

Den kvartalsmæssige beregning sker ved, at det samlede ATP-bidrag, der er modtaget fra arbejdsgiveren i en forudgående 3-måneders beregningsperiode divideres med satsen for et fuldt kvartals ATP-bidrag.

Efter forslagets stk. 8 udgør bidraget årligt det af beskæftigelsesministeren fastsatte finansieringsbidrag, for hver gang arbejdsgiveren indbetaler et beløb, der svarer til årsbidraget efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension Bestemmelsen svarer til § 66, stk. 8, i lov om sygedagpenge.

Det foreslås i stk. 9, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den pågældende arbejdsgiver, som er nødvendige for at varetage opkrævningen og inddrivelsen af skyldige finansieringsbidrag, renter og ekspeditionsgebyrer, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold. Til brug ved beregning, opkrævning og behandling af finansieringsbidrag er der i nødvendigt omfang adgang til oplysninger i Arbejdsmarkedets Tillægspensions registre. Bestemmelsen svarer til § 66, stk. 9, i lov om sygedagpenge.

Det foreslås i stk. 10, at hvis indbetaling af finansieringsbidrag ikke sker rettidigt, skal arbejdsgiveren betale renter af finansieringsbidraget med 1½ pct. for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen. Bestemmelsen svarer til § 66, stk. 10, i lov om sygedagpenge.

Det foreslås i stk. 11, at Arbejdsmarkedets Tillægspension har udpantningsret for finansieringsbidrag, renter og ekspeditionsgebyr. Bestemmelsen svarer til § 66, stk. 11, i lov om sygedagpenge.

Det foreslås i stk. 12, at afgørelser om finansieringsbidragspligt og finansieringsbidrag, herunder beregning og opkrævning, kan inden for en frist af 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt, indbringes for Ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 28 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Bestemmelsen svarer til § 66, stk. 12, i lov om sygedagpenge.

Det foreslås i stk. 13, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til efter forhandling med Arbejdsmarkedets Tillægspension at fastsætte nærmere regler om beregningsperioder og indbetaling af finansieringsbidrag m.v., herunder om forfaldstid og frist for arbejdsgiverens indbetaling. Bestemmelsen svarer til § 66, stk. 13, i lov om sygedagpenge

Det kan ved disse regler bestemmes, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling, opkræve et ekspeditionsgebyr ved påkrav på grund af manglende betaling samt eftergive finansieringsbidrag, renter og eventuelle ekspeditionsgebyrer.

Bemyndigelsen vil blive udmøntet således, at beregningsperioder og indbetaling af finansieringsbidrag m.v., herunder om forfaldstid og frist for arbejdsgiverens indbetaling vil være de samme, som gælder for finansieringsbidrag af sygedagpenge som fastsat i bekendtgørelse om beregning af finansieringsbidrag.

Det foreslås i stk. 1, at staten refunderer 30 pct. af kommunens udgifter til ressourceforløbsydelse til personer, der deltager i jobafklaringsforløb og personer, som får ressourceforløbsydelse under ferie, jf. dog stk. 2 og 3.

I stk. 2 foreslås det, at staten refunderer 50 pct. af kommunens udgifter til ressourceforløbsydelse, når en modtager af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb deltager i ordinær uddannelse eller i virksomhedspraktik efter kapitel 10 eller 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Herudover forslås det i stk. 3, at der alene kan ydes refusion til og med 52. uge regnet fra den første fraværsdag i det aktuelle sygefravær, og at kommunen afholder 100 pct. af udgifterne til ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb efter 52. uge.

Endelig forslås det i stk. 4, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvornår kommunen opfylder betingelserne for at få 50 pct. refusion af kommunens udgifter til ressourceforløbsydelse efter stk. 2. Bestemmelsen svarer til den bemyndigelsesbestemmelse, der findes i gældende lovs § 103, stk. 3, om refusion udgifter af ressourceforløbsydelse under ressourceforløb.

Efter § 11, stk. 1, nr. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven), kan jobcenteret anmode personer, der ansøger om eller får hjælp, om at lade sig undersøge hos en læge eller blive indlagt til observation og behandling som led i sagsbehandlingen, hvis personens helbred har betydning for, om personen er berettiget til at modtage den hjælp, som den pågældende har søgt om.

Helbredsmæssige forhold har betydning for en række ydelser f.eks. ressourceforløbsydelse. Deltagelse i lægebehandling kan være afgørende for, om en person kan modtage ressourceforløbsydelse.

For personer, der modtager ressourceforløbsydelse vil det formodentlig hyppigst være i forbindelse med, at jobcenteret skal vurdere, om de er berettiget til en anden hjælp f.eks. fleksjob, at der vil blive stillet krav om lægelig undersøgelse eller behandling.

Det er et krav, at behandlingen efter al erfaring med rimelig sikkerhed vil kunne medføre en forbedring af helbredstilstanden og/eller arbejdsevnen, og den må aldrig efter al erfaring indeholde nogen væsentlig risiko for personens liv og førlighed. De behandlinger, som en person skal lade sig underkaste, kan således også være behandlinger, som generelt set er relativt lidt indgribende.

Det foreslås i stk. 1, at jobcenteret i den 2-årige forsøgsperiode skal indhente en vurdering af, om der kan anbefales en anden behandling, når personen afviser at modtage lægebehandling, jf. § 11, stk. 1, nr. 2, i retssikkerhedsloven i forbindelse med en afgørelse om ressourceforløbsydelse i ressourceforløb eller jobafklaringsforløb. Jobcenteret skal benytte klinisk funktion til vurderingen, jf. forslaget til § 25 c, stk. 3, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

Det er alene lægebehandling i snæver forstand, der er omfattet af forsøget. Der henvises til de generelle bemærkninger i pkt. 2.3.3

Jobcenteret skal anmode klinisk funktion om en vurdering af, om klinisk funktion kan anbefale en anden behandling af personen, når den pågældende over for jobcenteret oplyser, at personen ikke ønsker at modtage lægebehandling som nævnt i § 11, stk. 1, nr. 2, i retssikkerhedsloven, og jobcenteret efter de hidtil gældende regler ville have tillagt dette betydning for en afgørelse om, hvorvidt personen opfylder betingelserne for at modtage ressourceforløbsydelse i ressourceforløb eller jobafklaringsforløb. Jobcenteret kan ikke træffe afgørelse uden, at sagen har været forelagt klinisk funktion, jf. dog stk. 3.

Med forslaget får en person ret til en ekstra lægefaglig vurdering af, om der findes en anden behandlingsmulighed.

I forsøgsperioden kan jobcenteret ikke længere tillægge det betydning i forhold til en afgørelse om ret til ressourceforløbsydelse i ressourceforløb eller jobafklaringsforløb, at personen afviser at modtage lægebehandling, jf. § 11, stk. 1, nr. 2, i retssikkerhedsloven. Det gælder også, hvis personen ikke ønsker at deltage i den lægebehandling, som klinisk funktion har anbefalet.

Jobcentret skal indhente personens samtykke inden, der indhentes en vurdering fra klinisk funktion. Efter retssikkerhedslovens § 11 a, stk. 1, kan myndigheden således efter forudgående samtykke fra den, der søger om eller får hjælp, forlange, at andre offentlige myndigheder, uddannelsesinstitutioner, sygehuse, læger, psykologer, autoriserede sundhedspersoner i øvrigt og personer, der handler på disses ansvar, arbejdsløshedskasser, pengeinstitutter, arbejdsgivere og private, der udfører opgaver for det offentlige, giver oplysninger om den pågældende, der er nødvendige for at behandle sagen. Dette gælder også oplysninger om en persons rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, ligesom myndigheden kan indhente lægejournaler, sygehusjournaler eller udskrifter heraf.

Derfor foreslås det i stk. 2, at det i forsøgsperioden ikke kan tillægges betydning for jobcenterets afgørelse om ret til ressourceforløbsydelse i ressourceforløb eller jobafklaringsforløb, at den pågældende afviser at modtage lægebehandling. Det gælder også, hvis personen ikke ønsker at deltage i den lægebehandling, som klinisk funktion anbefaler, når sagen har været forelagt klinisk funktion.

Hvis personen vælger at modtage den alternative behandling, som klinisk funktion anbefaler, indgår resultatet af denne behandling i kommunens vurdering af, om den mener, at betingelserne er opfyldt for at modtage ressourceforløbsydelse i ressourceforløb eller jobafklaringsforløb er opfyldt.

Hvis sagen tidligere har været forelagt klinisk funktion for vurdering af, om der kan anbefales en alternativ behandling, skal sagen ikke i forbindelse med kommunens afgørelse om ressourceforløbsydelse i ressourceforløb eller jobafklaringsforløb på ny forelægges for klinisk funktion med henblik på at foreslå en alternativ behandling, hvis der er tale om samme lidelse og samme behandling. Det skal dog fremgå af sagen, om der har været foreslået en alternativ behandling og om personen har gennemgået denne eller ej. Forud for en afgørelse om ressourceforløbsydelse i ressourceforløb eller jobafklaringsforløb skal det fortsat være dokumenteret, at personen i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage ydelsen.

Hvis personen vælger at modtage den alternative behandling, som klinisk funktion anbefaler, indgår resultatet af denne behandling i kommunens afgørelse eller vurdering efter kapitel 6 a og 6 b.

I stk. 3 foreslås det, at jobcenteret træffer afgørelse i sagen efter de gældende regler, hvis personen afviser at modtage lægebehandling, og personen ikke ønsker at medvirke til, at sagen forelægges klinisk funktion.

Forsøget skal evalueres inden udløbet af forsøgsperioden med henblik på en vurdering af, om ændringen af lovgivningen skal gøres permanent.

Der henvises i øvrigt til de generelle bemærkninger i pkt. 2.3.3, og bemærkningerne til lovforslagets § 4, nr. 14.

Efter gældende regler skal beskæftigelsesindsatsen varetages i jobcentret, herunder visitationen i sager om sygedagpenge.

Det foreslås, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, om opfølgningen over for sygedagpengemodtagere, hvor der er en dato for forventet fuld raskmelding, som ligger inden for 8 uger regnet fra første fraværsdag, skal varetages af jobcentret eller ydelsescentret. Forslaget skal bidrage til, at den enkelte kommune kan tilrettelægge en hensigtsmæssig og fleksibel administration i de korterevarende sygedagpengesager.

