Forfattere: Palle Bo Madsen
Udgivelsesdato: 20. juli 2025
ISBN: 9788757462357
- Side 52 -
...kommerciel ejendomsret, og art. 34 TEUF vil derfor ikke være til hinder for, at sådanne bestemmelser her i landet anvendes også mod et firma fra en anden medlemsstat, som lovligt kan benytte samme eller lignende betegnelse i sit hjemland, og som derved forhindres i at markedsføre sig ensartet i hele EU, jf. f.eks. sag C-255/97: Pfeiffer (EU:C:1999:240).
- Side 57 -
...karakteriseres som en regel vedrørende forhold »mellem erhvervsdrivende« – sammen med det generelle forbud mod urigtig og vildledende handelspraksis over for forbrugerne i MFL § 5. Reglen om sammenlignende reklame i MFL § 21, som stammer fra B2B-direktivet om sammenlignende reklame (nu kodificeret i direktiv 2006/114/EF), og hvorefter en sammenlignende reklame
- Side 80 -
...særlige SPF-selskab, som betegnelsen i Danmark var særligt knyttet til (SPF-svin er særligt producerede, sygdomsfri svin, men der forelå heller ikke vildledende produkt- eller kvalitetsangivelser, da svinene faktisk levede op til disse kriterier). Sml. også U 2002.857 SH som omtalt ovenfor (vedrørende uretmæssig angivelse af »referencekunstnere«).
(...)
- Side 81 -
...ikke at fortælle, at der hovedsageligt var tale om udgåede varer af det pågældende mærke. I Sø- og Handelsrettens dom af 3.6.2024 (BS-32198/2023) markedsførte en virksomhed sig som forhandler af et andet firmas produkter, selv om der ikke var indgået nogen forhandleraftale, hvorved MFL §§ 3, 5, 20, 21 og 22 var overtrådt. [Anket til Østre Landsret].
- Side 104 -
...dansk retspraksis foreligger flere domme, hvor brugen af tredjemands forretningskendetegn som søgeord subsumeres under generalklausulen i MFL § 3 (tidligere § 1) og/eller kendetegnsbeskyttelsen i MFL § 22 (tidligere § 18), jf. U 2011.634 SH og U 2013.242 SH samt Sø- og Handelsrettens dom af 7.3.2013 (V-105-11) og af 26.3.2015 (V-71-14 og A-40-14).
- Side 120 -
...der er genstand for morsomheden, har dog ikke altid samme humor, og når ordet »fusk« som her anvendes med tydelig adresse til en konkurrent, synes det vanskeligt ikke at betragte dette som utilbørligt, jf. Borcher og Bøggild: Markedsføringsloven, 3. udg., p. 288. (Dommerhumoren rakte ikke til også at frifinde for overtrædelse af MFL § 22 og VML § 4).
- Side 154 -
Flere af de nævnte sager ses procederet på, at kendte personers navn og billede reelt er deres forretningskendetegn, og at uhjemlet brug heraf derfor er omfattet af MFL § 22. Heri er der i intet tilfælde givet medhold. U 2002.857 SH holder formentlig en dør på klem.
- Side 179 -
...imidlertid nu er ophævet og afløst af en særlig lov om forretningshemmeligheder, jf. nedenfor i kapitel 4, afsnit 4. Navnlig reglen i § 21 om sammenlignende reklame vedrører dog ikke alene forholdet mellem erhvervsdrivende, men har i høj grad også berøring med de af lovens regler, som er båret af forbrugerhensyn, herunder vildledningsforbuddet i §§ 5-6.
(...)
- Side 180 -
Reglerne i MFL §§ 21 og 22 vil blive omtalt nedenfor under pkt. 7.3 og pkt. 7.4. Den særlige arrangementsbeskyttelse berøres under pkt. 7.5, mens diverse andre former for irregulariteter, som vedrører forhold mellem erhvervsdrivende, vil blive samlet op under pkt. 7.6.
- Side 231 -
Beskyttelsen af forretningskendetegn er i markedsføringsloven specielt reguleret i MFL § 22, der forbyder erhvervsdrivende at benytte forretningskendetegn eller lignende, der ikke tilkommer dem, eller at benytte egne kendetegn på en måde, der er egnet til at fremkalde forveksling med andre.
