Lov om kapitalmarkeder § 262

Denne konsoliderede version af lov om kapitalmarkeder er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 650 af 8. juni 2017,
jf. lovbekendtgørelse nr. 652 af 10. juni 2025,
som ændret ved lov nr. 712 af 20. juni 2025

§ 262

En operatør af et reguleret marked, der den 3. januar 2018 driver et reguleret marked, opretholder tilladelse til at drive et reguleret marked. En operatør af en multilateral handelsfacilitet (MHF), der den 3. januar 2018 driver en multilateral handelsfacilitet (MHF), opretholder tilsvarende tilladelse hertil, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2 En operatør af en multilateral handelsfacilitet (MHF), der indtil den 3. januar 2018 har drevet en multilateral handelsfacilitet (MHF) som en alternativ markedsplads, opretholder tilladelse til at drive en multilateral handelsfacilitet (MHF).

Stk. 3 En operatør af en multilateral handelsfacilitet (MHF), der indtil den 3. januar 2018 har drevet en multilateral handelsfacilitet (MHF) som en alternativ markedsplads, kan ansøge om, at den multilaterale handelsfacilitet (MHF’en) registreres som et SMV-vækstmarked, jf. kapitel 21. Ansøgningen skal modtages af Finanstilsynet senest den 1. juli 2017.