Forfattere: Bent Ole Gram Mortensen og Michael Steinicke
Udgivelsesdato: 22. januar 2022
ISBN: 9788757452570
- Side 397 -
Markedsføringslovens § 22 indeholder en særlig erhvervsrelateret bestemmelse vedrørende anvendelsen af forretningskendetegn:4444. I den tidligere markedsføringslov fandtes bestemmelsen i § 5. Bestemmelsen er videreført med uændret ordlyd.
(...)
- Side 398 -
...der findes på området. Man kan anføre, at det egentlige formål med markedsføringslovens § 22 er at beskytte de forretningskendetegn, der ikke er kvalificeret til at opnå beskyttelse efter særlovgivningen. Især varemærkeloven optræder som lex specialis i forhold til markedsføringslovens § 22. Retspraksis afspejler imidlertid ikke altid dette forhold.
(...)
- Side 399 -
Varemærkeloven og markedsføringslovens § 22 påberåbes ofte kumulativt, og domstolene gør det ikke nødvendigvis særligt klart, hvilke bestemmelser afgørelsen bygger på. Dette gør det vanskeligt at udlede den retskildemæssige værdi af de enkelte domme i forhold til de trods alt forskellige kriterier i varemærkeloven og markedsføringslovens § 22.
(...)
...domstolene behandle varemærkeretten som lex specialis i forhold til markedsføringslovens § 22. Anses varemærkeretten for krænket, skulle der ikke være grund til at tage stilling til overtrædelse af markedsføringsloven (det er der i det modsatte tilfælde). Domstolenes tendens til at anvende begge regelsæt er muligvis en konsekvens af forhandlingsprincippet.
(...)
- Side 400 -
Som udgangspunkt må det antages, at kendetegnsbeskyttelsen i markedsføringslovens § 22 ikke kan give et selskabsnavn en bedre beskyttelse, end et tilsvarende tegn har efter varemærkeretten, jf. Sø- og Handelsrettens dom refereret i U 2010.1 SH.
(...)
Begrebet »forretningskendetegn og lignende« omfatter som udgangspunkt alle arter forretningskendetegn, både varemærker og andre former for kendetegn. Der kan være tale om facader, indretning, uniformer, farver, telefonnumre og lignende. Den ikke udtømmende opregning i varemærkelovens § 2 må også antages at være omfattet af markedsføringslovens § 22.
(...)
- Side 401 -
...»Virksomheders navne skal tydeligt adskille sig fra hinanden. I virksomhedens navn må ikke optages slægtsnavn, selskabs-, fonds- eller virksomhedsnavn, særegent navn på fast ejendom, varemærke, forretningskendetegn og lignende, der ikke tilkommer virksomheden, eller noget, som kan forveksles hermed.« Andre selskabsretlige love indeholder lignende bestemmelser:
(...)
- Side 402 -
Bestemmelsen i markedsføringslovens § 22 gælder kun for erhvervsdrivende.5757. Se f.eks. U 1977.1055 Ø for en sag, hvor det var afgørende, om en organisation kunne anses for erhvervsdrivende.
(...)
Bestemmelsen i markedsføringslovens § 22 kan opdeles i to led. Det første led omhandler forretningskendetegn og lignende, der ikke tilkommer den erhvervsdrivende (adkomstprincippet). Det andet led omhandler benyttelse af egne kendetegn på en måde, der er egnet til at fremkalde forveksling med andres (forvekslingsprincippet).
- Side 403 -
Bestemmelsen i markedsføringslovens § 22 afskærer ikke omtale af andre erhvervsdrivende. Således er det naturligt og lovligt at benytte et varemærke som en oplysning om, at man forhandler pågældende produkt. Det afgørende er, om det sker på en sådan måde, at man snylter på andre eller på anden måde opfører sig utilbørligt.
- Side 408 -
For så vidt angår benyttelse af egne kendetegn på en måde, der er egnet til at fremkalde forveksling med andres, går afvejningen i markedsføringslovens § 22, 2. led, ud på, i hvilke tilfælde og i hvilket omfang der skal lægges begrænsninger på adkomsthavers egen rettighedsudnyttelse.
(...)
- Side 410 -
...har traditionelt været antaget, at dette kriteriums opfyldelse var en forudsætning for beskyttelse efter markedsføringslovens § 22.7272Se Borcher & Bøggild 2013, s. 480 f. og Heide-Jørgensen 2020, s. 376 f.Med dommen i U 1999.1406 H blev dette kriterium underkendt i forhold til aktieselskabslovens § 153, stk. 2 (nu selskabslovens § 2, stk. 2).
(...)
Det må dog antages, at branchelighedskriteriet opretholdes i forhold til markedsføringslovens § 22, hvor denne ikke anvendes inden for de selskabsretlige regelsæt.
(...)
- Side 411 -
...forbyde andre at gøre brug af eget navn. Navneretten er udtryk for et adkomstprincip. I modsætning hertil bygger varemærkeretten på prioriteringsprincippet. I relation til markedsføringslovens § 22 er det dog accepteret, at personer må leve med rimelige begrænsninger, hvis der er en reel forvekslingsfare.7676. Se herom i Koktvedgaard 1965, s. 225 ff.
- Side 414 -
...2000B.311. Anvendelse af andres forretningskendetegn som metatags har tidligere været anset som et udtryk for snyltning på andres forretningskendetegn og er dermed i strid med markedsføringslovens § 22.8282. Se generelt om søgeordsreklamer i Jurcenoks & Frahm 2010. Det byggede bl.a. på Melitta-dommen, jf. nedenfor. Retstilstanden er imidlertid