Bøger, som nævner Markedsføringsloven § 22

Regelværket

- Side 402 -

...har været gældende dansk ret siden 1912. Ved 2017-markedsføringsloven blev bestemmelsen videreført uændret, blot med en anden placering (nu § 22 mod § 18 under 2005-markedsføringsloven), og det angives eksplicit i 2017 lovforarbejderne (lovforslag nr. L 40 FT 2016-17), at »den foreslåede bestemmelse er en ordret videreførelse af den gældende § 18«.

Læs på Jurabibliotek

(...)

...som en slags grundregel eller udgangspunkt, er det på dette område vigtigt at forstå, at bestemmelsen – som det også fremhæves i 2017 lovbemærkningerne – har fået aftagende betydning som følge af det stigende omfang af særlovgivning, der regulerer retten til at anvende navne, varemærker og kendetegn. Der findes nemlig ved siden af den generelle regel

Læs på Jurabibliotek


(...)

- Side 403 -

...en teknisk udbygning af markedsføringsretten, men som i vore dage er en meget betydningsfuld, stærkt specialiseret og internationaliseret retsdisciplin, der giver en ganske velnuanceret retsbeskyttelse til de vigtigste forretningskendetegn, varemærkerne. Herom henvises til fremstillingen i Schovsbo, Rosenmeier & Salung Petersen: Immaterialret.

Læs på Jurabibliotek

(...)

De forretningskendetegn, der består i virksomhedernes navne, værnes ud over grundreglen i markedsføringslovens § 22 gennem reglerne i loven om erhvervsdrivende virksomheder og i selskabslovgivningen.

Læs på Jurabibliotek


(...)

- Side 406 -

...markedsføringslovens god skik-bestemmelser, men der foreligger en omfattende praksis fra Klagenævnet for Domænenavne om anvendelse af markedsføringslovens § 22, der fortsat er af betydning for domænenavne, se hertil Schovsbo, Rosenmeier & Salung Petersen: Immaterialret, p. 608, Palle Bo Madsen: Markedsret, del 2, p. 241, samt Borcher & Bøggild, p. 512 ff.

Læs på Jurabibliotek

(...)

...selskabslovgivningen. Men der findes talrige forretningsnavne og andre erhvervsmæssige symboler, der kun har behov for en i geografisk henseende snævert afgrænset beskyttelse. Den smidige regel i markedsføringslovens § 22 kan i så henseende gøre god fyldest, og den finder da også fortsat anvendelse. Det synes da også at være netop disse to problem-

Læs på Jurabibliotek


(...)

- Side 407 -

...selvstændig berettigelse, dvs. som retsværn for kendetegn i bred forstand, der ikke lader sig henføre under definitionen af et varemærke, samt forretningskendetegn af lokal eller geografisk begrænset betydning. Endelig har markedsføringslovens § 22 også betydning ved erhvervsmæssig anvendelse af beskyttede personnavne, jf. lige nedenfor under 3.a.

Læs på Jurabibliotek

(...)

...tillige citerede markedsføringslovens § 22. Problemet er mest praktisk vedrørende anvendelsen af varemærkeloven og markedsføringsloven. I retspraksis anvender man imidlertid ofte en fri kombination af varemærkeloven og markedsføringslovens § 22 eller anden relevant navneretlig lovgivning uden smålig skelen til det ønskelige i en principiel adskillelse.

Læs på Jurabibliotek



Adkomstproblemet: Personnavne mv.

- Side 409 -

...om salg af blækpatroner med angivelsen »Refill for Parker« og i en mere moderne kontekst U 2013.242 SHR om Google Adwords som en overtrædelse af markedsføringslovens § 22, jf. også U 2023.1099 SHR. Sådanne sager skal dog ses i sammenhæng med reglerne i varemærkeloven og evt. også markedsføringslovens § 21, stk. 2, nr. 7, jf. hertil Palle Bo Madsen:

Læs på Jurabibliotek



Forvekslingsprincippet

- Side 410 -

...særpræg ved indarbejdelse, således at kendetegn, der oprindeligt var for almindelige til at nyde beskyttelse fra starten, med tiden erhverver sådant særpræg og dermed gives beskyttelse. Der foreligger en ret righoldig praksis om særpræg, der dels er ret konkret begrundet, dels giver indtryk af, at der ikke stilles meget store krav for at antage særpræg.

Læs på Jurabibliotek

(...)

...+), U 1990.287 H (Godshotel: -), U 1988.300 H (Square-line mv.: -), U 1986.742 SHR (Dansk Dagligvaresalg: +), U 1975.131 H (City Bank: +), U 1971.267 H (facader: -), U 1961.541 H (Sten- og Gruskompagni: -), U 1960.529 H (Skræddergaarden: -), U 1959.194 SHR (Plantehallen: +, da mangeårig brug), U 1958.687 SHR (facader: -) og U 1955.78 H (Bolighus: -).

Læs på Jurabibliotek


(...)

- Side 411 -

...forretningssted, dersom virksomheden dog har relation til et større område, jf. f.eks. U 1983.147 H (flytteforretning). Se fra nyere praksis U 2019.265 VLK, hvor frokostrestauranten »Malt« i Køge ikke med hjemmel i markedsføringslovens §§ 3 og 22 kunne forhindre, at en restaurant i Aarhus, der havde aftenservering, anvendte ordet Malt i forbindelse med servering.

Læs på Jurabibliotek

(...)

...man eneret til en bestemt farve, skal man honorere endog meget betydelige krav, jf. U 1991.793 SHR (farvevalg på emballage) og U 1962.860 H (blå stilladser), der dog nok ville være faldet anderledes ud i vore dage. Om telegramadresser se U 1975.131 H (og U 1961.364 H). Også telefonnumre (og telefaxnumre) kan nyde beskyttelse efter § 22, se U 1960.417

Læs på Jurabibliotek


(...)

- Side 412 -

...(Beologic) og U 2004.1561 (br.dk). Om metatags se ovenfor i kapitel VI.C.3 og afgørelsen i U 2003.1020 H. Domænenavnsområdet blev blevet lovreguleret i 2005, og der kom en ny lov i 2014 om internetdomæner, der særligt tildeles Danmark. Efter lovens § 25 må internetdomænenavne som allerede nævnt ikke registreres og anvendes i strid med god domænenavnsskik.

Læs på Jurabibliotek

(...)

...som eksempler på den normale anvendelse nævnes U 2021.5348 SHR (VVS-Eksperten), U 2019.4050 Ø (Christiania Bikes), U 2019.265 VLK (Restaurant Malt), U 2014.876 H (Noma), U 2012.1089 H (Danske Spil), U 2012.107 H (Transformers), U 2007.708 H (Waterproof Engineering), U 2003.690 SHR (Morsø Sparekasse), U 1977.743 V, U 1977.563 SHR og U 1987.545 SHR.

Læs på Jurabibliotek

(...)

...markedsføringsretlige beskyttelsesnormer, at den berettigede skal gøre sin ret gældende med fornøden hurtighed og fasthed, idet man ellers risikerer at miste sin ret pga. passivitet. Passivitet påberåbes ofte i disse sager, se f.eks. U 1983.147 H, men der skal dog ganske meget til, før domstolene lader forholdet være udslagsgivende. I U 1998.576 H var ca. 3 år nok.

Læs på Jurabibliotek