Kapitel 3 1 Planklagenævnets sagsbehandling
Sagsbehandlingen ved klagenævnet er skriftlig. Hvor særlige grunde taler derfor, kan formanden dog bestemme, at mundtlig forhandling skal finde sted.
Stk. 2 Er en klage uegnet til at danne grundlag for sagens behandling, kan Planklagenævnet afvise klagen.
Stk. 3 Planklagenævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 4 Planklagenævnets afgørelser kan indbringes for domstolene, senest 6 måneder efter at nævnets afgørelse er truffet, medmindre andet følger af den lovgivning, som afgørelsen er truffet efter.
Nævnet træffer afgørelse på et møde, medmindre formanden finder det ubetænkeligt, at afgørelse træffes på skriftligt grundlag.
Stk. 2 Nævnet er beslutningsdygtigt, når mindst 10 af nævnets 11 medlemmer, herunder formanden, er til stede eller deltager i den skriftlige behandling af sagen.
Stk. 3 Nævnets afgørelse træffes ved stemmeflerhed.
Stk. 4 Ved stemmelighed ved afstemning med 10 medlemmer voterer det 11. medlem skriftligt.
Formanden eller en stedfortræder for denne kan på nævnets vegne træffe afgørelse i sager, der ikke indeholder spørgsmål af større eller principiel betydning, og i sager, hvis afgørelse alene beror på en retlig vurdering.
Nævnet kan begrænse sin prøvelse af en afgørelse til de forhold, der er klaget over. Hvis en klage vedrører en afgørelse, som har betydning for etablering af vedvarende energianlæg i form af et vindmølle- eller solcelleprojekt, skal nævnet begrænse sin prøvelse til de forhold, der er klaget over. Nævnet skal ved prøvelse af sager efter 2. pkt. lade 1. instans' vurdering af hensynet til behovet for etablering af vedvarende energianlæg indgå med betydelig vægt.
Stk. 2 Hvis en klage indeholder flere klagepunkter, kan nævnet begrænse sin prøvelse til de væsentlige forhold.
Stk. 3 Erhvervsministeren kan efter forhandling med vedkommende minister fastsætte regler om, at bestemmelserne i stk. 1, 2. og 3. pkt., skal finde anvendelse på andre former for vedvarende energianlæg, virksomhed eller infrastruktur i tilknytning hertil og anlæg til fangst, transport eller lagring af CO2.
Nævnet kan fastsætte en frist for en klager til at tilvejebringe et tilstrækkeligt grundlag for, at nævnet kan behandle klagen. Nævnet afviser klagen, hvis klageren ikke inden udløbet af den fastsatte frist har tilvejebragt et tilstrækkeligt grundlag for, at nævnet kan behandle klagen. Nævnet kan undlade at afvise klagen efter 2. pkt., hvis der foreligger særlige forhold.
Stk. 2 Nævnet kan fastsætte en frist for afgivelse af udtalelser og fremlæggelse af oplysninger m.v. fra sagens parter, øvrige berørte myndigheder og eksterne sagkyndige m.v. til brug for sagens behandling. Nævnet afviser klagen, hvis klageren ikke overholder fristen efter 1. pkt., medmindre der foreligger særlige forhold.
Stk. 3 Nævnet kan beslutte, at en klager ikke kan fremsætte yderligere klagepunkter, og at sagens parter ikke kan afgive yderligere udtalelser eller fremkomme med yderligere oplysninger, når nævnet vurderer, at sagen er tilstrækkelig oplyst.
Stk. 4 En klage kan uanset stk. 1 og 2 ikke afvises, hvis en afvisning vil være i strid med internationale eller EU-retlige forpligtelser om ret til at klage over trufne afgørelser.
Planklagenævnet kan tillade en tredjemand og en offentlig myndighed, der har en retlig interesse i udfaldet af en sag, at indtræde i sagen til støtte for klageren eller den indklagede myndighed.
Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om, at visse tilladelser ikke må udnyttes før klagefristens udløb.
En klage har ikke opsættende virkning, medmindre dette er fastsat i eller i henhold til anden lovgivning, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2 Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om, at rettidig klage i nærmere bestemte tilfælde har opsættende virkning, medmindre Planklagenævnet bestemmer andet.
Stk. 3 Hvor særlige grunde taler derfor, kan Planklagenævnet bestemme, at en klage tillægges opsættende virkning.
For behandling af klager, der indbringes for nævnet, herunder anmodninger om genoptagelse, jf. dog stk. 3, betaler klager et gebyr på 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer (2016-niveau). Betales gebyret ikke inden for en af formanden i meddelelse til klager fastsat frist, afvises klagen.
Stk. 2 Det i stk. 1 nævnte gebyr reguleres den 1. januar hvert år efter den af Finansministeriet fastsatte sats for det generelle pris- og lønindeks som løbende offentliggjort i forslag til finanslov med virkning for klager, der modtages i nævnet fra og med den 1. februar 2017. Det regulerede beløb afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100. Nævnet offentliggør størrelsen af klagegebyret på nævnets hjemmeside.
Stk. 3 Erhvervs- og vækstministeren kan uanset stk. 1 fastsætte regler om, at visse sager er gebyrfrie, regler om den praktiske fremgangsmåde for betaling af gebyrer, herunder om elektronisk overførsel eller giroindbetaling, og regler om tilbagebetaling af gebyr, herunder om, at nævnet helt eller delvis kan tilbagebetale gebyret til klageren, hvis klageren får helt eller delvist medhold i nævnet eller klagen trækkes tilbage.
Stk. 4 Afvises en klage fra realitetsbehandling, tilbagebetales gebyret.
Erhvervsministeren fastsætter nævnets forretningsorden. Bekendtgørelse om forretningsorden for Planklagenævnet
Stk. 2 Erhvervsministeren kan fastsætte mål for nævnets sagsbehandlingstid, herunder om, at Folketinget skal orienteres, hvis et fastsat mål ikke overholdes.
Planklagenævnet sekretariatsbetjenes af Nævnenes Hus.
Stk. 2 Ansatte i Nævnenes Hus anses i spørgsmål om møderet for retten i medfør af retsplejeloven § 260, stk. 3, nr. 4, for at være ansat i Planklagenævnet.