(...)
- Side 232 -
...Torsten Bjørn Larsen i NIR 2022, p. 226 ff. Undertiden procederes og afgøres kendetegnssager på grundlag af såvel eneretslovgivningen (først og fremmest varemærkeloven) som MFL § 22, uden at der tilsyneladende skelnes mellem de forskellige regelgrundlag, jf. f.eks. U 2005.1291 H, hvorimod andre afgørelser viser, at MFL § 22 har et selvstændigt indhold.
(...)
I sager om misbrug af andres kendetegn trænger bestemmelsen i MFL § 22 sig naturligt på, hvis ikke anden eneretslovgivning (især varemærkeloven) kan finde anvendelse, men man kan efter omstændighederne også her falde tilbage på den almindelige generalklausul i MFL § 3, stk. 1.
(...)
...bestemmelsen, men hænger sammen med den utilstrækkelige navnebeskyttelse i den tidligere firmalov. Efter vedtagelsen af den gældende erhvervsvirksomhedslov (nu lovbkg. nr. 249 af 1.2.2021 med senere ændring) og dennes navnebeskyttelse i § 6 er det mere nærliggende at finde den primære beskyttelse af virksomhedsnavne dér. Men MFL § 22 kan stadig supplere.
(...)
- Side 235 -
...inden det sidstnævnte navn toges i brug. Resultatet og begrundelsen skal ses i lyset af, at »Læsø Uld Design« ikke fandtes i sig selv at have et sådant særpræg, at det ville kunne varemærkeregistreres, at der ved den kortvarige brug næppe kunne antages at være blevet knyttet nogen nævneværdig goodwill til navnet, og at ordet »Læssøe« var et slægtsnavn.
(...)
...stk. 2, nr. 10. De to pubber var beliggende henholdsvis Vesterbrogade 2D og Vesterbrogade 2B i København og åbnet i henholdsvis 2018 og 1992. De var opbygget efter to forskellige koncepter – henholdsvis den klassiske engelske og den irske party-pub – og var i væsentlig grad forretningsmæssigt forskellige med forskelligartede tilbud til deres kunder.
(...)
- Side 236 -
...af eventuelle branche- og vareligheder som et moment i den samlede forvekslelighedsvurdering. Selv om bestemmelsen i § 22 omfatter såvel virksomhedsnavne som varenavne, idet den fungerer som en generel opsamlingsbestemmelse for hele kendetegnsretten, kan momentet dog nok efter omstændighederne spille ind med forskellig vægt i de to nævnte tilfælde.
(...)
...markedsføringslovens kendetegnsregel kan bruges til i almindelighed at fjerne eller udhule speciallovgivningens væsentligste kriterier. Derfor må vareartslighedsbedømmelsen normalt være et centralt moment ved vurderingen af forvekslingsrisikoen i en sag, der efter sin karakter vedrører varemærkerettens område, uanset om sagen udelukkende procederes på MFL § 22.
(...)
...tillige indgik i virksomhedsnavnet, da begge varegrupper uanset varernes forskelligheder afsattes til samme køberkreds (hospitaler), og da det første firma i væsentlig grad var kendt under den nævnte betegnelse, fandtes der efter en samlet bedømmelse at bestå en mulighed for forveksling (efter den tidligere regel svarende til nugældende MFL § 22).
(...)
- Side 237 -
...således i princippet ikke blot de tilfælde, hvor der er en umiddelbar fare for, at den relevante kunde- og omsætningskreds ikke kan se forskel, men også de tilfælde, hvor der pga. store ligheder skabes stærke associationer for beskueren, som derved kan forledes til at tro, at der eksisterer en kommerciel forbindelse mellem kendetegnene/produkterne.
(...)
...forstand, at forbrugerne kunne få opfattelsen af, at brugeren var forhandler af Irmaprodukter, eller at der bestod et samarbejde mellem brugeren og Irma. Sagen vedrørte primært en varemærke- og ophavsretskrænkelse, men der dømtes tillige for krænkelse af MFL § 22 – samt § 3, stk. 1, § 4 og § 20, stk. 1. [Ankeanmodning til Højesteret, jf. BS-13282/2025].
(...)
