Lov om produkter og markedsovervågning § 17

Denne konsoliderede version af lov om produkter og markedsovervågning er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 799 af 9. juni 2020,
jf. lovbekendtgørelse nr. 22 af 8. januar 2026

§ 17

Kontrolmyndigheden kan påbyde ejeren af en onlinegrænseflade at ændre, fjerne eller advare om indhold, der henviser til et produkt, der ikke er i overensstemmelse med regler i denne lov, regler fastsat i medfør af denne lov eller forordninger omfattet af denne lovs anvendelsesområde.

Stk. 2 Kontrolmyndigheden kan påbyde en kommunikationsplatform at ændre eller fjerne indhold, der henviser til et produkt, der ikke er i overensstemmelse med regler i denne lov, regler fastsat i medfør af denne lov eller forordninger omfattet af denne lovs anvendelsesområde.