Lov om ordning med medicinsk cannabis § 54

Denne konsoliderede version af lov om ordning med medicinsk cannabis er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 1668 af 26. december 2017,
som ændret ved lov nr. 1519 af 18. december 2018, lov nr. 2391 af 14. december 2021, lov nr. 2392 af 14. december 2021, lov nr. 406 af 29. april 2025 og lov nr. 439 af 6. maj 2025

§ 54

Sundhedsministeren kan fastsætte regler om lægers pligt til at indberette oplysninger om formodede bivirkninger af cannabisslutprodukter omfattet af ordningen, herunder oplysninger fra patientjournaler og obduktionserklæringer til Lægemiddelstyrelsen.

Stk. 2 Sundhedsministeren kan fastsætte regler om andre sundhedspersoners og patienters og pårørendes adgang til at indberette oplysninger om formodede bivirkninger af cannabisslutprodukter til Lægemiddelstyrelsen.

Stk. 3 Sundhedsministeren kan fastsætte regler om formkrav til indberetninger udarbejdet af sundhedspersoner, herunder at dette skal ske elektronisk.