- Side 238 -
...kendetegnsbeskyttelsens udstrækning efter MFL § 22 følger denne det faktiske forretningsmæssige virkeområde, jf. f.eks. U 1965.738 Ø, hvor firmaet »Møbeltoften« i Randers fandtes beskyttet mod anvendelse af samme betegnelse for et firma på Ærø, da der uanset den stedlige adskillelse var tale om væsentligt sammenfald af såvel møbelart som kundekreds.
(...)
Når Sø- og Handelsretten i U 2014.3658 H udtalte, at markedsføringsloven – på linje med varemærkeloven – ikke rummer hjemmel til at tillade »lokale mærker«, er dette ikke helt retvisende, eftersom beskyttelsen af kendetegnsrettigheder efter MFL § 22 udmærket
(...)
- Side 239 -
...forvekslingsrisikoen måtte betragtes som »så fjerntliggende«, at navnebrugen ikke var i strid med kendetegnsreglen (nu MFL § 22), da parterne henvendte sig til »forskellige målgrupper« og »i alt væsentligt« tilbød investering i »helt forskellige investeringsobjekter«. Sø- og Handelsretten var forinden (også med dommerstemmerne 3-2) nået til det modsatte resultat.
(...)
...havde desuagtet medført meget store gener for sagsøgeren, herunder i form af et stort antal telefoniske fejlhenvendelser. Sø- og Handelsretten fandt uanset den manglende konkurrence mellem parterne, at kendetegnsreglen (nu MFL § 22) på denne baggrund var overtrådt, hvilket synes tvivlsomt. Højesteret fandt ikke anledning til at tage stilling hertil
(...)
- Side 240 -
...nedsættes, når der er tale om bevidst snyltning eller anden illoyal hensigt. Se hertil U 1975.131 H,216216. Jf. Trolle i U 1975 B, p. 124 ff. (p. 127). U 1980.1050 SH, U 1997.644 Ø og Sø- og Handelsrets dom af 20.2.2001 (V-42-99), hvor »Hjælp Barnet« fandtes at være forveksleligt med »Red Barnet« – hvilket retten var »overbevist om var tilsigtet«.
(...)
- Side 241 -
...fritids- og modetøjsbutikker for overvejende damer. Derimod fandt Sø- og Handelsretten, at »en samlet bedømmelse af valg af typografi, udformning af facaderne og anvendelse af streamers på vinduerne« måtte føre til, at kendetegnet var anvendt på en måde, der var egnet til at fremkalde forveksling, og at kendetegnsreglen (nu MFL § 22) derfor var overtrådt.
(...)
- Side 244 -
...kundekreds’ kendskab til en konkurrerende virksomhed udnyttes til at tilegne sig denne virksomheds kunder, kan – helt bortset fra en eventuel varemærkeretlig beskyttelse – også subsumeres under MFL § 22 (og § 3), jf. U 2011.634 SH, U 2013.242 SH og Sø- og Handelsrettens domme af 16.12.2015 (V-21-15) og af 20.1.2017 (V-80-15), sml. ovenfor pkt. 3.7.1.
(...)
...3. Alle kendetegnsretlige regelsæt er udpræget konkurrencerelaterede, og deres beskyttelsesobjekt og beskyttelseskriterier ligger tæt på hinanden og er til dels overlappende. Se f.eks. U 1988.29 H, hvor den varemærkeretlige beskyttelse af Matas’ karakteristiske striber på emballagen blev fastlagt under indtryk af, hvordan varerne blev markedsført.
(...)
- Side 245 -
...nogen helt entydig holdning til dette spørgsmål, og har ofte at være tilbøjelig til at indtage en pragmatisk eller funktionel attitude.218218. Jf. Koktvedgaard: Immaterialretspositioner, p. 353 f. og 389 f., Heide-Jørgensen: Lærebog i konkurrence- og markedsføringsret, 5. udg., p. 396 f., og Borcher og Bøggild: Markedsføringsloven, 3. udg., p. 479.
(...)
Da varemærkeretten har forrang som totalharmoniseret lex specialis, kan markedsføringsretten ikke bruges til at indskrænke mærkeindehaverens lovbestemte enerettigheder, jf. sag C-661/11: Martin Y Paz Diffusion (EU:C:2013:577), men dette udelukker ikke anvendelsen af MFL § 22 (og/eller § 3) som et supplement hertil på sine egne præmisser.
