Kapitel 6 1 Straffebestemmelser
Overtrædelse af § 3, stk. 1, og § 4, stk. 5, jf. stk. 1, nr. 3 og 4, § 4, stk. 6, jf. stk. 5, jf. stk. 1, nr. 3 og 4, § 5 a, § 5 b, stk. 1 og 2, og §§ 5 c og 5 d, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Stk. 2 Overtrædelse af § 7 b, stk. 1, §§ 8-10, § 10 a, stk. 1, § 10 b, stk. 1, og § 18, stk. 1 og 3, samt artikel 13, stk. 1, 3 og 4, og artikel 14 og 19 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 1286/2014/EU af 26. november 2014 om dokumenter med central information om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP’er) og artikel 3, stk. 2, artikel 4, stk. 5, artikel 5, artikel 6, stk. 2 og 3, artikel 12, stk. 2, og artikel 13, stk. 1 og 3, 1. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser straffes med bøde.
Stk. 3 Undlader en virksomhed omfattet af denne lov at efterkomme et påbud givet efter § 11, stk. 1 og 4, eller § 14 eller at meddele eller berigtige oplysninger efter § 12, stk. 1 og 2, straffes vedkommende med bøde.
Stk. 4 I administrative forskrifter udstedt i medfør af denne lov kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse heraf. Bekendtgørelse om investeringsrådgiveres og boligkreditformidleres ansvarsforsikring, garantistillelse og behandling af betroede midler
Stk. 5 Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Stk. 6 Forældelsesfristen for overtrædelse af lovens bestemmelser eller regler udstedt i medfør af loven er 5 år.