Offererstatningsloven § 3

Denne konsoliderede version af offererstatningsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser

Lov nr. 277 af 26. maj 1976,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1400 af 26. november 2025

§ 3

Staten yder erstatning for tingsskade, der ved overtrædelse af borgerlig straffelov forvoldes i den danske stat af personer, der

  • 1)   er tvangsanbragt på institution under kriminalforsorgen,

  • 2)   er anholdt med henblik på fængsling eller er varetægtsfængslet,

  • Henvisningen til straffelovens §49, stk. 2 er forkert da den bestemmelse ikke længere findes (§§ 45-49 i straffeloven blev ophævet den 1. juli 2001, jf. §1, nr. 9 og §30 i LOV nr 433 af 31/05/2000). 3) efter straffelovens § 49, stk. 2, er overført til institution uden for kriminalforsorgen,

  • 4)   er optaget i døgninstitution for børn og unge efter barnets lov,

  • 5)   på grund af mental retardering er optaget i længerevarende botilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, jf. § 92 i lov om social service, eller

  • 6)   er indlagt eller tilbageholdt mod deres vilje på de hospitaler m.v., der er nævnt i § 1 i lov om sindssyge personers hospitalsophold.

Stk. 2 Erstatning ydes for skade, der forvoldes på institutionens område eller under ophold uden for dette med tilladelse eller i forbindelse med udeblivelse eller undvigelse.

Stk. 3 Justitsministeren kan fastsætte regler om, at erstatning ydes for skader forvoldt af personer, der frivilligt har ophold på institutioner under kriminalforsorgen, hvis skaden er forvoldt på institutionens område eller i institutionens umiddelbare nærhed.

Stk. 4 Justitsministeren kan efter forhandling med vedkommende minister fastsætte regler om, at erstatning ydes for skade forvoldt af personer, der er anbragt i familiepleje.