Efter de gældende regler kan kommunalbestyrelsen beslutte, at funktionen som gennemgående og koordinerende sagsbehandler for borgere i ressourceforløb kan overdrages til en anden enhed i kommunen end jobcentret.

Det foreslås, at kommunalbestyrelsen ligeledes kan beslutte, at funktionen som gennemgående og koordinerende sagsbehandler for borgere i jobafklaringsforløb, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 68 e, kan overdrages til en anden enhed i kommunen end jobcentret.

Forslaget indebærer, at en sagsbehandler fra en anden enhed end jobcentret kan være gennemgående og koordinerende sagsbehandler og udføre opgaver på beskæftigelsesområdet, som vedrører faktisk forvaltningsudøvelse. Der kan f.eks. være tale om at udarbejde rehabiliteringsplanens indsatsdel, foretage opfølgning og understøtte, at borgeren følger rehabiliteringsplanens indsatsdel og når målet i planen. En sagsbehandler fra en anden enhed end jobcentret kan ikke træffe afgørelse efter beskæftigelseslovgivningen.

Den gennemgående og koordinerende sagsbehandler vil få adgang til alle nødvendige oplysninger. Der vil i denne forbindelse kunne være tale om, at den gennemgående og koordinerende sagsbehandler får terminaladgang til oplysningerne.

Kommunen har – som dataansvarlig myndighed – ansvaret for at sikre datasikkerheden og for at have den nødvendige fokus på behandlingssikkerheden, jf. persondatalovens § 41, stk. 3, og sikkerhedsbekendtgørelsen, herunder behovet for styring af brugerrettigheder og interne kontroller og uddannelse og vejledning af medarbejderne.

Den foreslåede affattelse af lovens § 15, stk. 4, 1. pkt., svarer til affattelsen af § 15, stk. 4, 1. pkt., i lovforslagets § 4, nr. 2.

Det foreslås derudover, at kommunalbestyrelsen ligeledes kan beslutte, at funktionen som gennemgående og koordinerende sagsbehandler for sygemeldte borgere, jf. sygedagpengeloven § 13 e, kan overdrages til en anden enhed i kommunen end jobcentret.

Efter gældende regler skal rehabiliteringsteamet afgive indstilling i alle sager inden beslutning om ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension.

Det foreslås, at rehabiliteringsteamet desuden afgiver indstilling i sager om jobafklaringsforløb til borgere, der er uarbejdsdygtige på grund af sygdom. Formålet med forslaget er at sikre den samme tværfaglige vurdering i disse sager, som efter de gældende regler foretages i sager om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.

Kommunen er ansvarlig for at få sagen forelagt for rehabiliteringsteamet. Behandlingen af sagen sker på baggrund af rehabiliteringsplanens forberedende del, som er udarbejdet af borgeren og sagsbehandleren i fællesskab.

Rehabiliteringsteamets indstilling indgår i beslutningsgrundlaget, når den enkelte forvaltning efterfølgende træffer afgørelse i sagen. Det er således fortsat den enkelte forvaltning, der har kompetencen til at træffe afgørelse i den enkelte sag.

Kommunens forelæggelse af sager for teamet er en del af den faktiske forvaltningsudøvelse som led i sagsbehandlingen. Der kan derfor ikke klages over, at sagen forelægges, eller at sagen ikke forelægges for teamet. Der kan heller ikke klages over teamets indstilling i en sag.

Der sker med bestemmelsen ikke en fravigelse af persondatalovens § 35, hvorefter den registrerede har adgang til at gøre indsigelse mod en behandling af oplysninger om vedkommende selv.

Indsamling af oplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og senere behandling må ikke være uforenelig med disse formål (finalité-princippet), jf. persondatalovens § 5, stk. 2. Det vurderes, at behandlingen ikke vil være i strid med finalité-princippet.

Det vil kun være oplysninger, der er nødvendige, som de forskellige myndigheder kan få adgang til, og de oplysninger, der er adgang til, må ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af de formål, hvortil oplysningerne indsamles, jf. persondatalovens § 5, stk. 3.

De dataansvarlige myndigheder - kommuner, regioner og staten - skal ved digital kommunikation sikre, at kommunikationen sker i overensstemmelse persondatalovens § 41, stk. 3, og sikkerhedsbekendtgørelsen, herunder behovet for styring af brugerrettigheder og interne kontroller og uddannelse og vejledning af medarbejderne samt kryptering ved transmission af følsomme eller fortrolige oplysninger over internettet.

§ 8, stk. 3, i persondataloven er – for sociale myndigheders videregivelse af oplysninger som er nødvendige for at gennemføre indsatsen efter beskæftigelseslovgivningen - fraveget i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Denne fravigelse opretholdes.

Efter persondatalovens § 7, stk. 1, må der som udgangspunkt ikke behandles følsomme oplysninger om blandt andet helbredsmæssige forhold. Behandling af oplysninger om helbredsmæssige forhold kan dog efter forudgående samtykke finde sted efter persondatalovens § 7, stk. 2, nr. 1. Denne bestemmelse fraviges ikke i det foreliggende lovforslag.

Efter gældende regler i § 25, stk. 3, nr. 1, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats skal rehabiliteringsteamet drøfte og afgive indstilling om, hvorvidt borgeren skal gives ressourceforløb, fleksjob, anden beskæftigelsesindsats eller førtidspension. Efter gældende regler i § 25 a, stk. 3, nr. 3, skal rehabiliteringsteamet drøfte og afgive indstilling om, hvordan opfølgningen i ressourceforløb tilrettelægges, så borgeren støttes i at fastholde uddannelses- og beskæftigelsesmålet, herunder hvorvidt og i hvilket omfang, der er brug for mentorstøtte for at sikre, at indsatsen realiseres.

Det foreslås i § 4, nr. 5, at rehabiliteringsteamet i sager om jobafklaringsforløb også skal afgive indstilling om, hvorvidt borgeren skal gives jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, men at dette ikke skal gælde for det første jobafklaringsforløb, idet der henvises til den foreslåede § 25 a, stk. 4. Forslaget medfører, at rehabiliteringsteamet i sager om det første jobafklaringsforløb alene skal afgive indstilling om, hvilke indsatser fra de repræsenterede forvaltninger, der er nødvendige for at bidrage til at bringe den enkelte borger til at opnå fodfæste på arbejdsmarkedet, og hvordan disse indsatser koordineres. Herudover skal rehabiliteringsteamet afgive indstilling om, hvordan opfølgningen i sagen tilrettelægges, så borgeren støttes i at fastholde beskæftigelsesmålet, herunder hvorvidt og i hvilket omfang der er brug for mentorstøtte for at sikre, at indsatsen realiseres, som foreslået i § 4, nr. 6.

Forslaget medfører endvidere, at rehabiliteringsteamet i sager om andet eller efterfølgende jobafklaringsforløb skal afgive indstilling om, hvorvidt borgeren vurderes fortsat at være uarbejdsdygtig på grund af sygdom og dermed om borgeren skal have et nyt jobafklaringsforløb.

Når kommunen vurderer, at en borger er i målgruppen for et nyt jobafklaringsforløb, jf. § 68 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal sagen forelægges rehabiliteringsteamet, og rehabiliteringsteamet skal således både afgive indstilling om, hvorvidt borgeren fortsat er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, og i givet fald hvilke indsatser, der skal indgå i jobafklaringsforløbet.

Hvis rehabiliteringsteamet vurderer, at borgeren skal have en anden indsats end et nyt jobafklaringsforløb, herunder anden beskæftigelsesindsats, ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, afgiver rehabiliteringsteamet indstilling herom.

Med forslaget til § 25 a, stk. 5, foreslås det, at § 25, stk. 1, nr. 3, ikke finder anvendelse i sager, der vedrører det første jobafklaringsforløb.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslagets § 4, nr. 5 og 6.

Efter gældende regler bemyndiges beskæftigelsesministeren til efter forhandling med ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold at fastsætte nærmere regler om indhold og procedure for rehabiliteringsteamets indstilling i sager om ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension. Bemyndigelsen er givet med henblik på, at der kan fastsættes nærmere regler alt efter, om der indstilles til ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Bestemmelsen er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 1418 af 23. december 2012 om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende eller førtidspension.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren på tilsvarende vis bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om indhold og procedurer for rehabiliteringsteamets indstilling i sager om jobafklaringsforløb. Der kan i den forbindelse fastsættes nærmere regler om krav til indholdet i rehabiliteringsteamets indstilling alt efter, om det er en indstilling i en sygedagpengesag eller en sag om jobafklaringsforløb, herunder om det er første jobafklaringsforløb eller et senere forløb.

Til stk. 1

Efter de gældende regler i § 25 a, stk. 1, skal der etableres rehabiliteringsteam i alle kommuner. Rehabiliteringsteamet er et dialog- og koordineringsforum, som afgiver en indstilling i sager, der behandles i teamet. Rehabiliteringsteamet skal behandle alle sager, inden kommunen træffer afgørelse om ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension.

Herudover fremgår det af forslaget til ændringen af § 25, a, stk. 1, som affattet i § 4, nr. 4, at rehabiliteringsteamet også skal afgive indstilling i sager om jobafklaringsforløb.

Som noget nyt foreslås det i forslaget til § 25 a, stk. 6, at en sag ikke behandles i rehabiliteringsteamet, når en sygedagpengemodtager, som har fået en tværfaglig og helhedsorienteret indsats efter § 13 e i sygedagpengeloven, overgår fra sygedagpenge til jobafklaringsforløb ved ophør af sygedagpenge efter § 24 i lov om sygedagpenge.

Derfor foreslås det i stk. 1, at der henvises til stk. 6.

Endvidere foreslås det som noget nyt i stk. 1, at rehabiliteringsteamet også skal afgive indstilling i sygedagpengesager, der er visiteret til kategori 3 efter § 12 i lov om sygedagpenge. Formålet med forslaget er at sikre den samme tværfaglige vurdering i disse sager, som efter de gældende regler foretages i sager om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.

Herudover svarer forslaget til stk. 1, til den gældende § 25 a, stk. 1.

Forslaget medfører, at i sygedagpengesager, der er visiteret til kategori 3, skal rehabiliteringsteamet afgive indstilling om, hvilke indsatser fra de repræsenterede forvaltninger der er nødvendige for at bidrage til at bringe den enkelte borger til at opnå fodfæste på arbejdsmarkedet, og om, hvordan indsatserne koordineres, jf. forslaget til § 25 a, stk. 4, nr. 2.

