Skriftlig fremsættelse af lovforslag nr. 2006/1 SF. L 166 af 28. februar 2007

Skriftlig fremsættelse (28. februar 2007)

Justitsministeren (Lene Espersen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om forældelse af fordringer m.v. (Ændringer som følge af en ny lov om forældelse af fordringer, ophævelse af købelovens reklamationsfrister ved visse køb m.v.).

(Lovforslag nr. L 166).

Hovedformålet med lovforslaget er at gennemføre de ændringer af forældelsesregler mv. i anden lovgivning, som det samtidig fremsatte forslag til lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven) (L 165) giver anledning til.

Ved forslaget til ny forældelseslov, der skal erstatte de gældende forældelsesregler i Danske Lov 5-4-14 fra 1683 og i lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse af visse fordringer, foreslås som lovgivningens almindelige ordning indført en forældelsesfrist på 3 år, der suspenderes ved utilregnelig uvidenhed om fordringen eller skyldneren, kombineret med en absolut forældelsesfrist på 10 år.

Lovforslaget indeholder bl.a. ændringer af forsikringsaftalelovens forældelsesregler. Dette forslag bygger på et lovudkast fra Justitsministeriets udvalg om revision af forsikringsaftaleloven, jf. betænkning nr. 1423/2002 om forsikringsaftaleloven, idet der dog er foretaget de nødvendige tilpasninger til den foreslåede nye forældelseslov. Forslaget indebærer en forbedring af forsikringstageres retsstilling, idet der bl.a. vil være tale om en forlængelse af forældelsesfristerne ved krav i anledning af forsikringsaftaler, og idet forældelsen af sådanne krav forslås afbrudt allerede ved anmeldelse af kravet til forsikringsselskabet.

Endvidere indeholder lovforslaget en ændring af retsplejeloven, som indebærer, at der i tilfælde, hvor der er afgivet en insolvenserklæring, kan gennemføres udlægsforretning med henblik på at afbryde forældelsen, uden at fordringshaveren behøver at give møde i fogedretten. Forslaget har til formål at sikre, at fordringshaver ikke forpligtes til at give møde i fogedretten med henblik på at afbryde forældelsen, selv om mødet ikke tjener noget andet formål, når det tidligere er konstateret, at skyldner er insolvent. Forslaget skal ses i lyset af, at muligheden for at afbryde forældelsen ved påmindelse, f.eks. ved udsendelse af et kontoudtog, foreslås ophævet ved det samtidig fremsatte forslag til ny forældelseslov.

Desuden indeholder lovforslaget en række tilpasninger af skatteforvaltningslovens regler, som er foranlediget af forslaget til ny forældelseslov. Det foreslås, at de nye forældelsesregler som udgangspunkt også skal gælde for skatte- og afgiftskrav. Dog foreslås, at forældelsesfristen fastsættes til 5 år for skattekrav ved såkaldte Transfer Pricing-transaktioner, dvs. ved koncerninterne transaktioner på tværs af landegrænser. Endvidere foreslås, at told- og skatteforvaltningens skatteansættelse eller afgiftsfastsættelse samt varsel om ændring af en skatteansættelse, et afgiftstilsvar mv. udløser en tillægsfrist på 1 år regnet fra myndighedens meddelelse om afgørelsen. Endelig foreslås, at skatte- og afgiftskrav afledt af en ekstraordinær ansættelse ikke er undergivet den 3-årige forældelsesfrist, men alene den absolutte forældelsesfrist på 10 år. Med forslaget opnås en enklere og mere ensartet regulering af forældelsen af skatte- og afgiftskrav.

Lovforslaget indeholder endvidere ændringer af en række love, der regulerer såkaldt blandede tilskudsordninger, som giver mulighed for finansiering ved såvel nationale støttemidler som EU-midler. Det foreslås, at krav på tilbagesøgning af uberettiget udbetalt national medfinansiering forældes efter de samme regler, som gælder for tilbagesøgningskrav vedrørende uberettiget udbetalte EU-midler. Herved sikres bl.a. mulighed for en mere koordineret kontrolindsats, idet de relevante myndigheder ikke vil skulle planlægge deres kontrol efter forskellige forældelsesfrister.

Herudover indeholder lovforslaget visse ændringer af købelovens reklamationsregler. Ændringerne, der vil medføre en forbedring af forbrugernes retsstilling, bygger delvis på forslag fra Justitsministeriets udvalg om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af byggematerialer, jf. betænkning nr. 1433/2003 om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af byggematerialer. Det foreslås herved, at der ikke længere skal gælde en absolut reklamationsfrist ved køb af byggematerialer. Endvidere forslås, at købelovens absolutte reklamationsfrist ikke skal finde anvendelse ved køb af genstande, som i henhold til et påbud skal tilbagekaldes eller destrueres, fordi de udgør en fare. Begge disse forslag vil indebære, at købers krav i sådanne tilfælde først vil bortfalde endeligt ved forældelse. Efter forslaget til ny forældelseslov vil den absolutte forældelsesfrist for disse krav være 10 år. Det foreslås desuden, at en aftale i et tidligere salgsled om fravigelse af reklamationsfristerne til skade for køberen generelt ikke skal kunne gøres gældende over for en senere køber, hvis denne handler uden for sit erhverv.

Lovforslaget indeholder endvidere forslag til mere tekniske ændringer af et større antal lovregler på Justitsministeriets og andre ministeriers områder som konsekvens af forslaget til ny forældelseslov.

Endelig indeholder lovforslaget visse mindre ændringer af renteloven og kreditaftaleloven, som ikke er foranlediget af forslaget til ny forældelseslov. Der er alene tale om præciseringer af visse formuleringer, som i praksis har givet anledning til tvivl.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.