Kapitel 5 1 Strafbestemmelser m.v.
Den kompetente myndighed, jf. § 14 a, stk. 1, vurderer efter anmodning fra told- og skatteforvaltningen, om genstande, der efter toldloven er udtaget til kontrol, er omfattet af indførselsforbuddet i artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/880 af 17. april 2019 om indførsel og import af kulturgenstande eller af reglerne om importørerklæring eller importlicens i artikel 3, stk. 2, i forordningen.
Stk. 2 Politiet kan efter anmodning fra den kompetente myndighed, jf. § 14 a, stk. 1, efter reglerne om beslaglæggelse i retsplejelovens kapitel 74 beslaglægge genstande, der vurderes at kunne være omfattet af forbuddet i artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/880 af 17. april 2019 om indførsel og import af kulturgenstande eller af reglerne om importørerklæring eller importlicens i artikel 3, stk. 2, i forordningen. Politiet kan dog med henblik på efterfølgende vurdering fra den kompetente myndighed foretage en beslaglæggelse på eget initiativ, hvis formålet ellers ville forspildes. Beslaglæggelse kan ske med henblik på overdragelse efter § 13 a, uanset at betingelserne i retsplejelovens § 802, stk. 1, nr. 2, og § 803, stk. 1, 1. pkt., ikke er opfyldt.
Med bøde straffes den, der overtræder § 3, stk. 1, eller § 4.
Stk. 2 Straffen kan stige til fængsel i indtil 1 år, såfremt overtrædelsen er begået med forsæt og der i øvrigt foreligger skærpende omstændigheder.
Stk. 3 Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder forbuddet i artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/880 af 17. april 2019 om indførsel og import af kulturgenstande.
Stk. 4 Med bøde straffes den, der indfører en kulturgenstand, der er omfattet af reglerne om importørerklæring eller importlicens, jf. artikel 3, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/880 af 17. april 2019 om indførsel og import af kulturgenstande, uden importørerklæring eller importlicens, jf. forordningens artikel 4 og 5.
Stk. 5 Med bøde straffes den, der i en importørerklæring eller ved ansøgning om en importlicens giver urigtige eller vildledende oplysninger eller dokumentation eller undlader at fremlægge relevante oplysninger eller dokumentation af betydning for sagen, som vedkommende er i besiddelse af, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.
Stk. 6 Straffen efter stk. 3-5 kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis
-
1) der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser, eller
-
2) der foreligger skærpende omstændigheder, der kan sidestilles med nr. 1.
Stk. 7 Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5.
Stk. 8 For overtrædelser af denne lov er forældelsesfristen 5 år.
Kulturgenstande, der indføres i strid med forbuddet i artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/880 af 17. april 2019 om indførsel og import af kulturgenstande, og som tages i bevaring eller beslaglægges i forbindelse med indførsel i Danmark, kan ved kulturministerens foranstaltning og med bistand fra øvrige myndigheder efter kulturministerens bestemmelse overdrages til det land, hvor genstandene er skabt eller fundet.
Stk. 2 Den, der indfører en kulturgenstand i strid med forbuddet i artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/880 af 17. april 2019 om indførsel og import af kulturgenstande, kan af kulturministeren pålægges at afholde omkostningerne ved at overdrage genstanden til det land, hvorfra den er ulovligt udført.
Kulturministeren udpeger den kompetente myndighed i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/880 af 17. april 2019 om indførsel og import af kulturgenstande, jf. forordningens artikel 4, stk. 11.
Stk. 2 Afgørelser om afslag på importlicens i henhold til forordningens artikel 4 truffet af den kompetente myndighed kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.