Herudover skal teamet afgive indstilling om, hvordan opfølgningen i sagen tilrettelægges, så borgeren støttes i at fastholde beskæftigelsesmålet, herunder hvorvidt og i hvilket omfang der er brug for mentorstøtte for at sikre, at indsatsen realiseres, jf. forslaget til § 25 a, stk. 4, nr. 3.

Kommunen er ansvarlig for at få sagen forelagt teamet. Behandlingen af sagen sker på grundlag af rehabiliteringsplanens forberedende del, som er udarbejdet af borgeren og sagsbehandleren i fællesskab og med bl.a. inddragelse af den praktiserende læge samt de øvrige forvaltninger, som deltager i teamet.

Teamets indstilling indgår i beslutningsgrundlaget, når den enkelte forvaltning efterfølgende træffer afgørelse i sagen. Det er således fortsat den enkelte forvaltning, der har kompetencen til at træffe afgørelse i den enkelte sag. Teamets indstilling danner udgangspunkt for udarbejdelse af rehabiliteringsplanens indsatsdel.

Kommunens forelæggelse af sager for teamet er en del af den faktiske forvaltningsudøvelse som led i sagsbehandlingen. Der kan derfor ikke klages over, at sagen forelægges, eller at sagen ikke forelægges for teamet. Der kan heller ikke klages over teamets indstilling i en sag. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne herom til forslagets § 4, nr. 4.

Til stk. 2

Som noget nyt foreslås det i stk. 2, at en sag ikke behandles i rehabiliteringsteamet, når en sygedagpengemodtager, som har fået en tværfaglig og helhedsorienteret indsats efter § 13 e i sygedagpengeloven, overgår fra sygedagpenge til jobafklaringsforløb ved ophør af sygedagpenge efter § 24 i lov om sygedagpenge. Overgår en sygedagpengemodtager til jobafklaringsforløb efter ophør af en af forlængelsesreglerne, skal sagen altid behandles i rehabiliteringsteamet, uanset den indsats, sygedagpengemodtageren har fået under sygedagpengeforløbet.

Til stk. 3

Det fremgår af den gældende § 25 a, stk. 2, at formålet med rehabiliteringsteamet er at sikre den enkelte borger en helhedsorienteret, tværfaglig, koordineret indsats med fokus på beskæftigelse og uddannelse, så den enkelte borger så vidt muligt opnår fodfæste på arbejdsmarkedet. Arbejdet i rehabiliteringsteamet skal medvirke til, at den enkelte borger kommer i centrum i egen sag, at der sker en parallel afklaring af den enkelte borgers beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer og udfordringer med fokus på uddannelse, job og selvforsørgelse, samt at de samlede ressourcer anvendes effektivt og til gavn for den enkelte borger.

Den foreslåede stk. 3, svarer til den gældende § 25 a, stk. 2.

Til stk. 4

Efter de gældende regler i § 25 a, stk. 3, skal rehabiliteringsteamet altid afgive indstilling om følgende:

1) Hvorvidt borgeren skal gives et ressourceforløb, et fleksjob, tilbud til selvstændigt erhvervsdrivende, en anden beskæftigelsesrettet indsats eller førtidspension,

2) Hvilke indsatser fra de forskellige forvaltninger eller fra det regionale sundhedsvæsen, der er nødvendige for at bidrage til at bringe den enkelte borger til at opnå fodfæste på arbejdsmarkedet, og hvordan disse indsatser koordineres.

3) Hvordan opfølgningen på ressourceforløbet eller jobafklaringsforløbet tilrettelægges, så personer støttes i at fastholde uddannelses- og beskæftigelsesmålet, herunder hvorvidt og i hvilket omfang, der er brug for mentorstøtte for at sikre, at indsatsen realiseres.

Herudover fremgår det af ændringerne i forslagets § 4, nr. 5, 6 og 7, at rehabiliteringsteamet i sager om det første jobafklaringsforløb alene skal afgive indstilling om, hvilke indsatser fra de repræsenterede forvaltninger, der er nødvendige for at bidrage til at bringe den enkelte borger til at opnå fodfæste på arbejdsmarkedet, og hvordan disse indsatser koordineres, samt hvordan opfølgningen i sagen tilrettelægges, så borgeren støttes i at fastholde beskæftigelsesmålet, herunder hvorvidt og i hvilket omfang der er brug for mentorstøtte for at sikre, at indsatsen realiseres.

Det fremgår endvidere, at i sager om andet eller efterfølgende jobafklaringsforløb skal rehabiliteringsteamet også afgive indstilling om, hvorvidt borgeren vurderes fortsat at være uarbejdsdygtig på grund af sygdom og dermed om borgeren skal have et nyt jobafklaringsforløb. Hvis rehabiliteringsteamet vurderer, at borgeren skal have en anden indsats end et jobafklaringsforløb, herunder anden beskæftigelsesindsats, ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension afgiver rehabiliteringsteamet indstilling herom.

I stk. 4, nr. 3, foreslås det som noget nyt, at rehabiliteringsteamet også skal drøfte og give indstilling om, hvordan opfølgningen på indsatsen i sygedagpengesager, der er visiteret til kategori 3 efter § 12 i lov om sygedagpenge tilrettelægges, så borgeren støttes i at fastholde beskæftigelsesmålet, herunder hvorvidt og i hvilket omfang der er brug for mentorstøtte for at sikre, at indsatsen realiseres.

Til stk. 5

Det foreslås i stk. 5, at rehabiliteringsteamet ikke skal drøfte og give indstilling om, hvorvidt borgeren skal have et jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob eller selvstændigt erhvervsdrivende i sygedagpengesager visiteret til kategori 3, jf. § 12, stk. 1, nr. 3, og i sager om jobafklaringsforløb, hvor borgeren ved ophør af sygedagpengene, får ret til at overgår til et jobafklaringsforløb. Rehabiliteringsteamet skal i disse sager alene give indstilling om hvilke beskæftigelsesmæssige, sociale og sundhedsmæssige indsatser, der er nødvendige for, at den enkelte borger opnår fodfæste på arbejdsmarkedet. Desuden skal rehabiliteringsteamet give indstilling om, hvordan opfølgningen på indsatsen tilrettelægges.

Til stk. 6

Efter de gældende regler i § 25 a, stk. 4, skal rehabiliteringsteamet have en tværfaglig sammensætning med repræsentanter fra relevante forvaltningsområder, herunder:

1) beskæftigelsesområdet

2) sundhedsområdet

3) socialområdet, herunder socialpsykiatriområdet

4) regionen ved en sundhedskoordinator, jf. § 25 b, og

5) undervisningsområdet i sager vedrørende borgere under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse og i øvrige sager efter behov.

Den foreslåede stk. 6 svarer til den gældende § 25 a, stk. 4.

Til stk. 7

Efter de gældende regler i § 25 a, stk. 5, skal borgeren og sagsbehandleren deltage i rehabiliteringsteamets møder, når borgerens sag behandles.

På mødet deltager sagsbehandleren i rehabiliteringsteamets behandling af sagen og bidrager til teamets indstilling til kommunen.

Borgeren skal deltage i møderne både af hensyn til sagens afklaring og for at sikre, at borgeren inddrages i og får ejerskab til egen sag. Hvis der er tale om en sag, hvor det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle borgerens arbejdsevne, skal sagsbehandlingen være hurtig, og sagen kan derfor behandles i teamet uden, at borgeren deltager.

Kommunen skal gøre opmærksom på, at borgeren har mulighed for at inddrage en bisidder i sagen, f.eks. en pårørende.

Den foreslåede stk. 7 svarer til den gældende § 25 a, stk. 5.

Til stk. 8

Det fremgår af de gældende regler i § 25 a, stk. 6, at hvis kommunen ikke kan følge rehabiliteringsteamets indstilling, skal sagen forelægges for rehabiliteringsteamet på ny, inden der træffes afgørelse i sagen. Når rehabiliteringsteamet har revurderet sagen på baggrund af kommunens oplysninger, sendes sagen retur til kommunen, der herefter træffer afgørelse i sagen.

Den foreslåede stk. 8 svarer til den gældende § 25 a, stk. 6.

Til stk. 9

Efter de gældende regler i § 25 a, stk. 7, har beskæftigelsesministeren bemyndigelse til efter forhandling med social- og integrationsministeren at fastsætte nærmere regler om indhold og procedurer for rehabiliteringsteamets indstilling. Der kan i den forbindelse fastsættes nærmere regler om krav til indholdet i rehabiliteringsteamets indstilling alt efter om der indstilles til ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende eller førtidspension.

Bemyndigelsen er givet med henblik på, at der kan fastsættes nærmere regler alt efter, om der indstilles til ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Bestemmelsen er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 1418 af 23. december 2012 om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende eller førtidspension.

I forslaget til § 4, nr. 8, er det endvidere foreslået, at beskæftigelsesministeren på tilsvarende vis bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om indhold og procedurer for rehabiliteringsteamets indstilling i sager om jobafklaringsforløb.

Det foreslås som noget nyt, at beskæftigelsesministeren på tilsvarende vis bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om indhold og procedurer for rehabiliteringsteamets indstilling i sygedagpengesager, der er visiteret til kategori 3 efter § 12 i lov om sygedagpenge.

Herudover svarer den foreslåede stk. 9 til den gældende § 25 a, stk. 7.

Der er tale om forslag til konsekvensændring af paragrafhenvisningen som følge af de foreslåede ændringer af § 25 a. Der henvises til lovforslagets § 4, nr. 7 og 9.

Konsekvensændringen i nr. 10 er en følge af de ændringer i § 25 a, som træder i kraft 1. juli og ændringen i nr. 11 er en følge af de ændringer, der træder i kraft 5. januar 2015.

Efter gældende regler kan kommunen i sagsbehandlingen i sager, som skal behandles i rehabiliteringsteamet, og i sager om ressourceforløb, fleksjob og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende alene benytte sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra den kliniske funktion og den praktiserende læge samt rekvirere lægeattester fra den praktiserende læge og speciallægeattester fra den kliniske funktion.

Det foreslås, at der i sager om jobafklaringsforløb på tilsvarende vis alene kan benyttes sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra den kliniske funktion og den praktiserende læge samt alene rekvireres lægeattester fra den praktiserende læge og speciallægeattester fra den kliniske funktion om borgerens muligheder for at arbejde. Klinisk funktion indhenter efter behov speciallægeattester eller andre lægelige oplysninger, herunder journaloplysninger, til brug for udarbejdelse af speciallægeattesten om borgerens muligheder for at arbejde.

