Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om følgende:
-
1) Oplysninger, der skal ledsage en ansøgning om tilladelse efter § 9, stk. 1, og betingelserne for at opnå en tilladelse.
-
2) Formkrav til de ansøgninger, som er nævnt i nr. 1, herunder at ansøgning skal ske elektronisk.
-
3) Lægemiddelstyrelsens behandling af ansøgninger om tilladelse efter § 9, stk. 1.
-
4) Krav til indehaveren af tilladelse efter § 9, stk. 1, om teknisk ledelse, fagligt kundskab, indretning og drift.
-
5) Krav til de cannabisprodukter, som indehaveren af tilladelse efter § 9, stk. 1, importerer, fremstiller eller distribuerer.
-
6) Handlinger, som indehaveren af tilladelse efter § 9, stk. 1, skal udføre for at sikre, at de importerede cannabisudgangsprodukter, der anvendes, opfylder de krav, der fastsættes i henhold til nr. 5.
-
7) Aktiviteter, som indehaveren af tilladelse efter § 9, stk. 1, skal udføre ved fremstilling af anmeldte cannabismellemprodukter.
-
8) Tilbehør til eller oplysninger om cannabismellemproduktet, herunder anvendelsesmåde, som mellemproduktfremstilleren skal videregive til apoteket til brug for fremstilling af cannabisslutproduktet.