Kapitel 3 1 Kontrol m.v.
Sikkerhedsstyrelsen fører kontrol med overholdelsen af denne lov og regler fastsat i medfør af denne lov, ecodesignforordningen og dertilhørende delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter og markedsovervågningsforordningen, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2 Klima-, energi- og forsyningsministeren og miljøministeren fører kontrol med bemyndigede organer, jf. § 4.
Stk. 3 Miljøministeren fører kontrol med overholdelse af regler fastsat i gennemførelsesretsakter, der vedtages i henhold til ecodesignforordningens artikel 65.
Stk. 4 Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om kontrol efter stk. 3, herunder regler om anmodning om oplysninger og om påbud.
Den erhvervsdrivende, der er ansvarlig efter ecodesignforordningen, skal efter Sikkerhedsstyrelsens anmodning give alle oplysninger, som er nødvendige for varetagelse af kontrol efter § 6, stk. 1, herunder til afgørelse af, om et forhold hører under lovens anvendelsesområde.
Stk. 2 Enhver erhvervsdrivende, der har en tilknytning til et produkt, skal efter Sikkerhedsstyrelsens anmodning give alle oplysninger, som er nødvendige, for at styrelsen kan afgøre, hvem der som erhvervsdrivende i henhold til ecodesignforordningen er ansvarlig for produktet.
Sikkerhedsstyrelsen kan i kontroløjemed behandle, herunder indsamle og samkøre, oplysninger fra andre offentlige myndigheder og fra offentligt tilgængelige kilder.
Stk. 2 Sikkerhedsstyrelsen kan i kontroløjemed behandle, herunder samkøre, oplysninger, som styrelsen ud over de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, er i besiddelse af.
Stk. 3 Sikkerhedsstyrelsen kan i kontroløjemed behandle, herunder indsamle og samkøre, ikkeoffentligt tilgængelige oplysninger fra offentlige og private virksomheder og fra erhvervs- eller forbrugerorganisationer.
Sikkerhedsstyrelsen kan som led i kontrollen med overholdelse af regler fastsat i medfør af denne lov og ecodesignforordningen og dertilhørende delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter udtage ethvert produkt, herunder ved brug af skjult identitet. Udtagelsen kan foretages af Sikkerhedsstyrelsen uden betaling.
Stk. 2 Den erhvervsdrivende, der er ansvarlig efter ecodesignforordningen, skal efter anmodning fra Sikkerhedsstyrelsen udføre måling og afprøvning af, om den erhvervsdrivendes produkter overholder regler fastsat i medfør af denne lov og ecodesignforordningen og dertilhørende delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter. Den erhvervsdrivende afholder eventuelle udgifter forbundet med måling og afprøvning.
Stk. 3 Den erhvervsdrivende, der er ansvarlig efter ecodesignforordningen, skal efter anmodning fra Sikkerhedsstyrelsen indlevere sit produkt til et anvist prøvningssted eller få det afprøvet på fremstillings-, installations- eller salgsstedet eller et andet relevant sted. Den erhvervsdrivende, som anmodes om at indlevere produktet, afholder udgiften til eventuel fragt til den lokalitet, Sikkerhedsstyrelsen anviser.
Stk. 4 Sikkerhedsstyrelsen kan kræve alle omkostninger forbundet med udtagning efter stk. 1 refunderet fra den erhvervsdrivende, hvis udtagelsen af produktet har nødvendiggjort betaling. Sikkerhedsstyrelsen kan endvidere kræve alle omkostninger forbundet med måling og afprøvning refunderet fra den erhvervsdrivende, der, jf. § 11, stk. 1, og § 12, stk. 1, træffes afgørelse over for i forbindelse med undersøgelsen.
Sikkerhedsstyrelsen har til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til alle erhvervsmæssige lokaliteter og transportmidler, hvor der kan findes produkter, når det er nødvendigt, af hensyn til at styrelsen kan udtage produkter til måling og kontrol af, at de er i overensstemmelse med regler fastsat i medfør af denne lov og ecodesignforordningen og dertilhørende delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter.
Stk. 2 Sikkerhedsstyrelsen kan som led i kontrolbesøg efter stk. 1 foretage tekniske undersøgelser af et produkt på stedet.
Stk. 3 Sikkerhedsstyrelsen kan som en del af dokumentationen af kontrolbesøg efter stk. 1 fotografere, optage video og medtage prøver til nærmere analyse eller undersøgelse.
Stk. 4 Sikkerhedsstyrelsen kan lade sig bistå af en eller flere uafhængige sagkyndige i forbindelse med kontrolbesøg efter stk. 1 og foretagelse af tekniske undersøgelser efter stk. 2 og 3.
Stk. 5 Politiet yder om nødvendigt bistand til gennemførelse af kontrolbesøg efter stk. 1. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte nærmere regler herom.
Sikkerhedsstyrelsen kan træffe afgørelse om forbud mod at bringe et produkt i omsætning, gøre det tilgængeligt på markedet eller tage det i brug, hvis produktet ikke er i overensstemmelse med eller en erhvervsdrivende ikke lever op til denne lov, regler fastsat i medfør af denne lov eller ecodesignforordningen og dertilhørende delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter eller markedsovervågningsforordningen.
Stk. 2 Sikkerhedsstyrelsen underretter Europa-Kommissionen og de øvrige medlemsstater om enhver afgørelse truffet i medfør af stk. 1 med angivelse af årsagerne hertil.