Efter de gældende regler i § 25 c, stk. 2, kan kommunen i sagsbehandlingen i sager, som skal behandles i rehabiliteringsteamet, i sager om jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende alene dels benytte sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra den kliniske funktion og den praktiserende læge, dels rekvirere lægeattester fra den praktiserende læge og speciallægeattester fra den kliniske funktion.

Det foreslås som noget nyt, at de gældende rammer i § 25 c, stk. 2, om at kommunerne kan rekvirere almene lægeattester fra den praktiserende læge og speciallægeattester fra regionens kliniske funktion i sager om jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende også finder anvendelse i sager om sygedagpenge visiteret til kategori 3, jf. sygedagpengelovens § 12, stk. 1, nr. 3. Det foreslås endvidere, at de gældende rammer i § 25 c, stk. 2, om at kommunen alene kan benytte sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra den kliniske funktion og fra den praktiserende læge, ligeledes finder anvendelse i sager om sygedagpenge visiteret til kategori 3, jf. sygedagpengelovens § 12, stk. 1, nr. 3.

Det er foreslået i lovforslagets § 1, nr. 21, at kommunen i en forsøgsperiode på to år skal indhente en vurdering af, om der kan anbefales en anden behandling, når en sygemeldt, der modtager sygedagpenge, ikke ønsker at modtage lægebehandling. Herudover er det i lovforslagets § 2, nr. 32, § 3, nr. 7, og § 8, nr. 2 og 7, foreslået, at kommunen i en forsøgsperiode på to år skal indhente en vurdering af, om der kan anbefales en anden behandling, når en borger, der skal visiteres til fleksjob, i forbindelse med en afgørelse om førtidspension, eller i forbindelse med modtagelse af førtidspension eller ressourceforløbsydelse, ikke ønsker at deltage i lægebehandling.

Derfor foreslås det i § 25 c, stk. 3, nr. 1-3, at kommunen i en forsøgsperiode på to år skal anvende klinisk funktion til vurdering af, om der kan anbefales en anden behandling af borgeren, når borgeren over for kommunen oplyser, at borgeren ikke ønsker at modtage lægebehandling.

Formålet med at indhente en vurdering fra regionens kliniske funktion, er give borgeren de bedste muligheder for at bidrage til egen helbredelse ved at gøre en indsats for at finde en anden behandlingsmulighed, når den sygemeldte ikke ønsker at deltage i den behandling, som borgeren er blevet tilbudt.

I forbindelse med førtidspensions- og fleksjobreformen, er der oprettet kliniske funktioner i alle regioner. Den faglige ekspertise i den kliniske funktion vil typisk være arbejds-, samfunds-, - eller socialmedicinsk, psykiatrisk/psykologisk, neurologisk eller reumatologisk.

Kommunen skal forelægge sagen for den kliniske funktion, som kommunen har indgået en samarbejdsaftale med, jf. § 25 b, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

Anbefaler klinisk funktion en anden behandling, foregår den sundhedsfaglige behandling af borgeren som hidtil efter reglerne i sundhedslovgivningen. Det er således ikke klinisk funktion, der skal tilbyde borgeren den behandling, som klinisk funktion anbefaler.

Reglerne i § 25 e, stk. 1, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, hvorefter beskæftigelsesministeren efter forhandling med ministeren for sundhed og forebyggelse kan fastsætte regler om blandt andet pris for klinisk funktions ydelser og lægeattester, gælder også for sager, der skal forelægges klinisk funktion efter § 25 c, stk. 3.

Efter gældende regler fastsætter beskæftigelsesministeren efter forhandling med ministeren for sundhed og forebyggelse og ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold nærmere regler om krav til organiseringen og tilrettelæggelsen og indholdet i den sundhedsfaglige rådgivning, som kommunen indhenter til brug for sagsbehandlingen i sager, som skal behandles i rehabiliteringsteamet, og i sager om ressourceforløb og fleksjob.

I § 25 e, stk. 2, foreslås det, at sager, der skal forelægges klinisk funktion efter § 25 c, stk. 3, også omfattes af bestemmelsen, hvorefter beskæftigelsesministeren efter forhandling med ministeren for sundhed og forebyggelse og ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan fastsætte regler om blandt andet organiseringen og indholdet i den sundhedsfaglige rådgivning.

Der vil blandt andet blive fastsat nærmere regler vedrørende de tilfælde, hvor den kliniske funktion ikke kan pege på en anden behandlingsmulighed som følge af, at den relevante faglige ekspertise ikke er repræsenteret i klinisk funktion. I disse tilfælde sikres borgerens ret til en ekstra lægefaglig vurdering af behandlingsmulighederne ved, at klinisk funktion sørger for, at sagen vurderes af en sundhedsfaglig person med relevant faglig ekspertise.

Med bestemmelsen foreslås, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan samkøre oplysninger fra forsikrings- og pensionsselskaber m.v. - om hvilke personer, der er kunde eller medlem i det enkelte forsikrings- og pensionsselskab m.v. - med nødvendige oplysninger i det fælles datagrundlag med henblik på at kunne informere kunderne og medlemmerne om de rettigheder m.v., der er indeholdt i den enkelte pensions- eller forsikringsordnings tilbud om f.eks. adgang til hurtig diagnose eller behandlingsmuligheder under dennes eventuelle sundhedsordning. Det foreslås, at det skal være frivilligt for det enkelte forsikrings- og pensionsselskab m.v., om de ønsker at anvende denne mulighed.

Det foreslås, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering på baggrund af denne samkøring sender et brev til de af forsikrings- og pensionsselskabets m.v. medlemmer, hvor der i det fælles datagrundlag er registreret oplysninger - der i forhold til det pågældende forsikrings- og pensionsselskabs m.v. dækning - som kan indikere, at personen kan have rettigheder m.v. i sin pensions- eller forsikringsordning til f.eks. adgang til hurtig diagnose, behandlingsmuligheder eller genoptræning under forsikrings- og pensionsselskabets m.v. eventuelle sundhedsordning. De samkørte oplysninger vil alene blive anvendt til dette formål.

Med forslaget forventes flere personer at gøre brug af de rettigheder og muligheder, der er tilknyttet den enkelte persons eventuelle forsikrings- eller pensionsordning m.v. i forbindelse med f.eks. sygdom eller overgang til fleksjob eller førtidspension. Det forventes, at dette f.eks. kan bidrage at sygemeldte hurtigere kan vende tilbage til arbejde - til gavn for den sygemeldte, dennes arbejdsgiver og samfundet.

Forsikrings- og pensionsselskabet m.v. modtager ikke oplysninger om, hvilke personer, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering sender breve til.

Der er, jf. § 58 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, etableret et fælles it-baseret datagrundlag på beskæftigelsesområdet til brug for forvaltningen af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge, lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, lov om aktiv socialpolitik og den øvrige arbejdsmarkedsrettede lovgivning. Da formålet med den foreslåede samkøring ikke sker med det formål at forvalte beskæftigelseslovgivningen, er det vurderingen, at samkøringen af oplysninger bør reguleres i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, jf. den foreslåede § 63, stk. 2.

Det forudsættes, at behandlingen af oplysningen i forbindelse med samkøringen kan ske inden for persondatalovens rammer.

Det vurderes, at forslaget lever op til persondatalovens krav om saglighed og proportionalitet, idet formålet med samkøringen er at sikre at forsikrings- og pensionsselskabets m.v. kunder og medlemmer får mulighed for at gøre brug af de muligheder og rettigheder, der er tilknyttet den enkelte pensions- eller forsikringsordning – og det vurderes, at mange pensions- og forsikringskunder i dag går glip af disse muligheder. Vurderingen er endvidere begrundet i, at forsikrings- og pensionsselskaberne alene videregiver personnummer på de af kundernes/medlemmerne, der har en relevant dækning i en pensions- eller forsikringsordning.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil ved den konkrete udmøntning af forslaget være opmærksom på, at der udelukkende behandles de nødvendige oplysninger, og at de forskellige involverede alene har adgang til de oplysninger, der er nødvendige for at løfte opgaven.

Oplysninger i det fælles datagrundlag, der anvendes til samkøringen, er omfattet af §§ 6-8 og 11 i persondataloven.

Oplysninger om, hvilket forsikrings- eller pensionsselskab en person er medlem af, er en oplysning omfattet af persondatalovens § 6, mens oplysninger om personnummer er reguleret i lovens § 11.

Der er tale om en behandling af følsomme personoplysninger, da Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings samkøring omfatter personnummer fra forsikrings- og pensionsselskaber m.v. og oplysninger i det fælles datagrundlag om f.eks. sygefravær og personer på førtidspension (helbredsoplysninger er omfattet af persondatalovens § 7). Behandlingen skal derfor have hjemmel i persondatalovens § 7.

I forhold til oplysninger i det fælles datagrundlag om sygdom (sygefraværsperioder og at der eksisterer en sygedagpengesag) vurderes det, at samkøringen kan ske i medfør af persondatalovens § 7, stk. 2, nr. 4, hvorefter der kan ske behandling af personoplysninger, hvis behandlingen er nødvendig for, at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares. Bestemmelsen omhandler såvel behandling, der sker i den dataansvarliges interesse, som behandling, der sker i den registreredes interesse. Behandling af oplysninger om personer på førtidspension vil ligeledes skulle behandles efter denne bestemmelse.

Behandling af oplysninger om, at personer er godkendt til fleksjob (ansat i fleksjob eller visiteret til fleksjob, men endnu ikke ansat i et fleksjob) skal ske med hjemmel i persondatalovens § 8, idet godkendelse til fleksjob bl.a. er betinget af en varigt nedsat erhvervsevne grundet fysiske, psykiske eller sociale forhold.

Det kan efter de gældende regler i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats indberettes og behandles oplysninger om væsentlig sociale problemer (der er omfattet af persondatalovens § 8). Der vil med nærværende lovforslag ikke ske yderligere fravigelse. Det vurderes, at samkøringen af oplysninger om personer, der er godkendt til fleksjob, kan finde sted med hjemmel i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

Med den foreslåede bestemmelse vil Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kunne varetage den beskrevne opgave som et led i styrelsens myndighedsopgaver og dermed i overensstemmelse med persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 6.

