- Side 821 -
§ 23. For tilladelser udstedt til væddemål og drift af onlinekasino, jf. § 8, betales et gebyr på 50.000 kr. til spillemyndigheden til dækning af de samlede omkostninger ved behandling af ansøgningen, udstedelse af tilladelse og tilsyn med tilladelsesindehaveren. Gebyret reguleres efter § 20 i lov om indkomstskat for personer m.v.
(...)
Stk. 2. Gebyret skal indbetales senest samtidig med indgivelse af ansøgningen. Hvis ansøgningen afvises, tilbagebetales 25.000 kr. til ansøger. Beløbet reguleres efter § 20 i lov om indkomstskat for personer m.v.
(...)
§ 26. Indehavere af tilladelse til udbud af lokale puljevæddemål, jf. § 9, skal betale en afgift på 11 pct. af indskudssummen med et fradrag på 20.000 kr. (2010-niveau) pr. afholdt løbsdag. Der kan dog højst foretages fradrag for 24 løbsdage inden for et kalenderår. Fradragsbeløbet reguleres efter § 20 i lov om indkomstskat for personer m.v.