Lov om Klagenævnet for Udbud § 9

Denne konsoliderede version af lov om Klagenævnet for Udbud er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 415 af 12. maj 2010,
jf. lovbekendtgørelse nr. 448 af 8. maj 2025

§ 9

Klagenævnet for Udbud består af en formand og et antal næstformænd (formandskabet) samt et antal sagkyndige medlemmer.

Stk. 2 Formandskabet og Klagenævnet for Udbuds sagkyndige medlemmer udpeges af erhvervs- og vækstministeren for en periode på op til 4 år. Formandskabet består af byrets- og landsdommere. Klagenævnet for Udbuds sagkyndige medlemmer udpeges blandt personer, der har kendskab til bl.a. bygge- og anlægsvirksomhed, offentlig indkøbsvirksomhed, transportvirksomhed, forsyningsvirksomhed eller har juridisk sagkundskab.