Det vurderes, at forsikrings- eller pensionsselskabernes videregivelse af kundeoplysninger (personnummer) kan ske i overensstemmelse med § 117 i lov om finansiel virksomhed.

Beskæftigelsesministeren er i den gældende § 66, stk. 2, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om den i §§ 62-64 og § 68 a, stk. 8-13, § 68 b, stk. 2 og 3, nævnte indberetning og udveksling af data, den i § 65 nævnte anvendelse af fælles standarder og it-servicer og den i § 67 a nævnte datagenopretning, herunder om, hvordan offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser og andre aktører skal levere oplysninger til Beskæftigelsesministeriets it-systemer om virksomheder og personer, som er omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge, lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og den øvrige arbejdsmarkedsrettede lovgivning.

Den nærmere udmøntning foreslås fastsat i bekendtgørelsesform, jf. denne gældende bemyndigelse i § 66, stk. 2. Udkast til bekendtgørelser vil blive forelagt Datatilsynet, jf. persondatalovens § 57.

Efter de gældende regler i § 52 o i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. bidrager kommunerne til finansieringen af udgifterne til midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Bidraget udgør 70 pct. Under deltagelse i tilbud om nytteindsats og virksomhedspraktik samt ordinær uddannelse udgør bidraget dog 50 pct.

Efter lov om sygedagpenge medfinansierer kommunen ikke udgifterne til sygedagpenge i de første 4 uger for hver påbegyndt sygeperiode.

Ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygdom er en udvidelse af de situationer, hvor der gives ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Der findes således ikke lovgivning på området.

Det foreslås, at kommunerne fritages for at medfinansiere udgifterne til midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygdom. Det er forudsat ved sygedagpengereformen, at der ikke ændres på omfanget af kommunernes medfinansiering af midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Det er derfor nødvendigt med en særlig undtagelse fra medfinansieringsreglerne. Dermed opretholdes retstilstanden om, at kommunerne ikke medfinansierer udgifterne til sygedagpenge for perioden.

Der vil med udgangspunkt i de gældende hjemmelsbestemmelser blive fastsat nærmere regler om udmøntningen af bestemmelsen. Dette forudsættes at ske i overensstemmelse med de allerede administrativt fastsatte regler om opkrævning af kommunernes medfinansieringsbidrag for midlertidig arbejdsmarkedsydelse og arbejdsløshedsdagpenge i øvrigt.

Der henvises til pkt. 2.5.1.2.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter de gældende regler i § 52 p i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. finansieres udgifterne til bidrag til ATP med 1/3 til den ledige, 1/3 til arbejdsgiverne og 1/3 til arbejdsløshedskassen, når den ledige ikke er omfattet af aktivering. Bidraget finansieres med 1/3 af medlemmet og staten med 2/3, når pågældende er omfattet af aktiveringstilbud.

Det bemærkes, at ATP-bidrag til modtagere af sygedagpenge finansieres af ydelsesmodtageren med 1/3 og arbejdsgiverne med 2/3.

Ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygdom er en udvidelse af de situationer, hvor der gives ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Der findes således ikke lovgivning på området.

Det foreslås, at udgifterne til indbetaling af ATP-bidrag under de første 14 dages sygdom følger reglerne for finansiering af ATP-bidrag for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse uden for aktivering, det vil sige i de situationer, hvor kommunernes medfinansiering af udgifterne til midlertidig arbejdsmarkedsydelse er 70 eller 100 pct. Det betyder, at udgifter deles med 1/3 til den ledige, 1/3 til arbejdsgiverne og 1/3 til arbejdsløshedskassen.

Der henvises til pkt. 2.5.1.2.1.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Dagpengeperioden er 2 år (ydelsesperiode) inden for 3 år (referenceperiode).

Efter de gældende regler i § 55, stk. 3, nr. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. forbruger sammenhængende perioder på op til 6 uger, hvor medlemmet under ledighed modtager sygedagpenge, af ydelsesperioden. Det er en forudsætning, at pågældende er indplaceret i en dagpengeperiode. Perioder med sygedagpenge ud over 6 uger forbruger ikke af ydelsesperioden.

Efter lovens § 55, stk. 4, nr. 1, forlænger sammenhængende perioder med sygedagpenge ud over 6 uger referenceperioden for udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge.

I medfør af lovens §§ 52 h og 52 j, stk. 8, finder disse regler tilsvarende anvendelse for udbetaling af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Det foreslås, at perioder med arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygdom indgår i opgørelsen af de 6 uger efter begge bestemmelser. Dermed sikres, at perioder med sygdom i 6 ugers perioden – uanset om der udbetales ydelse i arbejdsløshedskassen eller via kommunen – behandles ens.

Der henvises til pkt. 2.5.1.2.1.1.i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter de gældende regler i § 57, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge kun finde sted, hvis den ledige er tilmeldt som arbejdssøgende hos jobcenteret. Tilmeldingen skal ske, når ledigheden indtræder, og den ledige skal løbende bekræfte sin tilmelding som arbejdssøgende og opretholde kontakten til jobcenteret i hele ledighedsperioden.

Efter gældende regler i lovens § 62, stk. 1, kan der kun udbetales arbejdsløshedsdagpenge til et medlem, som står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det er en betingelse for at være til rådighed, at medlemmet er aktivt arbejdssøgende, kan og vil overtage arbejde med dags varsel, kan og vil deltage i kontaktforløb, herunder i samtaler og tilbud mv., og giver jobcenteret de oplysninger, som er nødvendige for, at medlemmet kan henvises til arbejde og gives tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter den gældende § 62, stk. 2, nr. 1, i loven kan der ikke udbetales arbejdsløshedsdagpenge til et medlem, som er sygt eller i øvrigt ude af stand til at påtage sig arbejde af normalt omfang.

De nærmere regler om rådighed er fastsat i bekendtgørelse om rådighed.

I medfør af lovens § 52 h, finder disse regler tilsvarende anvendelse for udbetaling af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Som noget nyt foreslås det, at der kan udbetales arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse til et medlem under de første 14 dages sygdom. Ved dage forstås kalenderdage. Sygemeldes medlemmet således en onsdag i uge 1, har pågældende ret til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse frem til og med tirsdag i uge 3.

Det foreslås, at medlemmet forud for sygdommen skal være tilmeldt som jobsøgende hos jobcenteret. Det foreslås videre, at medlemmet skal have meldt sig syg hos arbejdsløshedskassen på første sygedag. Der henvises til bemærkninger til lovforslagets § 5, nr. 9 og 12, om fastsættelse af nærmere regler af konsekvenserne af manglende sygemelding på første sygedag.

Det foreslås også, at det er en betingelse for udbetaling, at medlemmet ville være berettiget til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse, hvis medlemmet ikke var sygt. Det betyder bl.a., at medlemmet – hvis pågældende ikke var syg – både kunne og ville stå til rådighed for arbejdsmarkedet, herunder kunne og ville overtage arbejde med dags varsel og deltage i kontaktforløbet, tilbud mv.

Det foreslås endvidere, at retten til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygdom betinges af, at pågældende ikke arbejder på nedsat tid (fuldt ledige). Det betyder, at ledige, som modtager supplerende dagpenge eller supplerende midlertidig arbejdsmarkedsydelse, ikke kan modtage disse ydelser under de første 14 dages sygdom.

Supplerende dagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse dækker grundlæggende over to situationer:

1) Løbende udbetaling af ydelse kombineret med arbejde på nedsat tid. Det vil sige løbende udbetaling af ydelse kombineret med arbejde på (fast) nedsat tid eller med et varierende ugentligt timetal.

2) Start og ophør med arbejde i en uge, hvor der på de enkelte dage enten er fuld (eller delvist) beskæftigelse, eller på de enkelte dage er fuld ledighed.

Særligt situation 1 er problematisk i forhold til de nye regler om arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under sygdom.

Det skyldes, at ledige, der modtager supplerende dagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse i forbindelse med sygdom, ikke nødvendigvis vil have kendskab til, i hvilket omfang de har ret til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under sygdom på grund af ukendskab til de ansættelsesretlige regler om løn under sygdom eller reglerne om sygedagpenge under sygdom.

Dette og sammenhængen mellem reglerne om supplerende dagpenge/midlertidig arbejdsmarkedsydelse og reglerne om ret til sygedagpenge åbner mulighed for, at det enkelte medlem uforvarende kan blive bragt i en situation, hvor dagpengene/midlertidig arbejdsmarkedsydelse udbetales uberettiget.

Problemstillingen er generel, men er særlig relevant i de situationer, hvor der kan være tvivl om, hvorvidt en person på supplerende dagpenge/midlertidig arbejdsmarkedsydelse i forbindelse med sygdom har ret til løn under sygdom efter de ansættelsesretlige regler eller har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren.

I de situationer, hvor personen ikke har ret til løn under sygdom eller sygedagpenge fra arbejdsgiveren, er der efter gældende regler ret til sygedagpenge fra kommunen. Kommunen foretager i den forbindelse en vurdering af, om det er korrekt, at pågældende ikke har ret til løn under sygdom eller ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren. Herved sikres, at der ikke uberettiget udbetales sygedagpenge.

Kontrolproblemet vil være vanskeligt at håndtere i disse situationer, hvis pågældende skal have ret til supplerende arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygdom, og der vil fortsat være risiko for, at den ledige uforvarende bringes i den ovenfor nævnte situation.

Det foreslås derfor, at retten til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygdom kun gives til personer, der ikke arbejder på nedsat tid (fuldt ledige) på tidspunktet, hvor de bliver syge.

Personer som bliver syge, mens de er i beskæftigelse, har ikke ret til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygdom. De får i stedet sygedagpenge som lønmodtagere.

Det betyder, at der ikke er ret til supplerende dagpenge eller supplerende midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygdom for personer omfattet af situation 1, jf. ovenfor. Disse personer vil som efter gældende regler modtage sygedagpenge beregnet på både beskæftigelsen og de ledige timer (de supplerende dagpenge), og får derfor – som i dag - et ydelsesskift.

Personer omfattet af situation 2, som er fuldt ledige, når de bliver syge, vil i forbindelse med sygdom have ret til arbejdsløshedsdagpenge under de første 14 dages sygdom. Hvis de er i beskæftigelse, når de bliver syge, kan de ikke modtage arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Disse personer vil som efter gældende regler modtage sygedagpenge beregnet på både beskæftigelsen og evt. ledige timer (med supplerende dagpenge), får derfor – som i dag - et ydelsesskift.

