Napoli II-konventionsloven § 2

Denne konsoliderede version af napoli II-konventionsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om Danmarks tiltrædelse af konventionen om gensidig bistand og samarbejde mellem toldmyndighederne (Napoli II-konventionen)

Lov nr. 482 af 7. juni 2001,
som ændret ved lov nr. 428 af 6. juni 2005

§ 2

Toldembedsmænd fra et andet EU-medlemsland, der udfører opgaver i Danmark efter artikel 20 og 21 i konventionen om gensidig bistand og samarbejde mellem toldmyndighederne, har ret til at bære tjenestevåben efter konventionens regler.

Stk. 2 Bestemmelserne i straffelovens 14. kapitel om forbrydelser mod den offentlige myndighed m.v. og 16. kapitel om forbrydelser i offentlig tjeneste eller hverv m.v. finder også anvendelse, når forholdet er begået mod eller af en toldembedsmand fra et andet EU-medlemsland under udførelse af opgaver i Danmark efter afsnit IV i den i stk. 1 nævnte konvention.

Stk. 3 Forvolder toldembedsmænd fra et andet medlemsland under udførelse af opgaver i Danmark efter afsnit IV i den i stk. 1 nævnte konvention skader, som efter dansk ret medfører erstatningspligt, udbetales erstatning af told- og skatteforvaltningen.