Sikkerhedsstyrelsen kan træffe følgende afgørelser om påbud over for enhver erhvervsdrivende, der har bragt et produkt i omsætning, har været et led i afsætningen af et produkt eller taget det i brug, hvis produktet ikke er i overensstemmelse med eller en erhvervsdrivende ikke lever op til regler i denne lov, regler fastsat i medfør af denne lov eller ecodesignforordningen og dertilhørende delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter eller markedsovervågningsforordningen:
-
2) Påbud om at bringe et produkt i overensstemmelse med reglerne nævnt i stk. 1.
-
3) Påbud om at sikre, at et produkt ikke udgør en risiko.
-
4) Påbud om at bringe forhold relateret til et produkt i overensstemmelse med reglerne nævnt i stk. 1.
-
5) Påbud om at overholde visse betingelser, inden et produkt bringes i omsætning eller gøres tilgængeligt på markedet.
-
6) Påbud om at advare brugere om de risici, der er ved et produkt, eller om at anbringe advarsler på produktet.
-
7) Påbud om at standse markedsføring, der kan vildlede brugerne.
-
8) Påbud om at tilbagetrække et produkt fra markedet.
-
9) Påbud om at tilbagekalde et produkt fra brugere.
-
10) Påbud om at destruere et produkt på en forsvarlig måde eller på anden vis gøre det ubrugeligt.
Stk. 2 Sikkerhedsstyrelsen underretter Europa-Kommissionen og de øvrige medlemsstater om enhver afgørelse truffet i medfør af stk. 1 med angivelse af årsagerne hertil.
Sikkerhedsstyrelsen kan træffe afgørelse om påbud over for den, der har bragt et produkt i omsætning, gjort det tilgængeligt på markedet eller taget det i brug, og enhver anden erhvervsdrivende, der har en tilknytning til et produkt, om på en relevant måde at bidrage til at begrænse risici og forhindre risici i at opstå.
Sikkerhedsstyrelsen kan træffe afgørelse om påbud over for udbydere af en onlinemarkedsplads om at ændre eller fjerne indhold, der henviser til et produkt, der ikke er i overensstemmelse med regler fastsat i medfør af denne lov, ecodesignforordningen og dertilhørende delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter eller markedsovervågningsforordningen.
Stk. 2 Sikkerhedsstyrelsen kan påbyde udbydere af en onlinemarkedsplads udtrykkeligt at vise en advarsel til slutbrugerne i forbindelse med indhold, der henviser til et produkt, der ikke er i overensstemmelse med regler fastsat i medfør af denne lov, ecodesignforordningen og dertilhørende delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter eller markedsovervågningsforordningen, når slutbrugerne får adgang til onlinemarkedspladsen.
Der kan ske blokering af en onlinemarkedsplads, hvis et påbud efter § 14 ikke er efterkommet eller onlinemarkedspladsen gentagne gange har solgt eller formidlet salg af produkter, der udgør en alvorlig risiko.
Stk. 2 Afgørelse om blokering af en onlinemarkedsplads, jf. stk. 1, træffes af retten ved kendelse efter Sikkerhedsstyrelsens begæring. Inden retten afsiger kendelse, skal den så vidt muligt give den part, som indgrebet retter sig mod, adgang til at udtale sig. I kendelsen anføres de konkrete omstændigheder, hvorpå det støttes, at betingelserne for blokering efter stk. 1 er opfyldt.
Stk. 3 Udbydere af informationssamfundstjenester skal bistå Sikkerhedsstyrelsen ved håndhævelsen af kendelser efter stk. 2.
Stk. 4 Sikkerhedsstyrelsen skal påse, at en blokering efter stk. 1 ikke opretholdes ud over det tidsrum, hvor grundlaget for blokeringen er til stede. Sikkerhedsstyrelsen skal af egen drift eller på foranledning af den, som blokering efter stk. 1 retter sig mod, træffe afgørelse om ophævelse af blokeringen.
Stk. 5 Fremsætter den, som blokering efter stk. 1 retter sig mod, anmodning om, at blokeringen ophæves, og støttes denne anmodning på, at der er sket væsentlige ændringer i onlinemarkedspladsens indhold, skal Sikkerhedsstyrelsen, hvis blokeringen ikke ophæves i medfør af stk. 4, 2. pkt., snarest muligt indbringe spørgsmålet for retten. Retten afgør ved kendelse, om blokeringen efter stk. 1 skal ophæves. Tages en anmodning ikke til følge, kan en ny anmodning ikke fremsættes, før der er forløbet 3 måneder fra den seneste kendelses afsigelse.
Sikkerhedsstyrelsen kan pålægge udbydere af informationssamfundstjenester tvangsbøder med henblik på at gennemtvinge handlinger, som det påhviler udbyderne at foretage efter § 15, stk. 3.
Sikkerhedsstyrelsen kan af hensyn til at beskytte slutbrugernes interesser oplyse offentligheden om produkter, der ikke er i overensstemmelse med regler fastsat i medfør af denne lov, ecodesignforordningen og dertilhørende delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter eller markedsovervågningsforordningen, herunder
-
1) om relevante kendetegn til brug for identifikation af produktet,
-
2) om en risikos art, hvor dette er relevant,
-
3) om, hvilke foranstaltninger der er truffet, og
-
4) om, hvordan offentligheden bør forholde sig.
Erhvervsministeren kan bemyndige en sagkyndig institution, organisation eller virksomhed til at udøve nærmere angivne beføjelser vedrørende kontrol.
Stk. 2 Erhvervsministeren eller en myndighed under ministeriet, som ministeren har henlagt sine beføjelser til, fører kontrol med varetagelsen af opgaver, som er henlagt til en sagkyndig institution m.v. som nævnt i stk. 1.
Stk. 3 Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om videregivelse af oplysninger om resultater af kontrol til danske eller udenlandske myndigheder eller sagkyndige institutioner m.v., som er bemyndiget efter stk. 1.