Forfattere: Simon Kærslund Terp
Udgivelsesdato: 06. oktober 2025
ISBN: 9788757464429
- Side 293 -
...påstand 2 angik) blev der etableret en beskyttelseszone omkring grundvandsboringer. Miljøbeskyttelseslovens § 21 b, stk. 1, havde således ordlyden: »Anvendelse af pesticider, dyrkning og gødskning til erhvervsmæssige og offentlige formål må ikke foretages inden for en radius på 25 m fra en boring, der indvinder grundvand til almene vandforsyninger.«
(...)
Det var heller ikke alle landmændene, der ejede arealer omfattet af en beskyttelseszone efter miljøbeskyttelseslovens § 21 b. I forhold til disse landmænd blev påstand 2 afvist. Heller ikke her kunne landmændene opfylde tilknytnings- eller aktualitetskravet.
(...)
- Side 294 -
...at Miljøministeriet skal anerkende, at bestemmelsen er retsstridig i forhold til alle og enhver, subsidiært retsstridig i forhold til alle og enhver vedrørende bestemmelsens forbud mod dyrkning. Højesteret finder, at appellanterne allerede efter den generelle udformning af disse påstande ikke har den fornødne retlige interesse i at få dem prøvet.«
(...)
...Dansk retsplejes ord – have afgjort »en bestemt tvist« som var opstået mellem »to eller flere bestemte parter«.1919. Lars Lindencrone Petersen og Erik Werlauff: Dansk retspleje, 9. udg. (2023) s. 242. Dette var ikke tilstrækkeligt for Højesteret; påstanden skulle herudover også have været formuleret, så den relaterede sig til den specifikke tvist.
- Side 309 -
...miljøbeskyttelseslovens § 21 b var retsstridig, og subsidiært at bestemmelsen var retsstridig, for så vidt som den indeholdt et forbud mod dyrkning. Ifølge miljøbeskyttelseslovens § 21 b, stk. 1, må der ikke anvendes pesticider eller ske dyrkning og gødskning inden for en radius på 25 meter fra en boring, der indvinder grundvand til almene vandforsyninger.
(...)
...Højesterets opfattelse måtte forstås således, at Miljøministeriet skulle anerkende, at bestemmelsen var »retsstridig i forhold til alle og enhver, subsidiært retsstridig i forhold til alle og enhver vedrørende bestemmelsens forbud mod dyrkning.« Som følge af påstandenes »generelle udformning« havde landmændene ikke retlig interesse i at få dem prøvet.
(...)
For de af landmændene, der rent faktisk ejede jord omfattet af en beskyttelseszone omfattet af miljøbeskyttelseslovens § 21 b, synes konkretiseringskravet at have været den eneste mulige afvisningsgrund.
- Side 312 -
I U 2024.3276 H, hvor sagsøgerne ønskede at få miljøbeskyttelseslovens § 21 b erkendt retsstridig, kunne sagen (for de af landmændene, der ejede jord, der var omfattet af en beskyttelseszone i medfør af bestemmelsen) reelt siges at handle om, at landmændene ønskede at få lov til at opdyrke deres jord igen.
(...)
...situation, idet det i så fald ikke ville fremstå som om, at sagen har generel betydning for befolkningen. I U 2024.3276 H ville påstanden muligvis have været tilstrækkelig konkretiseret, hvis blot ordene »i forhold til sagsøgerne« var blevet tilføjet til påstanden om, at Miljøministeriet skulle anerkende, at miljøbeskyttelseslovens § 21 b var retsstridig.