(...)
Varemærkelovens forrang som lex specialis kan ikke føre til at nægte MFL § 22 ethvert selvstændigt indhold, således som Sø- og Handelsretten i sin dom af 29.4.2011 (sag (V-4-
(...)
- Side 246 -
...forretningskendetegn, kan den generelle regel om kendetegnsbeskyttelse i markedsføringslovens § 18 [nu § 22] ikke føre til noget andet resultat«. Taget på ordene er dette ikke korrekt, da MFL § 22 har et bredere anvendelsesområde end varemærkeloven. Muligvis mener retten, at markedsføringslovens kendetegnsregel i situationen ikke kunne føre til noget andet resultat?
(...)
...vedtagelsen af en særlig domænelov (hvor den første fra 2005 nu er afløst af lov nr. 164 af 26.2.2014) skal domænenavne imidlertid ifølge generalklausulen i denne lovs § 25 registreres og anvendes i overensstemmelse med »god domænenavnsskik«. Samtidig er der oprettet en særlig klageinstans, Klagenævnet for Domænenavne, til behandling af domænestridigheder.
(...)
- Side 247 -
...anvende MFL § 22 på domænetvister, må den nye lovs generalklausul nu på sit område betragtes som lex specialis. I modsætning til markedsføringsloven (og varemærkeloven) kan domænelovens generalklausul tillige finde anvendelse over for privatpersoner, private foreninger m.v. (ikke-erhvervsdrivende), som krænker den nævnte norm for god domænenavnsskik.
...beskyttelsen af et kendetegn (som primært skal findes i MFL § 22). Dette gælder navnlig, når talen er om det såkaldte vareudstyr, hvor det er en karakteristisk formgivning, emballering eller udsmykning af varen – eller en kombination heraf – der skaber dennes genkendelighed hos forbrugerne.220220. Jf. Koktvedgaard: Immaterialretspositioner, p. 428 ff.
(...)
- Side 249 -
...vist særpræg, og at dette særpræg var søgt efterlignet ved placeringen af lignende sponsormærker på en anden racerbil af ubestemt mærke. Helhedsindtrykket, der understøttedes af emballagen, gav derved indtryk af, at også den anden bil var en Ferrari, hvorfor der forelå en overtrædelse af de dagældende regler svarende til MFL § 22, jf. § 3, stk. 1.
(...)
- Side 250 -
...udgjorde et kendetegn, hvilket var i strid med MFL §§ 3 og 22 (dagældende §§ 1 og 18). Det forhold, at nogle af designelementerne også kunne genfindes hos andre lignende produkter (af Sø- og Handelsretten betegnet som et »branchemæssigt fællessprog«), kunne ifølge landsretten ikke føre til et andet resultat. Se originalen til venstre og kopien til højre:
- Side 261 -
...eller sammensætning (jf. f.eks. fra en tidligere kampagne for en stærk øl: »Stærke oplevelser lever man længe på«). Velkendte reklamesentenser som »Alle kan trænge til en Hof« og »Tuborg – Gør livet lidt grønnere« vil derimod givetvis få lov at passere (og formentlig endda være beskyttet som forretningskendetegn efter varemærkeloven og/eller MFL § 22).
- Side 294 -
...problematiseret, og retspraksis kan efterlade det generelle indtryk, at en overtrædelse eo ipso betragtes som uagtsom.267267. I U 2018.1058 Ø (som stadfæstet ved U 2019.1202 H, uden at Højesteret havde anledning til at tage stilling til tilregnelseskravet) kunne en påstået uklarhed/uenighed om lovbestemmelsens fortolkning ikke føre til et andet resultat.
- Side 302 -
...H fandtes en brancheforening ikke at være påtaleberettiget »i et tilfælde som det foreliggende«, der drejede sig om krænkelse af enkelte af foreningens medlemmer. Dette er i overensstemmelse med den almindelige straffeprocessuelle antagelse om en forholdsvis snæver afgrænsning af, hvem en privat påtaleret tilkommer, jf. rpl. § 725, stk. 1, 1. pkt.