Det foreslås endelig, at medlemmet i perioden, hvor der kan udbetales arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under sygdom, ikke skal være tilmeldt jobcenteret, være aktivt arbejdssøgende eller stå til rådighed for arbejde eller en aktiv indsats. Det foreslås desuden, at ydelsen udbetales for hele dage.

Der henvises til bemærkninger til lovforslagets § 5, nr. 9 og 12, om fastsættelse af nærmere regler om bl.a. rådighed, sygemelding på første sygedag og om afgrænsning af arbejde på nedsat tid.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.1.2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget til § 5, nr. 7.

Efter de gældende regler i § 62, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler for anvendelse af bestemmelserne i lovens § 62, stk. 1 og 2. Der kan herunder fastsættes nærmere bestemmelser om

– de betingelser, et medlem skal opfylde for at kunne anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet,

– medlemmets kontakt med arbejdsløshedskassen, jobcenteret og andre aktører i forbindelse med den aktive beskæftigelsespolitik samt

– tab af dagpengeret som følge af manglende rådighed og generhvervelse af dagpengeret.

De nærmere regler er fastsat i bekendtgørelse om rådighed.

Efter disse regler er det bl.a. en betingelse for ret til arbejdsløshedsdagpenge, at et medlem har bopæl og ophold i Danmark, medmindre medlemmet som følge af forordning (EF) 883/04 eller forordning (EØS) nr. 1408/71, har ret til arbejdsløshedsdagpenge under arbejdssøgning i et andet EØS-land. Kravet om ophold i Danmark fraviges endvidere, hvis medlemmet i forbindelse med arbejdssøgning i et andet land, skal til ansættelsessamtale hos en arbejdsgiver i det andet land, og medlemmet inden afrejsen godtgør overfor a-kassen at have en aftale med arbejdsgiveren om ansættelsessamtale i det andet land, og medlemmet kommer tilbage til Danmark inden for 5 dage. Medlemmet skal give meddelelse om opholdes varighed til jobcenteret og a-kassen før rejsen.

I medfør af lovens § 52 h, finder disse regler tilsvarende anvendelse for udbetaling af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Som følge af forslaget til § 5, nr. 7, om, at der kan udbetales arbejdsløshedsdagpenge til et medlem under de første 14 dages sygdom, foreslås det, at beskæftigelsesministeren får hjemmel til også at fastsætte nærmere regler herom.

Det foreslås videre, at der herunder kan fastsættes nærmere bestemmelser om de dagpengemæssige konsekvenser af medlemmets manglende sygemelding på første sygedag og i hvilke tilfælde, dette ikke skal have dagpengemæssige konsekvenser, og om registreringer i forbindelse med sygemeldingen.

Tilsvarende vil gældende for udbetaling af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Med hjemmel i bemyndigelsen vil der administrativt blive fastsat nærmere regler om betingelserne for at få arbejdsløshedsdagpenge og dermed tillige om midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygdom. Det foreslås, at der bl.a. kan fastsættes nærmere regler om, at kravet om bopæl og ophold i Danmark kan fraviges i særlige tilfælde, hvor et medlem efter reglerne retmæssigt er i udlandet f.eks. i forbindelse med ferie med feriegodtgørelse eller er en ansættelsessamtale i udlandet, men hvor medlemmet ikke kan vende tilbage til Danmark i overensstemmelse med reglerne, fordi medlemmet bliver syg, og sygdommen forhindre hjemrejsen. Der skal foreligge dokumentation for, at sygdommen har forhindret hjemrejsen, og medlemmet skal vende tilbage til Danmark, så snart der er mulighed for dette. Det foreslås videre, at kravet om bopæl og ophold i Danmark kan fraviges i tilfælde, hvor der er dokumentation for, at medlemmet har brug for nødvendig lægebehandling, som medlemmet ikke kan få her i landet.

Det foreslås videre, at der fastsættes regler om, at et sygt medlem ikke kan få arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under sygdom, før pågældende har sygemeldt sig til a-kassen, medmindre der foreligger en fyldestgørende begrundelse for den manglende sygemelding. En fyldestgørende begrundelse kan f.eks. være, at pågældende på grund af hospitalsindlæggelse ikke har kunnet sygemelde sig tidligere.

Som følge af betingelsen om, at der ikke kan udbetales arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygdom, hvis pågældende arbejder på nedsat tid, jf. forslagets § 5, nr. 7, foreslås det, at der fastsætte nærmere regler om afgrænsningen af arbejde på nedsat tid særligt i forhold til personer, som er ansat fra dag til dag - vikarer og andre løsarbejdere. Afgrænsningen er afgørende for i hvilke situationer, arbejdsløshedskassen skal udbetale arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygdom.

Der henvises til pkt. 2.5.1.2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget til § 5, nr. 12.

Den foreslåede henvisning til § 74 a, stk. 1, nr. 11, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.er en ændring af teknisk karakter som sker som konsekvens af ændringen i lovens § 74 a i lov nr. 1610 af 26. december 2013, hvor der som nye stykker blev indsat stk. 11-13.

Henvisningen til lovens § 74 a, stk. 14, i § 74 a, stk. 1, nr. 4, er en konsekvens af den foreslåede ændring i forslagets nr. § 5, nr. 14, hvorefter et medlem, der modtager arbejdsløshedsdagpenge under de første 14 dages sygdom, jf. lovens § 62, stk. 3, ikke anses for at opfylde betingelsen i lovens § 74 a, stk. 1, nr. 4.

Der henvises til pkt. 2.5.2.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

En af betingelserne for ret til efterløn er, at medlemmet vil kunne opfylde betingelserne for ret til arbejdsløshedsdagpenge ved ledighed. Medlemmet skal herunder kunne anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Efter forslaget i § 5, nr. 7, får en ledig dagpengemodtager udbetalt arbejdsløshedsdagpenge under de første 14 dages sygdom i stedet for sygedagpenge. I den forbindelse undtages medlemmet fra kravet om rådighed, jf. forslaget til § 62, stk. 3. Dette betyder umiddelbart, at en dagpengemodtager, som er sygemeldt, ville kunne gå på efterløn eller få udstedt et efterlønsbevis under sygdom. Det tilsvarende vil kunne gøre sig gældende for et medlem, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Det har imidlertid ikke været hensigten, at der med forslaget i § 5, nr. 7, skulle ændres i betingelserne for ret til efterløn.

Det foreslås i stk. 14, at et medlem ikke kan anses for at opfylde betingelsen for ret til arbejdsløshedsdagpenge i en periode, hvor medlemmet modtager eller kan modtage arbejdsløshedsdagpenge efter forslaget til § 62, stk. 3.

Da retten til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse ligger i umiddelbar forlængelse af dagpengeretten, og ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse i relation til muligheden for at få udstedt et efterlønsbevis eller overgå til efterløn sidestilles med ret til arbejdsløshedsdagpenge, foreslås det også, at et medlem, der modtager eller kan modtage midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygdom, ikke kan gå på efterløn eller få udstedt et efterlønsbevis i den periode, hvor medlemmet er undtaget fra rådighedsforpligtelsen, jf. lovens § 52 h og den foreslåede § 62, stk. 3.

Medlemmet skal således være raskmeldt for at kunne få udstedt et efterlønsbevis eller overgå til efterløn.

Der henvises til pkt. 2.5.2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Den foreslåede henvisning er en konsekvens af den foreslåede undtagelse til lovens § 62, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvorefter der kan udbetales arbejdsløshedsdagpenge under de første 14 dages sygdom, når de angivne betingelser er opfyldt.

Der henvises til pkt. 2.5.2.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter forslaget i § 5, nr. 7, får en ledig dagpengemodtager udbetalt arbejdsløshedsdagpenge under de første 14 dages sygdom i stedet for sygedagpenge. Forslaget indebærer umiddelbart, at der kan ske fradrag i løntimerne til den skattefri præmie for timer med arbejdsløshedsdagpenge, som udbetales under de første 14 dages sygdom.

Såfremt perioden med arbejdsløshedsdagpenge under sygdom skal fradrages i antallet af løntimer til den skattefri præmie, kan det betyde, at der er medlemmer, som mister retten til en skattefri præmie, som de efter de gældende regler ville være berettiget til. Det vil være tilfældet, hvor medlemmet lige har løntimer nok til en (yderligere) skattefri præmieportion.

Det har med forslaget om, at et ledigt medlem får udbetalt arbejdsløshedsdagpenge under de første 14 dages sygdom, ikke været hensigten, at der skal ændres i betingelserne for optjening af skattefri præmie.

Eksempel på gældende retstilstand, hvor sygedagpenge ikke fradrages:

Medlemmet har i optjeningsperioden modtaget arbejdsløshedsdagpenge og efterløn i 4.314 timer og har haft lønarbejde i 1.450 timer (i alt 5.764 timer). Medlemmet har i perioden med arbejdsløshedsdagpenge haft 4 sygedage (29,6 timer), hvor der er udbetalt sygedagpenge.

Sygedagpenge medfører ikke fradrag i løntimerne til den skattefri præmie (de i alt 5.772 løntimer). Medlemmet får således skattefri præmie i forhold til det antal løntimer, som medlemmet har fået indberettet. Det svarer til 3 skattefri præmieportioner 3 x 481 = 1.443 timer.

Eksempel på manglende konsekvensændring af § 74 m (arbejdsløshedsdagpenge under sygdom fradrages):

Medlemmet har i optjeningsperioden modtaget arbejdsløshedsdagpenge og efterløn i sammenlagt 4.314 timer og har haft lønarbejde i 1.450 timer (i alt 5.764 timer). Medlemmet har derudover i perioden med arbejdsløshedsdagpenge haft 4 sygedage (29,6 timer), hvor der er udbetalt arbejdsløshedsdagpenge. Der sker fradrag i løntimerne til skattefri præmie 5.772 – (4.314+29,6 afrundet til 30) = 1.428 ”rest plads til lønarbejde”. Medlemmet har løntimer til 3 skattefri præmieportioner 3x481 løntimer (1.443 timer), men får kun udbetalt 2 skattefri præmieportioner. Det skyldes, at medlemmet efter fradraget af timer med arbejdsløshedsdagpenge og arbejdsløshedsdagpenge under sygdom kun kan medregne 1.428 løntimer til den skattefri præmie (2x481 timer + 466 timer).

Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse i lovens § 74 m, stk. 13, om, at perioder, hvor et medlem modtager arbejdsløshedsdagpenge under sygdom, ikke medfører fradrag i antallet af løntimer til den skattefri præmie.

Forslaget indebærer, at medlemmer, der modtager arbejdsløshedsdagpenge under sygdom, som indeholdt i dette lovforslag, får samme betingelser for optjening af timer til den skattefri præmie som efter de gældende regler, jf. det første eksempel.

Efter de gældende regler i § 82 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. bidrager kommunerne til finansieringen af udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge. Bidraget udgør 70 pct. Under deltagelse i tilbud om vejledning og opkvalificering i form af ordinær uddannelse og virksomhedspraktik udgør bidraget dog 50 pct. Kommunen medfinansierer ikke udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge for de første 4 uger, hvori der er udbetalt dagpenge.

Efter lov om sygedagpenge medfinansierer kommunen ikke udgifterne til sygedagpenge i de første 4 uger for hver påbegyndt sygeperiode.

Ret til arbejdsløshedsdagpenge under de første 14 dages sygdom er en udvidelse af de situationer, hvor der gives ret til arbejdsløshedsdagpenge. Der findes således ikke lovgivning på området.

Det foreslås, at kommunerne fritages for at medfinansiere udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge under de første 14 dages sygdom. Det er forudsat ved sygedagpengereformen, at der ikke ændres på omfanget af kommunernes medfinansiering af arbejdsløshedsdagpenge. Det er derfor nødvendigt med en særlig undtagelse fra medfinansieringsreglerne. Dermed opretholdes retstilstanden om, at kommunerne ikke medfinansierer udgifterne til sygedagpenge for perioden.

Det bemærkes, at kommunens pligt til at medfinansiere udgifterne til almindelige arbejdsløshedsdagpenge efter forslaget kan indtræde på et tidligere tidspunkt end efter gældende regler. Det skyldes en kombination af udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge under de første 14 dages sygdom og almindelige arbejdsløshedsdagpenge inden for de første 6 uger. Hvis der først udbetales almindelige arbejdsløshedsdagpenge i 2 uger efterfulgt af 14 dages arbejdsløshedsdagpenge under sygdom, som igen efterfølges af 14 dage med almindelige dagpenge, vil kommunens medfinansiering indtræde efter 4 uger, hvorimod den efter gældende regler først vil indtræde efter 6 uger (2 x 2 ugers arbejdsløshedsdagpenge – uden medfinansiering - og 2 ugers sygedagpenge – uden medfinansiering).

Der vil med udgangspunkt i de gældende hjemmelsbestemmelser blive fastsat nærmere regler om udmøntningen af bestemmelsen. Dette forudsættes at ske i overensstemmelse med de allerede administrativt fastsatte regler om opkrævning af kommunernes medfinansieringsbidrag for midlertidig arbejdsmarkedsydelse og arbejdsløshedsdagpenge i øvrigt.

Der henvises til pkt. 2.5.1.2.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter de gældende regler i § 84 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. skal arbejdsgiverne under visse betingelse betale dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag (G-dage) i forbindelse med afskedigelse, hjemsendelse mv. Arbejdsgiverne er dog fritaget herfor, hvis der modtages sygedagpenge i tilslutning til arbejdsophøret.

Det foreslås, at arbejdsgiverne fritages for betaling af dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag (G-dage), hvis den afskedigede er syg på disse dage. Dermed opretholdes retstilstanden for arbejdsgivernes fritagelse for betaling af G-dage ved modtagelse af sygedagpenge.

Der henvises til pkt. 2.5.1.2.1.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter de gældende regler i § 85 c i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. finansieres udgifterne til bidrag til ATP med 1/3 til den ledige, 1/3 til arbejdsgiverne og 1/3 til arbejdsløshedskassen, når den ledige ikke er omfattet af aktivering. Bidraget finansieres med 1/3 af medlemmet og staten med 2/3, når pågældende er omfattet af aktiveringstilbud.

Det bemærkes, at ATP-bidrag til modtagere af sygedagpenge finansieres af ydelsesmodtageren med 1/3 og arbejdsgiverne med 2/3.

Ret til arbejdsløshedsdagpenge under de første 14 dages sygdom er en udvidelse af de situationer, hvor der gives ret til arbejdsløshedsdagpenge. Der findes således ikke lovgivning på området.

Det foreslås, at udgifterne til indbetaling af ATP-bidrag under de første 14 dages sygdom følger reglerne for finansiering af ATP-bidrag for dagpengemodtagere uden for aktivering, det vil sige i de situationer, hvor kommunernes medfinansiering af udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge er 70 eller 100 pct., samt de tilfælde, hvor kommunen de første 4 uger efter indplaceringen i en dagpengeperiode er fritaget for medfinansiering. Det betyder, at udgifter deles med 1/3 til den ledige, 1/3 til arbejdsgiverne og 1/3 til arbejdsløshedskassen.

Der henvises til pkt. 2.5.1.2.1.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

I § 2 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension opregnes personkredsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension for modtagere af forskellige offentlige ydelser, f.eks. modtagere af arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, ledighedsydelse, kontanthjælp m.v.

Det foreslås, at personkredsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension efter lovens § 2 a udvides til også at omfatte modtagere af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb efter § 69 j i lov om aktiv socialpolitik.

Dette er en følge af forslaget til § 69 j, som affattet ved § 3, nr. 2, om, at personer, der har ret til et jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har ret til ressourceforløbsydelse.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslagets § 3, nr. 4.

Efter § 43 c, stk. 1, er der hjemmel til, at FerieKonto kan videregive oplysninger om ferie til arbejdsløshedskasser, Udbetaling Danmark samt kommunale og statslige myndigheder til brug for kontrol med, at der ikke sker uberettiget udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp m.v.

Som nævnt i de almindelige bemærkninger til afsnit 2.4.5.2. foreslås det, at FerieKontos hjemmel til at videregive oplysninger udvides, så der bliver hjemmel til også at videregive oplysninger om ferie til brug for offentlige myndigheders og arbejdsløshedskassers administration. Det vil således blandt andet ved kommunernes administration af sygedagpengelovens beskæftigelseskrav og beregningsgrundlag være muligt at indhente oplysninger i FerieKonto til dette formål. Direktørens adgang til at fastsætte regler om videregivelse af oplysninger om ferie efter lovens § 43 c, stk. 2, udvides tilsvarende.

Det forventes, at en webservice til videregivelse af oplysninger om ferie for de arbejdsgivere, der anvender FerieKonto, kan tages i brug den 1. januar 2015. For de arbejdsgivere, der ikke anvender FerieKonto, vil oplysninger om ferie, der er afholdt efter 1. maj 2015 indgå i webservicen. For disse arbejdsgivere gælder, at FerieKonto videregiver oplysninger om ferie i det omfang, oplysningerne er registreret.

Behandling af oplysninger fra FerieKonto forudsættes at kunne ske med hjemmel i persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 6.

Det foreslås i § 43 c, stk. 3, at den hjemmel, som direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har til at fastsætte regler om arbejdsløshedskassernes, Udbetaling Danmarks og kommunernes betaling for adgangen til oplysninger fra FerieKonto, udvides til også at omfatte FerieKontos udviklingsomkostninger til it-systemer, der kan videregive oplysninger om feriegodtgørelse. Der henvises til bemærkningerne til afsnit 2.4.5.2.

Efter den gældende bestemmelse i § 18, stk. 1, i lov om social pension træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om, at sagen overgår til behandling efter reglerne om førtidspension, når det er dokumenteret eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at den pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres ved deltagelse i ressourceforløb eller aktiverings-, revaliderings-, behandlingsmæssige eller andre foranstaltninger.

Med forslaget til ændringer i lov om sygedagpenge indføres der med forslaget til § 1, nr. 23, mulighed for, at sygemeldte, der ikke er omfattet af gældende forlængelsesregler samt ændringsforslagene i forslaget til § 1, nr. 26-29, efter 22 uger overgår til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. Efter forslaget til § 1, nr. 30, vil sygemeldte, der har været forlænget efter en eller flere af forlængelsesmulighederne, ved fortsat sygdom, ligeledes få ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.

Indholdet i jobafklaringsforløbet tager udgangspunkt i det ressourceforløb, der er etableret som følge af førtidspensions- og fleksjobreformen. Efter deltagelse i et jobafklaringsforløb, må det derfor antages, at nogle personer vil være så udredte i forhold til vurdering af arbejdsevnen – herunder de manglende muligheder for at udvikle denne - at der ikke er behov for at opretholde kravet om deltagelse i et ressourceforløb forud for tilkendelse af førtidspension.

Deltagelse i et jobafklaringsforløb, vil i sådanne tilfælde kunne sidestilles med deltagelse i et ressourceforløb i relation til reglerne om førtidspension.

Som konsekvens deraf, foreslås det, at jobafklaringsforløb medtages i opregningen i § 18, stk. 1, af de foranstaltninger, der forudsættes afprøvet, inden sagen kan overgå til behandling efter reglerne om førtidspension.

Som konsekvens af forslaget om i en forsøgsperiode at indføre mulighed for at afslå lægebehandling uden konsekvenser for retten til førtidspension, jf. lovforslagets § 8, nr. 2, foreslås der indsat en henvisning til denne bestemmelse i forlængelse af henvisningen til § 17, stk. 2 og 3, i lov om social pension, som ligeledes er modifikationer til hovedreglen i samme lovs § 18, stk. 1, om betingelserne for tilkendelse af førtidspension.

Efter gældende regler i § 18, stk. 1, i lov om social pension, er det som hovedregel en forudsætning for påbegyndelse af en sag om førtidspension, at alle relevante muligheder for at forbedre arbejdsevnen har været afprøvet i praksis, og at der foreligger dokumentation for, at arbejdsevnen ikke varigt kan forbedres.

Det indebærer, at kommunalbestyrelsen som led i at træffe afgørelse om tilkendelse af førtidspension kan stille krav om, at den pågældende deltager i nødvendig lægebehandling.

Kravet om deltagelse i ordineret lægebehandling kan medføre, at personer, der ikke ønsker at deltage i behandling, kan føle sig tvunget til at tage imod behandlingen for ikke at miste muligheden for at få tilkendt førtidspension.

