Lov om produkter og markedsovervågning § 25

Denne konsoliderede version af lov om produkter og markedsovervågning er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 799 af 9. juni 2020,
jf. lovbekendtgørelse nr. 22 af 8. januar 2026

§ 25

Told- og skatteforvaltningen yder efter aftale mellem skatteministeren og erhvervsministeren kontrolmyndigheden bistand til gennemførelsen af kontrollen efter § 9. Erhvervsministeren kan efter forhandling med skatteministeren fastsætte nærmere regler herom, herunder om, at told- og skatteforvaltningen kan tilbageholde et produkt, hvor modtageren af produktet ikke er erhvervsdrivende, og at told- og skatteforvaltningen kan tilbageholde et produkt i lufthavne, i havne eller ved grænseovergange el.lign., hvor den, der indfører produktet, ikke er erhvervsdrivende, hvis det pågældende produkt formodes ikke at være i overensstemmelse med regler i denne lov, regler fastsat i medfør af denne lov eller produktforordninger inden for denne lovs anvendelsesområde.

Stk. 2 Erhvervsministeren kan i regler fastsat i medfør af stk. 1 endvidere fastsætte, hvordan kontrolmyndigheden træffer afgørelse om, at et produkt ikke er i overensstemmelse med regler i denne lov, regler fastsat i medfør af denne lov eller produktforordninger inden for denne lovs anvendelsesområde, og om produktet kan konfiskeres og destrueres.