Kapitel 8 1 Begrænsninger for kommunerne
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at kommunernes beslutninger om væsentlige økonomiske dispositioner, der træffes i perioden fra den 1. juli 2025 til og med den 31. december 2025 med virkning for 2026 eller senere, herunder i forbindelse med eller efter vedtagelsen af budgettet for 2026, og som helt eller delvis vedrører opgaver, der den 1. januar 2027 overgår til regionerne, kan ændres i 2026 af regionsrådet i den region, inden for hvis område kommunen er beliggende, jf. dog stk. 2.
Stk. 2 For så vidt angår kommuner, der er beliggende inden for Region Sjællands eller Region Hovedstadens område, kan indenrigs- og sundhedsministeren fastsætte regler om, at disse kommuners beslutninger, der er omfattet af stk. 1, kan ændres af det forberedende regionsråd for Region Østdanmark.
Stk. 3 Der kan ikke i medfør af stk. 1 eller 2 træffes beslutning om at ændre dispositioner, som er nødvendige for opfyldelse af foranstaltninger, der er påbudt ved lov eller anden bindende retsforskrift.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at kommunernes beslutninger om væsentlige økonomiske dispositioner, der træffes i perioden fra den 1. januar 2026 til og med den 31. december 2026 med virkning for 2026 eller senere, og som helt eller delvis vedrører opgaver, der den 1. januar 2027 overgår til regionerne, kan ændres i 2026 af regionsrådet i den region, inden for hvis område kommunen er beliggende, jf. dog stk. 2.
Stk. 2 For så vidt angår kommuner, der er beliggende inden for Region Sjællands eller Region Hovedstadens områder, kan indenrigs- og sundhedsministeren fastsætte regler om, at disse kommuners beslutninger, der er omfattet af stk. 1, kan ændres af det forberedende regionsråd for Region Østdanmark.
Stk. 3 Der kan ikke i medfør af stk. 1 eller 2 træffes beslutning om at ændre dispositioner, som er nødvendige for opfyldelse af foranstaltninger, der er påbudt ved lov eller anden bindende retsforskrift.
Reglerne udstedt i medfør af §§ 134 og 135 kan begrænses til at vedrøre et eller flere af de regionsråd eller forberedende regionsråd, der er nævnt i §§ 134 eller 135, en eller flere af de kommuner, der er nævnt i §§ 134 eller 135, eller bestemte former for økonomiske dispositioner.
Stk. 2 Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at det regionsråd eller forberedende regionsråd, der i medfør af regler udstedt i medfør af §§ 134 eller 135 kan ændre en disposition, kan fastsætte vilkår for ændringen.
Stk. 3 Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at den del af en bevilling, som knytter sig til en beslutning, der ændres i medfør af §§ 134 eller 135, ikke kan anvendes uden samtykke fra det regionsråd eller det forberedende regionsråd, der i medfør af §§ 134 eller 135 har truffet beslutning om ændringen.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at kommunernes beslutninger om væsentlige økonomiske dispositioner, der træffes i perioden fra den 1. januar 2026 til og med den 31. december 2026 med virkning for 2026 eller senere, og som helt eller delvis vedrører opgaver, der den 1. januar 2027 overgår til regionerne, kræver godkendelse af regionsrådet i den region, inden for hvis område kommunen er beliggende, jf. dog stk. 2.
Stk. 2 For så vidt angår kommuner, der er beliggende inden for Region Sjællands eller Region Hovedstadens områder, kan indenrigs- og sundhedsministeren fastsætte regler om, at disse kommuners beslutninger, der er omfattet af stk. 1, kan godkendes af det forberedende regionsråd for Region Østdanmark.
Stk. 3 Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at en beslutning efter stk. 1 og 2 anses for godkendt, medmindre det i stk. 1 og 2 nævnte regionsråd eller forberedende regionsråd inden for en af indenrigs- og sundhedsministeren fastsat frist har meddelt afslag eller inden for en af indenrigs- og sundhedsministeren fastsat frist har anmodet om oplysninger til brug for sagens behandling.
Stk. 4 Reglerne udstedt i medfør af stk. 1 og 2 kan begrænses til at vedrøre et eller flere af de regionsråd eller forberedende regionsråd, der er nævnt i stk. 1 eller 2, en eller flere af de kommuner, der er nævnt i stk. 1 eller 2, eller bestemte former for økonomiske dispositioner.
Stk. 5 Dispositioner, som er nødvendige til opfyldelse af foranstaltninger, der er påbudt ved lov eller anden bindende retsforskrift, kan foretages uanset stk. 1 og 2.
Stk. 6 Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at det regionsråd eller forberedende regionsråd, der efter stk. 1 og 2 kan godkende en disposition, kan fastsætte vilkår for en godkendelse fastsat i medfør af stk. 1 og 2, herunder at anmodning om godkendelse skal besluttes af kommunalbestyrelsen i et møde.