Med den foreslåede affattelse af § 18 a, stk. 1, i lov om social pension foreslås det, at kommunalbestyrelsen i en forsøgsperiode på to år skal indhente en vurdering af, om der kan anbefales en anden behandling, når den pågældende ikke ønsker at deltage i lægebehandling, som vurderes, at kunne forbedre den pågældendes arbejdsevne. Kommunalbestyrelsen skal anmode klinisk funktion om at foretage vurderingen, jf. forslaget til affattelse af §§ 25 b og 25 c, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

Med forslaget får borgeren ret til en ekstra lægefaglig vurdering af, om der findes en anden behandlingsmulighed.

Det er alene lægebehandling i snæver forstand, der er omfattet af forsøget. Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.3.3.

Der er tale om en specialbestemmelse, som indebærer en fravigelse af retssikkerhedslovens § 11 b, jf. § 11, stk. 1, hvorefter den kompetente myndighed kan behandle en sag på det foreliggende grundlag, hvis en person, der ansøger om hjælp, ikke ønsker at medvirke til oplysning af sin sag, herunder afslår at lade sig undersøge hos læge eller indlægge til behandling. Efter de gældende regler kan kommunen således give afslag på f.eks. at påbegynde en sag om førtidspension, hvis der findes uprøvede behandlingsmuligheder, som ikke indebærer fare for liv eller førlighed.

Efter forslaget til § 18 a, stk. 2, kan det i forsøgsperioden ikke tillægges betydning for borgerens sag om førtidspension, at borgeren afviser at deltage i lægebehandling, herunder den lægebehandling, som klinisk funktion anbefaler.

Kommunen vil således i helt særlige tilfælde kunne tilkende førtidspension, selvom der foreligger et behandlingsforslag, som ikke er afprøvet, fordi borgeren ikke ønsker at deltage i lægebehandlingen. Det er i den sammenhæng afgørende, at der ikke i øvrigt foreligger andre muligheder for at udvikle arbejdsevnen, og at arbejdsevnen – uden den gennemførte behandling – må anses for at være varigt nedsat i et sådant omfang, at der kan tilkendes førtidspension. Det bemærkes i øvrigt, at kommunen efter gældende regler ikke må kræve gennemførelse af behandling, som indebærer risiko for liv eller førlighed.

Det er en forudsætning for, at kommunalbestyrelsen kan se bort fra, at personen ikke ønsker at deltage i lægebehandling, at sagen har været forelagt klinisk funktion til vurdering af, om der kan peges på andre behandlingsmuligheder.

Som konsekvens deraf foreslås det i § 18 a, stk. 3, at kommunen træffer afgørelse i sagen efter hovedreglen i § 18 i lov om social pension, hvis personen afslår at deltage i lægebehandling, og den pågældende heller ikke ønsker at medvirke til, at sagen forelægges klinisk funktion.

Lovforslaget medfører, at der indføres en tilsvarende bestemmelse i bl.a. reglerne om fleksjob og sygedagpenge.

Forsøget skal evalueres inden udløbet af forsøgsperioden med henblik på en vurdering af, om ændringen af lovgivningen skal gøres permanent.

Der henvises i øvrigt til de generelle bemærkninger i pkt. 2.3.3. og bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 20-21, og § 4, nr. 14.

Efter de gældende regler i §§ 18 og 19 i lov om social pension, skal borgeren som udgangspunkt have gennemgået et ressourceforløb, før der kan tilkendes førtidspension.

Det foreslås i § 19, stk. 1, nr. 2, at indføje ”jobafklaringsforløb”, da dette forløb i relation til reglerne om førtidspension under visse betingelser, kan sidestilles med deltagelse i ressourceforløb. Der henvises til bemærkningerne oven for til § 8, nr. 1.

Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om førtidspension på baggrund af et eller flere gennemførte jobafklaringsforløb, hvis det vurderes, at der ikke er behov for yderligere udredning af borgerens arbejdsevne. Kommunalbestyrelsen er dog ikke afskåret fra at tilkende ressourceforløb efter et gennemført jobafklaringsforløb, hvis der vurderes at være behov for yderligere udredning og afklaring.

I bestemmelserne i § 29, stk. 5, og 32 a, stk. 3 og 4, i lov om social pension opregnes en række forsørgelsesydelser, som indgår i forbindelse med beregningen af pensionstillæg til samlevende eller gifte folkepensionister, og en række forsørgelsesydelser, der skal medføre fradrag i førtidspensionen, hvis ydelsen er udbetalt for en periode, hvor der sker efterbetaling af førtidspension.

Det foreslås, at opregningen af relevante forsørgelsesydelser opdateres og konsekvensrettes som følge af at overgangsydelsesordningen er udfaset, og der i forbindelse med førtidspensions- og fleksjobreformen og kontanthjælpsreformen er indført nye ydelser - ressourceforløbsydelse og uddannelseshjælp - som rettelig bør fremgå af opregningen.

Med forslaget opdateres og konsekvensrettes bestemmelserne.

Efter gældende regler i § 43 a, stk. 2, i lov om social pension, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om at inddrage retten til udbetaling af førtidspension, hvis pensionisten ikke vil medvirke til undersøgelser og behandling, der må antages varigt at kunne forbedre arbejdsevnen væsentligt.

Det foreslås, at bestemmelsen i § 43 a, stk. 2, ikke finder anvendelse i de tilfælde, hvor der er tilkendt førtidspension i medfør af forsøgsbestemmelsen i forslaget til § 8 nr. 2 (§ 18 a). Der foreslås derfor indsat en modifikation til bestemmelsen i § 43 a, stk. 2, gennem en henvisning til forslaget til §§ 43 b og 43 c.

Med henblik på at skabe parallelitet til den foreslåede forsøgsbestemmelse i § 18 a i lov om social pension, jf. forslagets § 8, nr. 2, foreslås det i § 43 b, at allerede tilkendt førtidspension i en forsøgsperiode på to år ikke kan inddrages med henvisning til, at pensionisten ikke vil medvirke til lægebehandling. Det gælder både førtidspension tilkendt før og i forsøgsperioden.

Efter forsøgsperiodens udløb, vil førtidspension, der er tilkendt med henvisning til forsøgsbestemmelsen, ikke kunne inddrages efter § 43 a, stk. 2, fordi pensionisten fortsat siger nej til den lægebehandling, som der blev set bort fra ved tilkendelsen.

Formålet med forslaget til indsættelse af § 43 c, er at sikre, at personer, der i forsøgsperioden måtte blive tilkendt førtidspension efter at have afslået lægebehandling i medfør af forslaget til affattelse af forsøgsbestemmelsen i § 18 a, i lov m social pension, ikke efterfølgende skal miste deres forsørgelse efter § 43 a, stk. 2, i lov om social pension, hvis de fortsat siger nej til den lægebehandling, som de sagde nej til ved tilkendelsen.

Der henvises til bemærkningerne til forslaget til § 8, nr. 2 (§ 18 a)

Der er tale om en specialbestemmelse, som indebærer en fravigelse af retssikkerhedslovens § 11 b, jf. § 11, hvorefter den kompetente myndighed kan behandle en sag på det foreliggende grundlag, hvis en person, ikke ønsker at medvirke til oplysning af sin sag, herunder afslår at deltage i lægebehandling.

Det foreslås, at den nye målgruppe i § 2, nr. 14, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. de foreslåede ændringer i lovforslagets § 2, nr. 4, dvs. modtagere af ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik, som er berettigede til et jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tillige omfattes af lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. Dette indebærer, at kommunerne afholder udgifterne til uddannelse af personer i den nye målgruppe, der som led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats deltager i uddannelse på uddannelsesinstitutioner m.fl., som i henhold til Undervisningsministeriets regler ellers ville være berettiget til at modtage tilskud eller bevilling fra Undervisningsministeriet.

Tilføjelsen af den nye målgruppe sker ved, at de eksisterende bestemmelser i § 1, stk. 2, nr. 5-7, ophæves, og der indsættes et nyt nummer omfattende den nye målgruppe og de allerede omfattede grupper, for hvem der i øvrigt ikke sker ændringer. Lovteksten forenkles endvidere ved, at overflø-dig gengivelse af formuleringer fra lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om de allerede omfattede målgrupper udgår.

Det foreslås, at bemyndigelsen i lovens § 7 b, stk. 1, for vedkommende minister til at beslutte, at loven også gælder for uddannelsesaktiviteter på vedkommende ministers område, udvides til at om-fatte den nye målgruppe, jf. bemærkningerne til § 9, nr. 1.

Det foreslås endvidere, at bestemmelsen justeres, således at den kommer til at omfatte samtlige grupper, der allerede er omfattet af lovens § 1, stk. 2. Herved bringes den eksisterende hjemmel i overensstemmelse med lovens samlede målgruppe.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede ændring i § 3 i lov om et indkomstregister.

Det foreslås, at der indføjes et nyt nummer i § 3, stk. 1, i lov om et indkomstregister. Af dette fremgår det, at oplysninger om udbetalte sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, udbetalte barselsdagpenge efter barselloven og udbetalte arbejdsløshedsdagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., skal indberettes til indkomstregistret, i det omfang beskæftigelsesministeren har fastsat regler herom. Regler herom kan fastsættes i medfør af det foreslåede nye stk. 4, i sygedagpengelovens § 32. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 41, og til afsnit 2.4.3.2 i de almindelige bemærkninger.

Den kommunale budgetgaranti efter § 14 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommunerne indebærer, at kommunerne under ét kompenseres for udviklingen i de kommunale udgifter på visse områder, herunder kontanthjælp, revalidering, ledighedsydelse og førtidspension samt kommunernes driftsudgifter til aktivering af f.eks. modtagere af kontanthjælp og ressourceforløbsydelse. Kompensationen sker via en regulering af bloktilskuddet. Den foreslåede ændring indebærer, dels at kommunernes nettoudgifter til ydelse og indsats for modtagere af ressourceforløbsydelse, der er i jobafklaringsforløb, kan kompenseres via den kommunale budgetgarantiordning på tilsvarende måde, som kommunernes nettoudgifter til ydelse og indsats for øvrige modtagere af ressourceforløbsydelse kompenseres efter gældende regler, og dels at kommunernes nettoudgifter til driftsudgifter til sygedagpengemodtagere ændres til alene at omfatte de modtagere af sygedagpenge, som er visiteret til kategori 2 eller 3, jf. sygedagpengelovens § 12.