Lov om kapitalmarkeder § 246

Denne konsoliderede version af lov om kapitalmarkeder er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 650 af 8. juni 2017,
jf. lovbekendtgørelse nr. 652 af 10. juni 2025,
som ændret ved lov nr. 712 af 20. juni 2025

Afgift
§ 246

Følgende fysiske og juridiske personer skal betale afgift til Finanstilsynet:

  • 1) Operatører af markedspladser.

  • 2) Systematiske internalisatorer.

  • 3) Værdipapircentraler (CSD’er).

  • 4) Godkendte offentliggørelsesordninger (APA) og godkendte indberetningsmekanismer (ARM), der er meddelt tilladelse i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og har en undtagelse i overensstemmelse med forordningens artikel 2, stk. 3.

  • 5) Centrale modparter (CCP’er).

  • 6) Pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber til forsikringsselskaber, finansielle holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder, hvis omsættelige værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked.

  • 7) Fysiske eller juridiske personer, som anmoder om Finanstilsynets godkendelse af et prospekt i henhold til kapitel 3.

  • 8) Udstedere.

  • 9) Værdipapirhandlere.

  • 10) It-operatører af et detailbetalingssystem.

Stk. 2 Afgiften fastsættes i henhold til kapitel 22 i lov om finansiel virksomhed.