Olieberedskabslov Kapitel 2

Denne konsoliderede version af olieberedskabslov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 354 af 24. april 2012,
som ændret ved lov nr. 1466 af 10. december 2024, lov nr. 258 af 6. marts 2025 og lov nr. 468 af 14. maj 2025

Kapitel 2 1 Den centrale lagerenhed
§ 5

Klima-, energi- og bygningsministeren kan på nærmere angivne vilkår udpege den centrale lagerenhed.

Stk. 2 Den centrale lagerenhed er en organisation, der ikke har fortjeneste som målsætning, og som handler i almenhedens interesse.

Stk. 3 Den centrale lagerenhed kan erhverve, holde og sælge beredskabslagre. Den centrale lagerenhed skal have de nødvendige lager- og transportanlæg hertil eller have rådighed herover.

Stk. 4 Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om den centrale lagerenheds opgaver og om tavshedspligt for bestyrelse, direktion og medarbejdere.

Stk. 5 Klima-, energi- og bygningsministeren godkender den centrale lagerenheds vedtægter og ændringer af disse.