Lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet Kapitel 8

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 1362 af 16. december 2014,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1133 af 31. oktober 2024,
som ændret ved lov nr. 1648 af 16. december 2025

Kapitel 8 1 Forskellige bestemmelser
§ 22

Kulturministeren kan undtagelsesvis godkende fravigelser af lovens bestemmelser som led i udviklings- og uddannelsesforsøg.

Stk. 2 Kulturministeren kan fastsætte regler for uddannelsesinstitutioner eller dele heraf, der varetager særlige opgaver, eller hvor særlige forhold tilsiger det.

§ 22a

Ansøgere eller studerende kan ikke optages eller være indskrevet på uddannelser udbudt efter denne lov, hvis de opholder sig ulovligt i Danmark.

Stk. 2 Bliver institutionen bekendt med, at en studerende opholder sig ulovligt i Danmark, skal institutionen straks udskrive den studerende.