Det forberedende regionsråd for Region Østdanmark vælger på sit konstituerende møde blandt det forberedende regionsråds medlemmer efter valgene efter § 63 en formand og en næstformand for hvert forberedende sundhedsråd, der henhører under regionen.
Stk. 2 Valgene af formand og næstformand for hvert forberedende sundhedsråd sker efter reglerne i regionslovens § 14 e, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2-6, om valg af formand og næstformand for sundhedsråd.
Stk. 3 Det forberedende regionsråd for Region Østdanmark vælger på sit konstituerende møde efter valgene efter stk. 1 det forberedende regionsråds øvrige medlemmer af hvert forberedende sundhedsråd, der henhører under regionen.
Stk. 4 Valgene af det forberedende regionsråds øvrige medlemmer af de forberedende sundhedsråd sker efter reglerne i regionslovens § 14 d, stk. 2-4, og § 14 g, stk. 2-4, om valg af regionsrådenes øvrige medlemmer af sundhedsrådene og § 24, stk. 3, og § 25, stk. 1, om valg til udvalg m.v. i lov om kommunernes styrelse. Ved valg til det forberedende forretningsudvalg og de forberedende sundhedsråd skal foretages samme gruppeanmeldelse.
Stk. 5 Formand og næstformænd for og det forberedende regionsråds øvrige medlemmer af de forberedende sundhedsråd fortsætter som medlemmer af sundhedsrådene i perioden fra den 1. januar 2027 til og med den 31. december 2029.
Stk. 6 Valgene af formand, næstformænd og det forberedende regionsråds øvrige medlemmer af de forberedende sundhedsråd har virkning fra den 1. januar 2026 til og med den 31. december 2029.